It-standarder til folket

I de første år med internettet var it-anvendelsen i det offentlige præget af klondyke. Der var meget dårligt styr på, hvilken teknologi der blev anvendt i de offentlige institutioner - og nogle af løsningerne var af meget dårlig kvalitet.

Det bliver der gjort op med nu fra centralt hold, fortæller civilingeniør John Gøtze, der er specialkonsulent i IT-strategisk kontor, IT- og Telestyrelsen:

»Tidligere var hjemmesiderne i kommunerne præget af, at det var borgmesterens ven nede fra hjørnet, der byggede kommunens hjemmeside. I staten har der været store it-skandaler. Der skal mere styr på it-projekterne. Derfor peger vi nu på en række centrale it-standarder,« siger John Gøtze under et interview i kontoret, der summer af kreativitet og lidt »nørderi«.

En flot udsigt til dronningens baghave kombineres her med høje faglige visioner om en mere professionel it-anvendelse i det offentlige Danmark.

John Gøtze arbejder på vegne af it-arkitekturkomiteen, som er et tværoffentligt organ med repræsentanter fra stat, amt og kommuner. Komiteen har for nylig udsendt første udkast til en »kogebog« - den såkaldte referenceprofil - som er 107 anbefalinger til forskellige it-standarder, tekniske specifikationer og etablerede teknologier til anvendelse i stat, amt og kommune ved it-indkøb og udbygningen af den elektroniske forvaltning.

Målet er at få en bedre sammenhæng og ensartethed i den digitale forvaltning i en tid, hvor systemerne bliver mere komplicerede med f.eks. digital signatur, integration mellem flere databaser mv.

Fælles retning med nye it-systemer

Retningslinjerne vil eksempelvis blive anvendt i forbindelse med udfærdigelse af den nye elektroniske medicinprofil, eller når politiet skal have helt nyt it-system.

Referenceprofilen er tænkt som et redskab, der skal sikre en mere kvalificeret dialog med it-leverandørerne.

»De offentlige ordregivere kan dermed undgå, at de f.eks. får købt en løsning, som er lidt forældet, men som it-leverandøren gerne vil af med, for dem tjener de godt på. Især ved de mere komplicerede tekniske elementer har kunderne hidtil været ladet lidt i stikken,« siger John Gøtze og understreger, at der ingen garanti er for, at fremtidige offentlige projekter bliver perfekte.

Den overordnede anbefaling i referenceprofilen er at anvende standarden for dataudveksling, XML (eXtensible Markup Language). Udformningen af XML-skemaer til borgerdata kaldes OIOXML, men også de internetbaserede og teknologiuafhængige webservices er på vej frem.

Andre teknologier, kogebogen forholder sig til, er f.eks. billedstandarder (SVG og PNG), og dokumentværktøjer (PDF). Et andet eksempel er it-platforme, hvor hovedvalget står mellem Java-platformen (J2EE) og Microsofts platform Windows. Net.

»Det er vældig kort og kontant. Tidligere måtte vi lave en individuel vurdering, når kommunerne ringede og spurgte om, hvilken teknologi de skulle anvende. Nu kan jeg konkret svare, at man kan se vores anbefalinger i referenceprofilen,« siger John Gøtze.

Nogle kan bedre selv

Indførelsen af fælles retningslinjer møder dog også modstand. Der er stadig it-chefer, som mener, de bedre kan selv - og dem, der har mere tiltro til den lokale leverandør om hjørnet:

»Vi har præsenteret referenceprofilen for it-cheferne i ministerierne, og reaktionen er en vis skepsis, men også en anerkendelse af behovet for fælles fodslag. Der er god opbakning om de forskellige anbefalinger referenceprofilen indeholder,« siger han.

Referenceprofilen er sendt i høring, men allerede nu lyder vurderingen fra it-konsulenthuset PLS Rambøll Management, at referenceprofilen er et fint initiativ. Samtidig påpeger chefkonsulent Nils Bundgaard, at det er meget vigtigt, at profilen ses i en overordnet it-sammenhæng.

»Det bliver lidt tandløst, hvis anbefalingerne bliver for brede, og man ikke samtidig fastlægger en overordnet it-arkitektur med henblik på at udpege, hvilke teknologikomponenter der passer til den danske digitalisering af forvaltningen. Referenceprofilen giver brugerne en oversigt over mulige standarder, men de lokale brugere skal også kigge på, hvilke egenskaber ved it-værktøjer der er relevante til deres lokale it-projekter,« siger han og hylder samtidig, at IT- og Telestyrelsen har inviteret folk i branchen til at bidrage til referenceprofilens udformning. Dermed undgår man, at profilen bliver et centralistisk projekt.

Centralisme er nemlig en af faldgruberne i Danmark, hvor de lokale myndigheder traditionelt har meget stor selvbestemmelse. I USA sidder 500 mand og reviewer projekter og bevillingskassen smækkes i ved den mindste afvigelse. Så hårdt bliver det næppe i Danmark:

»Men det bliver nok i stigende grad sådan, at for at få bevillingen, bliver der stillet krav,« siger John Gøtze og tilføjer, at han personligt gerne så, at kommende it-projekter skal leve op til en slags »digital VVM-undersøgelse«.

Nye områder i profilen, som sandsynligvis bliver opdateret om et halvt år, vil formentlig være anbefalinger til protokoller og teknik vedrørende trådløse lokalnet (wlan), som er i stærk vækst i øjeblikket.j

Se referenceprofilen på:
http://www.oio.dk/referenceprofilen