It-datter solgt til storebror

Tirsdag kom det frem at IBM køber Mærsk Data. En trend blandt koncernejede it-selskaber kan være skabt.

Det kom som en overraskelse for nogle it-analytikere, da Danmarks største it-, service- og konsulentvirksomhed IBM Danmark A/S i denne uge offentliggjorde købet af Mærsk Data. For andre har det ligget mere i kortene, at overtagelsen af det A.P. Møller – Mærsk-ejede selskab var en mulighed for IBM for dermed at kunne lægge et salg på cirka 3,5 milliarder kroner oven i den nuværende omsætning på godt syv milliarder og skabe en regulær it-gigant på det danske marked.

IBM er nemlig presset både på indtjening og omsætning – især er det slående, at Danmarks næststørste it-selskab CSC både har et overskud, der er næsten dobbelt så stort som IBMs og samtidig de senere år er løbet med milliardkontrakter med TDC, SAS, ISS og Tryg på det store forretningsområde for outsourcing – et marked, som IBM også opererer på. Det har betydet, at IBM Danmarks ledelse var tvunget til at komme med forslag til, hvordan selskabet kunne styrke sin position.

Samtidig har IBM haft succes inden for bankverdenen, eksempelvis med en meget stor 10-årig kontrakt på næsten 17 milliarder kroner med Nordea om systemintegration og tung udvikling af it-infrastruktur og med drift af en del af it-infrastrukturen i Danske Bank. Denne markedsstyrke har IBM nu udsigt til at kunne forstærke, fordi IBM samtidig med Mærsk Data overtager det velfungerende it-driftsselskabet DMdata, som hidtil har været ejet af Mærsk Data, Danske Bank og WM-data – og som vel at mærke udfører nogle centrale it-opgaver for Danske Bank-koncernen. IBM har altså cementeret sin rolle i bankverdenen – og risikerer ikke længere, at Mærsk Data løber med andre it-opgaver i den vigtige Danske Bank.

Generelt er fordelen for IBM, at it-selskabet nu kobler sig tæt på dansk erhvervslivs slående succesforretning, A.P. Møller. IBM har udsigt til at få fat i nogle meget interessante og store it-opgaver inden for A.P. Møllers logistik- og transportforretninger. »Opkøbet er et vigtigt skridt i udviklingen af relationerne mellem IBM og A.P. Møller – Mærsk Gruppen,« lyder det således i en pressemeddelelse fra IBM.

Hvad er så den store A.P. Møller-koncerns motivation? Et lidt fortærsket svar kunne være »If you can't beat them, join them.« IBM vandt nemlig sidste år en kæmpe ordre om implementering af et nyt økonomisystem fra tyske SAP blandt 2.000 økonomifolk i A.P. Møllers største forretningsdivision, containerrederiet Mærsk Sealand. Det skete for næsen af Mærsk Data, som åbenbart ikke kunne udarbejde det bedste tilbud, og som fik rollen at være »dansk sparringspartner«. Under denne nedtonede etikette lå der det gemt, at IBM ikke fik den ret store opgave med at gennemføre integrationen til de eksisterende it-systemer i Mærsk. Disse snitflader har Mærsk Data haft monopol på, hvilket har været en godbid for IBM at få med i handlen, så man nu sidder enevældigt på den store SAP-implementering.

A.P.Møller har også indset, at det ikke var Mærsk Datas styrke – eller ville kræve en omfattende organisationsudvikling eller et partnerskab – at matche udfordringerne med at servicere store internationale virksomheder som Mærsk Sealand, Arla Foods og Dansk Supermarked. A.P. Møller har som international vækstvirksomhed simpelt hen et stigende behov for it-leverandører med globale kompetencer, og Mærsk Data ville ifølge en fondsbørsmeddelelsen »få vanskeligt ved at udfylde denne rolle uden at foretage nyinvesteringer og opkøb i betydelig grad.«

Endelig får A.P. Møller Gruppen ifølge fondbørsmeddelelsen 2,5 milliarder kroner ud af handlen, – og det er penge, som selskabet nøgternt må have vurderet kan arbejde bedre andre steder end i Mærsk Data. It-selskabet kørte ikke dårligt i de officielle regnskabstal, men konkurrenterne og offentligheden har jo ikke ud af tallene kunnet se, om der internt blev afregnet til overpriser f.eks. ved it-opgaverne for Mærsk Sealand – og Mærsk Data derfor i virkeligheden ikke var et godt sted for A.P. Møller at få forrentet sine investeringer. Samtidig har A.P. Møller Gruppen fået blik for, at mange it-ydelser kunne erhverves bedre og billigere ude i byen.

Spørgsmålet er nu, om en trend om at koncentrere sig om sin core business – her olie- og rederivirksomhed – kan være skabt.

Eksemplet kan nemlig stå til efterfølgelse i andre dele af dansk erhvervsliv. I foråret indgik Novozymes en aftale med Siemens Business Service om drift af it-infrastruktur. Dermed tabte Novos eget it-selskab, NNIT, en af koncernens egne kunder til konkurrenten. Eksemplet viser, at det langtfra altid er en succes, når de store koncerner etablerer egne it-datterselskaber, der skal forsøge at konkurrere med de »store drenge« i branchen. Carlsberg satte sit eget it-selskab, Nordic IT Services, i søen i foråret. Dansk erhvervslivs storspiller, A.P. Møller gik den modsatte vej og sendte datteren over i favnen på den store konkurrent. u