It-virksomheder skuffer: Efteruddannelse og betaling for overarbejde falder fortsat

Mens ingeniørforeningens medlemmer (IDA) nyder godt af voksende personalegoder, ser markedet for frynsegoder betydeligt anderledes ud for it-professionelle.

Overraskende nok er flere goder som efteruddannelse og frihed i arbejdstiden faldende, selvom den lave ledighed burde presse virksomheder til mere lukrative aftaler med deres værdsatte medarbejdere.

På jagt efter nye faglige udfordringer. Tjek Jobfinder.

De seneste år afslører således en dalende trend for udbredelsen af ydelser for overarbejde. Siden finanskrisens hærgen i 2007 har antallet været gradvist dalende. Ligeledes er andelen, som arbejder på flekstid, faldet under niveauet for kriseårene, selvom der har været enkelte år med stigninger.

»Det kan betyde, at nogle af vores medlemmer ikke får nogen af delene,« fastslår Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa, fagforeningen for it-professionelle.

»Det er arbejdsgivers marked, hvis vores medlemmer hverken får penge for overtid eller mulighed for flekstid. Andelen, som er på flekstid, burde for eksempel ligge højere,« påpeger Hanne Lykke Jespersen.

Men utilfredsheden i fagforeningen stopper ikke ved mangel på fleksible arbejdsdage.

Foruden de haltende frynsegoder protesterer Prosa i kor med andre organisationer for mere efteruddannelse, der har været en mangeårig mærkesag, som parterne endnu kæmper om.

Efteruddannelse halter fortsat

På den ene del af slagmarken står it-virksomheder side om side og skriger på it-specialister, mens Dansk Industri, fagforeningen Prosa og dens medlemmer på den modsatte halvdel i fælles kampråb opfordrer til mere efteruddannelse.

I flere år har det gennemsnitlige antal dage, hvor Prosa-medlemmer tager på efteruddannelse, været faldende. Trods enkelte positive opsving undervejs viser tallene tydeligt, at det går én vej:

»Færre og færre får efteruddannelse. Det er sgu rystende i et fag, som konstant udvikler sig så meget, og hvor virksomhederne kontinuerligt kalder på flere specialister,« mener Hanne Lykke Jespersen.

Stort behov for it-udviklere, specialister og it-ledere. Find et job for dig.

Når it-professionelle ikke tilbydes efteruddannelse som en del af deres arbejde, bliver de tvunget til at opgive at udvikle sig eller satse på det i fritiden, pointerer hun.

Medlemmerne af Prosa, IDA og HK, som arbejder med it-relaterede opgaver, oplyste i en analyse i 2015, at 84 pct. af dem har efteruddannet sig af egen interesse.

Knap 45 pct., som har taget en efteruddannelse, har gjort det på foranledning af deres arbejdsplads.

Imens har 55 pct. af medlemmer, der ikke er blevet sendt på kursus, fået nægtet ekstra uddannelse, fordi firmaet ikke vil betale. Et flertal på 64 pct. forklarer, at det skyldes tidspres, og 35 pct. har manglet nogen til at afløse dem, så de kunne efteruddanne sig.

Paradoks: Efterspørgsel på specialister, men manglende villighed til efteruddannelse

Næstformanden fremhæver situationen som et stort paradoks:

»Vi mener, at der er stort potentiale i at bruge efteruddannelsessystemet mere strategisk.Det kan virke, som om firmaer ikke gør sig tanker om, hvordan de kan få højt uddannet og kvalificeret arbejdskraft. De kalder bare på specialister, men prøver ikke selv at opkvalificere deres medarbejdere. Det er et problem for branchen.«

Ifølge it-fagforeningen er der flere muligheder for at gøre det billigere for virksomheder at sende deres medarbejdere på efteruddannelse.

Branchen og dens virksomheder burde bakke op om den uddannelsesfond, som fagforeningen foreslår at stifte, mener Prosa.

Rådgivere og konsulenter er yderst eftertragtede. Se dine muligheder nu.

Firmaer med it-folk betaler ind til fonden over medarbejdernes løn. På den måde vil det være nemmere at samle penge til til efteruddannelse. Dansk Industri har ligeledes peget på behovet for at gøre op med det nuværende system for efteruddannelse.

Hanne Lykke Jespersen håber desuden, at uddannelserne for ansatte vil blive billigere, da det vil blive mere udbredt at tage onlinekurser, hvor man i fremtiden kan få lov at tage certificeringer eller reelle overbygninger til sin uddannelse.

Ukendt udvikling i frynsegoder

Et område er imidlertid et lyspunkt for Prosas medlemmer. Procentdelen, som får lov at arbejde hjemmefra, er steget en smule.

Tallene fra fagforeningen viser, at udviklingen har været varierende over de seneste år, men at flere nu har minimum en dag eller nogle timers hjemmearbejdsdag.

Når det kommer til personalegoder som frokostordning, fitness og sundhedsforsikring, har Prosa ikke undersøgt området siden 2009.

Ingeniører inden for design og udvikling er der størst kamp om lige nu. Er du den rette til jobbet?

Udviklingen over de sidste otte år er derfor ukendt.

»Frynsegoder svinger lidt i takt med konjunkturenes op- og nedsving, så det er svært at sige præcis, hvordan tilbuddene om personalegoder vil udvikle sig. Også når det gælder flekstid og hjemmearbejde,« forklarer Hanne Lykke Jespersen.

Forventningen lyder dog, at muligheden for flekstid og hjemmearbejdsdage vil stige. Og det samme vil personalegodeordningerne.

En mindre medlemsgruppe har forskellige job, hvor man skal være klar til at blive tilkaldt eller være på stedet som vagthavende. De tæller naturligvis fra andelen, som kan være på flekstid, men gør ikke det store udslag i tallene.

Oversigt over frynsegoder:

Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 20. september 2017).