Italienerne skal fyre med affaldsolie på dansk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Italienerne skal fyre med affaldsolie på dansk

Nu får italienerne mulighed for at omdanne deres organiske affald til grøn bio-olie.

Danske SCF Technologies har nemlig aftalt med en italiensk teknologi-koncern, CO-VER Industrial s.r.l., at Co-ver skal markedsføre SCFs såkaldte CatLiq® teknologi, hvor organisk affald og biomasse under højt tryk omdannes til bio-olie. Bio-olien kan anvendes direkte i kraft- og kraftvvarmeværker.

»Italien har store mængder organisk affald fra landbrugssektoren, fødevareindustrien og private husholdninger, som egner sig glimrende til fremstilling af bioolie med vores teknologi. Og da afregningspriserne for grøn strøm er blandt de gunstigste i Europa, var det oplagt for os at søge samarbejdspartnere i Italien,« forklarer direktør og civilingeniør Ulrik Jensen fra SCF Technologies.

Olien er fremstillet ved hjælp af SCF Technologies særlig højtryksteknologi. Illustration: LARS BERTELSEN/POLFOTO

Ifølge Ulrik Jensen er valget af Co-ver som samarbejdspartner sket ud fra, at selskabet har en god tilknytning til industrien, og at de bygger proces-anlæg til såvel affalds- som energisektoren.

Co-ver aftalen, som ikke er eksklusiv, indbefatter som nævnt, at Co-ver markedsfører teknologien, og ideen er så, at SCF Technologies og Co-ver i fællesskab udvikler et anlæg til en eventuel kunde. Heri er indbefattet tests og verificering af affaldets egnethed på SCF's danske laboratorium.

»I første omgang går vi efter et halvstort anlæg, som vil kunne fungere som en slags demonstrationsanlæg i Italien,« forklarer Ulrik Jensen.

Fordelen ved Catliq teknologien er, at den egner sig godt til behandling af affaldstyper med stort vandindhold, hvor forbrænding ikke er muligt eller kræver tørring af affaldet først.

Ifølge Ulrik Jensen er det væsenligt mere effektivt at konvertere våde affaldsstrømme til energi ved brug af Catliq teknologien end ved forbrænding. Er der mere end 50 pct vand i en affaldstype vil det i mange tilfælde være muligt at producere dobbelt så meget energi som i et forbrændingsanlæg til samme pris.

Catliq-teknologien, som har fået støtte fra både Højteknologifonden og flere forskningskasser, findes indtil videre udelukkende demonstreret i pilot-skala. Men energiselskabet Vattenfall indgik sidste år en samarbejdsaftale med SCF Technologies med henblik på at bygge et demonstrationsanlæg i forbindelse med et kraftværk, hvor bio-olien skal fyres ind.

Også Grundfos har en aftale om at kunne anvende Catliq teknologien i visse sammenhænge.

Dokumentation

SCF Technologies hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville være rart at få præciseret, hvordan processen arbejder - helt overordnet f.ek.s temperaturniveauet.
Pyrolsyeprocesser har jo før været forsøgt og blev trængt ud af den overvældende interesse f-eks- fra kedel-producenters side i atmosfærisk forbrænding af affald.
Der skal jo nok noget nyt til i forhold til 80'erne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten