Italiensk forsker vil transplantere et hoved til en andens krop
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Italiensk forsker vil transplantere et hoved til en andens krop

Om kun to år vil det være muligt at transplantere et hoved over på en anden persons krop, mener den italienske kirurg Sergio Canavero, der på en kommende konference kaldet AANOS i USA vil foreslå projektet.

Sergio Canavero fra Torino-universitetets Advanced-Neuromodulation Group bragte ideen på banen allerede i 2013, men siden har nye teknologier styrket hans tro på, at det er muligt at udføre operationen.

Ideen er at udføre operationen på patienter med f.eks. sklerose, der er lamme fra halsen og ned, eller på patienter med degenererede nerver eller kræft i hele kroppen.

Ligesom med andre former for organdonation så er det tanken hurtigst muligt at få bragt den døde person til hospitalet og straks nedkøle både krop og hjerne på den person, der skal modtage kroppen.

På donoren skæres hovedet af kroppen og de største blodkar bliver koblet sammen med rør, før rygsøjlen bliver skåret over. Her er det afgørende at udføre overskæringen af nervetrådene omhyggeligt, lyder det fra Canavero ifølge New Scientists.

Når hovedët bliver anbragt på kroppen, skal nerveenderne - der ligner spaghetti-tråde - splejses sammen. Det udføres ved brug af polyethylenglykol, der bliver injiceret over flere timer og netop får nerveenderne til at klistre sammen, som varmt vand får spaghetti til at klistre, fordi det aktiverer fedtet i cellemembranerne.

En anden mulighed er at skyde stamceller ind i rygsøjlen eller at bruge OEC-celler (Olfactory Ensheathing Cells), der er kendt for at hjælpe til at genopbygge nervesystemet.

Når nerverne er splejset sammen, vil forskerne sammensætte blodkar og muskler og holde patienten i koma op til en måned, mens implanterede elektroder skal stimulere rygsøjlen løbende for at styrke nervecellerne.

Hovedtransplantationer bliver udført på aber

Internationale forskere er ikke overraskende meget uenige om, om det i det hele taget er muligt at transplantere en anden persons krop over på et hoved, og om operationen bør udføres. Men faktisk har adskillige forskergrupper gennem tiden eksperimenteret med at transplantere dyrehoveder.

I 1954 transplanterede den russiske kirurg Vladimir Demikhov hundehvalpes hoveder og forben over på større hunde, men hundene blev kun mellem to og seks dage gamle.

I 1970 transplanterede et team ved University School of Medicin i Cleveland, Ohio, et abehoved over på kroppen fra en anden abe. Forskerne forbandt dog ikke nerveenderne, så aben kunne ikke bevæge sig, men den kunne ånde uden kunstig hjælp. Den levede dog kun ni dage, indtil immunsystemet afstødte hovedet.

Siden har flere forskere udført hovedtransplantationer på aber, herunder mak-aber, som Sergio Canavero selv bruger.

Flere forskere ser dog ikke afstødningen af et menneskehoved som et problem i dag, da moderne lægemidler er i stand til at undertrykke immunforsvarets forsøg på afstødning.

»Systemer til at forhindre afstødning af immunforsvaret og principperne bag er velkendte,« lyder det blandt andet fra formanden for AANOS-konferencen, William Mathews.

De store udfordringer er etiske

Ideen om en hovedtransplantation åbner dog også en lang række etiske problemstillinger, og spørgsmålet er, om det egentlig er en hoved- eller kropstransplantation. Sagt på en anden måde: Hvem er egentlig donor? Og hvem er den levende person?

»Jeg tror på, at det, som specifikt definerer os som mennesker, findes i hjernebarken. Hvis du ændrer det, så er du ikke den samme person, og så må man stille spørgsmålstegn ved, om det er etisk forsvarligt. I dette tilfælde ændrer du ikke hjernebarken,« mener Patricia Scripko, neurolog og bioetiker på Salinas Valley Memorial Healthcare System i Californien. Men hun tilføjer, at mange kulturer ser sjælen som iboende i kroppen, og derfor må man forvente, at de vil vende sig mod sådanne operationer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ideen om en hovedtransplantation åbner dog også en lang række etiske problemstillinger, og spørgsmålet er om det egentlig er en hoved- eller kropsplantation. Sagt på en anden måde: Hvem er egentlig donor? Og hvem er den levende person?

»Jeg tror på, at det som specifikt definerer os som menneske findes i hjernebarken. Hvis du ændrer det, så er du ikke den samme person, og så må man stille spørgsmålstegn ved om det er etisk. I dette tilfælde ændrer du ikke hjernebarken,« mener Patricia Scripko, neurolog og bioetiker på Salinas Valley Memorial Healthcare System i Californien. Men hun tilføjer, at mange kulturer ser sjælen som iboende i kroppen, og derfor må man forvente, at de vil vende sig mod sådanne operationer.

Den modstand og problemstilling er da kun religiøs, ikke etisk begrundet.

Hvad er den "lang[e] række etiske problemstillinger"? Jeg kan kun se en - et religiøst verdensbillede om "sjæle" uden base i den videnskabelige virkelighed.

Det er selvfølgelig muligt at personen med den nye krop vil få psykologiske problemer, men så længe operationen er foretaget med hans myndige tilladelse, så er det jo bare hans eget problem, og ikke et svært etisk problem.

  • 5
  • 7

Det vel primært et ungt menneske med en død eller lammet krop at en ny krop kunne være relevant.

Spørgsmålet er så, hvilken krop ?
Kan ikke lige se det for mig.

  • 0
  • 0

Han vil blive den første fuldbyrdede Frankenstein, længe har man jo gjort det i mindre tiltag, men direkte at transplantere et helt hoved.

Men mon man kan printe en krop i fremtiden, så man undgår sådanne makaber transplantationer i fremtiden?

  • 1
  • 0

række etiske problemstillinger"? Jeg kan kun se en - et religiøst verdensbillede om "sjæle" uden base i den videnskabelige virkelighed

Hvis sjælen sidder i kroppen, kunne vi jo få svar på hvor meget som styres af hoved og hvor meget som styres af sjælen... selvom jeg nu ikke er sikker på at sjælen er andet end gamle overtro.. hvor længe mon man kan leve hvis man får en ung krop ?... hvis man langsom blive til den anden person eller en blandin ? man skrifter jo den største del af arve massen ud.. og kroppen(med hoved) vil pludselig bestå af to forskellige personer. at set udsendelser fra lang tid siden hvor personer som fik et nyt hjerte overtog nogen ting som den anden kunne lide .. men som de ikke kunne før .. hvis det ikke bare er fup eller et tilfælde, så vil det jo være mere ekstrem her. man ville jo lang hen af vejen jo blive et andet menneske... men med sin minder, og erfaring. men resten ville kunne blive meget anderles

  • 0
  • 0

Mon ikke denne teknologi har potentiale til at imødekomme et stort behov hos den aldrende klasse agf superrige? Den ultimative organhandel. Diskret og anonymt samarbejde med verdens dødsgange. Nothing personal, just business...

Etiske problemer? Det handler om penge. Hvornår har etik betydet noget? Tænkt på KZ lejrene, Krupp, IGFarben, Siemens, sweat shops i Bangladesh, slavehandel i mellemøsten. Kropstransplantationer ser lovende ud. Et logisk forretningsområde.

  • 3
  • 0

Det bliver nok mindre omstændeligt, når (er ikke sikker på jeg skal sige 'hvis') man engang kan behandle hjerner som datalagre.

Der har været mange spøjse fremstillinger af original og kopi(er) problematikken og måske kan man endda få svar på, hvad en sjæl er.

Hvordan mennesket forholder sig til muligheden til den tid, aner jeg ikke, men jeg håber ikke det kommer i de nærmeste årtier. :)

  • 3
  • 0

Udover det uetiske og de enorme psykiske problemer forbundet med at have en ny krop:

Hvad er idéen med at få flyttet sit hoved fra en lam krop over på en krop, som også er lam? Der er et par dage til man kan sammensplejse en rygmarv. Og sclerose i den omtalte sværhedsgrad vil i langt de fleste tilfælde også omfatte modtagerens hjerne.

  • 4
  • 0

Carl-Erik Ravn:

Hvor svært ville det være at transplantere hjernen i stedet. Er "snitfladen" ved halsen nemmere at håndtere medicinsk og kirurgisk?

Det er svært at sammenligne to umuligheder, men "interfacet" mellem hjernen og resten er væsentligt vanskeligere end mellem hovedet og resten af kroppen. Ved hjernen skal man også forsørge den komplicerede kar- og nerveforsyning til hovedet (øjne, ører, balance, muskler, følesanser, blodkarregulering m.v.), hvoraf mange forløber utilgængeligt mellem hjerne og kranium eller inde i knogle.

,

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten