Bare af nysgerrighed: Er der en MASSE større offentlige bygerrier udført af syd-europæiske firmaer som går godt og som vi aldrig hører om...?
Kontrakten med et italiensk firma er annulleret, efter der er fundet store fejl i to tredjedele af tagkonstruktionen på Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).
I alt er der 55.000 m2 tag på bygningerne, og heraf er der fundet fejl i cirka 33.000 m2, oplyser vicedirektør Kenneth Holm fra projektorganisationen på Nyt OUH.
Fejlene er så omfattende, at membraner i 12.000 m2 - svarende til cirka en femtedel af tagkonstruktionen - er udskiftet.
Herudover skal skader på yderligere 21.000 m2 undersøges nærmere, inden der bliver taget stilling til, om denne del af taget også skal pilles ned og genopbygges, eller om det er tilstrækkeligt med reparationer.
Opdagelserne har ført til, at det italienske konsortium, som står for byggeriet, har fyret en underleverandør fra hjemlandet, der stod for tagarbejdet, og i stedet ansat Jysk Tagpap ApS fra Kolding.
Der er tale om en forholdsvis simpel konstruktion.
Tagkonstruktionen er opbygget i lag, hvor en membran med funktion som dampspærre er lagt ovenpå det øverste betondæk i råhuset.
På membranen ligger et lag isolering, og øverst er to lag tagpap.
Det øverste lag tagpap har en skiferoverflade, der skal beskytte mod UV-stråling, som bitumen i tagpappen reagerer med, for at øge holdbarheden.
Taget ser oppefra ud til at være fladt, men hælder svagt fra midten ud mod siderne med 2,5 cm pr. meter for at lede nedbør mod afløb:
Overordnet er der konstateret fejl i tre kategorier, fortæller Kenneth Holm fra projektorganisationen på Nyt OUH.
For det første er der fundet fejl i hjørnesamlinger ud mod kanter, hvor der ikke er afsluttet tæt, så der kan løbe vand ind.
For det andet er overlap mellem forskellige baner af tagpap ikke svejset godt nok sammen, så vandet kan trænge ind.
Tagpap bliver leveret i ruller, der er én meter brede. Mellem hver rulle skal der være et overlæg på 10 cm for at sikre tæthed.
»Hvis ikke de her overlæg er svejset godt nok sammen, kan der trænge vand ind,« siger Kenneth Holm.
Det tredje og sidste problem er huller i membranen, som man kun kan gætte på, hvordan er opstået, siger Kenneth Holm.
»Det kan for eksempel opstå, hvis man har flyttet materiale rundt på taget og er kommet til at lave hul i membranen.«
Projektledelsen blev opmærksom på problemet med taget, da vand fortsatte med at trænge ind i bygningen i et stykke tid efter, tagarbejdet var gennemført.
»Det er ikke unormalt, at der forekommer afdrypning, når man anvender betonelementer i huldæk, som vi gør, fordi der næsten altid vil trænge lidt vand ind i hulrummene fra opførelsen, som først vil sive ud efter noget tid, « siger vicedirektør Kenneth Holm fra projektorganisationen på Nyt OUH.
»Men i det her tilfælde konstaterer vi, at det ikke stopper, og der begynder at opstå skimmelsvamp indvendigt, og derfor kalder vi et eksternt firma ind til at undersøge sagen.«
Nyt OUH bliver gennemført som en totalentreprise. En totalentreprise er en kontraktform, hvor et entreprenørselskab eller konsortium står med ansvaret for størstedelen af projekteringen og hele byggearbejdet på projektet.
På Nyt OUH har det italienske konsortium med selskaberne Itineria og CMB ansvaret for tagarbejdet, der er udført af en underleverandør fra hjemlandet.
Firmaet Macko er efter sagen med det hullede tag ikke længere aktiv på projektet, og Jysk Tagpap fra Kolding er hentet for at lave arbejdet færdigt.
Selvom Itinera og CMB står med hovedansvaret, har Region Syddanmark også et tilsyn, der skal sikre, at arbejdet bliver udført ordentligt.
Kenneth Holm får spørgsmålet, om dette tilsyn er godt nok, når sager som denne opstår.
»Ja, det vil jeg sige. Vi sætter massivt ind for at identificere udfordringer, og det er positivt, at vi fanger det her undervejs i byggeprocessen og ikke lige inden afleveringen af projektet. Og det er min forventning, at det vil bidrage til, at projektet kommer til at leve op til den kvalitet, der er hensigten,« svarer han.
Til efteråret ventes fejlene i tagkonstruktionen at være udbedret, og aktuelt ser det ikke ud til at påvirke den samlede tidsplan, ifølge Region Syddanmark.
Ingeniøren har været i kontakt med en pressetalsmand fra Itinera/CMB-konsortiet, der ikke ønsker at udtale sig og henviser til Region Syddanmark. Tagfirmaet Macko s.r.l., der er blevet opsagt, er ikke vendt tilbage på Ingeniørens henvendelser inden deadline.
Over for mediet Avisen Danmark afviser Macko, at der skulle være noget galt med taget.
Bare af nysgerrighed: Er der en MASSE større offentlige bygerrier udført af syd-europæiske firmaer som går godt og som vi aldrig hører om...?
"Vi sætter massivt for at identificere udfordringer, og det er positivt, at vi fanger det her undervejs i byggeprocessen og ikke lige inden afleveringen af projektet."
Hvordan kan der så være fejl i to tredjedele før man konstaterer fejlene??
Hvordan kan der så være fejl i to tredjedele før man konstaterer fejlene??
Måske LYVER han fordi han bruger den samme kommunikationsrådgiver som Putin ?? - Eller - han mangler det MOD, som der skal til for at turde sige den UBEHAGELIGE sandhed. Der er ikke mange som har modet til at sige: Jeg er INKOMPETENT og er IKKE min opgave voksen.
Hvad blev der af rådgivers tilsyn? (Og ansvar i mangel heraf)
Der er fejl på 33.000 m2 ud af angiveligt 55.000 m2 total tagflade. Så kan tilsynet undervejs umuligt have været effektivt.
Det her er desværre det allerbedste argument mod at vi skal opføre (store) A-kraftværker i Danmark. Hvis vi (det offentlige Danmark) ikke kan styre et sygehusbyggeri (som vi trods alt må have lidt erfaring med), hvad er så chancen for at vi kan styre byggeriet af et A-kraftværk? Hvor stor er chancen for at vi ender med et IC4 kraftværk?
Selv lande som Frankrig og England har haft enormt store forsinkelser på deres seneste projekter, med kæmpe budgetoverskridelser til følge, og de har trods alt både erfaring med a-kraft og en størrelse så deres klager bliver hørt. Er det ikke naivt at tro, at DK kan gøre det bedre?
Et par strøtanker: Indtil for 100 år siden vidste man at tag skulle have en hældning på 25 grader eller mere. Et tag der er lavet rigtig har en levetid på op til 100 år. Tagpap holder maksimalt 30 år ifølge forsikringsselskaber. Hvad er så billigst i længden? Arkitekter elsker flade tag da de ikke er hæmmet af unødig viden. EU udbudsregler sikrer man altid får det billigste og dårligste projekt. Tilstrækkeligt tilsyn med arbejdet kunne måske have sikret den håndværksmæssige udførelse.
Du har fuldstændig ret.
Det er netop det det ikke har. De oplistede fejltyper er netop dem der er karakteristiske for paptag og som står på side 1 i håndbog for tagdækkere.
Jeg har intet tæt kendskab til detaljer om disse tage, og håber blot at blive lidt klogere på teknologien. Det forekommer mig, at man relativt ofte hører om utætheder på næsten flade tage og disse membraner. Og at det bl.a. har at gøre med håndværksmæssig erfaring at gøre det korrekt.
Er disse membraner en PVC-dug, som ligner den presenning som f.eks. bruges på lastbiler?
På disse materialer anvendes typisk varmluftssvejsning og det er ret kritisk at få den rette temperatur og sammentrykning af fladerne, hvis det skal være tæt. Det kender jeg fra en hel anden branche med luftbaner til gymnastik. Her er man gået over til at lime samlinger.
Membranen ligger på den varme side af isoleringen og fungerer som dampspærre. Selve taget er et traditionelt paptag og det er ganske rigtigt den håndværksmæssige udførelse der i dette tilfælde er noget makværk der er problemet. Man må håbe at entrepenøren bliver ristet over en sagte ild og kommer til at betale gildet men det sker desværre nok ikke.
De beskrevne fejl viser, at taget er lavet fuldstændigt amatøragtigt af folk, der absolut ingen forstand har på at lægge tagpap. Intet dansk tagdækker firma vil lave de beskrevne fejl - det svarer vel nogenlunde til, at glemme at blande cement i bentonen inden man støber fundamentet.
Et moderne og håndværksmæssigt korrekt udført tagpap tag har en levetid på minimum 50 år, men som alle andre byggematerialer kan tagpap ødelægges af uduelige klamphuggere.
Hvornår mon de ansvarlige for offentlige byggeprojekter indser, at ensidig fokus på pris, og total ignorering af kvalitet, kun fører til fejl og højere pris?
Hvornår mon de ansvarlige for offentlige byggeprojekter indser, at ensidig fokus på pris, og total ignorering af kvalitet, kun fører til fejl og højere pris?
Den dag kompetente og ansvarlige, danske, tilsynsførende bliver tilknyttet hvert eneste offentlige byggeri, allerede fra planlægningsstadiet.
Jeg er 100% overbevist om, at pengene vil være en fornuftig investering. Især på lidt længere sigt.
fordi borgerlige politikere synes at privatiseringen er svaret på alt - uden undtagelse. det billigste er som hovedregel også det dårligste. mange får jo bekræftet at italiensk betyder svindel og mafia.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard