It-forsker: Kameraer i busser og tog skal afløse rejsekortet

It-forsker: Kameraer i busser og tog skal afløse rejsekortet

Opdateret: Absurd, at brugerne skal checke ind og ud med rejsekortet, når kamerateknologi kan gøre det hele automatisk, mener forsker.

Lad kameraer scanne passagererne i busser og tog, så pendlerne slipper for at skulle checke ind og ud, som man skal med rejsekortet.

»Kameraer kan både registrere de rejsende og holde styr på rejserne for dem,« siger Torben Mogensen, der er lektor i datalogi ved Københavns Universitet.

Hans udmelding kommer efter de seneste ugers problemer, som efter hans mening udstiller rejsekortet som et uholdbart koncept, der i sin grundlæggende struktur er fuldstændig ubrugeligt.

Torben Mogensen er blogger på Version2.dk, hvor han i sit seneste indlæg skriver 'Rejsekortet bliver aldrig smart'. Han mener, at rejsekortet slet ikke er designet til brugerne, men til trafikselskaberne, så de kan lave præcis afregning.

'Men at gøre dette ved at pålægge passagerne det hårde arbejde ved at checke ind og ud ved hvert skift af transportmiddel er absurd,' skriver han.

Torben Mogensen, der er lektor ved datalogi ved Københavns Universitet, siger farvel til rejsekortet og goddag til intelligente kameraer i busser og tog. Foto: KU

Pointen med at lade intelligente kamerasystemer overtage arbejdet er baseret på, at kameraer i dag er så højtudviklede, at de sagtens kan registrere passagerer og også adskille mennesker fra eksempelvis barnevogne og cykler. Dermed kan de intelligente kameraer fungerer som billetkontrollør, optæller og regnedreng for pendlerne.

Men kameraerne skal ikke bruges til at kontrollere den enkelte passagers rejse, men kun til at optælle antallet af på- og afstigende ved hvert stoppested/station, så dette kunne danne grundlag for afregning til ed enkelte transportudbydere.

»Alt i alt vil kameraer fjerne masser af bøvl fra brugerne og også for selskaberne gøre et godt job, for lige nu tårner problemerne med rejsekort sig tilsyneladende stadig op,« fortæller Torben Mogensen.

Rejsekortet blottet efter hård uge

Nogle af de problemer, som Torben Mogensen hentyder til, er f.eks. problemer med brugernes personlige rejseoversigt på internettet. Det er her, brugerne kan holde øje med, om kortet nu trækker de rigtige beløb fra rejserne - og om check ind og check ud foregår korrekt.

Adskillige borgerhenvendelser til både Ingeniøren og flere andre medier viser, at brugerne ikke altid kan stole på systemets opgørelser.

Rejsekort A/S, som er ejet af syv trafikselskaber, har ansvaret og hævder, at en større softwareopdatering den 18. juni 2013 har fået styr på brugernes data på nettet.

»Men helt grundlæggende er det her med, at brugerne sirligt skal checke ind og ud, jo uholdbart. Og hvis brugerne så heller ikke kan stole på systemet, selvom de følger reglerne, duer det ikke,« siger Torben Mogensen.

Utrygheden hos brugerne har været så stor, at DSB, Movia og Metroselskabet i denne uge måtte forlænge ordningen med det gamle klippekort i hovedstadsområdet. Klippekortet skulle ellers have været lagt i graven den 1. juli 2013, men får frem til juni 2014 til at leve i.

Efter massive protester fra pendlerne i hovedstaden og politikerne på Christiansborg fik det populære klippekort lov at leve frem til sommeren 2014 i hovedstaden. Det skulle ellers have været afskaffet 1. juli 2013. Foto: Henrik Nordstrøm Mortensen

Læs også: Rejsekort-rod: Kunderne aner ikke, hvor mange penge de har brugt

Scanner sig i lommen

Mandag i forrige uge kunne gratisavisen Metroxpress afsløre, at de blåhvide rejsekort, der bygger på den trådløse RFID-teknologi, kan scanne sig selv i lommen eller pungen.

»Igen er vi fremme ved rejsekortet som et projekt, der er på vej op ad bakke. Intelligente kameraer, der filmer pendlerne fra toppen af bussen eller toget, fjerner det bøvl. Endnu et bevis for, at rejsekortet i dag er gammeldags,« fortæller Torben Mogensen.

Læs også: Pas på bøder: Rejsekortet kan scanne sig selv i lommen

Billig hardware fra smartphones

Og hvad skal det så koste at erstatte rejsekortet med et kamerasystem, som skal indsamle og behandle data om passagererne og deres rejsepriser?

For Torben Mogensen er svaret enkelt, selv om han erkender, at projektet med kameraer kan virker voldsomt.

»For omkring 2.000 kroner kan du købe en smartphone med udstyr, der optager video i god kvalitet og indeholder diverse trådløse teknologier. Her tænker jeg både på GPS, den trådløse teknologi NFC og så videre,« siger Torben Mogensen.

Men i nogle, måske især trafikselskabernes og politikernes ører, lyder det her hamrende dyrt. Alene DSB har jo brugt over en milliard kr. på det nuværende rejsekort. Så skal de også til at sætte kameraer op?

»Men rejsekortet som projekt er alligevel et dødsprojekt. Man kan lige så godt gøre som med andre store offentlige fiasko-projekter som Polsag og lukke det ned,« siger Torben Mogensen.

Polsag er et fejlslagen it-projekt, der skulle lette politiets håndtering af opgaver og sager.

Læs også: Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

Trafikselskaber kan bruge kameraer aktivt

Torben Mogensen understreger, at han ikke har en færdig skitse for, hvordan intelligente kameraer skal integreres i den kollektive trafik. Men han mener, at en teknologi med kameraer også kan komme trafikselskaberne til gode.

»Mængden af data fra kameraerne skal selvfølgelig krypteres af sikkerhedshensyn, men den digitale information om passagererne vil kunne give selskabet et langt bedre erfaringsgrundlag om, hvilket rejser kunder foretager, hvor ofte de gør og så videre,« argumenterer han.

»På den måde kan billetpriserne stykkes mere intelligent sammen. Og når der er ikke skal rende fysisk billetkontrollører rundt og kameraer klarer arbejdet selv, vil det føre til billigere billetter,« forudser it-forskeren.

Opdateret den 24/6 kl. 13:30. Af hensyn til uklarheder har Ingeniøren valgt at tilføje den bemærkning fra Torben Mogensen: 'Men kameraerne skal ikke bruges til at kontrollere den enkelte passagers rejse, men kun til at optælle antallet af på- og afstigende ved hvert stoppested/station, så dette kunne danne grundlag for afregning til ed enkelte transportudbydere' i første afsnit.

Kommentarer (57)

Urealistisk.

  • Vi har ikke softwaren endnu, til at gøre dette med få fejl nok til at være brugbart. Der vil ske alt for mange fejl. Det har intet med selve kameraerne at gøre.

  • Hvordan skal folk opkræves? Skal de have en database med samtlige danskere, og adgang til at hæve fra deres bankkonto? Det går ikke. Skal man registreres først? Hvad med turister? Hvorfor lade sig registrere, når man kan køre gratis, hvis man lader være?

  • Prisen på en smartphone med et godt kamera har ingen relevans. Det er genkendelsessoftware, og dataforbindelse til en database over alle borgere det drejer sig om.

  • 23
  • 1

Jeg vil f..... ikke leve i et samfund hvor kameraer følger og automatisk registrerer og gemmer min færden alle steder. Jeg har ikke de store bekymringer over passive systemer, som kan bruges til efterfølgende opklaring o. lign, men når man begynder at kombinere kameraer med maskinel intelligens er man godt på vej i en farlig retning. Når man opbygger sådanne systemer vil de blive (mis-)brugt til ting som ligger ud over det oprindelige formål. At folk ikke automatisk siger fra overfor sådanne forslag, bekymrer mig næsten mere end selve systemerne.
Hvornår siger vi stop?

  • 25
  • 1

lade intelligent software holde øje med folks opførsel i busser og toge - og på den måde forhindre en masse grafitti og anden hærværk.... men man behøver jo ikke stoppe der. Hvad med at lade kameraene på motorvejen aktivt overvåge trafikken. De kunne så automatisk udskrive bøder til alle som kører for hurtigt, overhaler indenom eller ikke holder afstand til forankørende. Det er vel egentligt svært fornuftigt at argumentere imod sådanne forslag. Ville selv gerne være foruden grafitti, hærværk og farlige bilister.
Men jeg vil meget hellere leve med disse ting end uden, hvis prisen er at opgive al mulighed for at færdes uden at blive overvåget, analyseret og vurderet 24-7.
1984 burde være pligtlæsning på K.U. og lign. uddannelser.

  • 19
  • 1