Jeg tror desværre du får helt ret i din forudsigelse og du rammer desværre meget plet i resten.
Danmarks første transportable videokamera var en lille lastvogn med en dusin-stor bemanding. I dag har Omnivisions 'CameraCubeChip' stort set samme billedkvalitet, men fylder kun 0,65 x 0,65 x 1,16 mm.
Man kan nu indbygge et kamera overalt, og i alt, hvor en energikilde er til rådighed, fra småbitte medicinske sonder, der kan filme åreforkalkningens omfang i realtid, over dørklokker til sexlegetøj.
Væn jer til tanken: Selv ikke hvis de ville, kunne nogen politisk magt bremse eller stoppe den stadigt omsiggribende billedovervågning.
Et kamera koster penge, og derfor vil de kun blive placeret på steder, hvor det er en god forretning for nogen, og derfor bliver deres anvendelse og virkning asymmetrisk.
I vores retspleje er det et fundamentalt princip, at anklager og forsvarer begge har adgang til hele det samme bevismateriale, og at tvivlen kommer den anklagede til gode, men den slags besværlige menneskerettigheder er private virksomheder ikke underlagt.
I fremtiden bon'er værtshuset dig, hvis du pisser ved siden af, men du får ikke rabat, når der er bæ på brættet.
Overvågning er allerede helt uden for vores kontrol.
Vi har måske betalt for, men vi er på ingen måde ejere af, vores mobiltelefoner, fjernsyn, babyalarmer, clockradioer, biler, legetøj, fitness trackere eller huse, i den forstand at vi bestemmer, hvad der foregår.
Den westfalske fred vedtog landenes ret og evne til at holde styr på deres egen befolkning mod samtidig at beskytte dem mod overgreb.
Det kan landene ikke mere. Facebook, Google og de talrige og navnløse andre finansielle kræftsvulster på det mellemfolkelige samarbejde har kørt nationalstaterne ud på et sidespor, og de er på ingen måde retskafne eller politisk neutrale.
Hvis de var retskafne, ville Google og Facebook overdænge bagmandspolitiet med veldokumenterede anmeldelser om økonomisk kriminalitet. Det har de ikke gjort en eneste gang. De kan lige nøjagtig (næsten) svinge sig op til at anmelde pædofili – hvis der er nok brugere, der klager over det. Men begge annonceleverandører tilbyder at målrette en annonce imod ethvert segment, man kan forestille sig, fra folk, der har nyoprettede konti i skattely, til teenagere, som med stor sandsynlighed bliver gravide inden for de næste 12 måneder.
Vi burde have en universel menneskeret, som siger, at overvågning ubetinget skal komme den overvågede til gode.
Det har vi ikke, og det får vi ikke de næste ti år.
Jeg tror desværre du får helt ret i din forudsigelse og du rammer desværre meget plet i resten.
"Overvågning skal ubetinget komme den overvågede til gode." Hvad indebærer det egentlig? At jeg altid bliver præsenteret for det bedste produkt jeg ønsker? At jeg bliver hjulpet til at træffe det korrekte valg? At jeg kan dokumentere min uskyld? At jeg bliver forhindret i at lave ulovligheder?
I et samfund hvor alt viden om alle individer er lageret og indexeret, hvordan skal det bruges, så det skaber et bedre samfund for os alle sammen?
Hvad indebærer det egentlig?
Som et minimum indebærer det f.eks at du ikke, baseret på overvågningen af dig, bliver klassificeret som en der er dum nok til at betale ekstra for et produkt andre sælges billigere.
Det vigtige ved reglen er at det skal være muligt at hive virksomheder og organisationer i retten og det skal have seriøse konsekvenser hvis de bryder reglen, således at de af egen & forsikringsselskabets drift, holder sig langt fra stregen.
Jeg tænker at der er nok kapitalistisk/liberalistisk orienterede kræfter der kæmper for at for den frie konkurrence også sikres i overvågningssamfundet. Men bekymringerne stikker vel langt dybere end det?
Det er stadig svært at forklare for den almindelige borger, hvad det helt præcist er problemet. Hvorfor gør overvågning mere skade end gavn?
Almindelige mennesker har gavn af overvågning, hvis det for eksempel forebygger at der bliver skudt med fyrværkeri efter dem. Men hvilken gavn har de kriminelle af overvågning?
Var det ikke på tide at fjerne nogle af menneskerettighederne i stedet for at tilføje nye?
Kan overvågningen ikke i princippet vendes om? Så " borgerne" ( det vil vel altid reelt blive en lille del af dem) overvåger regeringerne, præsidenterne, de store selskaber.
Hvor går grænsen for hvad man må skrive eller printe på en T-shirt?
Så " borgerne" ( det vil vel altid reelt blive en lille del af dem) overvåger regeringerne, præsidenterne, de store selskaber
- det er jo præcis, hvad EB og øvrige (public service) medier (påstår at) gør(e)...på borgernes/kundernes vegne! ;)
Hvor går grænsen for hvad man må skrive eller printe på en T-shirt?
Nåh -ja, måske bør jeg tilføje en pointe. Det burde være overkommelig at finde de operatører, som sidder bag overvågningsskærmene. Tag billeder af dem, sæt dem på masser af T-shirts gerne med navne OG arbejsdsfunktion etc., og flash dem i grupper på de åbne arealer som overvåges af dem selv. Egen medicin y'know.
Det burde være overkommelig at finde de operatører, som sidder bag overvågningsskærmene.
For lige at være helt sikker. Når du skriver operatører, er det så de personer, som betjener skærmene? Eller er det virksomheden bag?
/Bjørn
For lige at være helt sikker. Når du skriver operatører, er det så de personer, som betjener skærmene? Eller er det virksomheden bag?
Tjah - for den sags skyld dem alle.
For lige at være helt sikker. Når du skriver operatører, er det så de personer, som betjener skærmene? Eller er det virksomheden bag?
Tjah - for den sags skyld dem alle
For lige helt at forstå din holdning.
Så når ekspedienten i megastor (indsæt selv Bilka, Føtex, Superbrugsen etc) ikke lige kan levere den vare, som du vil købe, så sviner du dem til? Eller hænger dem ud på megasite (indsæt selv FB, instagram etc)
Så når ekspedienten i megastor (indsæt selv Bilka, Føtex, Superbrugsen etc) ikke lige kan levere den vare, som du vil købe, så sviner du dem til? Eller hænger dem ud på megasite (indsæt selv FB, instagram etc
Overhovedet ikke. Jeg tænker på de operatører som overvågning offentlige arealer såsom torve og lignende. Jeg pønser ikke på at svine dem til, kun at vise deres ansigter, - - da de vel ikke har noget at skjule, vel?
Overhovedet ikke. Jeg tænker på de operatører som overvågning offentlige arealer såsom torve og lignende. Jeg pønser ikke på at svine dem til, kun at vise deres ansigter, - - da de vel ikke har noget at skjule, vel?
For lige at være helt sikker. Det er ejerne, du mener?
/Bjørn
Ja. Forskellen til tiden for få årtier siden er de værktøjer der er til rådighed og især de der nok snart kommer
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard