Iværksætter fokuserer solen til billig varme
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Iværksætter fokuserer solen til billig varme

Ved en gård tæt på Sorø har Heliac testet prototypen på deres solvarmeanlæg. De store kvadrater koncentrerer sollyset i et punkt to meter bagved. Her overføres varmen til en cirkulerende væske. Hele panelet drejer sig, så det følger Solens gang på himmelen. Illustration: Heliac

Det er en gammel talemåde, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det ikke er sandt. Den sætning hænger og svæver lidt over mødet med Heliac. For den solvarmeløsning, virksomheden har arbejdet med de seneste to år, kan meget vel gå hen at blive en undtagelse fra ovenstående regel.

»Når vi møder erfarne solvarme­folk, siger de næsten allesammen tre ting: ‘Hvor er det smart!’, ‘Hvorfor er der ingen, som har tænkt på det før?’ og ‘Lad os nu lige se, om det holder’,« fortæller stifter og administrerende direktør i Heliac Henrik Pranov.

Illustration: MI Grafik

Derfor har han og hans syv ansatte et stærkt fokus på, om de måske skulle have overset noget i udviklingen.

Men lad os lige tage en tur rundt om teknologien, der normalt går under navnet termisk CSP (Concentrated Solar Power): Udgangspunktet for solvarmeanlægget er både simpelt og meget komplekst.

Henrik Pranov havde gennem forskning på Risø arbejdet med nanostrukturerede plastoverflader og i den forbindelse oprettet flere virksomheder. Men ideen til Heliac begyndte med et DTU-projekt, støttet af Innovationsfonden, med det formål at sprøjtestøbe funktionelle overflader til brug i fødevareindustrien.

I løbet af projektet erkendte deltagerne, at det ville være bedre at trykke dem i en roll-to-roll-proces. Den blev udviklet i samarbejde med Danapak Flexibles i Slagelse, som på det tidspunkt var ejet af Arla. Men Henrik Pranov kunne se, at teknologien kunne bruges til andre ting end de yoghurtafvisende overflader, som Arla efterspurgte:

»Man kunne godt sige, at vi havde en teknologi, som bare gik og manglede et produkt. Vi vidste, at vi kunne trykke meget store overflader billigt, så det var oplagt at kigge på noget, som krævede store arealer, og her var solvarme spændende,« fortæller han.

Fladt forstørrelsesglas

Ideen er grundlæggende en plast­overflade med den struktur, der bruges i en Fresnel-linse – altså i praksis et kæmpe forstørrelsesglas, der er fuldstændig fladt.

Først blev der arbejdet med en prototype, hvor linserne sad i en parabol. Men i 2016 kom gennembruddet. Linserne blev gjort gennemsigtige og koncentrerede lyset på en lille varmeveksler, som sidder i brændpunktet to meter bag ved linsens centrum.

Direktør og stifter af Heliac Henrik Pranov viser de printede fresnel-linser. Ved hjælp af en roll-to-roll- teknologi er det muligt at printe fem kvadratmeter i sekundet. Prisen på linsen udgør cirka én procent af den samlede anlægsomkostning. Illustration: Bjørn Godske

Konstruktionen indeholder nogle helt klare fordele: Den er relativt let, den kan vinkles i forhold til Solen, og så kan den stilles vandret, hvis vinden bliver for kraftig.

Sammenlignet med traditionelle solfangere har Heliac også den fordel, at fremløbstemperaturen i varmemediet kan være langt højere. Hvis væsken er vand, kan den komme op på cirka 95 grader celsius mod cirka 60-70 grader celsius i et traditionelt anlæg. Hvis væsken er en olie, så kan den komme helt op på 350 grader celsius. Der betyder, at energien i princippet kan bruges til produktion af el og lettere gemmes i et sæsonlager.

I dag har ledelsen, venner, familie, investeringsselskabet Capnova og en række business angels investeret i alt 10 mio. kr. i Heliac. De første prototyper er ved at blive testet på en gård ved Sorø, og i løbet af 2018 skal det første større anlæg forhåbentlig bygges ved E.ON’s fjernvarmeværk Lendemarke på Møn. Her skal det supplere det halmfyrede varmeværk og muligvis også medvirke til, at varmeværket kan lukke helt ned i sommerperioden.

Tålmodighed er afgørende

Men rejsen fra en god idé til et produkt og en prototype er lang, og ofte kan ventetiden på de enkelte dele overraske:

»Hvis vi skal have fremstillet et nyt værktøj til at trykke med, kan det let tage tre måneder, og så skal der også lige være plads i produktionen hos Danapak. En byggetilladelse til projektet tager også tid – i det her tilfælde omkring ni måneder, så man skal virkelig have stor tålmodighed. Men vi føler også, at vi er en del af noget større, når det gælder solvarme,« forklarer Henrik Pranov.

‘Noget større’ dækker også over det netværk af virksomheder og institutioner, som Heliac har bygget op omkring deres solvarmeløsning. Foruden Danapak Flexibels og Siemens tæller netværket Aalborg CSP, der er eksperter i koncentrerede solvarmeanlæg og som står for byggeprocessen, samt energiselskabet E.ON, der ved, hvordan et anlæg skaleres op. Hertil kommer videninstitutioner som Frauenhofer og amerikanske NREL, der kommer til at stå for en del af valideringen.

For når alle de rosende ord til ideen og den praktiske gennemførelse skal udmøntes i en forretning og etablering af egentlige anlæg, så er der kun én ting, der tæller: prisen pr. produceret kWh varme.

Heri skal indregnes alle de poster, som tænkes kan: selve solfangeren, byggeomkostninger, styreelektronik, service og vedligehold. Derfor er det vigtigt at have en respekteret organisation som NREL.

»NREL har sammenlignet næsten alt, hvad der i dag findes inden for CSP, så hvis vi kan få dem til at validere vores tal, har vi noget, vi kan sammenligne med og bruge til at overbevise folk ude i verden om, at vores løsning er god,« siger Henrik Parnov.

Solvarme til den halve pris

Og hvor god er den så? Ja, da der ikke i dag er bygget et fuldskalaanlæg, så beror det på forsøg med prototyper og beregninger, men Henrik Pranov og folkene bag Heliac tror, at deres solfanger vil kunne halvere prisen på fjernvarme fra et solfangeranlæg sammenlignet med de anlæg, der findes i dag.

Men han erkender også, at der stadig er mange ubekendte tekniske faktorer, som skal afklares; for eksempel hvordan de store plastlinser bedst udskiftes, for det skal de helt sikkert, hvis anlægget skal holde i 20-25 år. Også spørgsmålet om vejrbestandighed og hele integrationen med resten af energisystemet skal undersøges til bunds.

...men det svære ligger i at holde Fresnellinserne rene og at holde dem i fokus (de har det med at slå sig når de bliver varme).
Interessant projekt, glæder mig til at høre mere.

  • 9
  • 0

Jeg tænker det er de færreste private der har plads til sådan en ting i haven.
Jeg tænker også at fjernvarmen ikke giver bøvlet med vedligeholdelse af sol-følge-mekanikken.

Hvem så ?

  • 0
  • 7

Er den ikke farlig i den forstand at den burde være hegnet ind, så børn og andre ikke opdager på den kedelige måde hvad der sker i fokuspunktet?

  • 2
  • 5