Isslag eller islag - få forklaringen

Og vejrmeldingen: "Der er udsigt til isslag". Men hvad er det for en størrelse, og hvor mange s'er skal man bruge for at stave korrekt.

• Begge dele er korrekt, det er nemlig to forskellige ting, forklarer vagthavende meteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut, Ole Kristensen.

• Når nedbør dannes i de højere luftlag er det oftest som sne. Om sommeren, når det er varmt, smelter sneen på vej mod jorden og så bliver det altså regnvejr. Om vinteren fortsætter sneen som, nå ja sne.

Men der kan naturligvis opstå varmfronter også om vinteren, og når sneen møder sådan en varmfront på vejen mod jorden, er første skridt taget på vej mod isslag. Sneen smelter nemlig og bliver til regn, og hvis den så igen møder et koldere luftlag tættere på jorden, opstår fænomenet.

På grund af vanddråbernes overfladespænding, også kaldet vandets krumning, bliver dråberne nemlig ikke til sne igen. I stedet bliver vandet ustabilt og kaldes nu underafkølet, fordi det har en temperatur under nul grader. Når den underafkølede nedbør rammer faste genstande i frostvejr fryser nedbøren øjeblikkeligt.

Resultatet er isslag med to s'er. Samtlige trafikanter skøjter rundt og ingen veje er sikre.

Islag med ét "s"

I modsætning til isslag, opstår islag ved ganske almindeligt regnvejr.

• Problemet opstår, når der pludselig er varme i luften efter længere tids frost. Jorden vil så være frossen, og når nedbøren i form af regn møder den frosne jord, fryser den til is, siger Ole Kristensen.

Islag er lidt længere tid om at etablere sig, men resultatet er det samme efter det første lag is er dannet: Vejene bliver rasende glatte.