IT skærer 50 minutter af Danmarks atomberedskab

11 styreskabe proppet med moderne computerteknologi skal sørge for, at Beredskabsstyrelsen inden for ti minutter er alarmeret om unormal radioaktivitet over dansk territorium. Danmarks nye atomberedskab, der ventes færdig i marts 2002, er foranlediget af terrorhandlingerne mod USA og har IT i centrum.

I øjeblikket er de nye styreskabe, der er hovedposten på Beredskabsstyrelsens budget for det fremtidige atomberedskab, under opbygning hos IT-firmaet Prolog Development Center (PDC) i Brøndby. PDC og firmaets søsterselskab Greenwood Engineering har tilsammen fået en ordre på 3,7 mio. kr. til at opgradere styringen af 11 avancerede nukleare målestationer, som er fordelt over Danmark.

Ifølge projektleder hos Beredskabsstyrelsen, civilingeniør, ph.d. Kim Bargholz, er det nye system specificeret til at analysere måledata hver tiende minut og automatisk alarmere Beredskabsstyrelsen i tilfælde af forhøjede radioaktive strålingstal.

»Det reducerer i yderste konsekvens atomberedskabets reaktionstid med 50 minutter,« siger Kim Bargholz.

Ifølge ingeniør Flemming Nielsen fra forskningscenter Risøs afdeling for nuklear sikkerhed, kan det i sidste ende redde menneskeliv i tilfælde af hidtil utænkelige atomkatastrofer.

»Hurtigere sikkerhedsforanstaltninger kan muligvis begrænse den strålingsfare befolkningen udsættes for og derved mindske sandsynligheden for kræftdødsfald på lang sigt,« siger Flemming Nielsen.

Hidtil er det danske atomberedskab til en vis grad lagt an på varsling fra de enkelte atomkraftværker i vores nabolande, men det er, ifølge Beredskabsstyrelsen, ikke længere tilstrækkeligt med det nye trusselsbillede, som blev tegnet af terrorangrebene mod USA 11. september i år.

»Systemet er udviklet i 1988 i anledning af Tjernobylulykken, og computerteknologien er stærkt forældet,« siger Kim Bargholz.

Han anfægter, at det eksisterende system kun logger data én gang i timen fra den enkelte målestation, og at systemet ikke giver mulighed for kontrol og analyse af data lokalt på målestationerne. Atomberedskabet kan derfor i dag blive hæmmet af, at Beredskabsstyrelsen først modtager eksakte måledata én time efter, at målestationerne reelt har registreret radioaktiv stråling over Danmark.

Teknologi fra støtteprogram

På den baggrund har Finansudvalget, under den forrige regering, i alt bevilget 6,6 mio. kr. til opgradering af beredskabet. Bevillingen skal, udover styreskabene, bruges til indkøb af to nye permanente målestationer samt nyt mobilt måleudstyr.

Informationsteknologien i det nye atomberedskab er en videreudvikling af den IT-infrastruktur, som Beredskabsstyrelsen har været med til at udvikle til det såkaldte Øststøtte-program, der går tilbage til 1994.

Øststøtteprogrammet, som den danske stat pumper 15 mio. kr. i om året, går ud på at forbedre sikkerheds- og miljømæssige rutiner omkring nukleare anlæg i Østeuropa. I den forbindelse har Beredskabsstyrelsen sammen med PDC og Greenwood Engineering allerede leveret 36 nogenlunde tilsvarende målestationer til de tre baltiske lande, Polen samt Rusland.