Istapper narrede Banedanmark før S-togs-sammenbrud

Illustration: Banedanmark

Tirsdag formiddag brød det københavnske S-togs-net sammen, og hovedparten af S-togene endte med at holde helt stille til langt ud på eftermiddagen.

Læs også: Ødelagt køreledning rev S-togenes strømaftagere af på stribe

Men tidligere på dagen havde teknikerne i Banedanmark slet ikke regnet med, at det ville gå så galt. Banedanmark har nemlig investeret i et avanceret visuelt advarselssystem, kaldet Pantoinspect, der netop skal forhindre større nedbrud på S-togsnettet.

Køreledningerne falder oftest ned, fordi der bliver slået et stykke af kulbanen på den del af strømaftageren, der glider mod køreledningen. (Foto: Banedanmark) Illustration: Banedanmark

Læs også: Sådan afslører PantoInspect slidte kulbaner for DSB

Pantoinspect-systemet er implementeret på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen Station, hvor langt de fleste S-tog passerer. Systemet tager billeder af S-togenes strømaftagere og kan give indikation af, om der er køreledninger eller andet, der giver skader på strømaftagerne og dermed kan advare om, at der er noget galt på S-togs-nettet.

Om formiddagen modtog Banedanmarks teknikere billeder fra inspektionssystemet, men det fik ikke alarmklokkerne til at ringe.

Læs også: Fejl på S-togs-nettet blev hurtigt fundet af dansk fotosystem - se hvordan

»Skadens karakter gav os ikke noget præcist fingerpeg om, at det præcist var en strømskinne, der var noget galt med, især i dette vejr, hvor der også er mange istapper, så det kunne også have været en stor istap,« forklarer ingeniør og teamleder i Banedanmark Teknisk Drift Ole Bøgh Løkkegaard.

Teknikerne havde netop modtaget informationer om istapper på Køgebugt-banen, hvorefter Banedanmarks medarbejdere gik i gang med at inspicere nettet for istapper, men det viste sig imidlertid, at det ikke kunne være hele problemet, for et beslag på en køreskinne havde løsnet sig og sænket sig nogle ganske få millimeter.

»Problemet har været, at de billeder, vi fik ind, vækkede ikke vores mistanke. For skaderne var så små. Strømaftagere har generelt skader, så det var først, da der var dasket længe nok til samlebeslaget, at det gik løst, og pludselig falder køreskinnen altså helt ned, og så går det galt,« fortæller Ole Bøgh Løkkegaard.

I den lave tunnel erstatter skinner de normale hængende køreledninger. Og det var altså en samling mellem to skinner, der havde forskudt sig og lavede hak i kulbanerne på S-togene. Der er to kulbaner på hver strømaftager, og så længe den ene virker, kan toget fortsætte, derfor var der ingen strandede tog på grund af episoderne.

Umiddelbart havde teknikerne svært ved at lokalisere, hvilke tog der var berørt af køreledningen, men de fandt dog frem til, at det måtte være Farum-banen eller Køge Bugt-banen, hvilket indebærer inspektion af Svanemølletunnelen.

»Svanemølletunnelen kan man ikke komme i nærheden af under normale omstændigheder på grund af risikoen, så det kræver, at vi lukker for togdriften, for at kunne komme derned og kigge tingene igennem,« forklarer Ole Bøgh Løkkegaard.

Banedanmark oplyser endvidere, at de nu har udbedret fejlen, og S-togs-driften er stort set normal, men en del S-tog er dog på værksted for at få udbedret skader som følge af køreledningen.

»Vi lærer jo af vores fejl, så hver gang vi har en hændelse, prøver vi at lære af det, så vi kan gøre det bedre næste gang, og hvordan vi kan undgå at stå i samme situation igen. Det kan blandt andet være at kigge på de procedurer, vi har, og se, om de virker godt nok,« siger Ole Bøgh Løkkegaard.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er strømskinnerne ikke samlet med en overgang, der forhindrer de kan være i forskellig højde ved samlingerne? Det burde da gøre montage hurtigere, og mindske risikoen for den slags fejl. Jeg tænker på en han/hun overgang af en slags - den ene skinne indeni den anden.

  • 0
  • 0

Kunne man i fremtiden eventuelt have G-sonsorer på strømaftagerne? De må jo få et kraftigt bump når de rammer en samling som ikke har en glat overgang. Så kunne man sammenholde eventuelle store G-påvirkninger med togenes placering og på den måde se, hvor en samling måske er ved at falde fra hinanden??

(aner intet om togdrift, bare en tanke)

  • 0
  • 0

Kunne man ikke fase eller runde kanterne ved samlingerne, så en mindre forskydning ikke give disse skader. Aftageren har jo en vis bredde, så en lille affasning vil ikke have nogen betydning.

Skinnerne er lavet således at de overlapper hinanden med ca. en halv meter. Enderne af strømskinnerne er lavet således at de "skråner" opad imod enderne, hvorved der under normale omstændigheder vil være en glidende overgang fra den ene skinne til den anden, uden at strømaftagerenville kunne ramme mod nogle skarpe kanter.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke registrere hvilke tog man ser skaderne på, hvilke strækninger de køre. Så lade et system regne ud hvilken strækning, de toge med skader, har til fælles. Så man måske hurtigt kan se at det ikke kan være istapper på køgebugt-banen, da der også er skader på togene på farum-banen?

  • 0
  • 0

»Svanemølletunnelen kan man ikke komme i nærheden af under normale omstændigheder på grund af risikoen, så det kræver, at vi lukker for togdriften, for at kunne komme derned og kigge tingene igennem,« forklarer Ole Bøgh Løkkegaard. Kan man ikke montere et tv-kamera på taget af et S-tog og filme tunnelen i farten?

  • 0
  • 0

Jeg tror debatten ville blive mere velinformeret hvis ING eller andre viser et foto af selve fejlen på beslag og skinne, i stedet for alle de fotos af strømaftagere og inspektionssystemer.

Som artiklen er skrevet er det svært at vide hvordan skinnen var samlet og hvad der gik i stykker.

  • 0
  • 0

(Undskyld min kluntede overskrift, ing.dk tillader alt for få tegn).

Som jeg forstår noget af teksten i artiklen (herunder billedteksterne) var systemet lavet til at fange et helt andet problem: Hvis småfejl på skinner m.m. slider for meget af pantograferne kan de ødelagte pantografer flå køreledninger ned ude på de lange strækninger med bløde køreledninger.

Denne fejl kan dejligt nemt fanges med et centralt kamera (eller 3) som fotograferer alle togene når de ca. hver anden time kører gennem København, hvilket er meget billigere end at sætte kameraer på tagene af alle togene. Et ganske genialt system, vi som stand kan være stolte af at nogle af os har lavet.

Da den begyndende skinnefejl i Svanemølle-tunnellen kun lavede små skader på pantograferne var risikoen for nedrivning af køreledninger ikke akut, så der var derfor god tid til at undersøge sagen i det perspektiv. At det så også var første symptom på en anden slags katastrofal fejl var ikke noget man tænkte på.

  • 0
  • 0

(Ja, jeg har lavet 3 indlæg for at holde emnerne adskilt i den videre debat)

For at fange fremtidige kørestrømskinnefejl af denne type i fremtiden kunne man forestille sig følgende praktiske ideer, som vore kollegaer i DSB/BD kan tænke over:

  • Bedre eller ekstra beslag som kan udskyde det katastrofale nedfald i 24 timer fra begyndende fejl konstateres. Samme løsning kunne også mindske risikoen for en gentagelse af den nedrivning vi tidligere så i røret på strækningen Østerport til Vesterport.

  • Et enkelt togsæt på hver strækning videofilmer køreledningerne og overfører filmen til et centralt system ved hvert af de lange stop på Kbh H og Ny Ellebjerg (IEEE 802.11ac Wi-Fi link), filmen efterbehandles i et edb-system og mistænkelige sekvenser vises til vedligeholdelsesteknikerne så begyndende fejl kan udbedres samme nat (indenfor de 24 timer som mekanikken forsinker katastrofen).

  • En laser blinker i et kendt mønster langs underkanten på den øverste tværbjælke på de I-formede køreskinner, og en fotocelle registrerer om skinnen holder højden i hele sin længde. Laser og fotocelle må selvfølgelig IKKE ophænges i samme beslag som skinnen, da de jo så ikke kan se at de selv er ved at falde ned. Elektronik til denne type mønsterblink er standard i fotoceller brugt på elevatorer, tyverialarmer m.m. (dog uden laser, som kun bruges her på grund af lysstrålens længde). Et åbent spørgsmål er hvordan dette tilpasses til kurver som f.eks. dem ved Svanemøllen.

  • HD Videoovervågning af tunnellerne, som viser både køreskinner, uvedkommende personer, standsede tog, aktive banearbejdere og andre forhold som kan begrunde en ordre om uplanlagt driftsstop. Kameraerne skal anbringes så de ikke viser passagerer inde i togene, kun ting der er udenfor.

  • Lokale optiske afstandssensorer ved enderne af køreskinnerne, disse sammenlignes med et sikkerhedsinterval og evt, afvigelser rapporteres til fjernstyringscentralen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten