It-kæmper trækker transatlantisk 160 terabit-kabel i land
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

It-kæmper trækker transatlantisk 160 terabit-kabel i land

Monster-kablet Marera på kabelskibet, som Microsoft og Facebok har slæbt over Atlanten. Illustration: Microsoft

I fredags trak Microsoft og Facebook et monster-kabel i land på den europæiske side af Atlanten. Det meddeler Microsoft i et blogindlæg.

Mere end fem kilometer under havets overflade slanger kablet med navnet Marea, spansk for tidevand, sig mellem staten Virginia på den amerikanske østkyst og Bilbao i den baskiske delstat i Spanien.

Marea er nu det transatlantiske, undersøiske kabel, som har den højeste kapacitet. Den ligger på 160 terabits pr. sekund, hvilket i Microsofts beregning svarer til 71 millioner videostrømme i høj opløsning (ved 2254 kilobit pr. sekund).

Bilbao er blandt andet valgt, da placeringen gør det belejligt at sende signalet videre til Afrika, Mellemøsten og Asien.

»Marea kommer på et kritisk tidspunkt,« udtaler Brad Smith fra Microsoft.

»Undersøiske kabler i Atlanten bærer allerede 55 procent mere trafik end ruter over Stillehavet og 40 procent mere end mellem USA og Latinamerika. Der er ingen tvivl om, at behovet for dataoverførsel over Atlanten vil fortsætte med at øges, og Marea vil tilvejebringe en kritisk forbindelse for USA, Spanien mv.«

I 2012 det blev understreget, at der er brug for nye forbindelser mellem USA og Europa, da orkanen Sandy ramte den amerikanske østkyst og satte mange telekommunikationsforbindelser ud af drift.

Ja, Ingeniøren opfordres hermed til at uddybe tilblivelsen af både kabel og tromle.
Hvor langt er kablet (uden evt. samlinger) og hvordan kan det tåle trækket fra den dybde?

  • 22
  • 0

Danmark er tilsyneladende direkte forbundet til USA med ihvertfald to atlant-kabler. Er der flere og hvem driver dem?

Historisk: Det første atlant-kabel (telegraf?), eksistere det stadig og i hvilken tilstand?

  • 1
  • 0

Microsofts "news" er ligegyldigt reklame, men linket fra Søren er fint. Der siges det at der monteres optiske forstærkere for hver ca 50Km. Over Atlanterhavet må det blive til mange forstærkere, som har væsentlig større diameter end kablet.
Man må næsten formode at disse forstærkere allerede er monteret langs kablet når det ligger på tromlen.

Fantastisk ingeniørbedrift.

  • 2
  • 1

Det er faktisk ikke nogen tromle; men en coiletank hvor kablet ligger som et stort kvejl.

Det er standard at søkabler fremstilles i ét langt stykke, sådan har man gjort siden en gang i 1800 tallet, simpelt hen for at sikre at kablet virker som det skal fra fabrikken . Forstærkerne er splidset ind i kablet, og jo de er tykkere end kablet. Hvis der er en forstærker per 50 km, så laves kablet i stykker af disse 50 km, som så splidses sammen. (det burde egentlig være muligt med længere afstand).

Selve kernen af kablet er ganske tynd, resten er beskyttelseskapper og en masse ståltråde, dette netop for at kablet kan tåle trækket ved installationen.

  • 8
  • 0

Nu placerer Facebook og Apple datacentre i Danmark. Google og Facebook har i Sverige.
Man kunne godt forestille sig at der snart kommer et nyt kabel fra USA til Nord Europa...

  • 0
  • 0

Der kommer to parallel forbindelser i land mellem Hvide Sande og Nymindegab
Mellem de to (ens) forbindelser er op til 200-300 og begge løber gennem Nr. Nebel.
Den seneste forbindelse (Telia er hovedoperatør) har et kontrolcenter i Nr. Nebel.
Endvidere går den røde linje mellem Moskva og Washington lige nord for Blåbjerg.
I samme område krydser Hornsrev I, II og III elkablerne fiberkablerne.

  • 2
  • 0

Vi kan ikke alle vide alting, men det generer mig nu aligevel når en professionel journalist har så lidt forståelse for emnet, at ordvalget bliver forkert.
I den konkrete situation mangler forståelsen for den fysiske del af kabel-lægningen.
For eksempel "slæber" kabelskibet ikke kablet (måske bortset fra en eventuel udtrækning fra en kyst).

  1. Nær kysten trækkes kablet fordi et kabelskib ikke kan flyde op på stranden.
    Måske trækkes ind til kysten, måske trækkes ud fra kysten. Måske benyttes opdriftsmidler.
    Derefter samles / splejses til det længere kabel som udlægges. Måske starten af kablet trækkes i land, men det kan næppe ske i begge ender.
  2. Kabelskibet lægger derefter, sikkert ved brug af en plov, kablet på / under havbunden.
    Kablets vægt og sværhed, i forhold til kabelskibet, afgør om det kan ske i eet stykke eller om der skal ske samling / splejsning. Dette er ikke nærmere oplyst for det beskrevne kabel.
  • 2
  • 3

Sådanne søkabler trækkes og flådes faktisk i land: Man monterer store balloner på kablet, så det kan flyde. Det gør man med begge kabel tampe. I start enden ligger tampen øverst og i slutenden er der jo kun en stum tilbage. Når man fjerner ballonerne synker kablet til bunds.

Hele kablet fremstilles, som nævnt, som altoverskyggende hovedregel, i ét stykke, derfor er kabelskibe til Atlanterhavs kabler store. Historisk har det været nogle af verdens største skibe man har anvendt som kabelskibe netop derfor.

@Ian Man skærer altid kablet over, når det skal repareres, ellers kan man jo ikke få det op til havoverfladen. Reparation af kabler foregår ved at man skærer det defekte stykke bort og dernæst splidser et reparationsstykke på.

  • 1
  • 0