It: Kommunale digitaliseringsfællesskaber er kommet for at blive

En af it-leverandørernes største hovedpiner har i år været kommuner og regioners it-fællesskaber, der udfordrer konkurrencen i markedet. Af samme grund gik ikke færre end tre ministre sidste efterår ud med et budskab om, at det offentlige ikke skal udføre arbejde, som private it-leverandører kunne foretage.

Fair og lige konkurrence, lyder det i det politiske udspil, hvoraf den første delaftale landede i starten af april. Aftalepartierne – regeringen samt DF og Socialdemokratiet – vil bl.a. nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på det offentliges erhvervsaktiviteter.

Politikernes blik er ikke mindst rettet mod de kommunale brugerklubber og digitaliseringsfællesskaber. Den langede Joachim B. Olsen (LA) og Eva Kjer Hansen (V) hårdt ud efter I et debatindlæg i Børsen i marts:

»Det værste eksempel findes med it-brugerklubben SBSYS, der leverer ESDH-systemer, og som på få år har overtaget en tredje­del af det kommunale marked, på trods af at systemet i visse tilfælde er dyrere end det private alternativ, og at Ankestyrelsen for nylig har fundet dele af brugerklubben SBSYS ulovlig,« skriver de to folketingspolitikere.

Og ganske rigtigt kom Ankestyrelsen sidste år med en afgørelse om SBSYS, som bl.a. ledte til overskrifter a la ‘It-brugerklubben SBSYS erklæret ulovlig af Ankestyrelsen’.

Men en mere korrekt udlægning af dommen ville have været, at Ankestyrelsen endelig har slået fast, at SBSYS’ hovedaktivitet – at indkøbe ESDH-systemet af samme navn på vegne af 38 kommuner og én region – er fuldt ud lovligt. Det, som brugerklubben ikke må, og nu er stoppet med, er at sælge ESDH-licenser videre til ikke-medlemmer.

Med Ankestyrelsens afgørelse er kommunernes og regionernes ret til at indgå i indkøbsfællesskaber og brugerklubber således klar. Og heller ikke i det nye politiske udspil ‘Aftale om fair og lige konkurrence’ er der initiativer, der tyder på, at regeringen vil ændre på dette.

Alt imens er protesterne om såkaldt opgavetyveri ikke stilnet af. I brancheforeningerne er man utilfreds med, at 98 kommunale kunder bliver reduceret til få håndfulde, uanset at kontrakterne bliver større. I sådan et marked kan en leverandør blive voldsomt presset af at miste en enkelt kunde, lyder argumentet blandt andet.

Ligeledes advarer leverandørernes repræsentanter imod, at man – som hos SBSYS – ønsker at eje kildekoden til softwaren selv. Det kan blive uforholdsmæssigt dyrt for kunden at kræve, og det vil stække danske virksomheders muligheder for at oparbejde et solidt softwareprodukt.

Spørgsmålet er her, hvad der er i det offentliges interesse. Ser man på den enorme indsats, som kræves af Kombit for at bryde KMD’s monopol på kommunal it, kan man ikke være i tvivl om, hvorfor ejerskab over kode er attraktivt. Men netop Kombit har i år vist, at man kan sikre sig mod lock-in uden at gå så langt som ejerskab over koden. Den kommunale it-indkøber kræver nu en udvidet brugsret, som gør det muligt for Kombit at få udleveret kildekoden uden at fratage leverandøren ophavsretten.

Og mens Kombit giver kommunerne et nationalt it-fællesskab, hvor der er muskler til at stille den type krav, samler kommuner over hele landet sig i større og mindre kommunale fællesskaber. Fra det kollektivt ejede økonomisystem ØS Indsigt til open source- fælleskabet OS2 vokser brugerklubberne både i antal og i størrelse. Og de er kommet for at blive.