Iværksætter gør klar til Danmark første bio-methanol-anlæg

Methanol eller træsprit, der produceres ved forgasning af biomasse og affald, bliver fremtidens biobrændstof.

I hvert fald hvis man skal tro iværksætter Lars Thomsen, som vil bygge en biomethanol-fabrik i Grenå. Lars Thomsen har ellers baggrund i salg af turn-key-anlæg til stivelsesproduktion rundt om i verden.

Lars Thomsen havde torsdag indkaldt til konference i regi af foreningen Danish Methanol Association, som han er formand for, og her præsenterede han sine planer for et bioraffinaderi på havnen i Grenå.

»Vi kommer ikke uden om at skulle finde en grøn erstatning for olie og benzin i transportsektoren, og jeg mener, at det bliver methanol, der vinder, fordi det kan produceres mest effektivt,« siger han.

Han tilføjer, at methanol kan hældes direkte i benzin-bilerne, og at det er rimeligt enkelt at omdanne methanol til DME (dimethyleter), som kan bruges i dieselbiler.

Fem gange så effektivt

Fordelen ved methanol (træsprit) er ifølge Lars Thomsen en mere effektiv produktionsmetode end for eksempel ved ethanol (ren alkohol eller ethyl-alkohol).

Mens ethanol produceres ved gæring eller fermentering, fremstilles methanol ved forgasning af biomassen til en syntesegas, der igen via en katalysator omdannes til methanol.

Ifølge Lars Thomsens tal giver gæring af 1 ton knastør halm 72 kg ethanol, 520 kg C5-sirup til foder og 205 kg brændsel (tallene er fra Inbicon).

Men forgasnings-processen inklusive katalyse fra 1 ton knastørt træ(flis) giver 520 kg methanol og CO2.

Vindmøllestrøm fra Anholt

Hvis forgasningen kombineres med tilsætning af brint til den overskydende CO2 - så bliver udbyttet 750 kg methanol og intet andet. Brinten skal i Lars Thomsens projekt komme fra spaltning af vand ved hjælp af overskuds-vindmøllestrøm - gerne fra Anholt Havvindmøllepark.

Regnestykkerne tager dog ikke hensyn til forskellen på halm og træ, ligesom energiforbruget til de forskellige processerne heller ikke indgår.
Men Lars Thomsen er yderst overbevist om, at der bliver økonomi i at producere methanol på et sådant bioraffinaderi - også uden offentligt tilskud.

»Vi har ikke lagt os fast på nogen pris endnu, men vi regner med at kunne sælge 1 liter methanol til 75 procent af prisen for 1 liter ethanol,« siger han og henviser til, at EU-krav om tilsætning af fem procent biobrændstof giver en del efterspørgsel. I 2020 vokser kravet til 10 procent, som dog ikke kun gælder biobrændstoffer, men alle former for vedvarende energi i transportsektoren.

»De er allerede godt i gang i Sverige og Finland med at bygge lignende methanol-anlæg, som vi vil bygge,« siger han.

Koster to en halv milliard

Ifølge planerne skal fabrikken ved Grenå Havn kunne producere 150.000 ton bio-methanol årligt på basis af 200.000 ton træflis.

Fabrikken vil ifølge methanolforeningens hjemmesiden koste omkring 2,5 mia. danske kroner at bygge, og den tænkes placeret ved siden af en anden kommende bioethanol-fabrik. Byggeriet forventes startet i 2014, når ethanol-fabrikken er færdig-opført.

Lars Thomsen regner med, at de to fabrikker skal kunne samarbejde om fælles varme- og energicentral, råvaremodtagelse og udskibningsfaciliteter.

*Har du nogle investorer på hånden, som vil investere i den her fabrik? *

»Nej. Men jeg regner absolut ikke med, at det bliver et problem, når først jeg har forretningsplan og prospekt helt på plads,« siger han.

Methanol tiltaler brændselsceller

Han forklarer, at hans intension er - på sigt - at kunne sælge teknologien til udlandet ligesom hans firma, International Starch Institute gør det med anlæg til stivelsesproduktion.

Lars Thomsen har i øvrigt - sammen med otte danske industri- og universitetspartnere - søgt om støtte hos EUDP til at fremskaffe konkrete designdata og få gennemregnet hele projektet i detaljer.

Også brændselscelle-udviklere viser stor interesse for methanol fra biomasse som grønt brændsel til brændselscellerne, fordi det er lettere at opbevare og håndtere end brint.

Og et helt forskningsprojekt, støttet af EUDP, er i gang med at afklare de teknologiske og forretningsmæssige potentialer og udfordringer i at producere og anvende grønne, syntetiske brændstoffer i brændselsceller.

Dokumentation

Dansk Methanolforening

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende projekt, især hvis der kan laves effektive og billige brændselsceller til biler og hjemmekraftværker. Dog kunne det være godt at vide, hvor stor en del af metanolen, der forventes at blive spildt ud i atmosfæren! Jeg tænker på, hvor stor drivhuseffekten vil blive som følge af dette spild.

Ethanol virker også godt i brændselsceller, er ikke en drivhusgas og har et større energiindhold end metanol, - og ved ethanol fremstillingen kommer spildprodukter, hvor man kan opsamle fosfater, som jo bliver en mangelvare fremover.

I den forbindelse kunne det være på sin plads at få at vide, om forgasningen af flis og halm giver spildprodukter, som kan anvendes som gødning og med fosfaten bevaret, så den kan bruges på markerne.

Kan nogen gøre rede for energiregnskabet i artiklen, der favoriserer metanol i forhold til ethanol?

Artiklen fremhæver at metanol kan bruges direkte i stempelmotorer, men er det ikke energifråds at lave det meste af energien om til spildvarme? Jeg vil mene, at brændselsceller er vejen frem.

  • 0
  • 0

Methan hedder CH4 Niels og er hovedbestanddelen i naturgas og er en 22 kraftigere drivhusgas end CO2.

Men for at aflede opmærksomheden fra denne egenskab, da naturgassen jo er vigtig men samtidigt er sluppet ud i store mængder inden for de sidste 40 år i forbindelse med olieproduktion, retter man bager for smed og hænger CO2 ud som årsagen for den gobale opvarmning alene, trods at tilstedværelsen af methan i atmosfæren er fordoblet fra .8 ppm til 1.7 ppminden for de sidste 200 år.

  • 0
  • 0

retter man bager for smed og hænger CO2 ud som årsagen for den gobale opvarmning alene

Her er en fortegnelse over drivhusgasser og deres forcing i henhold til IPCC:

http://en.wikipedia.org/wiki/IPCC_list_of_...

Det burde desuden være dig velbekendt at den samlede drivhuseffekt af IPCC typisk udtrykkes ved CO2(e) hvor e står for "equivalent"

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg har interesseret mig en del for ombygninger af eksisterende benzinbiler til bioethanol - og er så vidt jeg ved, den første der har har fået myndighedsgodkendt en hjemmebygget Flexi-Fuel bil, til EU ECO, i DK.

I denne proces er jeg stødt på mange, der har forsøgt sig med diverse biobrændstoffer som bioethanol, methanol, butanol, hydroethanol, biogas etc. Men, alle jeg har stødt på der har arbejdet med methanol skriver at det ødelægger diverse komponenter i bilen, da det er agressivt over for de materialer der er brugt i eksisterende biler dvs. brændstofpumpe, brændstofslanger, ventiler, cylinder, stempler, manifold etc. og mange ombygningsprojekter er endt i fatal motorskade.

Jeg forstår derfor ikke hvordan Lars Thomsen mener, at man kan hælde methanol direkte på en alm. benzinbil - methanol har lige som alle andre alternative brændstoffer andre forbrændingsegenskaber - og derfor er man mindst nydt til at ændre bilens motorstyringssoftware og tændrør, som e.g. jeg har gjort.

Hvis Lars Thomsen vil ombygge eksisterende biler til methanol, så bliver dette en bekostelig affære, så vidt jeg kan se - men, til brug i e.g. nyudviklede brændselsceller er det en anden sag.

Jeg kunne derfor godt tænke mig, at se nogle rapporter det viser langtidstest af motorer på methanol, som det f.eks. er sket med bioethanol (E85).

  • 0
  • 0

Alkoholer er korrosive i brændstofsystemer. Det er der taget højde for i Flex Fuel Vehicles (FFV), der kan anvende benzin og alkohol i ethvert blandingsforhold. High Blends består oftest af 85 % alkohol og 15 % benzin. Uden benzin i blandingen kan der på vore breddegrader opstå startproblemer på kolde dage. Bilmotorer kan konstrueres med højere kompression til drift på ren alkohol og dermed opnå samme antal kørte kilometer (mileage) på alkohol som med benzin - den lavere brændværdi til trods. For Low Blends (under 25 % alkohol) opleves ingen nedgang i mileage grundet den gode forbrænding som alkohol bidrager med. For at beskytte bilmotorer på markedet i dag, er der lagt et loft over mængden af alkohol i den benzin, som sælges som ”regular”. Dette loft er i dag 10 % v/v for ethanol og 3 % v/v for methanol. Alle benzinkøretøjer kører på blandinger af benzin og alkohol i dag. Senest 2020 skal der mindst tilblandes 10 % alkohol til benzin i EU. Det kræver øget import af ethanol fra Brasilien og USA samt øget produktion af ethanol i Europa. Der er stor politisk modvilje mod dette, idet fremstillingen af ethanol beslag landbrugsarealer. Methanol fremstilles af affald fra skovbruget og konkurrerer således ikke om landbrugsjorden. Af denne grund er bio-methanol lovgivningsmæssigt ligestillet med 2. generations ethanol. 14. september 2010 kunne Ingeniørens læsere erfare følgende: Det koster 5,32 kroner at fremstille en liter bioethanol, baseret på halm eller andre planterester. Det viser en rapport fra nyhedsbureauet Bloombergs tænketank New Energy Finance, som Novozymes og det hollandske biotekselskab DSN har betalt for. Der er vel at mærke ikke tale om en teoretisk pris, der kræver yderligere udvikling af enzymer eller teknologier. En god femmer er prisen for benzinen, der vil komme ud af et halm-raffinaderi, der bliver opført i dag, fastslår rapporten. (Salgsprisen er i dag 5 kr. per liter) Af et ton biomasse (halm) kan der fremstilles 147 liter anden generations ethanol. Af samme mængde biomasse kan der fremstilles godt 500 liter methanol med en traditionel proces og ca. 750 liter methanol, ved reduktion af den kultveilte, der frigøres ved forgasning af træ. Den aske, der fremkommer ved forgasning af træ er principielt ikke anderledes and den aske der fremkommer ved forbrænding af træ. I vore fjernvarmeværker afbrændes stigende mængder af træflis og importerede træpiller allerede i dag. Askens indhold er ens og kan føres tilbage til land- og skovbruget. Produktionen af methanol forventes et break even på ca. halvdelen af salgsprisen. Anvendelsen for bio-methanol er i praksis kun til blanding med benzin for at opfylde EU-direktiver. Anvendelse til brændselsceller udgør et meget lille volumen og der er ingen prognoser for dette marked. Energiøkonomisk er der ikke den store forskel på brændselsceller og alkoholmotorer. Begge er kendt teknologi. TAURUS FFV A FAVORITE WITH FLEETS - ORIGINALLY PUBLISHED JULY 1993. Rapporter fra "flåde forsøg" med methanol er publiceret for mange år siden og i dag kører tusinder af biler på E85 i Sverige. Til racing er methanol et ”must”. Ombygning af bilmotorer eller andre automobilteknologiske tiltag indgår ikke i planen for et bio-methanolraffinaderi i Grenaa. I planen indgår alene produktion af methanol til et stort og stigende marked for fuel grade biobrændstof – et marked, der fordobles i 2020 på grund af et EU-direktiv.

  • 0
  • 0

Dagens råoliepris i Rotterdam er 360 kr/MWh og benzinprisen er 416 kr/MWh.

Siden 1923 har man kunnet fremstille methanol i stor skala ved at reagere kulmonoxid med brint. Ikke for at fremstille brændstof, men fordi methanol er en af den kemiske industris vigtigste råvarer.

Kulmonoxiden kan man ganske rigtigt fremstille ud fra træflis. Både Lars Thomsen og undertegnede er gamle nok til at huske de gasgeneratorer man under krigen hægtede på lastbiler, så de kunne køre på træ.

Iflg. P. E. Raaschous udmærkede lærebog i kemiteknik kunne man opnå et teoretisk udbytte af kuldioxid på 50 -75 %. Jeg har nedenstående regnet med et udbytte på 65%. Der findes ikke nogen egentlig børsnotering på træflis, men jeg har fundet prisen 255 kr/MWh, hvilket ligger et sted mellem kul og olie, så det forekommer rimeligt.

Er man elskværdig og regner med at Anders Eldrup vil give lidt rabat på prisen for usælgelig møllestrøm fra Anholt tør man regne med en elpris på 1000 kr/MWh. Fremstillingen af brint er forbundet med et energitab, som jeg har sat til 25%. Det kan være lidt lavere eller lidt højere, men ikke meget.

Reaktionen mellem kulmonoxid og brint til dannelse af methanol udvikler varme, så den resulterende methanol vil ikke have en helt så høj brændværdi som de indgående råstoffer.

Tages der højde for dette kommer man til en råstofpris for den dannede methanol på 1221 kr/MWh.

Hertil kommer de ikke ubetydelige omkostninger til tab, fordi ingen proces forløber 100% iflg. formlerne, drift, vedligehold, afskrivning og forrentning. Så jeg gætter på, at man ikke vil kunne fremstille methanol ud fra træflis og vindmøllestrøm til under 3000 – 4000 kr/MWh. 8-10 gange dyrere end dagens benzinpris. Og jeg vil endda tro at tallet er lavt sat.

Kunsten er at anvende energikilderne som de forligger, og ikke at spilde energi, kapital og kræfter på at omdanne energi fra den ene form til den anden.

Og så i øvrigt at indse, at dyr energi koster arbejdspladser, idet den fordriver industriel aktivitet til områder med billigere energi.

Den koster for øvrigt også forøget energiforbrug, for energieffektiviteten vil typisk være en hel del lavere i Kina og Indien mv. end i Europa og USA. Og det koster også energi at transportere almindelige forbrugsgoder den halve verden rundt.

Nu har EU systemet med Euroen vist, hvad det dur til. Var det ikke en ide i det hele taget at begynde at blæse på dets fantasterier?

Dog skal jeg gerne ændre synspunkt, hvis Lars Thomsen kan fremlægge et budget, der viser, at mine priser er helt forkerte.

Tillad mig afslutningsvis at citere den engelske historiker Arnold Toynbee for udsagnet: "Et samfund i vanskeligheder har en tilbøjelighed til at anskaffe sig mere af det, det allerede har for meget af." Vi har for meget absurd energipolitik!

  • 0
  • 0

Bruger man 3 mol brint til at reagere med et mol kuldioxid i stedet for at lade 2 mol brint reagere med et mol kulmonoxid til dannelse af methanol, ser det endnu værre ud. Selv hvis man antager at kuldioxiden vil være gratis bliver den teoretiske råstofudgift - brint under forudsætning af en elpris på 1000 kr/MWh og 75% effektivitet ved brintfremstillingen – 1599 kr/MWh methanol.

Det var alene elprisen til brintfremstilling. Der vil komme temmelig mange andre udgifter

Var det ikke mere rationelt at udvikle et sugerør til direkte og ubemærket indføring i folks tegnebøger?

  • 0
  • 0

Det er blevet mig fortalt, at der er forskel på sommer- og vinterbenzin, idet vinterbenzinen består af mere flygtige kulbrinter. Hvis ellers man kan løse problemet med, at metanol er aggressiv, kan den vel bruges som vinter- eller helårsbrændstof, idet jeg antager, at metanol er mere flygtig end ætanol. Desuden kan restproduktet, trækul, halmkul osv. bruges som jordforbedringsmiddel. Kulstoffet heri vil formodentlig være bundet i al overskuelig tid. I hvert fald har jeg set trækul, som har ligget i jorden siden yngre stenalder. Jeg må dog tage forbehold over for det faktum, at findelt kul i pløjelaget er mere udsat for kemiske og mekaniske angreb end et stort stykke trækul i en gravhøj.

  • 0
  • 0

Rettelse: I ovenstående "Af et ton biomasse (halm) kan der fremstilles 147 liter anden generations ethanol" læs: 147 kg.

Bio-ethanol er for olieselskaberne dyrere i indkøb end benzin. Når vi i dag alligevel blander ethanol og nogle steder methanol i benzinen, skyldes det alene lovgivning - ikke økonomi. Indregnes miljøomkostninger er methanol billigere end benzin.

Teoretisk medgår 3,5 kWh til elektrolyse af en Nm3 brint. I praksis kommer det til at koste 3,9 kWh med ny anden generations alkalisk elektrolyse. Ingeniørens læsere kunne 10. dec 2010 læse "Ny teknologi på DTU kan sikre en så billig fremstilling af brint, at det fossilfrie Danmark er kommet tættere på".

Erhvervsvirksomheder fratrækker moms og visse afgifter ved køb af el. Afhængig af prisen på markedsel og uden begunstigelser af nogen art - koster "grøn" certificeret strøm i følge EnergiDanmark i dag ca. 600 kr. per MWh. (I juli 2011 var den gennemsnitlige NordPool Systempris knap 300 kr./MWh). Sammen med brinten dannes 8 gange mere ilt, der finder lønsom anvendelse ved forgasning af træflis.

Elektrolyse i det format hører naturligt hjemme på skatteministeriets liste over "tung proces". Det kommende demonstrations-bioraffinaderi i Grenaa opstiller og vedligeholder selv det "lokale net" og tilsluttes direkte det "overordnede net". Disse forhold lægger op til forhandling.

De danske fjernvarmeværker betaler i dag i gennemsnit 166 kr. per MWh for træflis.

Det påtænkte demonstrationsanlæg i Grenaa står til en samlet "råstofudgift" på 2½-3 kr./kg methanol. På mange eksportmarkeder er elektrisk strøm ikke afgiftsbelagt og methanolen koster i "råstofudgift" stort set det samme uanset om energikilden er biomasse eller "grøn" elektricitet. På disse markeder kommer "råstofudgiften = biomasse + el" tæt på 2 kr./kg methanol. Den samlede produktionspris levner både i Danmark og udland plads til et atraktivt afkast.

Ingeniørens læsere kan i dag 07. nov 2011 erfare: "Fly, skibe og lastbiler skal ikke drives af bioethanol i fremtidens energisystem med 100 procent vedvarende energi (VE). De skal i stedet køre på methanol eller DME, der produceres ud fra forgasning af biomasse.

Det fremgår af anbefalingen til energipolitikerne fra eksperterne i et meget stort, tværfagligt forskningsprojekt, Ceesa"

Det er ikke for sent for Danmark at vinde med - men det skal altså også være nu! Ved at bygge på ny dansk "forkantsteknologi" kan vi fastholde en førerposition indenfor området "grøn" energi og tilføre et nyt element med "grønt" motorbrændstof. Både anlæg og slutprodukter indbyder til eksport.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten