Italienere brygger biobenzin med enzymer fra Novozymes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Italienere brygger biobenzin med enzymer fra Novozymes

Illustration: Fabrizio Geraldi

Torino
I Torino har selskabet BetaRenewables gjort det, som mange i biobrændstofbranchen kun har drømt om – nemlig bygget et fuldskala-anlæg til produktion af andengenerations (2G) bioethanol, der kører på strå og halm fra lokalt dyrket hvede, majs, ris og enkelte energiafgrøder.

Og vel at mærke et anlæg, som – ifølge selskabets karismatiske direktør – årligt vil kunne producere op til 75 millioner liter bioethanol til en konkurrencedygtig pris.

Anlægget anvender Novozymes’ nyeste enzymer, og Novozymes har i 2012 købt sig ind i BetaRenewables med 10 procent, så det er med tydelig stolthed og glæde, at topledelsen i Novozymes en grå oktoberdag fremviser det skinnende, blanke bevis på, at kommerciel 2G-bioehanol-produktion er en realitet.

»Vi ser nu det tidlige stade af kommercialisering af teknologien, hvor store spillere begynder at bygge 2G-anlæg. Markedet har brug for færdige løsninger, og derfor går vi ind i samarbejder som dette med BetaRenewables og hjælper dem med at udvikle så effektive koncepter som muligt. Det er ikke længere nok bare at sælge enzymer,« forklarer Sebastian Soderberg, Vice President i Biomass Conversion hos Novozymes.

Vil levere turnkey-anlæg

Forretningsmodellen for BetaRenewables er nemlig ikke at eje fabrikker og producere bioethanol, men at levere totalløsninger til kunder ‘med biomasse og penge’, så køberen blot skal sørge for finansiering og for salg af biobenzinen. Ifølge administrerende direktør Guido Ghisolfi har man allerede indgået tre sådanne kontrakter i Sydamerika og Mexico. Målet for selskabet er 15-25 kontrakter frem til 2017.

Men tilbage til det store og imponerende procesanlæg, der har kostet godt 1,1 milliarder kroner at bygge, og som officielt blev indviet 9. oktober. Vi starter rundturen pædagogisk, dér hvor råvaren – som foreløbig er halm – kommer ind og bliver snittet og varmebehandlet, før det dampende føres over i den enhed, hvor Novozymes’ avancerede CTec-enzymer kommer til fadet. De plukker sukrene fri fra ligninen (et biologisk polymer i halmen), således at gæren kan komme til at gøre sit arbejde i den efterfølgende gæringsproces.

Enzymer befrier al sukkeret

Novozymes’ CTec-enzymer kan frigøre begge de to sukkerarter C6 og C5 fra halmen, hvilket øger bioethanoludbyttet pr. ton biomasse betydeligt i forhold til tidligere, hvor man kun kunne udnytte C6-sukrene og dermed fik et melassebiprodukt ud af processen. Det var for eksempel tilfældet i den produktionsproces, som det danske Inbicon-anlæg har benyttet.

Efter gæringen fyldes væsken, som nærmest er en slags øl, på store tanke, hvorfra den går til traditionel destillering. De store mængder vand, der anvendes til processen – cirka lige så store mængder som mængden af tilført biomasse – renses i fabrikkens eget store rensningsanlæg, hvor man laver biogas af spildevandet undervejs og genanvender vandet til sidst.

Så er ethanolen færdig og klar til salg. Ifølge selskabet vil fabrikationsprisen være 500-570 dollars pr. ton, når anlægget er fuldt optimeret, hvilket skal sammenlignes med en benzinpris på 900 dollar pr. ton.

Spildproduktet i processen er lignin-fibrene, som anvendes i fabrikkens kraftværk, der har en effekt på 13 MW. BetaRenewables gør meget ud af, at anlægget er selvforsynende med procesenergi, men da vi besøger stedet, er brændslet dog træflis, og rundviseren forklarer, at man kun lige er gået i gang med at se på, hvordan man kan skille ligninen ud efter forbehandlingen.

Godt betalt grøn strøm luner

Kraftværket er med sine 13 MW bygget rigeligt stort og kan producere tre gange så meget strøm, som fabrikken behøver. Grøn strøm er nemlig rigtig godt betalt i Italien, så salg af grøn strøm til nettet giver et pænt bidrag til økonomien i bioethanolfremstillingen. En ledende medarbejder afviser dog, at bidraget er afgørende for bioethanolproduktionens business case.

Selvom anlægget nu er i drift, så regner man med at skulle bruge resten af i år og næste år på at optimere og teknisk raffinere processerne i anlægget, før man kommer op på den maksimale produktion på 75 millioner liter bioethanol med anvendelse af 270.000 ton biomasse pr. år.

Nye enzymer gør forskel

For Novozymes er biomasseomsætning ved hjælp af enzymer et af fire strategisk vigtige forretningsområder. Og et område, som selskabet allerede har investeret mange penge i ud fra en forventning om, at markedet bliver rigtig stort, når eller hvis det kommer. Her satser man derfor på et tidligt samarbejde med alle de vigtigste spillere på markedet for at kunne høste fordel af at være først. Konkret er målet at levere enzymer til mindst 15 kommercielle bioethanolanlæg i løbet af de næste tre år.

Novozymes' nye administrerende direktør Peder Holk Nielsen giver teknologiudviklingen inden for netop enzymer sin del af æren for, at udbyttet pr. ton biomasse er øget væsentligt, og at 2G-teknologien dermed er kommet tættere på markedet:

»I dag kan vi gøre ting, vi slet ikke troede muligt for bare fem år siden. For eksempel kan vi nu designe unikke enzymer til de enkelte, unikke kunder og den proces, de nu har valgt,« siger han.

Se Novozymes' egen video om projektet her:

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor kalde det biobenzin, når det er alkohol, og det ville være rart hvis energiforbruget blev sat i forhold til produktet. Ellers kunne man tro at de brugte 32.000MWh på at lave 60.000t alkohol, som svarer til 400.000MWh.
Hvis disse 2,4kr pr liter er alt iberegnet ser det egentlig fornuftigt ud set i forhold til brændværdi.

  • 2
  • 1

Der dygtige de italienere. Endnu dygtigere end folkene bag Inbicon.
Regner man med en halmpris på 600 kr/ton, køber fabrikken halm for 162 millioner kroner per år. Dette skal sammenholdes med en ethanolpris på 535 $ per ton, hvilket med dagens valutakurs og en produktion på 27.000 tons giver et salg på 159 millioner kroner. Sjovt nok præcist samme tal for køb og salg.

Og med dagens benzinpris - ikke 900 kr/ton, som Sanne Wittrup skriver, men 903 $/ton giver den anførte etanolpris ovenikøbet præcis den samme energipris som benzin.

Og så vil fabrikkens drifts- og kapitaludgifter altså kunne dækkes af de ca. 9 MW elsalg fra fabrikkens kraftværk.

Regnes med 450 kr/MWh bliver det på et år til 35,5 millioner. Men kunne de opnå samme pris som for Anholtstrømmen 1050 kr/MWh, bliver det trods alt til 83 millioner kr/år.
Stadigvæk ikke meget til at forrente, afskrive og drive en fabrik til 1,1 milliard kroner.

Tør man formode, at folkene bag fabrikken har grabberne dybt nede i italienske skatteyderes lommer?
Man må håbe, at de folk, der taler om et stort 2G anlæg ved Måbjergværket i Holstebro, er endnu dygtigere.

Og tør man anbefale Ingeniørens medarbejdere at give sig til at stille kritiske spørgsmål, når de taler med åbenlyse charlataner?

PS. Til oplysning for Sanne Wittrup og andre.
1. Lignin danner ikke fibre, men limer plantens cellulosefibre sammen.
2. Lignin er let at isolere. Man kan surgøre væsken og isolere lignin med en dekantercentrifuge.
3. Lignin har en så interessant kemisk sammensætning, at man burde kunne finde på noget bedre, end at bruge det som brændsel.

  • 10
  • 0

Herhjemme skylder vi en leder af Tvind,at vi har vindmøller.
Hans forbrug af mennesker overgikkedes kun af DSB forbrug af sveller der også ligger i lange rækker lige til at køre på.
Karismatiske?

  • 0
  • 5

I beskrivelsen af det italiensk/danske mirakel anlæg står der energiforbrug 4 MW pr time.
Noget sådant burde være stopklods her,men der ville selvfølgelig blive temmelig stille.

  • 4
  • 0

kommentar til produktionspris - jeg tror enzymkostningen er udeladt. Typisk vil enzymomkostningen ligge på 0,75 -1,00 DKK/L ethanol = årlig udgift på 55-75 MDKK, der skulle jo gerne være lidt tilbage til NovoZymes aktionærer som ofte lovet på Borsen.

  • 2
  • 0

Italienerne regner med at lave ca. 60000 tons ethanol og ikke 27000 tons ethanol per år hvilket nok letter presset på de italienske skatteydere lidt. I hvert fald ifølge artiklen...

  • 3
  • 0

Italienerne regner med at lave ca. 60000 tons ethanol og ikke 27000 tons ethanol per år hvilket nok letter presset på de italienske skatteydere lidt. I hvert fald ifølge artiklen...

  • 0
  • 0

Det er syndt at Søren ikke bruger de tal der er oplyst i artiken når han bruger kræfter på at regne. Hvordan 75 mio liter bliver til 27.000 ton kan jeg ikke lige gennemskue

  • 0
  • 0

Jeg har skrevet forkert, men regnet rigtigt.

Et forbrug på 270.000 tons halm giver med en gættet halmpris på 600 kr/ton en udgift på 162 mio kr.

En produktion på 54.000 tons ethanol (200 kg/ton halm som opgivet i artiklen) 54.000 tons ethanol med en angivet fremstillingspris på 535$ per ton giver en produktionsomkostning på 159 mio kr/år.

MAn kunne også stille det enklere op. Der går 5 tons halm a 600 kr = 3000 kr til fremstilling af 1 ton ethanol.

Artiklen oplyser en fremstillingspris på 500-570 $/ton

I Fredags var dollarkursen 5,52 kr/$. 5,52*535 = 2953.

Man behøver ikke være en specielt mistænksom type for at finde sammenfaldet bemærkelsesværdigt.

Strengt taget ved jeg ikke om halmprisen i Italien er 600 kr/ton, altså sammenlignelig med danske forhold. Men man kunne måske opfordre Ingeniørens reaktion til at sørge for, at man fremover vil samle relevante og lettilgængelige oplysninger inden man ofrer tryksværte, papir og journalistlønninger på artikler om væsentlige emner.

Dette ville ikke alene bryde Ingeniørens traditioner, men i det hele taget være en nyskabelse indenfor dansk energijournalistik.

  • 5
  • 0

Hvis der skulle komme økonomi i denne type anlæg, ville det nok være fordi lignin'en viste sig værdifuld (eksempelvis til at fremstille kulfiber af). Medmindre det sker er pyrolysevejen nok væsentligt mere attraktiv, både økonomisk og energetisk...

  • 1
  • 0

Umiddelbart virker det ikke som et effektivt anlæg
270.000 tons halm ~ 45 tons i timen i 6000 timer = 200 MW input
Ud 75.000.000 mio liter etanol a 19 MJ/6000 = 66 MW
El = 13 MW
Total virkningsgrad 79/200 = 39,5 %

  • 1
  • 0

Hvis man skal samle op på artiklens indhold og debatten i dene tråd, kan kan man vel sige at det lader til at det nu er muligt at producere 2G bioethanol til ca. samme pris som benzin. Den pris som vi forbruger betaler for brændstof er som bekendt mange gange højere end produktionsprisen grundet div. skatter og afgifter. Om 2G bioethanol fabrikker bliver udbredte må derfor afhænge af hvordan deres produktet bliver beskattet. Hvis blot nogle få lande vælger at sætte en attraktiv beskatning på E85 benzin, så vil verdens produktion af Bioethanol nok finde vej til disse markeder
I forhold til priser så er det vel også interessant at vide hvad produktionsomkostningerne for 1G bioethanol er for tiden? 2G bioethanol slår 1G processerne på bæredygtighed, men hvad er pt. billigst?

Teknisk:
Biogasol ejende en teknologi med termofile bakterier der kunne fermentere C5 sukre. Det var den teknologi DONG ikke havde i deres forsøgsanlæg i Kalundborg hvor de i stedet for producerede foder (melasse) af de tilbageværende C5 sukre. (SUK) Er det mon Biogasols teknologi der er i anvendelse her?

Lignin der produceres som rest produkt kan også tørres og presses til brændselspiller og sælges. Det må være en afvejning af hvilken elpris det er muligt at opnå samt hvor stor en del der er nødt til at gå til procesvarme.

Hvis man tør at tænke lidt ud af boksen så kan jeg ikke lade være med at nævne følgende fremtidsmulighed (Giver nok nedadvendte tommelfingre, men det lever jeg med :)
2G/3G bioethanol og A-kraft i en eller anden form for symbiose.

-Procesvarme fra A-kraften bruges i 2G/3G anlægget.
-C5 og C6 sukre forgæres til bioethanol
-Ren CO2 fra forgærringen kombineres med H2 og O2 produceret af A-kraft strøm om natten hvor der er lav efterspørgsel. Denne blanding er syntesegas der kan omsættes til fx. methanol eller DME. Husk at der produceres ca. samme masse CO2/Ethanol ved forgærringen.
-Gærrester kan anvendes som foder eller omsættes til biogas.
-Lignin kan tørres og presses til brændselspiller der kan sælges til opvarmning i private hjem eller til kraftvarme (A-kraften klarer process varmen)

Peter Jensen

  • 2
  • 0

Kig forbi Tølløse. Jeg har noget Svensk E85 stående og du må få flere L til forsøgsmæssig indtag. Hvis du overlever, vil du nok foretrække sødmælk i en priode.... :)

Peter

  • 1
  • 0

Peter - jamen det har du da ret i - 75.000.000 liter/år a 19 MJ/liter = 1.425.000.000 MJ/år det giver en effekt på 1425.000.000MJ/år /6000 timer/år/3600 sekunder/time= 66 MW

  • 0
  • 0