Irans 'hemmelige' atomanlæg snart klar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Irans 'hemmelige' atomanlæg snart klar

Irans 'hemmelige' atomoparbejdningsanlæg vil inden for kort tid være operativt.

Det oplyste en højtstående embedsmand til iranske medier søndag ifølge Ritzau.

»Fordow-atomanlægget vil være operativt i meget nær fremtid. 20 procent, 3,5 procent og 4 procent beriget uran kan fremstilles på dette anlæg,« sagde lederen af Irans atomenergikommission, Fereydoun Abbasi Davani, ifølge Ritzau.

Iran har hele tiden insisteret på, at formålet er at oparbejde beriget uran på Fordow, som kan bruges til at producere elektricitet. USA og dets allierede mener derimod, at præstestyret i Teheran forsøger at konstruere atombomber.

Fordow er et beskyttet sted, som ligger inde i et bjerg i nærheden af den hellige shiamuslimske by Qom.

I forvejen er Iran i stand til at raffinere uran med en fissil renhed på 20 procent, skriver Ritzau.

Det er mere end de 3,5 procent, som normalt kræves til brug i atomkraftværker, og denne uran fremstiller Iran på anlæg over jorden.

Læs mere her

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne nogen oplyse, hvilken betydning det har med de 3,5, 4 og 20 procents berigelse?

Groft sagt kan du berige med en faktor, f.eks fra 1% til 3% eller fra 20% til 60%.

Præcis hvor stor en faktor afhænger af dine centrifuger.

Derfor er afstanden fra 20% til bombeegnet materiale meget mindre end afstanden fra 5% til bombeegnet materiale.

Samtidig er det meget nemmere at gemme en tromle med 20% materiale end 4 tromler med 5% materiale.

  • 0
  • 0