Italienere skal bygge Afrikas største dæmning

Planen om at anlægge en 25 milliarder kroner dyr, 145 meter høj og 1800 meter lang dæmning på Nilen har skabt spændinger mellem Etiopien, Egypten og Sudan.

Det er Etiopien, som vil opføre dæmningen 700 kilometer fra hovedstaden, Addis Ababa. Dæmningen, der får en kapacitet på 5.250 MW, bliver Afrikas største.

Bygherren, Etiopiens statsejede elselskab, har valgt den italienske industrikoncern, Salini Costruttori til at anlægge dæmningen på Nilen.

Salini, der tidligere har anlagt broer i Etiopien og også står i spidsen for Copenhagen Metro Team, der anlægger Cityringen, skal også opføre et 5 kilometer langt, 50 meter højt reservoir med en kapacitet på 63 milliarder kubikmeter vand.

Det bliver Afrikas største dæmning, og den bliver anlagt, skønt både Egypten og Sudan er indædte modstandere af projektet.

Modstanden kan imidlertid vanskeliggøre finansiering af projektet, oplyser myndighederne til Enginering News Record.

Kapacitet på 5.250 MW

Dæmningen, der får en kapacitet på 5.250 MW, har skabt spændinger i forholdet mellem Etiopien og Egypten. Egypten hævder, at projektet får en negative indflydelse på Nilen og dermed på landets økonomi.

Nordafrika får 95 af sit vandbehov dækket af Nilen.

Etiopiens premierminister, Meles Zenawi, fremfører derimod, at de fordele, som dæmningen vil give, 'på ingen måde vil være forbeholdt Etiopien, men naturligvis vil komme nabolandene til gode, især Sudan og Egypten, der befinder sig nede ad Nilen.

»Det er synligt for enhver, hvor vigtig dæmningen er, når den kan dække mellem 65 og 87 procent af det samlede strømforbrug,« tilføjer han.

Nu beskylder premierministeren både Egypten og Sydan for at underløbe Etiopiens bestræbelser på at få projektet finansieret, så Etiopien i stedet er nødt til selv at finansiere dæmningen.

Derfor er planen både at forhøje skatter på varer og ydelser samt at udstede aktier i projektet, der allerede er døbt 'Grand Milennium Dam.

Kinesisk investering

Der er imidlertid også rygter om, at kinesiske banker har tilbudt at finansiere de 10 milliarder kroner dyre turbiner.

»Værket får en strømkapaictet, der svarer til seks mellemstore kernereaktorer,« siger Pietro Salini, administrerende direktør i Salini Costruttori.

»Dets årlige omsætning bliver, med en pris på 5 euro pr. KWh, omkring 770 millioner euro om året,« siger han til Engineering News Record og tilføjer:

»Hvis den mængde energi blev sat på markedet I Europa, ville investeringen blive afskrevet I løbet af et år.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil heller udtrykke det således at hvis strømmen koster 5€ per kilowatt ville strømmen ikke kunne sælges i Europa......de må tjene godt i Etiopien:o)

  • 1
  • 0

Originalteksten skriver:

“Its annual production, at the rate of 5 euro/cents per KWh, will be around 770 millions euros per year.” ...

Mon det ikke er cents, der menes.

  • 2
  • 0

Så kan vi i hvert fald snakke om at strømmen kan sælges på det europæiske marked, hvis den så var de der 100 gange højere, så skulle alle selv små åer i Danmark dæmmes op så vi kunne sælge strøm af dem.

  • 1
  • 0

Nilen får 83% af sit vand fra den Blå Nil som Ethiopen vil opdæmme, så det er noget der betyder noget. Navnet er ændret til Grand Ethiopian Renaissance Dam.

Men Egypten har jo selv Aswan-dæmningen, og Sudan opdæmmer den Blå Nil ved Roseires og Sennar som producerer 80% af Sudans elforbrug, så den ene har nok ikke noget at lade den anden høre.

GERD får mindre areal og mindre fordampning end Lake Nasser.

http://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Ethiopi...

  • 0
  • 0

5 Euro pr Kwh ? det er der igen der kan betale

Der sådan en mangel på sund fornuft her ! Fact checking ect.. man spytter påstande ud

:-)

  • 0
  • 1

Selv en pris på 0,05€ lyder dyrt, men jeg kender ikke de nøjagtige priser på el. Er der nogen der ved hvad el koster, lavet på kul, olie eller KK inklusiv afskrivning på kraftværkerne. Det er selvfølgelig en god ide, rent miljømæssigt, at bruge vandkraft, men har Ethiopien råd til at vælge andet end billigste løsning?

  • 0
  • 0

@ Stig Jeg tænkte på produktionsprisen, ikke salgsprisen. Mit umiddelbare gæt ligger på et sted mellem 15 og 30 øre/kWh, men jeg ville gerne høre en mere nøjagtig pris.

  • 0
  • 0

Men selv med den pris ser det ud som om sådan et værk kun kører med 30% effektivitet?? Det er vel nok så væsentligt. Men efter sidste år at have set et af de norske magasiner 100 meter dybt og det var stort set tomt! (juni måned), så er det måske rigtigt.

  • 0
  • 0

37,5 øre pr. kWh er vel rimeligt nede i Ethiopien, når vi her i østdanmark skal af med minimum ca. 60 øre.

I kunne jo prøve at kaste et blik på sammenlignelige størrelser, såsom de europæiske elbørser. F.eks. EEX/Tyskland. Her var gennemsnitsprisen i 1.kvartal 5,185 cent/kWh, hvilket er et meget normalt niveau.

Og nej, det er ikke den pris forbrugerne betaler - der kommer lige lidt transmission, distribution og avance til mellemhandlere indover. Før "børs-strømmen" når den tyske forbruger er prisen fordoblet, hvortil kommer div. afgifter. For forbrugerne er 15-20 cent alt inkl. meget normalt.

Og for en sikkerheds skyld: Man kan ikke se på prisudviklingen at et par kernekraftværker er blevet lukket ned i perioden...

  • 0
  • 1

Fra artiklen:

Omsætning = 770 mio. euro pr. år Kapacitet....= 5250 MW Udnyttelse..= 75 % (min antagelse) => Produktion = 34.500 GWh pr. år => Strømpris . = 0,022 euro pr. kWh (17 øre/kWh) ???

(Strømprisen er inkl. evt. direkte skatter og afgifter)

Dæmninger i Ethiopien:

1932 Akaki (Akaki River) 6 MW 1953 Tis Abay 1 (Nile River) 11.5 MW 1960 Koka (Awash River) 42.3 MW 1966 Awash 2 (Awash River) 32 MW 1971 Awash 3 (Awash River) 32 MW 1973 Fincha (Fincha River) 100 MW 1989 Melka Wekena 153 MW 1990 Sor 5 MW 2001 Tis Abay II (Nile River) 75 MW 2004 Gibe 1 (Omo River) 184 MW 2009 Tekeze (Tekeze river) 310 MW 2009 Gibe 2 (Omo River) 420 MW 2010 Tana Beles (Belesa River) 435 MW 2013 Gibe 3 (Omo River) 1870 megawatt 2017 Great Millennium Dam (Nile River) 5250 MW

  • 1
  • 0

@ Birgitte Marfelt: Altid godt med lidt sanity check, før man publicere en artikel. :-)

Hvis 5 c/kWh som flere foreslår er korrekt, så kalkuleres altså med en årsproduktion på 15,4 TWh eller ca. 3.000 timers produktion/år. Ikke meget, men måske forsigtig investeringskalkyle, eller måske afgør vandmængden i Nilen # produktionstimer/år!?

Prisen svarer meget godt til elprisen på Nordpoolspot uden afgifter osv. Men det forekommer ret dyrt for strøm til antageligt fattige etiopiere.

Og rent investeringsmæssigt: Hvis omsætningen er 770 mEUR og tidshorisonten er 20 år, så er indtjeningen altså forventet til at være 15 mEUR eller godt 4 gange investeringen på angiveligt ca. 3,5 mEUR.

HVOR KAN JEG KØBE DE AKTIER?

  • 0
  • 0

25 mia.kr. + 30% usikkerhed...

APT måtte meget gerne investere 50% i aktier og 50% som lån til dette projekt: - Driftsomkostningen er beskeden - Der ser ud til at være en upside på produktionskapaciteten - Efterspørgslen er næsten 100% sikker. - Selv med en 1/4 af prisen for strøm, er investeringen god - sådan et kraftværk holder typisk 30-40 år før der skal nye turbiner i.

P.s. 50% lån skal sikre Etiopiens egen interesse i god økonomi i projektet.

  • 0
  • 0

Håber ikke der er nogen der nævner navnet Ansaldo Breda. Kunne forestille mig at det meste af vandet løber den forkerte vej.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten