Isen skrumper: Isbjørne må bruge fire gange så meget energi på at overleve

Illustration: Anders Bilgram

I takt med at isen forsvinder fra Arktis, får top-rovdyr som isbjørne og narhvaler sværere og sværere ved at tilpasse sig. Det skriver The Guardian.

De arktiske pattedyr er fysiologisk udviklet til at bruge så lidt energi som muligt for at overleve. Isbjørnen finder føde ved at fange sæler gennem havisen, og narhvalen kan dykke meget dybt for at fange dens bytte uden at foretage nogle hurtige bevægelser.

Men ny forskning viser nu, at det store istab i Arktis gør, at dyrene bruger op imod fire gange så meget energi på at overleve. Forskerne bag undersøgelsen har samlet en række forskningsartikler inden for området for at klarlægge, hvilken betydning istabet har for de arktiske rovdyr.

Isbjørne rejser langt for føde

Sæler er isbjørnens primære fødekilde, men havisen, som isbjørnen jager på, at skrumpet med 13 procent for hvert årti, der er gået, siden 1979.

Tidligere forskning viser desuden, at isbjørnen i dag svømmer i gennemsnit tre dage for at finde sæler eller andre landdyr, som kan udgøre dyrets føde.

De lange rejser og få muligheder for at jage sæler har øget risikoen for, at isbjørnene sulter, skriver forskerne bag den nye undersøgelse.

»En isbjørn ville blive nødt til at indtage omkring 1,5 rensdyr, 37 røddinger, 74 snegæs, 216 æg fra snegæs eller tre millioner bær for at få samme mængde energi, som der er i spækket fra en enkelt voksen ringsæl,« fremgår det af undersøgelsen.

En uforudsigelig verden

Narhvalen kan dykke ned til 1.500 meters dybde, når de er på jagt efter hellefisk, som er deres yndlingsspise.

Men narhvalen er utroligt afhængig af at kunne finde huller i isen, hvor den kan få luft. Men klimaforandringerne har gjort, at isen er blevet mere utilregnelig, ændrer sig hurtigere og bevæger sig på andre måder.

»Den arktiske verden er blevet meget mere uforudsigelig for dyrene. Med en begrænset mængde ilt i deres muskler og blod kan vi se, at narhvalerne budgetterer med både hastighed, dybde og varighed, når de dykker, så det passer til, hvor meget ilt de har i deres indre dykkertank. En fejlberegning kan resultere i, at de drukner,« siger Terrie Williams, der forsker i Økologi og Evolutionær Biologi ved University of California og en af forskerne bag undersøgelsen, til The Guardian.

Klimakrisen indvirker på fødekæden

Klimaforandringerne har også ændret i balancen i fødekæden. Blandt andet har spækhuggeren, som angriber og dræber narhvaler, der bevæger sig langsomt, tilsluttet sig det arktiske økosystem.

Et fald i bestanden af isbjørne og narhvaler har også en effekt på andre pattedyr, der holder til på og under isen. En effekt, der ifølge forskerne kan lede til »hastige forandringer i hele det arktiske marine økosystem«.

Forskernes gennemgang bekræfter tidligere beregninger, der forudser et fald i isbjørnebestanden svarende til en til to tredjedele inden slutningen af dette århundrede. Det er en billede, der skriger på handling, mener forskerne.

»Vi bliver nødt til at reducere vores CO2-aftryk med enhver form for menneskelig opfindsomhed. Ikke mindst fordi en verden uden isbjørne og narhvaler ville være et trist sted at leve,« siger Terrie Williams til The Guardian.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi bliver nødt til at reducere vores CO2 aftryk med enhver form for menneskelig opfindsomhed".

  • 9
  • 4

"Vi bliver nødt til at reducere vores CO2 aftryk med enhver form for menneskelig opfindsomhed".

Ja - og ikke mindst at gøre det på den måde, hvor vi får den største CO2 reduktion per investeret krone.

Er det ikke lidt Lomborgsk, når problemet er så stort at alle midler må tages i brug?

Var det i øvrigt ikke et forventeligt resultat af deres undersøgelse? Deres "undersøgelse" er jo blot en gang biksemad af andres artikler, og de har gennem mange år forudsagt problemerne.

De kendte tællinger og estimater af isbjørnebestanden viser at den er stigende eller stabil. Narhvaler er nyt for mig, men det virker lidt spekulativt at tale om mangel på åndehuller, når der bliver mindre og tyndere is.

  • 5
  • 13

Er det ikke lidt Lomborgsk, når problemet er så stort at alle midler må tages i brug?

Lomborgsk?..., : Der er ikke rigtigt noget problem, og hvis der er et, så er det ikke ret stort, hvis det kunne gå hen og blive et problem i fremtiden, så skal vi satse på at forske i, hvordan vi løser det, hvis vi gør noget nu, så vil det være alt for dyrt, de få penge vi har at gøre godt med, gør bedre i den økonomi, som vi tager dem fra og hvis vi endelig skal vælge, hvad vi får mest ud af at investere de gode penge i, så er det vitaminer til de fattige børn i Afrika. Det kan for øvrigt ikke betale sig at samle alluminiumsdåser ind til genbrug, for brændværdien er alt for høj i dåserne. Så vi skal brænde dem sammen med alt det andet lort, som økonomien producerer.

  • 5
  • 3

Narhvaler er nyt for mig, men det virker lidt spekulativt at tale om mangel på åndehuller, når der bliver mindre og tyndere is.

Det fremgår af artiklen, at det er isens uforudsigelighed, der er problemet i forhold til åndehuller. Det virker da ret plausibelt.

  • 5
  • 1

Fangstkvoten for isbjørn er 156 individer pr år i grønland alene, dvs. 3000 de sidste 20 år - dertil regulering i Alaska og Canada - og alligevel er bestanden stigende, med deraf følgende pladsmangel

  • 1
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten