Iværksætter: Derfor droppede jeg venturekapital

Da civilingeniør Jens Dall Bentzen i 2007 skulle finde investorer til kommercialisering af sit patent på en særlig teknik til at fremstille fjernvarme ud fra biomasse, stod han i et dilemma: Skulle han vælge en venturefond, som gerne ville investere i hans virksomhed, eller en amerikansk virksomhed, som fremstillede dyse-systemer og som kunne komme på tale som licenspartner?

»I dag er jeg rigtig glad for, at jeg valgte det amerikanske firma, Spraying Systems, og at jeg valgte venturekapital fra. Med Spraying Systems fik jeg både penge, albuerum og god rådgivning. Selv om vi har ændret strategi et par gange, er det hver gang sket i god dialog og forståelse med investoren,« siger han.

Jens Dall Bentzen udtaler sig, efter at Ingeniøren har afdækket de store problemer, som følger i kølvandet på Vækstfondens satsning på at støtte iværksættere med venturepenge.

Læs også: Ny ovn forgasser biomassen inden den brændes af

Civilingeniøren, som fik den europæiske patentpris i 2011 og var nomineret til Ingeniørens Produktpris 2011, tilføjer, at han traf valget på baggrund af råd fra en erfaren erhvervsmand. Rådet lød:

’Hvis du vil være hurtigt rig ved at bygge op og sælge virksomheden, skal du vælge venturekapital. Hvis dit mål med virksomheden er langsigtet, skal du vælge det private firma som investor.’

»Mit mål er ikke hurtige penge, og derfor valgte jeg virksomheden frem for venturepengene, og sådan tror jeg, at de allerfleste iværksættere har det. Vi ønsker at skabe en god og holdbar virksomhed og at se vores idé eller teknologi vokse og bliver til arbejdspladser og vækst for landet,« siger han.

Han tilføjer, at der – i hvert fald inden for cleantech – bestemt er muligheder for at finde virksomheder og private investorer, der er interesserede i at skyde penge i en opstartsvirksomhed med den rigtige idé.

Jens Dall Bentzen mener derfor, at staten bør holde sig fra at skyde venturepenge i teknologitunge iværksættervirksomheder.

»Der bør i stedet være en investeringsordning, som anerkender og vil arbejde for det samme langsigtede mål som iværksætteren. Selvfølgelig skal virksomheden som udgangspunkt tjene penge, og investorerne have noget afkast, men det bliver på en længere bane og måske et mere beskedent afkast,« siger han.

Læs også: Produktprisen 2011: Europæisk patentvinder i spil til Ingeniørens produktpris

Iværksætterens firma, Dall Energy, har også undersøgt Vækstfondens lånetilbud, men dem er han ligeledes kritisk over for, fordi der er tale om meget høje renter.

Ud over at banken skal have sine normale (og høje) renter, så skal Vækstfonden nemlig have en præmie. Endvidere tager såvel bank som vækstfond gebyrer for at oprette låneaftalen. Derudover skal iværksætteren selv stille pant eller komme med private penge:

»Der burde være nogle lånetyper, hvor man nøjes med at give pant i virksomheden, og hvor renterne er rimelige,« siger han.

Dall Energy har tidligere fået støtte fra EUDP-midlerne, som er en tilskud til demonstration uden krav om tilbagebetaling, og han finder, at der mangler en finansieringsform, der kan tage over med langmodig kapital efter demonstrationen:

»Der er et hul der, som det er svært at komme over. For selv om teknologien er demonstreret i fuldskala med støtte fra EUDP, så skal man kunne fremvise noget driftstid, før køberne står klar til at slå til på udelukkende kommercielle vilkår,« siger han.

Læs også: Dansk biomasseovn slog alle konkurrenter i opfinderdyst

Dall Energys biomasseovn er i dag i drift på et 8 MW-anlæg hos Bogense Fjernvarme. Demonstrationsprojektet blev afsluttet i sommeren 2012, men det er først i år, at diverse problemer er løst, forklarer Jens Dall Bentzen. Først derefter vil nye kunder melde sig:

»Det tager lang tid at få alle børnesygdomme løst i en ny teknologi, og vi er i dag meget taknemmelige over, at Bogense Fjernvarme har haft gåpåmod til at være anlægsvært for den ny teknologi,« siger han.

Dall Energy er nu i gang med et projekt for Sønderborg Fjernvarme med Cowi som bygherrerådgiver.

Dall Energys første ovn, en prototype på 2 MW, som også blev medfinansieret af EUDP, er flyttet til USA, hvor virksomheden Warwick Mills opfører et komplet biomasseanlæg. Virksomheden bruger forurenet afkastluft som forbrændingsluft i biomasse anlægget. Dermed producerer den både damp og varme, samtidig med at afkastluften bliver renset.