It kunne have bragt 22.000 danskere tættere på skadestuen

22.000 sjællændere kunne have sluppet for at bo mere end 50 kilometer fra nærmeste døgnåbne skadestue, hvis regionspolitikerne i Region Sjælland havde brugt moderne teknologi til at finde den optimale løsning ved placeringen af de fire akutsygehuse i Holbæk, Nykøbing Falster og Slagelse samt Køge, der også er supersygehus.

Tallet afsløres af beregninger, som professor i geoinformatik ved Aalborg Universitet Henning Sten Hansen har foretaget sammen med en gruppe studerende. De har fodret et såkaldt GIS-program (Geografisk InformationsSystem) med algoritmer, der ifølge Henning Sten Hansen ikke tidligere har været brugt i en sådan sammenhæng.

»Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at de her modeller findes. Det handler jo om, at vi får udnyttet vores sygehusressourcer og de penge, der er allokeret til området så godt som muligt,« siger han.

GIS-programmet viser bl.a., hvor akutsygehusene skulle have været placeret, for at færrest borgere får mere end 50 km til akutsygehuset - den afstand, som undersøgelser har vist, er smertegrænsen for borgerne.

Resultatet er, at de to akutsygehuse i Holbæk og Nykøbing F. er placeret korrekt, mens de to andre sygehuse skulle have ligget i henholdsvis Næstved og Nakskov.

En anden algoritme kan placere sygehuse, så man tager mest hensyn til de tæt befolkede områder.

»Modellerne er ikke nye, men de har ikke været brugt på denne måde før. Det hænger sammen med, at dem, der arbejder med sundhed, ikke har kendskab til dem,« siger Henning Sten Hansen, der mener, at GIS i højere grad bør anvendes i politiske beslutningsprocesser.

»Dermed bliver det lettere for borgerne at gennemskue, hvad repræsentanterne i regionen har besluttet på baggrund af rent politiske holdninger. Og man havde langt hen ad vejen undgået, at sygehusdebatten blev så mudret, som den blev,« siger Henning Sten Hansen og tilføjer, at værktøjet også er gavnligt ved placering af folkeskoler og andre offentlige institutioner.

Formand for regionsrådet i Region Sjælland, Steen Bach Nielsen (S), tvivler på, at modeller i praksis kan give en nemmere beslutningsproces i forhold til placeringen af sygehusene.

»Nok så mange edb-programmer, saglige kommentarer og fremlæggelser er fuldstændig uinteressante for de borgere, der mister deres sygehus,« siger han og tilføjer:

»Det handler ikke om konkrete modeller, det handler ikke om viden, og det handler ikke om økonomisk grundlag. Det handler om følelser.«

Uanset at fagfolkene måske taler for døve øren er avanceret brug af GIS ved placering af sygehuse og overvågning af folkesundheden på vej frem, mener GIS-ansvarlig i Sundhedsstyrelsen Jonas Kähler.

»Vi bruger for nuværende ikke GIS til at lave analyser. Men jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se flere anvendelsesområder.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan godt forstå at Steen Back-Nielsen er noget muggen i sin udtalelse. Han fik jo formandskabet på at placere sygehusene (næsten) som GIS-programmet foreslår, men valgte så pludselig at ændre standpunkt. (man er vel socialkammerat). GIS beregningerne viser at flertallet i rådet har tage fejl, og truffet en forkert beslutning henover hovedet på flertallet i befolkningen. Placeringen af sygehuse bør ikke være følelsesbetinget. Det bør være bedst og billigst, i nævnte rækkefølge.

  • 0
  • 0

Det er teknologisk overmod at tro at teknologien giver ubetingede objektive korrekte svar. De svarer jo kun på hvad man spørger dem om, men det er jo ikke sikkert at spørgsmålet er korrekt stillet.

F.eks. er det jo afgørende for svaret, at det er på spørgsmålet "så mange indenfor 50 km af sygehuset". Det kunne være at spørgsmålet som politikerne prøvede at svare på var "så mange som muligt indenfor 35 km" eller "så mange som muligt indenfor 30 minutters transporttid" eller endnu mere realistisk "en samlet vurdering af fordelingen af borgere med forskellig transporttid", eventuelt suppleret med "mulighed for at skaffe egnet personale til de mulige lokationer" og "alternativomkostningerne ved forskellige placeringer".

Ingeniørers opgave består i at bryde komplicerede opgaver ned til dets elementære bestanddele og helst smide irrelevant information ud. Mens det selvfølgelig kan give god input til den politiske beslutningsproces, så er det en kategorifejl og naturvidenskabelig overmod at tro at det kan erstatte den. Politik er en process, hvor UENS interesser skal bøjes imod hinanden, det kan aldrig afgøres med et objektivt entydigt facit.

  • 0
  • 0

Jeg giver Steen Back-Nielsen helt ret. Det er naivt at tro at denne slags beregninger ændrer særlig meget på den offentlige debat.

Det kan være frustrerende som tekniker at stå med hvad man selv finder objektivt bedst og billigst og så se at den offentlige debat ikke giver en ret. For det første er 'bedst' sjældent særlig veldefineret og for det andet er den enkelte deltager altid biased mod 'bedst for mig' frem for 'bedst for flest'.

Jeg siger ok til modellerne og håber på øget brug i den offentlige planlægning. Men at de vil gøre den offentlige debat mindre følelsesladet er naivt.

  • 0
  • 0

Det er da et ualmindeligt farligt værktøj, det kan jo bruges som argument i sig selv, og hvem kan gennemskue om programmet er fodret med tilstrækkelige og de rigtige algoritmer, kan politikere det?

Af hensyn til besøgende og ambulantbehandlinger bør sygehusene placeres tæt på offentlig transport, og tæt på det overordnede vejnet, 50km i luftlinje har ikke nødvendigvis altid samme værdi i komfort og tid, og er der plads til udvidelser og rigeligt med parkeringspladser, og passer det ind i natur og den øvrige planlægning, grundpriser m.m

Hvis programmet foreslår sygehuset skal ligge midt i en mose eller en sø, skal man så bare sige computeren har talt, nej vel, men til første indledende undersøgelse for at få et overblik kan programmet måske hjælpe, men når du har lavet interface og fodret algoritmerne, så har du jo allerede struktur nok til at præsentere problematikken, og så har du ikke brug for programmet, medmindre det skal misbruges som argument, for computeren siger, og computeren har altid ret, og har den beviseligt ikke ret, så er det godt at have en syndebuk.

programmet kan måske beregne om der er kundegrundlag for en ny Fakta butik, men at tro på sygehusberegninger udover allerførste indledende fase er helt i skoven.

  • 0
  • 0

Artiklen ovenfor skal læses i sammenhæng med den trykte artikel side 4-5, som mangler on-line?

Anyway, i beregningerne er åbenbart optalt antallet af borgere med mere end 50 km via vejnettet. Men uden at der gøres nogen forskel på om der er 51 eller 100 km.

Jeg vil foreslå, at man i stedet anvender en langt lavere grænse på f.eks. 10 minutter, så alt under 10 minutter er lige godt. Placeringen skal med andre ikke afgøres af, om nogen har 3 eller 8 minutter til et sygehus. Ellers kommer de tæt befolkede områder til at få alt for stor betydning. Endelig skal det heller ikke være lige meget om 2 personer har 20 minutter hver eller 1 person har 40 minutter. Derfor skal store køretider tillægges ekstra vægt og det kan gøres ved at opløfte tallet til en eller anden potens, f.eks. 1.5 som nedenfor. Jo højere potens, jo tættere kommer man på P-center metoden.

Der skal naturligvis også indgå køretid for både biler og bus/tog i en eller anden sammenvægtning. Problemet i den sammenhæng kan være at placeringen af et nyt sygehus i sig selv kan give anledning til enten nye veje eller nye busforbindelser. Derfor er man nødt til at regne på konkrete alternative placeringer, man kan ikke blot forudsætte dagens vejnet/køreplan og så lade programmet afsøge hele geografien.

(Max(bil_køretid-10,0))^1.5 + vægt * (Max(bus_tog_køretid-10,0))^1.5

Alt i alt meget vanskelig regneøvelse i praksis, men fint arbejde af de studerende.

  • 0
  • 0

ser det kun som et godt værktøj. selvfølgelig skal det ikke være det eneste grundlag for placeringen af sygehuse. men det kan da bruges til at få objektive informationer og belyse muligheder.

om ikke andet, så er det da noget smartere end at bruge noget så subjektivt som følelser til grundlag for beslutningen.

  • 0
  • 0

Læg mærke til en regionsrådsformandens udtalelser: "Det handler om følelser" Det kan jo kun tolkes som nok så mange saglige argumenter preller af når et politisk flertal skal beslutte sig. Region Sjællands sygehusplan havde givet set meget anderledes ud, såfremt det var faglige argumenter, sund fornuft og rationel drift, som havde været de bærende elementer bag planen og ikke følelser. Men som borger må man leve med de beslutninger, som nu engang er truffet af følelser og ikke sund fornuft og blot betale ved kasse 1.

  • 0
  • 0

Sygehusplaceringen ved Gødstrup, havde man bestilt en rapport, der netop også omhandlede patienters afstand til sygehuset, der også tog hensyn til vejnet og demografisk udvikling... Inden rapporten kom frem var nogens agumentation at flest mulig PATIENTER skulle have kortest mulig afstand. Efter rapporten kom frem, ændrede argumentationen sig til at det var personlaet, specielt LÆGERNE, der skulle have kortest mulig afstand...

Man kan bestille nok så mange rapporter, men ikke alle vil lytte til saglig argumentation....

Noget tyder også på at politikkerne ikke TØR / VIL undersøge hvad afstand egentlig betyder for patienters mulighed for overlevelse / mengrad... Med en sådan rapport vil man kunne finde ud af om det "bare er følelser" eller om der også er faglige argumenter for/imod...

  • 0
  • 0

Sygehusplaceringen ved Gødstrup, havde man bestilt en rapport, der netop også omhandlede patienters afstand til sygehuset, der også tog hensyn til vejnet og demografisk udvikling... Inden rapporten kom frem var nogens agumentation at flest mulig PATIENTER skulle have kortest mulig afstand. Efter rapporten kom frem, ændrede argumentationen sig til at det var personlaet, specielt LÆGERNE, der skulle have kortest mulig afstand...

Du påstår dermed at politikerne lagde fornuften i skuffen, at borgerne blev sorteper og at Bent Hansen sikrede sit eget lokale sygehus i Viborg? Puha - hvis det ikke var fordi, at det er sandt, så er det lige til en spillefilm.

Men det viser jo bare med alt tydelighed at politikerne alligevel ikke tager saglige argumenter for gode varer.

  • 0
  • 0

Det handler ikke om konkrete modeller, det handler ikke om viden, og det handler ikke om økonomisk grundlag. Det handler om følelser.

Det handler om både viden, økonomisk grundlag OG følelser.

Hvad enten den gode Steen Bach Nielsen bryder sig om det eller ej, er beslutninger om placering baseret på lige præcis viden. Hvilken viden er uklart. Der er dog næppe slået terninger eller brugt andre tilfældighedsprincipper til at finde placeringerne. Viden er i sig selv neutral. At advokere for viden er ligegyldigt kan tilskrives magtarrogance og direkte sammenlignes med en kamp mod oplysning.

Og hvad enten den gode Steen Bach Nielsen bryder sig om det eller ej, er der begrænset økonomisk kapital til stedet. Danmark råder ikke over pengetræer eller andre utømmelige kilder af kapital. Sygehusvæsnet bliver prioriteret i finanslov, budgetter og skatter ligesom øvrige offentlige udgifter.

Steen Bach Nielsen har dog fuldstændig ret i følelser er en vigtig parameter. Politikere har brug for opbakning og støtte i befolkningen, ellers er de ikke politikere ret længe. Sundhed er et følelsesbetonet område for de fleste mennesker. Ingen af os bryder os om at være syge eller ikke kunne for hjælp når vi har brug for det.

Følelserne skal guide os men rationalet bør være den styrende beslutningstager.

  • 0
  • 0

De svarer jo kun på hvad man spørger dem om, men det er jo ikke sikkert at spørgsmålet er korrekt stillet

  • ej heller er det vel 'sikkert' at GIS-optimeringen er langtidsholdbar (nok)?: Sygehusene skal (forhåbentligt) bruges i en lang årrække, hvorunder bosætningsmønstre, vejføring med videre kan undergå omfattende ændringer - så en 'her og nu optimering' kunne vise sig forholdsvis kortlivet!
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten