Iværksætter efterlyser ærlige penge til ærlige ingeniører

Hvis vi gerne vil skabe nye arbejdspladser i Danmark, så bør staten støtte op om iværksætterne og udviklingsvirksomheder på en helt anden måde end i dag. Specielt de ingeniør- og teknologitunge virksomheder.

Det mener administrerende direktør i den lille prisbelønnede udviklingsvirksomhed Envotherm Vibeke Svendsen, som senest har siddet i regeringens Vækstteam for vand, bio & miljøløsninger, og som gerne blander sig i debatten om støtte til iværksættere.

Vibeke Schmidt og Richard Dines Schmidt, kemiingeniør, ejer og driver selskabet Envotherm. På billedet kigger de gennem en inddampningsvarmeveksler. Illustration: Envotherm

»Vi iværksættere skal ikke forgyldes, men have adgang til billige lån på vilkår, som gør det muligt at betale lånet tilbage igen, for det vil vi gerne. Det skal være ’ærlige penge til ærlige ingeniører,« siger hun.

Ifølge Vibeke Svendsen er dagens låneprodukter langtfra billige. Hun påpeger, at udviklings- og produktionstunge virksomheder kræver væsentligt større iværksætterlån til etablering end for eksempel softwarevirksomheder.

Læs også: EnvoTherm renser svært spildevand til superpris

Selv har Envotherm fået plads i Danfoss’ entreprenør-park, hvor man kan trække på fælles ressourcer og på Danfoss-brandet. Danfoss er også gået ind som garant for et langfristet lån til bare diskontorenten. Vibeke Svendsen mener derfor, at man kunne lade en del af Vækstfondens midler arbejde via entreprenør-parkerne:

»Jeg savner en forståelse for, hvilke problemer en ingeniørtung virksomhed står over for. Den får man ved at komme tættere på, og derfor mener jeg, at man her i entreprenørparken er velegnet til at foretage en grundig vurdering af ansøgningsvirksomheder på parametrene teknik, økonomi og ledelse, inden man giver disse fordelagtige lån,« siger Vibeke Svendsen.

Hun tilføjer, at det ofte er svært for de små virksomheder at finde rundt i de mange ordninger og muligheder for at søge penge. Virksomhederne har brug for forskellige typer støtte på forskellige stadier i deres livscyklus. Det bør et sammenhængende støttesystem tage højde for.

»En pose penge er ikke altid lykken. I stedet burde man tænke de forskellige stadier igennem og se, hvad en ny virksomhed har brug for. På ét tidspunkt er det rådgivning og sparring, for eksempel til ansættelse af folk. På andre tidspunkter er det rådgivning og støtte til at patentere produktet, og i en tredje periode er det måske hjælp til at komme ud på eksportmarkedet,« siger hun.

Læs også: Dansk verdenspremiere: Ny bilvaskehal genbruger næsten al vand

Vibeke Svendsen har i forbindelse med sit arbejde i Vækstteamet slået på tromme for favorable lån eller hjælp til patentering i små virksomheder. Hun mener, at små danske virksomheder er nødt til at patentere så meget som muligt, hvis de skal klare sig i forhold til udlandet:

»Det er meget dyrt at patentere. Blandt andet derfor er vores overskud ikke pralende. Hvis staten yder et favorabelt lån til at patentere, kan den til gengæld gøre krav på patentet ved en eventuel konkurs, og så forsvinder teknologien ikke ud af landet,« siger hun.

Vækstfonden har investeret i Envotherm tilbage i 2008, men ifølge Vibeke Svendsen er Envotherm nu på vej til at købe Vækstfonden ud igen.

»Vækstfonden administrerer offentlige penge og har en målsætning om at skabe samfundsøkonomisk vækst. Derfor mener jeg helt principielt, at man hele tiden må sikre sig, at man får nok ud af de penge, der tilføres. Så jeg synes faktisk, at vi hvert år burde analysere, hvor mange arbejdspladser vi har fået for pengene,« siger hun.

Læs også: Miljøvenlig bilvask indstillet til Produktprisen

Envotherm udvikler og sælger avancerede rensningsanlæg til fabriksspildevand og til vaskehaller. Virksomheden har 7 medarbejdere, og i 2011 havde virksomheden for første gang et pænt overskud, mens 2012 endte med et lille underskud. Produktion af anlæggene foregår hos underleverandører.

Envotherm vandt EU's Miljøpris i 2012, var nomineret til Ingeniørens produktpris og til Dansk Industris Produktpris i 2012 og nomineret til Insead Iværksætterprisen 2013.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...over på virksomhedsstøtte. Danske virksomheder skaber langt flere job i udlandet end DANIDA, derfor skulle man i en periode på 3 år flytte al bistand til dansk industri. Det ville i sidste ende gavne de fattige i udlandet mere.

  • 1
  • 1

Det er tankevækkende at læse om en iværksætter der efterlyser ærlige penge!! Det kunne være spændende at høre lidt om hvad hun har oplevet - har hun stødt på uærlige penge og hvor kom de fra?

Hun opfordrer iværksættere til at patentere så meget som muligt. Jeg vil opfordere til at man tænker sig grundigt om før man gør det - for det er dyrt og svært at skrive gode patenter og det gør en sårbar.

Jeg har som iværksætter arbejdet med udvikling af energiteknologi til fast brændsel siden 1986. Jeg har indsendt 25-30 patent ansøgninger. Jeg har valgt ikke at opretholde de 90 % - mest fordi der ikke har været et reelt marked for teknologien.

Den sidste patent ansøgning jeg indsendte var på en indføder til tryksatte energi anlæg. Mit daværende firma havde fået en investering på 15 mio kr af det der i denne sammenhæng klart må være uærlige penge og det var et krav at der skulle patenteres Worldwide. Det gjorde vi alt for tidligt i processen for nu skulle der sælges. Det kostede sammenlagt over 1 mio kr.

Før vi fik bygget en prototype og afprøvet den stod det klart at der var betydelig risiko for en konkurs fordi vi ikke kunne leve op til de "uærlige penges" afkast krav.

Jeg var ganske ærgerlig over at jeg havde været så omhyggelig med patentering idet jeg jo nu havde offentliggjort den viden vi skulle leve af men ikke havde råd til at beskytte den og det ville være ganske let for andre at overtage ideen og høste frugterne.

Men for en gang skyld var Murphy (ham med "what can go wrong - will go wrong") med os og den centrale teknologi i krav 1 i patentansøgningen virkede simpelt hen ikke!!!

Ærgelsen og frustrationen var stor!! - jeg sank så dybt (som opfinder) at jeg kopierede en anden løsning - der heller ikke virkede - og gik konkurs!!.

Et par månender efter konkursen fik vi den ide der lykkedes at løse problemet på en ganske overraskende måde og vi kunne vise en fungerende indføder der nu ikke var patent beskyttet. Pludseligt så det hele ikke så sort ud mere. Nu var tidspresset taget af. Vi kunne sætte os ned og vente (uden der løber patent vedligholdelsesomkostninger på) til nogen skal bruge en indføder - nok til at de vil betale et "look in fee" der er tilpas stort. De 3 kunder jeg har præsenteret det for er alle i forhandlingsfasen - så jeg tror meget på det vil lykkedes at sælge i en nær fremtid,

Hvis det ender med at der ikke er nogen der vil købe - så er konklutionen at så har teknologien ikke den værdi vi tror og så havde det nok ikek hjulpet med et patent eller 5.

Min vurdering er at jeg har brugt 10-15 % af omsætningen og 20-30 % af min tid på patentering de sidste 20 år - og jeg er ret sikker på at ressourcerne havde været bedre brugt i andre sammenhænge!

Der er en lang række udfordringer i at patentere. Der må ikke gå for lang tid - se feks Stirling.dk deres patenter var ca. 15 år gamle da de begyndte at sælge halvfærdige produkter - man kunne mene de havde skabt mere værdi ved at få motoren til at virke end ved at patentere den.

Patentet skal have en kvalitet der er til at beskytte - ellers går det hele op i advokater og retssager - hvis man altså prøver....... OG DET DYRT!!

Det der skal til for at få udviklet nogen innovative produkter og løsninger er kommersielle kunder med visioner og tålmodighed kombineret med teknologiudviklere med realitets teknisk sans og gennemslagskraft til at overbevise om realiserbare ideer og investorer med viden om og forståelse for markedet.

Og så masser af gå på mod - godt humør og stædighed.

  • 2
  • 0

Jan du har fuldstændig ret i det du skriver. Hvis kommercielle aktører skal investere i teknologiudvikling skal de som hovedregel have rettigheder og fortjenesten. Og er det offentligge kunder er alt uigennemskueligt. Problemstillingen med offentlige midler er bla at tildelingen bliver vurderet på baggruind af en ansøgning - og der er ingen garanti for at dem der er dygtige til at skrive gode ansøgninger er dygtige til at udvikle teknologi. Alene det at der er opstået en industri af konsulenter der siger de forøger chancen for at få en beviling ved at bruge deres ydelser (til at snyde staten :-)) er bekymrende.

Så - udvikl en god ide gerne baseret på viden - find en tålmodig og visionær kunde - og hold næsen i sporet - og søg al den støtte du kan få - der er vejen frem.

  • 0
  • 0

Det er er yderst uheldigt og uhensigtsmæssigt at det efterhånden er et must, at man absolut skal patentere så tidligt som muligt i udviklingsfasen.

Allerede få uger efter en patentansøgning er igangsat kan ferme konkurrenter se indholdet i en patentansøgning. Selv en nogenlunde simpel elektronisk nyhedsundersøgelse kan spores og kan løfte sløret for hvad man har gang i.

Der er kun en vej - hold kortene tæt ind til kroppen - og hold mund. Sørg samtidigt for at INGEN i projektet ved alt - medmindre man kun er en person om hele projektet :-)

Patentering er det absolut sidste punkt i udviklingsfasen! Alt andet er simpelthen spild af tid og resourcer og netop derfor er det essentielt at investorerne er professionelle og at investorerne er vant til at begå sig i et udviklingsmiljø og at de kender vilkårene.

Mvh. Lars plbrake.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten