Italienere vinder Odenses nye supersygehus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Italienere vinder Odenses nye supersygehus

Illustration: Nyt OUH / Region Syddanmark

Mandag aften var en festaften for det italienske entreprenørkonsortium CMB/Itinera. Regionsrådet i Region Syddanmark valgte nemlig ikke alene at indgå en endelig kontrakt om byggeriet af behandlings- og vidensaksen på det nye universitetshospital i Odense, som entreprenørerne vandt i december sidste år - konsortiet blev også udpeget til at bygge de fire såkaldte klyngeområder, der skal rumme højt specialiserede funktioner, ambulatorier, kontorer og undervisningslokaler. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Læs også: Italienske entreprenører vinder milliardentreprise på fynsk supersygehus

Nyt OUH's fire klynger er placeret to og to, henholdsvis øst og vest for den såkaldte vidensakse. De omkring 93.000 m2 skal rumme højt specialiserede funktioner, ambulatorier, kontorer og undervisningslokaler. De udgør omkring 40 procent af det nye hospital. Illustration: Region Syddanmark

Det italienske konsortium konkurrerede med konsortiet We Care ledet af MT Højgaard og 5E Byg - mens et fjerde prækvalificeret konsortium ledet af NCC trak sig tidligere i processen.

Totalentreprenørkonsortierne skulle give tilbud på at bygge en eller flere af de såkaldte klyngeområder og blev vurderet på tre forhold: Proces og metode, organisation og bemanding og rådighedsbeløb. Sidstnævnte er et udtryk for, hvor mange penge der er at bygge for inden for den givne ramme på cirka 1,52 mia. kr., når totalentreprenørens omkostninger og avance er betalt.

Billigst igen

På det sidste kriterium klarede italienerne sig igen bedst. Deres tilbud var 308 mio. kr. lavere end det næstbedste tilbud.

Det var samme resultat, som da regionen sidste år afgjorde, hvem der skulle klare den største totalentreprise - den 2,8 mia. kr. dyre vidensakse. Her var forskellen mellem CMB/Itinera og det næstbedste bud 436 mio. kr.

Læs også: Efter rådgiverne blev fyret: Italienere skal bygge supersygehus i Køge

Prisforskellen på 73 procent betød, at der dengang var bekymring for, om de italienske entreprenører havde underbudt for at vinde opgaven.

»Vi har selvfølgelig talt om, der kunne være tale om et underbud. Men kvadratmeterprisen i deres bud passer meget godt til vores forventninger og er på niveau med, hvad man har set på andre danske projekter - eksempelvis DNU i Skejby. Så vi er mere kommet til den konklusion, at det er de andre firmaer, der er for dyre,« sagde Karsten Uno Petersen (V), der er formand for regionens innovationsudvalg, som håndterer sygehusprojekterne, dengang til Ingeniøren.

Vil præfabrikere og droppe bærende facader

Efter udpegningen i december sidste år har regionen og entreprenørerne arbejdet på at optimere projektet. Blandt andet har entreprenørerne foreslået at bygge en større del af byggeriet med præfabrikerede elementer og at droppe planerne om et bærende facadesystem til fordel for søjler. Desuden vil entreprenøren standardisere flere installationer og rum på det nye hospital.

Entreprenørens forslag virker så gennemarbejdede, at regionen nu har besluttet at underskrive den endelige kontrakt på vidensaksen og behandlingsafsnit, fortæller Karsten Uno Sørensen i pressemeddelelsen udsendt mandag aften.

»Materialet omkring optimeringen af den første del af Nyt OUH virker overbevisende. Vi undgår at skulle til at reducere i areal og funktioner. Vi får det sygehus, vi har ønsket os, og vi får det til den tid, vi har aftalt med totalentreprenøren. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med den overordnede kvalitet. Den model, vi har valgt med en projektoptimeringsproces, hvor regionen får yderligere sikkerhed for, at projektet holder sig indenfor de aftalte rammer, inden vi nu skriver under på den endelige kontrakt, har været helt rigtig.«

De første byggearbejder forventes at gå i gang i sommeren 2019. Sygehuset skal stå klart i 2022.

Video om det enorme byggeprojekt:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De 308 mio. man tilsyneladende har sparet bliver om 2 år til en budget overskridelse på 3 mia. - dertil kommer alle sagerne med social dumping og folk der er blevet snydt for deres løn.

"Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge
end at gøre det samme om og om igen og så forvente,
at resultatet hver gang er anderledes."

  • Einstein
  • 34
  • 0

"Prisforskellen på 73 procent betød, at der dengang var bekymring for, om de italienske entreprenører havde underbudt for at vinde opgaven."

Der er vist gået lidt galt i procentregningen - det skulle nærmere være 438/2800 = 16% i forskel.
Hvilket ikke er så alarmerende endda.

Hvis udbuddet er beskrevet godt nok er der ingen grund til at være nervøs for den udførte kvalitet...!

Jeg ønsker det bedste for projektet, de deltagende parter og borgerne i Region Syddanmark!

  • 7
  • 1

..."droppe planerne om et bærende facadesystem til fordel for søjler"

Stakkels indretningsfolk, tænk at skulle navigere mellem søjleskovens træer i stedet for at have frit areal til rådighed i lokalerne. Men måske er søjlerne gode at gemme sig bag, når der bliver kø ved håndvasken.

  • 9
  • 2

Stakkels indretningsfolk, tænk at skulle navigere mellem søjleskovens træer i stedet for at have frit areal til rådighed i lokalerne. Men måske er søjlerne gode at gemme sig bag, når der bliver kø ved håndvasken.

Man maa da gaa ud fra at indretningen allerede er fastlagt, saaledes at soejlerne placeres efter specifikationer. Hvis brug af soejler kan give penge til mere sundhed er det da et fornuftigt valg. Det er trods alt ikke et designer operahus der skal bygges, men en praktisk arbejdsplads hvor patienterne forhaabentlig er de vigtige.

  • 5
  • 0

Det handler jo om hvad man er nødt til, jf. udbudsregler. Man må jo så gribe fat om ondets rod, og arbejde for at få dem ændret.

  • 1
  • 0

Gad vide hvornår vore skarpe hjerner der tager disse beslutninger, begynder at se en mønster mellem laveste bud, elendigt håndværk, elendige forhold, sprængte budgetter og italienere?

Man skal jo holde en civiliseret tone herinde, så vil nøjes med at sige at jeg græmmes.

  • 15
  • 0

Så vidt jeg umiddelbart kan tælle, er CMB/Itinera i gang med 4-5 milliard opgaver for det offentlige i Danmark - nogen burde have ondt i maven.

Det var måske der man burde sætte ind i præ-kvalifikationerne?

  • 10
  • 0

Hvorfor ikke placere den på taget som på AUH i Skejby?
Der kan spares kostbar tid og reddes menneskeliv, hvis den placeres fornuftigt.

Man slipper for turbolens skabt af bygningerne og man kan relatvit billigt lave landingspladsen størrere. Det vil altså være nemmere at få sat helikopteren når vejret ikke lige byder på vindstille og højt solskin. Følgeskader i tilfælde af uheld, vil være begrænset til landingspladsen og det vil være nemmere både at assistere og opbevare materiel til assistance ifbm uheld. Dermed kan man indskrænke de tidsrum hvor man må lukke pladsen grundet vejrliget.

Da der bygges nyt har man dén luksus at kunne placere akutmodtagelsen tæt ved landingspladsen - og ikke omvendt. Desuden kan patienten let omlades til eller fra ambulance hvis patienten f.eks skal direkte til andet sygehus eller anden afdeling på OUH.

  • 4
  • 0

Jeg ser det kun som en gevinst for det danske samfund, at det bliver billigere at bygge projektet. Jeg kunne ikke være mere lige glad med, at det er italienere der skal bygge det.
Det kan godt være at mange tænker endnu et IC4 projekt. Men faktisk så var IC4 ikke en fejl begået af Italien, men mere de inkompetente folk der udfærdigede kontrakten. Havde de specificeret, at alle tog skulle leve op til specifikationerne og være funktionsdygtige, så havde Danmark ikke hængt på regningen.

Så bare så længe kontrakten bliver udfærdiget uden jurydiske smuthuller, så kan det være lige meget hvem der udfører arbejdet.

  • 4
  • 7

Når jeg skal købe nye trækaksler til bilen, have en krone på tanden eller et par nye sko - så køber jeg da ikke nødvendigvis det billigste. Jeg ser da på kvaliteten, prisen og de generelle forhold omkring produktet, som f.eks klagemuligheder, garanti og support - hvilket det umiddelbart lyder som om at de påstår at de har gjort i dette tilfælde - åbenbart i modsætning til de andre tilfælde vi så tit hører om.
Men lad os nu se. Jeg har stadig popcorn i skabet fra sidste cirkus.

Hvorfor er det tit et spørgsmål om at underbyde i disse sager?

Har man desuden en eller anden solid klausul i tilfælde af problemer?

  • 9
  • 0

Italien vinder altid, med Arriva transport, tog levering eller mangel på samme, på fødevarer osv, kunne det tænkes at der er lidt snyd med i spillet?!?

Lad mig gætte, det ender med en kæmpe skandale, og på magisk vis bliver det dysset ned som med IC4 skandalen!

  • 3
  • 1

Sådan cirka alt! og går det som det plejer, med Italienske projekter, så ender det med at komme koste 2 Ferrari og det ender med at blive en Trabant.

Håber de efterhånden har lært lektien og får en skudsikker kontrakt på byggeriet, således at vi skattebetaler ikke kommer til at stå med den ekstra regning vi plejer at få, når der vælges, made in Italian.

Tænker de politikkere aldrig hvad det koster samfundet, det det koster kommer til at koste os dyrt i den sidste ende.

Jeg tænker også på tabte danske arbejdspladser, hvad koster det?

  • 1
  • 2

Kunne man ikke trække fjernvarmelobbyens folk af stalden for at lave en udbudsmodel, hvor virkelige samfundsøkonomiske effekter, som lærepladser til fremtidens danske håndværkere, og navnlig prisen for ikke at uddanne sådanne, blev trukket ind i rentabilitetsberegningerne for store offentlige anlægsprojekter?

Lobbyens folk kan få en 33% højere varmeudgift for slutbrugeren til at være samfundsøkonomisk rentabelt.

  • 2
  • 1

Når man laver udbud, hvorfor er det så partout altid pris parametret der skal vægte højest?

Hvad med kvalitet, sikkerhed, stabilitet, funktionalitet, tryghed og øvrige erfaringer fra lignende store udbud, hvorfor tages de ikke med i ligningen?

  • 3
  • 2

Efter min mening er den lave pris et resultat af en bevidst strategi , der ikke har noget med teknik at gøre.

Når fokus ligger på pris i udbudsfasen, er tricket at tilbyde en lav pris. På den måde elimineres de øvrige tilbudsgivere, der byder ind med en realistisk pris.

Når først kunden har "bidt på krogen", kan overskridelserne begynde på et tidspunkt, hvor "point of no return" er overskredet, så kunden er nødt til at fortsætte med at betale for overskridelserne.

Hvordan kan det være, at beslutningstagerne hopper på den HVER GANG?
IØVRIGT: Hvem er beslutningstagerne,??

  • 4
  • 2

Hej Thorbjørn og andre.

Totalentrepriserne er budt ud i "konkurrencepræget dialog", hvor hver enkelt entreprenør gennem to individuelle dialogmøder kommer med sine input til at udføre opgaven mest rationelt (og dermed billigst, forhåbentlig). Opgaven tildeles efter kriterierne "bedste forhold mellem pris og kvalitet" og "underkriterier". Det bemærkes, at totaltentreprenørerne også konkurrerer på deres dækningsbidrag og udgifter til rådgiverhonorarer, hvad der overrasker mig lidt. Se eventuelt tildelingskriterier i nedenstående pdf fra bygherrerådgiver.

http://www.nytouh.dk/-/media/nytouh/files/...

Med venlig hilsen.

  • 3
  • 0

Hej Karsten, tak for svar.

Sådan læser jeg det også. Entreprenørerne har fået anlægsrammen at vide på forhånd - 1,52 mia. kr. Opgaven er så: Hvordan får vi flest penge at bygge for? Der har nummer 1 og 2 været lige gode på de to første underkriterier, altså Proces og metode samt Organisation og bemanding. Her står de omtrent lige jf. pressemeddelelsen.

Det sidste underkriterium, Økonomi: Selvom det "kun" tæller 15-25 % i bedømmelsen (det endelige procenttal må være fastlagt), får det afgørende betydning, da entreprenørens egenavance og tekniske udgifter er væsentligt lavere end bud nr. 2.

Sådan forstår jeg det, men ret mig endelig.

Med venlig hilsen.

  • 1
  • 0

Det offentlige har ikke lært, at lande syd for alperne leverer en anden kvalitet for pengene, og at regn og frost er force major. Jeg troede folketinget havde vedtaget en lov der diskvalificerede italienerne på forhånd.

En ting der burde med i samtlige tilbud på offentlige projekter er hvor mange penge der bruges på løn til danskere i Danmark. Dette vil give penge retur i skat, og spare udgifter til dagpenge m.m.

Nu ser det ud til at det hele bygges i Italien til 20kr i timen, og så transporteres herop, så de samlede samfundsmæssige omkostninger bliver nok større.

  • 2
  • 2

Ingannarmi una volta vergogna su di te, ingannarmi due volte, vergognarmi.

(Fool me once, shame on you, fool me twice, shame on me)

  • 4
  • 0

Deres egne broer styrter sammen, så hvordan kan man have tillid til dem.


Arh - der sker altså også ret fjollede ting i Danmark, hvor tingene ikke lige holder, som man troede/lovede.
Humlen her, er efter min mening, mere at vi gang på gang forsøger at benytte italiensk arbejdskraft, når vi nu ikke har den bedste erfaring med dem, som helhed. De kan ikke engang lade være med at snyde med noget så simpelt som olivenolie:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/bedste-it...

Hvad med at prøve nogle andre - nogen der måske var lidt tættere på og nogen man hurtigere kunne få fat i, i tilfælde af problemer, så man kunne få gjort noget ved det med det samme - i stedet for at trække det i langdrag og så til sidst erklære det "for sent".

Er der overhovedet en liste over success raten for de forskellige firmaer?
Før jeg investere i noget, så plejer jeg da lige at undersøge baggrunden først - men jeg er også alene og derfor direkte ansvarlig for mit eget forbrug, samt konsekvensen heraf.

Blev engang spurg af Gallup om jeg kunne lide godt design. Så spurgte jeg dem om de mente æstetisk eller funktionelt - så kom der en pause, hvor efter hun smed pick-up'en tilbage i rillen - så lagde jeg på.
Vi lever i en tid, hvor der er så meget information at vi er ved at drukne i data, som næmeste flyder igennem vores fingre, som sand. Hvilket også måske gør at nogle simpelthen ignorere data og begynder at gå efter en specifik hudfarve, oprindelse og andet let tilgængelig overfladisk "data".
Lad os gå efter noget konkret. Hvor mange gange har de italienske firmaer kvajet sig, gået konkurs, levet op til deres forpligtigelser osv.
Hvor mange gange har vi kunnet stole på de danskere, som har indledt disse aftaler?
Er der endnu engang sat et skib i søen, hvor kun skipperen har en redningsbåd?

Stil selv flere spørgsmål og stil dem, til alle der er relevante. Jeg fik mig f.eks en ganske interessant samtale med en byggesagkyndig omkring et byggeri som Novo Nordisk har opført. Han grinte og græd på samme tid da han hørte en eller anden kransekagefigur stå og lovprise byggeriet ved åbningen - når det var så tydeligt at det var fyldt med fejl fra starten af, som man bare ignorerede i euroforisk glæde over at man igen havde bygget et eller andet, hvor det ikke kunne regne ind i den første uge - mindst.
Der var også en eller anden sag om en sportshal der var bygget oven på et teater, så man havde en dejlig rytme af en basketball i bagrunden, imens man sad og forsøgte at opleve noget kultur - snedigt.

  • 1
  • 0