Isbyens sidste hemmelighed: Hvorfor droppede amerikanerne byen under isen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Isbyens sidste hemmelighed: Hvorfor droppede amerikanerne byen under isen?

Fra 1960 til 1963 blev elektriciteten på Camp Century leveret af verdens første mobile atomreaktor, Alco PM-2A. Oversigtsfotoet viser, hvordan USA's ingeniørkorps er i færd med at transportere de forskellige dele af atomreaktoren ned i tunnelen og ind i til lejren under isen. Illustration: US Army

Fjendebillederne fra den kolde krig er for længst pillet ned og erstattet af nye i de militære korridorer i Moskva og Washington.

Fortrolige dokumenter er blevet afklassificeret.

Adskillige af datidens aktører er stået frem og har føjet detaljer til, hvordan datidens stormagter forsøgte at forskubbe magtbalancen gennem teknologiske satsninger.
Men en af disse satsninger fra den kolde krig, den såkaldte Camp Century, er stadig omgærdet af en mystisk skygge den dag i dag.

Camp Century var en militær base placeret strategisk under indlandsisen 225 km fra Thule i Nordøstgrønland og udtænkt af USA hærs ingeniørkorps. Den fik el fra en atomreaktor og var led i en storstilet plan kaldet Project Iceworm om at etablere et 4.000 kilometer langt skinnenet under indlandsisen og transportere 600 nukleare missiler.

Etableringen af basen under isen kostede masser af kræfter, energi og penge, men trods de store investeringer fik basen kun en levetid på seks år fra 1959-1965. Så pakkede USA's hær hovedparten af deres habengut sammen på bæltekøretøjer og slæder og drog af sted i retning mod havnen i Thule for at udskibe materialet tilbage til staterne. Men hvorfor egentlig?

Hvorfor tog de hjem?

Den officielle forklaring kvier USA’s forsvar sig ved at give. Noget er tilsyneladende stadig så ømtåleligt, at USA skønner, det tjener landets interesser bedst at lade dem forblive et mysterium.

Vi ved faktisk stadig ikke officielt, hvorfor USA lukkede lejren og Project Iceworm.

»De papirer, som handler om det, er stadig ikke åbne for offentligheden,« fortæller Henry Nielsen, videnskabshistoriker og lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Sammen med Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet har han skrevet en bog om Camp Century baseret på flere års studier i stakkevis af dokumenter fra amerikanske, danske og grønlandske arkiver.

Jeg tror, at lukningen hænger sammen med, at tunnelerne havde udsigt til at brase sammen

Beskrivelsen af Camp Century er blevet lettet af, at USA’s hær lavede en storstilet pr-offensiv og generelt var åbne om den militære base. Dels for at positionere sig over for Rusland, dels for at demonstrere projektets værdi overfor de andre divisioner af USA’s forsvar.

Læg dertil, at den amerikanske offentlighedslov i vid udstrækning opererer med en langt større åbenhed end danske, hvorfor strengt fortroligt-seglet ofte bliver fjernet efter et halvt århundrede. Men det gør sig altså af en eller anden grund ikke gældende for de dokumenter, der berører den eksakte grund til, hvorfor USA lukkede Camp Century og Project Iceworm.

Læs også: VIDEO: Bog undersøger dansk dobbeltspil om grønlandsk atomreaktor

Så hver gang Kristian Hvidtfelt Nielsen og Henry Nielsen forsøgte at grave den officielle forklaring frem, stødte de imod en ismur.

Men ud fra de øvrige informationer om basen er der tre nærliggende grunde, som kan forklare lukningen.

1. En elendig reaktor

Fra 1960 til 1963 blev elektriciteten på Camp Century leveret af verdens første mobile atomreaktor, Alco PM-2A.

For at få den i drift måtte amerikanere fragte 32 brændselsstav-elementer over indlandsisen.

»Til gengæld sparede de så over 4.000 ton olie med brug af atomreaktoren,« fortæller Henry Nielsen.

Alt var imidlertid langtfra lykken med reaktoren. En del informationer tyder på, at atomreaktoren producerede mindre energi end ventet og langt mere spildevand end planlagt. Ligesom den også muligvis har været nær en nedsmeltning.

Måske har der været noget galt med designet. PM-2A fik sig således en lillebror kaldet PM-3A. Den var grundlæggende en videreudvikling og blev taget i brug på Antarktis.

»Den viste sig at være fejlagtig og udledte stor mængder radioaktivt spildevand, hvilket var i strid med den antarktiske traktat. Flådens atomenergikontor, som stod for driften i Antarktis, måtte derfor fjerne 20.000 ton forurenet jord og sejle til en base i USA for dekommissionering,« siger Henry Nielsen.

2. Blev mast af isen

Camp Century blev bygget 8 meter under isens overflade. Noget af en bedrift i betragtning af datidens viden om forholdene i indlandsisen. Men måske havde amerikanerne også været for ivrige og undervurderet, at isen er alt andet end statisk. Således måtte de hver måned fjerne 120 ton is fra tunnelerne i den militære base.

Læs også: Radioaktivt og kemisk affald under indlandsisen kan frigives i dette århundrede

Graveriet hang sammen med, at isen, eller rettere den sammenpressede sne, den såkaldte firn, flyder kraftigt under den tilsyneladende jævne overflade. Årslagene presses sammen og og den nye sne kommer oven på. Samtidig presses siderne på gangene ind. Dette gør det umåde vanskeligt, hvis ikke umuligt, at lave stabile konstruktioner nede i isen.

En dyrekøbt lektion, som amerikanerne måske lærte på den hårde måde.

Mens danske politikere ønskede så lidt omtale af Camp Century-projektet som muligt, fortalte amerikanerne gerne medierne om den storslåede virkeliggørelse af hærens ressourcer og ingeniørernes viden. National Geographics' illustration præsenterer Camp Century som en science fiction-agtig by og viser, hvordan den får sin energi fra en 1,5 MW atomreaktor med 20 kg uran-235, så mandskabet kan nyde ‘varme brusebade under storme af orkanstyrke og temperaturer under -50 °C. Illustration: National Geographics

3. Optøning i den kolde krig

USA's ingeniørkorps og fodtusse-afdelingen i militæret konkurrerede imod andre ambitiøse amerikanske missilprojekter under den optrappede konflikt med Sovjetunionen og de rødes allierede: Således havde US Air Force deres Minuteman-projekt og US Navy deres Polaris-projekt.

Som sådan var Camp Century og Project Iceworm givetvis et forsøg, hvor forudsætningerne løbende ændrede sig. Således betød afspændingen mellem de to supermagter efter Cubakrisen, at der blev mindre brug for missiler placeret nogenlunde midt imellem Washington og Moskva.

Basen under isen var altså på få år blevet forældet.

Læs også: Den glemte atomreaktor

Spørger man Henry Nielsen formoder han ikke, at driften af atomreaktoren har spillet en større rolle i baggrunden for Camp Centurys korte liv.

»Jeg tror, at lukningen hænger sammen med, at tunnelerne havde udsigt til at brase sammen. Derudover skulle USA’s forsvar spare penge, og Camp Century og Project Iceworm var nogle dyre projekter. Derfor valgte forsvaret i stedet at gå videre med de interkontinentale ballistiske projekter hos flåden og luftvåbenet,« siger Henry Nielsen.

Tak til Chris Bagge for tidligere gode detaljerede forklaringer i kommentarfelterne om indlandsisens bevægelserne og dermed betydning for Camp Century. Jeg har haft gavn af de formuleringer til afsnittet herover om isforholdene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Korrekt. Reaktoren og tankene blev slædet til Thule og derfra sejlet til USA og begraveti Idaho National Labs TSF-26 område.

Undervejs havde man fyldt alt muligt skrammel i tankene og det giver stadig hovedbrud at holde det derinde.

Gode søgeord: "pm 2a" "inl" "tsf 26"

INL er også stedet hvor USA har begravet reaktorsektionerne fra gamle atomubåde og meget andet isenkram fra alle experimenterne og de bruger formuer på at råde bod på "begravelser" der var lidt for hurtige og lemfældige, herunder PM-2A tankene.

  • 17
  • 2

Her kommer overlæreren: det rigtige udtryk på dansk er vel "efterlod".
Skønt det åbenbart ikke var tilfældet.

  • 10
  • 2

Jeg kan konstatere, at dette eksempel på et clickbait, der er BT "værdigt", virkede - jeg tænkte "HVAD! - forlod USA bare en reaktor på indlandsisen?" og klikkede på linket. Nå, det gjorde de jo så ikke.

Så, jo, det virkede. Det gav et klik og en sidevisning mere.

Jeg har ikke forstand på publicistvirksomhed, men kan det virkelig BETALE sig? Når læserens reaktion er at føle sig snydt til at klikke på noget under falske forudsætninger, og når indtrykket er, at seriøsiteten blev solgt for et enkelt klik?

Men, hvis svaret er ja, så har jeg et forslag til en ny klik-tiltrækkende artikelserie om dagens forløb:

Chokeret programmør testede sit program - du gætter aldrig, hvad der skete!

(jeg fik en null-pointer exception)

Og opfølgeren:

Null-pointeren, der fik internettet til at koge: nu taler programmøren ud

(jeg kom til at nedlægge forbindelsen til et ResultSet objekt i bunden af et loop i stedet for efter afslutningen af loopet)

  • fortsæt selv

/Bo

  • 10
  • 7

Camp century er da en spændende historie og ikke mindst er historien om PM-2A reaktoren, interessant, men hvad er pointen med denne historie fra 1960ernes kolde krig?

Artiklen påstulere at US Army "forlod" en atomreaktor under snedækket i Grønland, hvilket jo bevisligt er forkert, og som jo tydeligt er "click bait" som Bo Christensen også skriver.

Er artiklens formål at miskreditere atomkraft eller US Army, eller måske USA som sådant, da artiklen jo tydeligvis intet nyt indeholde, af ingeniørmæssig eller teknologisk værdi?

Hvis formålet er at miskreditere atomkraft, så er det mildt sagt overflødigt, i dette forum.
Det er da klart at nutidens atomkraft og reaktorteknik, skal vurderes og sammenlignes med det teknologiske niveau i starten af 1960 erne, da der jo ikke er sket en udvikling af teknologien siden da....... Sådan da!

Så hvad er formålet med denne artikel?

  • 4
  • 10

Så hvad er formålet med denne artikel?

Hvis du læser de foregående artikler og kommentarerne dertil, giver det måske mere mening. Der er lige udkommet en bog som anledning, og det er en spændende historie om en storstilet ingeniørbedrift som vel nok er værd at gentage med nogle årtiers mellemrum.

Ingeniøren behandler jævnligt ældre historier. Det er vel en del af kulturarven for de folk der læser med her.

  • 12
  • 0

Hej alle

Det er naturligvis en fejl, at der stod "forlod reaktoren" og ikke "byen" eller lign i overskriften. Som der helt rigtigt står i artiklen blev reaktoren fjernet, men stedet forladt. Det er rettet i overskriften også.

Mvh Christian, Ingeniøren

  • 10
  • 0

Artiklen har ikke fat i den mest sandsynlige årsag til at projektet blev nedlagt, at der helt enkelt blev udviklet bedre alternativer for USA's strategiske kernevåben!

Det er noget vås at amerikanerne ikke var klar over at den her slags iskapper ikke bevæger sig! Russerne havde deres ubefolkede og temmelig flade Sibirien at fragte deres kernevåben rundt på, og amerikanerne mente at deres isdækkede pendant havde klare fordele, men de strategiske bombeflysystem viste sig efterhånden være sikkert nok for Sovjetunionens luftforsvarssystemer og kernevåben via de interkontinentale raketter og ubådene blev bare billigere og mere fornuftige alternativer!

John Larsson

  • 5
  • 0

Camp Century havde ganske enkelt opfyldt sit formål, ved at fastslå at Project Iceworm ikke var praktisk gennemførligt, ikke det man håbede på, men et resultat.
Man havde allerede erfaring med andre stationer på isen, Dye 2 & 3 radarstationerne på Grønland og Amundsen-Scott forskningsstationen på Antarktis.

Udviklingen i missilteknologi havde i mellemtiden gjort Project Iceworm overflødigt.

  • 5
  • 0

Som tidligere omtalt så var resultatet af 'forsøget' at det ikke virkede. Samtidigt er det jo en situation hvor "Army", der er den store organisation, har tabt til "Air Force" og "Navy". Den slags ønsker man ofte 'begravet i stilhed', især når man har kastet ret voldsomt mange penge efter det.

  • 2
  • 0

Det er naturligvis en fejl, at der stod "forlod reaktoren" og ikke "byen" eller lign i overskriften. Som der helt rigtigt står i artiklen blev reaktoren fjernet, men stedet forladt. Det er rettet i overskriften også.

Som en af dem, der brokkede sig over den oprindelige overskrift: tak for det. Det er prisværdigt at tage kritik til sig og rette noget, når det er forkert.

Jeg har fundet artiklerne om Camp Century både relevante og interessante, og denne var ingen undtagelse, så også tak for det. Som gammel rum-nørd sætter jeg personligt pris på jeres artikler om teknologiens historie.

Brok gik udelukkende på den unødvendige brug af sensations-forestillende overskrifter. Netop Ingeniøren behøver ikke clickbait - jeres styrke ligger netop i den seriøse og sobre behandling af teknisk stof.

/Bo

  • 11
  • 1

Army", der er den store organisation, har tabt til "Air Force" og "Navy"


Ikke helt. Anvendelse af atomets kraft i USA startede jo militært med manhatten projektet og vedblev under militær kontrol da army i 1954 startede "Army Nuclear Power Program" til udvikling af atomkraftvarmeværker til indsættelse i fjerne egne. Samtidigt arbejder navy på atomkraft til fremdrift.
Ligeledes i 1954 tvinges alle grene af militæret til at samarbejde om udvikling af atomenergi med det nyoprettede "United States Atomic Energy Commission" hvis formål primært var civil anvendelse af atomkraft.
AEC har mere fokus på sikkerhed og miljø og bliver en meget magtfuld organisation, som arver en række opgaver og installationer fra US army og samarbejder om andre. I 1961 sker der en ulykke på ANPP-reaktoren SL1, der koster 3 livet og som næppe har fremmet AECs syn på army-projektet. Efter hjemtagning af PM2A reaktoren fra Grønland i 1963 bruges den til at undersøge strålingens nedbrydning af stål.
AEC er kritiske ift. realismen i at ANPP når sine nål og ender med at udfase sin støtte hertil i 1966. Også foranlediget af omdirigering af resurser til Vietnam-krigen.

  • 1
  • 0

Man kunne jo frygte at basen blev forladt pga. et større radioaktivt udslip.... derfor tavsheden om årsagen, da det så stadigt vil være en skandale og aktuelt i dag, for så vil isen og materialer stadig være kontamineret.

Bare en tanke..

  • 1
  • 1

Når jeg skrev 'tabt' så var det ikke atomkraftmæssigt ment, men som projekt. Man havde i konkurrencen om at være dem der leverede USA's atomvåbens kapacitet kommet med et projekt der ikke kunne realiseres, og som havde kostet rigtigt mange penge. Den sommer hvor man etablerede basen var der over 1000 personer aktive. Grundet beliggenheden har det været har det været meget kostbart at forsyne dem.

  • 0
  • 0

Efter hjemtagning af PM2A reaktoren fra Grønland i 1963 bruges den til at undersøge strålingens nedbrydning af stål.

Jeg har aldrig haft tid til at grave i den detalje, der er en masse teori jeg skal have læst op først, men der er utroligt mange steder man ser kildehenvisninger til disse PM2A tests/studier og det virker umiddelbart som om de er ret centrale i atomkraftens materialefysiske historie.

Tilsyneladende er "udenomshistorien" at reaktorene i ubådene havde store problemer med materialefejl mens PM2A operatørene gjorde et eller andet "anderledes som undgik problemet."

  • 2
  • 0

@ Chris Bagge, Logisk set ville udslippet vel have været lige inden basen blev forladt, så jeg kan ikke lige se din pointe?

  • 0
  • 0

Når jeg skrev 'tabt' så var det ikke atomkraftmæssigt ment, men som projekt.


En af grundene til at US Army prøvede dette var at de jordbaserede raketter man havde ikke kunne nå 'ønskede' mål i Rusland. De havde ikke rækkevidden. Hvis man kunne placere raketterne på Grønland / under indlandsisen så kunne man løse dette problem. Når så US Navy får sine Polaris undervandsbåde, kan de løse opgaven. Derfor er der ikke længere 'behov' for denne løsning. D.v.s. US Army 'tabte' i denne omgang kapløbet med US Navy om at levere den nukleare kapacitet.

  • 1
  • 0

Man havde allerede erfaring med andre stationer på isen, Dye 2 & 3


På det tidspunkt man bygger Cape Century har man ikke nogen erfaringer fra Dye2 og Dye 3.
Tvært imod så bygger Dye2 og Dye 3 på nogle af erfaringerne fra Camp Century. Rent faktisk har man kunnet holde Dye2 og Dye 3 operative på trods af denne komprimering og flydning af de øverste lag af indlandsisen. Begge stationer stod på 2 * 4 'ben' og var hævet ca. 10 m over isens overflade. Dette så der ikke samlede sig sne omkring stationen. Stationerne er så i stand til at løfte sig op ad disse ben med hydrauliske donkrafte. Samtidigt føjede man 'mere ben' på i toppen af disse ben. Dette virkede fortrinlig, på nær et par små problemer:
- I 1977 var benene på Dye 3 efterhånden 30 m lange. Det gjorde at stationen vuggede som et andet skib når vinterstormene rasede.
- Da man placerede Dye 3 vidste man ikke at der lå en bjergtop lige neden under! Det gjorde at isen ikke flød jævnt og at der kom et voldsomt vred i benene. Derfor gennemført man i 1977-78 'Operation Big Move" hvor man sænkede stationen ned på en slæde, flyttede den ca. 250 m og løftede den op igen.
- Der blev lavet boring af iskerner i disse 'skakter omkring benene.

  • 1
  • 0

derfor tavsheden

nej

basen blev forladt pga. et større radioaktivt udslip.... derfor tavsheden om årsagen,

Vrøvl...Der er ingen grund til at lave konspirationsteorier, tvært imod. Amerikanerne var meget åbne omkring etablering af baserne og studierne i polar teknologi. De sagde derimod ikke så meget omkring "Operation Iceworm" d.v.s. det at bygge en jernbane under isen.
Da man starter på Camp Century er der ingen der har erfaringer med at bygge noget nede i isen. Det er derfor først med Camp Century at man opdager hvor voldsomt de øverste lag af indlandsisen (firnen) bliver trykket sammen og hvor meget sne der falder hvert år.
Komprimeringen af rummet til reaktoren er nok en af grundene til at man får fjernet reaktoren . Taget er bogstaveligt ved at 'falde ned i hovedet' på den.
Jeg har selv set præcis det samme fænomen da vi lavede GISP boringen i 1979-1981 ved Dye 3. Vi var nødt til at lave hul i taget på det 'skur' boret stod i for at kunne rejse boret helt op og vi måtte også fordybe 'brønden' som den nedre del af boret skulle ned i.

  • 4
  • 0

så de indgik erfaringsgrundlaget da man lukkede Cape Century.

Nej, de 'erfaringer man havde for 'nedgravede installationer' var fra 'Camp Fistclench' der blev bygget i 1955 og fremad. Selve Camp Century bygges i 1959 til 1960. Det er samtidigt med at man er igang med DEW line hvori Dye2 og Dye3 indgår. I modsætning til Camp Century så stod såvel Dye2 / Dye3 ovenpå sneen på ben der så efterhånden stod i dybe skakter. Der er ingen erfaring med snedækkede bygninger fra DEW line. Erfaringerne fra Byrd station kan ikke bruges, da den årlige nedbør på Antarktis ligger på omkring 4 mm. Det er en ørken. Sammenlignet med det så falder der ca. 100+ cm ved Camp Century / Dew Line.

  • 2
  • 0

Det er noget vås at amerikanerne ikke var klar over at den her slags iskapper ikke bevæger sig!

På det tidspunkt vidste man godt at almindelige gletsjere bevægede sig men ikke hvor voldsom dynamikken var i indlandsisen langt væk fra kysten. Formålet med det hele var at lave tunneller til tog med raketter på, Operation Iceworm. Hvis man havde vidst det på forhånd, havde man kunnet spare hele forsøget! På det tidspunkt var der ingen der anede hvordan Grønland under indlandsisen så ud eller hvor tyk den var. Iskerneboringen ved Cape Century er første gang man borer helt ned gennem indlandsisen. Selve formen på grundfjeldet finder man først ud af når professor Gudmansen fra DtH, nu DTU, laver sine første flybårne radarmålinger.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten