It-kriminalitet større samfundsbelastning end narko

Hver dag får en million mennesker misbrugt deres personlige oplysninger eller ødelagt software, og forbrydelser på nettet koster nu samfundet globalt mere i finansielle omkostninger og tidstab end narko, skriver Dagbladet Børsen.

Ifølge en ny analyse i Norton Cybercrime Report svarer de årlige omkostninger ved online-kriminalitet til 388 milliarder dollars, mens narko-kriminalitet tæller 100 milliarder dollars mindre.

Rapporten er skrevet på baggrund af 20.000 interview i 24 lande.
It-kriminalitet koster isoleret set Danmark 1,7 milliarder kroner om året og rammer omtrent 2.000 danske brugere om dagen, vurderer rapporten, der spår, at mængden af kriminalitet vil stige de kommende år og blive målrettet smartphones og sociale medier.

Læs historien i dagens Jyllands-Posten Erhverv side 7.