Island indviede i sidste uge det første kraftværk i verden, som har en negativ udledning af kuldioxid. Selve kraftværket har været i brug siden 2006, men systemet til at fange CO2 og pumpe det ned i den islandske undergrund, hvor den omformes til en slags kalksten, blev indviet i sidste uge.
Kraftværket Hellisheiði, som ligger 25 km sydøst for hovedstaden Reykjavik, producerer geotermisk varme. Og nu også kalksten af CO2.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Det er meningen, at CO2-stenmassen kan ligge i undergrunden de næste mange millioner år. Det skriver Quartz Magazine.
Projektet er stadig i sin spæde udformning og opfanger indtil videre kun 50 ton CO2 årligt, hvilket svarer til en enkelt amerikansk husstands årlige udledning – eller 10 indiske husstandes årlige udledning. Globalt udleder vi årligt 40 mia. ton CO2.
Nedpumpet gas vil fise op igen
Teknologien bag er udviklet af schweiziske Climeworks. De har længe ligget i skarp konkurrence med canadiske Carbon Engineering og amerikanske Global Thermostat om at udvikle teknologi til at absorbere og opbevare CO2 og tage den i brug.
Nu er det så lykkedes for Climeworks med et projekt, de kalder CarbFix. Her har det vist sig muligt at transformere mere end 95 procent af den injicerede CO2 i jorden om til en form for kalksten. Processen tager i omegnen af to år fra injektionen til sten, skriver LA Times.
Læs også: Norge tror stadig på CO2-lagring: Har givet Statoil 27 mio. til forundersøgelser
Det er ikke nyt, at CO2 kan hives ud af luften, men forskere har i årevis forsøgt at lagre den CO2, der kommer ud af det. Man har før forsøgt at opbevare den som gas under jorden i tomme olie- eller gas reservoirer, men her er problemet, at gassen på et tidspunkt formentlig vil slippe ud og ende i atmosfæren alligevel. Selve processen at injicere CO2 ned ville også skabe et hul, som CO2-gassen ville kunne slippe ud af. Og så var man lige vidt.
CO2 og vand blandes under stort pres
CarbFix fungerer på den måde, at CO2 og vand pumpes over en halv kilometer ned i undergrunden via separate rør. Vandet kommer fra en sø i nærheden. Når de rammer hinanden på de 500 meters dybde, bliver CO2 blandet med vand med en sådan kraft, at det i stedet for at boble op som i danskvand bliver opløst.
Blandingen bliver sendt ned gennem et lag af basaltisk sten, hvor der sker en udvaskning af mineraler som calcium, magnesium og jern.
Disse elementer finder sammen igen og bliver til kalksten.
Læs også: Skal Danmark sætte turbo på at kommercialisere CO2-lagring?
Forskerne mener, at det netop er laget af basalt, som får de forskellige stoffer til at reagere og ende som kalksten. Lag af sandsten har eksempelvis ikke samme effekt.
Vandet kan heller ikke undværes, har forskerne konkluderet i forsøg med blot at sende CO2 i sin gasform gennem basalt.
Stadig udfordringer at løse
Kalkstensløsningen er dog en af dyrere løsning på verdens CO2-problemer. Indtil videre koster det $600, svarende til 3.800 kroner, at omarbejde et ton CO2 til kalksten. Climeworks arbejder på at få den pris ned på $100, svarende til 633 kroner. Det skriver Hufftington Post.
Det vil stadig blive til rigtig mange penge, hvis verdens udslip på 40 mia. ton årligt skal omdannes.
Læs også: Polen blæser på krav om CO2-lagring til nye kulkraftværker
Desuden er der den udfordring, at processen kræver, at der er basalt til stede. Det kan som regel ikke findes på land. Til gengæld findes det til overflod i de nordvestlige dele af USA ved Stillehavet og mange andre steder under hav, skriver LA Times.
Der er endnu ikke foretaget eksperimenter gående på, om saltvand fungerer ligesom søvand til at omdanne CO2 til kalksten.
Desuden er der det lille arberdabei, at der kan opstå pladsproblemer i forbindelse med oplagringen.
