Hvis metallet er så ligegyldigt, hvorfor skrotter man så ikke F35 og på sigt opgraderer sensorpakker og software i Super Hornet?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Da to specialestuderende sidste år stillede på professor Kim Normann Andersens kontor på CBS, var han i første omgang ved at smide deres idé i skraldespanden.
De ville se på beslutningsgrundlaget for større it-anskaffelser, hvilket er lige ned i professorens kernekompetence. Problemet var, at de to studerende ville tage udgangspunkt i Danmarks valg af kampfly.
»Så sagde jeg, at det kan vi ikke bruge. Det er ikke et it-projekt,« siger professoren, som dog endte med at blive overbevist af de to insisterende studerende om, at det, som gør et moderne kampfly til noget særligt, netop er software.
»Langt mere end det metal, der flyver rundt i luften,« som Kim Normann Andersen i dag siger.
De specialestuderende inspirerede ham så meget, at han gik i gang med selv at læse, hvad der findes af materiale om softwaren i de tre kandidater til at afløse de danske F-16-fly; Boeings Super Hornet, Eurofighter og storfavoritten, Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter (JSF). Han har gravet i artikler, udvalgsbilag, på hjemmesider herhjemme og i udlandet.
Kim Normann Andersen påpeger, at JSF-flyet ifølge de officielle oplysninger har mindst seks millioner linjer programkode. Producenten selv, Lockheed Martin, skriver endda mere end otte millioner linjer. De to øvrige kandidater har kun to millioner kodelinjer, F-16 omkring én million.
»Hvis vi køber F-35, er det, fordi flyet har de funktioner, som kræver minimum fire millioner linjer programkode ekstra. Men vi ved ikke, om det kommer til at virke, og hvis det ikke kommer til at virke, kan vi lige så godt købe et andet fly,« argumenterer professoren.
Det officielle argument fra Lockheed Martin og det amerikanske militær lyder ifølge Kim Normann Andersen, at kampfly er så komplekse maskiner, at de ikke kan sammenlignes med noget som helst. Men han køber ikke argumentet om, at det skriger til himlen at inddrage erfaringer fra danske it-fiaskoer som Skats inddrivelsessystem EFI og politiets sagsbehandlingssystem Polsag i beslutningen om at købe kampfly.
»Der er ganske rigtigt tale om et udviklingsprojekt, der er faktor mange hundrede gange større end andre it-systemer. Det er astronomisk. Men hvis man skal sammenligne med noget, så er det et it-system. I beslutningsprocessen synes jeg ikke, det er så meget anderledes. Jo flere funktioner der skal ind, og jo mere avancerede de skal være, des mere kode skal der også skrives,« konstaterer Kim Normann Andersen.
Ifølge de officielle rapporter, som han har trawlet igennem, er det netop de mange softwarelinjer, som ikke er skrevet færdig. Det er også dem, som gør flyet til noget særligt.
Sådan var det vel at mærke også for tre år siden. Allerede dengang udgjorde softwaren den væsentligste knast i at få det amerikanske superkampfly til at leve op til løfterne.
Netop forsinkede, komplekse it-systemer har ofte vist sig at være en dårlig investering, hvor programmørerne har mistet overblikket. Særligt stor fiasko har vi haft herhjemme, hvis alle dele af systemet skal gå i luften samtidig.
Den erfaring har Kim Normann Andersen i baghovedet, når det gælder Joint Strike Fighters informationssystem, mens den it, der får flyet på vingerne, for længst har bestået.
»Almindelige it-systemer leverer sjældent alt, hvad de lover. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes i et kampfly,« siger han. Han forventer, at en del af funktionerne kommer til at virke, men mener det er umuligt at forudsige hvilke, hvornår og til hvilken pris.
Jacob Barfoed, forsker ved Forsvarsakademiet og tidligere jagerpilot, kalder det en udfordring for F-35, at det har vist sig vanskeligt at kaste flere programmører ind i arbejdet.
»Det handler om at have en samlet forståelse af projektet. Derfor skal de programmører, som kender det, løse problemerne,« siger han.
Risikoen for, at udviklingen ikke kommer i mål, er dog regnet ind i forsvarets egen evaluering kandidaterne, understreger Jacob Barfoed.
Han påpeger, at alle verdens kampflyproducenter arbejder på at give piloterne bedre overblik. Derfor vil også konkurrenterne Super Hornet og Eurofighter blive nødt til at integrere systemer til situational awareness, som det hedder i fagsproget, i flyets levetid i det danske luftvåben.
De kommer fra et dårligere udgangspunkt, da hardwaren, bl.a. indretningen af cockpittet, ikke fra start er optimeret til sensor fusion, et andet fagudtryk for at integrere data fra alle sensorer, lyder det fra forskeren.
Han påpeger, at grænsen for, hvor mange data en pilot kan overskue med dagens systemer, er nået. Derfor er alternativet til fejlmeldinger på F35’s ene, integrerede cockpit-skærm ikke ingen fejl, men en stribe forudsigelige menneskelige fejl fra piloterne, vurderer Jacob Barfoed.
