De tre forfattere til denne artikel skal have stor ros for deres nødråb.
Der bliver gjort opmærksom på nogle grundlæggende farer ved manglende uigennemsigtighed omkring algoritmer - men det er jo sandsynligvis kun "toppen af isbjerget".
Samfundsmæssigt må vi jo nok konstatere at vi lever i en tidsalder hvor 'NUet' er i højsæde og at det er meget få mennesker som tager stilling til vores fælles fremtid - så længe vi kan få freemium apps og services og begrænse vores politiske engegement til et folketingsvalg hvert 4.år, ja, så stikker vi hellere end gerne hovedet i "strudsehullet" og lader os voldtage på det groveste - undskyld det sproglige billede. Så, vi skal nok ikke forvente den store opbakning fra 'folket' - alt afhænger af i hvor høj grad vores politiske repræsentanter formår at sætte sig ind i denne og mange andre teknologiske trends.
Her kan vi passende se på det delay der er fra nye teknologier slår igennem på verdensplan og til statslige/over-statslige mekanismer træder i karakter - jeg tænker her på EU's, Marianne Vestagers, mange tiltag efter 10 års laden stå til. Det er ikke just rettidig omhu.
Polittikerne kan/bør tage stilling til hvad der er godt for vores samfund på den lange bane, men hvilke værktøjer giver vi dem til i praksis at gøre noget? Skal algoritmer publiceres eller gøres tilgængelige for inspektion af statslige myndigheder? Kan vi forvente at nogen kan gennemskue selvlærende AI?
Er der ikke nogle kloge mennesker på denne side som kan komme med et konstruktivt oplæg til hvilke værktøjer, metoder eller procedurer vi kan hjælpe beslutningstagerne med?