Iran: Radarfejl skyld i nedskydning af ukrainsk passagerfly

Illustration: Fars News / Creative Commons

Det var en kæde af både menneskelige og tekniske fejl der var årsagen til, at Iran skød et ukrainsk Boeing 737-800 passagerfly ned om morgenen 8. januar i år.

Det oplyser de iranske flymyndigheder i en rapport, der er offentliggjort i weekenden, skriver nyhedsbureauet AFP. Alle 176 personer om bord på flyet døde.

Ifølge rapporten havde operatører ikke fået kalibreret et radarsystem efter et missilsystem var blevet flyttet samme morgen af frygt for amerikanske repressalier, efter iranske missiler få timer tidligere var affyret mod amerikanske tropper i Irak.

Den manglende kalibrering betød at radarsystemet var indstillet 107 grader forkert, hvilket gav det iranske forsvar det fejlagtige indtryk, at det ukrainske passagerfly var et fjendtligt objekt.

På grund af en kommunikationsfejl var operatøren af missilsystemet ikke i stand til at kontakte det centrale koordinationscenter og få godkendt angrebet. Operatøren valgte, trods den manglende godkendelse, at affyre missiler mod passagerflyet, som efterfølgende forulykkede.

»De gældende procedurer siger, at hvis en operatøren af forsvarssystemet ikke kan etablere kontakt med koordinationscenteret, og ikke modtager en affyringskommando, så er de ikke autoriseret til at affyre,« står der i den iranske rapport ifølge The Guardian.

Iranerne skriver samtidig at det ukrainske passagerfly, der blev fløjet af Ukrainian International Airlines, havde fulgt alle procedurer i forbindelse med flyvningen, og at de havde en godkendt flyrute.

Læs også: Nye oplysninger peger i retning af nedskydning – Iran fastholder teknisk fejl

Vil udlevere sorte bokse

Nedskydningen januar skete i timerne efter at Iran havde sendt missiler mod baser i Irak med amerikanske soldater, som gengæld for USA's likvidering af den iranske general Qassem Soleimani i Iraks hovedstad, Bagdad.

Flyet var fra luftfartsselskabet Ukraine International Airlines. Det skulle være fløjet fra Teheran til Kijev i Ukraine, men nåede altså aldrig så langt.

Ukrainian International Airlines flight PS752 var en Boeing 737-800, og var lastet med brændstof til en knap fire timer lang tur til Kiev. Om bord var primært iranere, canadiere og svenskere.

Flyet lettede 6:12 lokal tid som det 10. fly, der var afgået fra Teheran siden midnat. Det seneste var lettet 5:39.

6:14 holdt transponderen op med at sende på en udflyvningskurs, som også to af de tidligere afgange havde brugt.

På det tidspunkt var flyet nået omkring 8.000 fod og fløj 500 kilometer i timen. Flyet styrtede ned, fire minutter efter at transponderen var stoppet, klokken 6:18.

Begge sorte bokse blev fundet beskadigede og med mærker efter brand, men ifølge iranerne med deres data intakt. Sorte bokse optager henholdsvis piloternes kommunikation og de forskellige data flyets systemer genererer.

Men Iran har ikke selv kompetencerne til at afkode informationerne fra de to sorte bokse, og Iran har indtil videre nægtet at udlevere data fra flyets sorte bokse til både Ukraine og Canada, som havde flere statsborgere blandt de passagerne på flyet. Ifølge det statsejede Islamic Repluc News Agency vil Iran nu udlevere flyets to sorte bokse til franske myndigheder 20. juli. Frankrig er kendt for sine kompetencer til at aflæse sorte bokse fra forulykkede fly.

Læs også: Flere er anholdt efter at Iran erkender utilsigtet nedskydning af passagerfly

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Danmark og andre europæiske lande hedder grundstoffet wolfram, men i engelsktalende lande kaldes det tungsten. I takt med den voksende anglicisme, er der nogle, der bruger betegnelsen 'tungsten' på dansk.

Men tung sten passer udmærket om wolfram på dansk da massefylden er 19,3 kg dm2. Jeg kan derfor uden at vide det, ikke forestille mig anvendelsen af wolfram i en antiluftraket på grund af dens vægt.

  • 6
  • 6
  1. Hvorfor går du så meget op i at skrive "Islamiske" Iran? Ved jeg jo godt hvorfor du gør, host. Du går meget op i religion i din kommentar. Det er irrelevant og giver hele din kommentar et skær af tåbelighed.
  2. Hvorfor skulle de have interesse i at skyde et fly ned fyldt med iranere.
  3. Der var ikke en fejl med missilet, men med mennesket bag affyringssystemet.
  4. "Ikke vil". Det vil de jo så godt.
  • 17
  • 5

Så kan vi jo se hvilke fejl der begås i krigssituationer !

Ja, man kalder det ligefrem "the fog of war", hvor beslutningstagere skal træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag.

Derfor vil man ofte i væbnede konfliker opleve blue-on-blue (NATO-terminologi for at beskyde egne styrker), civile tab, beskudte hospitaler og meget andet, som ikke burde forekomme.

Ikke sagt for at undskylde eller legitimere noget som helst, men i pressede situationer er der lagt større risiko for at begå fatale fejl. Risikoen for sådanne fejl er indbygget i konflikten. Derfor vil de altid forekomme, så længe der findes væbnede konflikter.

Her tilsyneladende en missilkommandør, der vælger at skyde, fordi har tror, der er et missilangreb på vej, og han ikke kan få instrukser. Det har sikkert kostet ham dyrt. Havde det været et israelsk angreb, ville han være en helt.

Et modsat eksempel er den norske oberst Birger Eriksen, der den 9. april 1940 gav ordre til at affyre kanonerne mod den mørkelagte tyske slagkrydser Blücher på vej ind i Oslo fjord i nattens mørke. Han blev en helt, fordi han valgte at skyde på et skib, han ikke vidste, hvad var.

Fra en norsk hjemmeside om Eriksen: "Uten støtte i noen stående ordre eller noen direkte skyteordre fra overordnet myndighet, traff Birger Eriksen beslutningen om å åpne ild. Han ledet også personlig selve ildgivningen. Omkring 600 sjøfolk og soldater døde.

  • 10
  • 1

Den norske officer der gav ordre til at skyde på det tyske krigsskib Blücher 9.april skød ikke på et uidentificeret fartøj. Skibet var identificeret som tysk flåde under angreb på Norge. Så naturligvis er han og hans mandskab helte i norge.

Så prøv at se NRK's seneste dokumentar om emnet. Her bliver det blandt andet fortalt, hvordan andre på fæstningen forsøger at forhindre beskydningen, fordi man ikke præcist ved, hvad det er for et skib, og hvorfor det sejler der.

Der var ingen krigserklæring, så ingen kunne vide, om det var et angreb på Norge. Det var bare et ukendt skib, der sejlede ind i fjorden.

Som sædvanlig har du en forudfattet mening, der er forkert. LA i en nøddeskal.

  • 11
  • 5

Den norske officer der gav ordre til at skyde på det tyske krigsskib Blücher 9.april skød ikke på et uidentificeret fartøj. Skibet var identificeret som tysk flåde under angreb på Norge.

Skibet var identificeret som tysk flåde under angreb på Norge

Så skulle du måske læser Birger Eriksens egen beskrivelse af episoden:

"Om sine tanker og følelser de skjebnesvangre øyeblikk han traff beslutningen om å åpne ild, har Birger Eriksen fortalt dette:

"Oscarsborg festnings oppgave i farlige tider har alltid vært å stoppe enhver ubuden gjest som vil trenge seg inn til Oslo. Om morgenen den 9.april hadde festningen gjennom eget samband allerede et par timer kjent til at noen ukjente skip fortsatte nordover forbi Bolærene tross beskytning. Det måtte da anses å være voldsmenn som kom.

Straks fartøyene såes tydelig nok, hadde kommandanten derfor ingen betenkeligheter eller anfektelser ved å bestemme seg til å slå til med fulleste kraft. Mangelen på krigserklæring måtte derunder overses. Noe forsøk på først å spørre høyere myndigheter ble ikke gjort. Noen tid til parlamentering var der ikke. Heller ikke tid til kontroll av nasjonaliteten. Varselsskudd måtte hoppes over. Bluff fra angripernes side måtte ikke godtas.

Noen ergrelse eller kritikktanke over at festningen ikke hadde full styrke var det heller ikke tid til i de avgjørende få minutter. Det gjaldt bare om å "make the best of it".

Selvfølgelig innså jeg det meget alvorlige i å åpne plutselig ild med groveste skyts mot en "fredelig", overmektig flåte. For å ha full oversikt, og for at der ikke skulle være noen tvil om hvem som hadde det fulle ansvar, var jeg gått frem til forreste ildlinjen, hvor kommandantens plass normalt ikke er under kamp.

Jeg var også oppmerksom på at tidspunktet for ildåpningen var et historisk øyeblikk som burde nøye tidfestes. I det jeg gav ordre så jeg på klokken og noterte meg kl.04.21."

Birger Eriksen tog en beslutning på et ufuldstændigt grundlag, som senere viste sig at være rigtig. Den iranske kommandant tog en beslutning på et ufuldstændigt grundlag, som viste sig at være forkert.

Sådan er væbnet konflikt desværre.

Man kan også se dokumentaren med Robert McNamara med titlen The Fog of war. Heri siger han blandt andet:

"I don't know any military commander, who is honest, who would say he has not made a mistake. There's a wonderful phrase: 'the fog of war. ' What "the fog of war" means is: war is so complex it's beyond the ability of the human mind to comprehend all the variables."

  • 12
  • 1

(racisme slettet)

Den slags har ingen gang på ing.dk (eller nogen som helst andre steder).

(Jeg vil endnu engang protestere over at jeg ikke kan anmelde en kommentar uden at fortælle Google om det. Jeg er logget ind. Jeg er betalende abonnent. Ing.dk har IKKE behov for at checke om jeg er en robot.)

  • 11
  • 3

De citerer Birger Eriksen for "Om morgenen den 9.april hadde festningen gjennom eget samband allerede et par timer kjent til at noen ukjente skip fortsatte nordover forbi Bolærene tross beskytning. Det måtte da anses å være voldsmenn som kom."

Og i betragtning af situationen i Europa hvor Tyskland og Sovjetrusland allerede havde invaderet nabolande uden gamle tiders ridderlige krigserklæringer, havde Birger Eriksen naturligvis baggrunden i orden for at handle som han gjorde. Og han var jo så ikke engang den første nordman der traf denne beslutning: At forsvare Norge imod ubuden militær invasion med de våben regeringen havde udstyret dem med til netop dette formål.

  • 6
  • 6

Jeg vil gerne have lov at bemærke, at det på (nationalistisk) dansk hedder Wolfram ;-)

  • 7
  • 1

avde Birger Eriksen naturligvis baggrunden i orden for at handle som han gjorde

Jamen kæreste Bertel, du skrev jo: "Skibet var identificeret som tysk flåde under angreb på Norge".

Men det var netop ikke identificeret som tysk, oplyser mennesker, der selv var til stede. Så du lyver som sædvanligt og opfinder fakta, som du synes er belejlige. Man antog måske, at det var tysk, og man antog at det var et angreb - men nordmændene vidste det ikke, da de skød. Det var en beslutning på et ufuldstændigt grundlag.

Og jeg har da i øvrigt ikke skrevet, at baggrunden ikke var i orden. Blot at det er et eksempel på, at man i væbnet konflikt nogen gange må træffe beslutninger, som ikke er baseret på fuldstændig viden - og som derfor nogle gange er gode beslutninger, andre gange er dårlige. Men du kan måske ikke læse så godt?

Skal du i øvrigt ikke snart finde dig et nyt parti, når nu LA heller ikke synes, de kan bruge dig til noget?

  • 8
  • 3

I forhold til MH-17 og PS752, forstår jeg ikke at man bliver ved med at flyve i områder med så meget konflikt. Da Isis, sad på store dele af Syrien og Irak, kunne man via Flight24 se, at der stadigt fløj masser af internationale fly i området. Vi bliver hver gang overrasket over, at de besidder bestemte våben eller at de ikke ved hvad de laver.

  • 4
  • 1

Undskyld min brug af "identificeret som tysk flåde." Jeg skulle naturligvis have skrevet "identificeret som fjentlig flåde under angreb på Norge." Men ærlig talt, er det ikke ret ligegyldigt for situationen og denne artikeltråds emne ?

Niende april 1940 var der jo kun eet andet land der overhovedet kunne forekomme som angriber af Norge ind igennem Oslofjorden. Sovjetrusland havde jo nok valgt Kirkenæs.

  • 5
  • 7

Men ærlig talt, er det ikke ret ligegyldigt for situationen og denne artikeltråds emne ?

Nej, tvært imod! Det er jo den samme situation, den iranske missilkommandør var i. Skyde eller ikke skyde, når man ikke er helt sikker på, hvad der foregår. I begge tilfælde valgte kommandanterne at skyde. Det var én rigtig og én forkert beslutning.

Men det kunne jo i princippet have været et engelsk eller andet skib, der forsøgt at skjule sig for den tyske flåde i Oslofjorden.

Den gang var der langt større usikkerheder. Et engelsk fly bombede Esbjerg i 1939 - før Danmark blev besat - fordi navigatøren troede, de var over Kiel. En død og seks sårede. I september 1939 nedskød tre engelske spitfires to engelske hurricanes. Den 10. maj 1940 bombede Luftwaffe den tyske by Freiburg, som de troede var Dijon. 57 tyskere dræbt på tysk grund af tyske bomber. I april 1945 bombede Royal Air Force ved en fejl den franske skole i København. Under Falklandskrigen i 1982 nedskød Argentina to af deres egne fly. I 2019 nedskød Indien en indisk helikopter, som de troede var pakistansk.

Listen over fatale militære fejl begået på grund af ufuldstændig viden og manglende tid til verifikation er alenlang. Så at en missilkommandør i Iran vælger at skyde på et uidentificeret mål, er ikke spor overranskende. Det vil ske igen og igen - det er indbygget i væbnet konflikt og krig, hvor der lynhurtigt skal tages beslutninger.

I øvrigt: Hvis du ikke synes, det er vigtigt, hvorfor i alverden fremsatte du så dine postfaktuelle påstande?

  • 9
  • 1

Jamen: Den norske officer var netop IKKE i tvivl om at det var fjentlige krigsskibe der angreb Norge, og så skød han som han havde til opgave. Og begrebet "friendlig fire" forekommer i alle krige, og har ikke noget med trådens emne at gøre. Iranerne konstruerer jo nu blot endnu en søgt forklaring på deres aggressive adfærd.

  • 6
  • 8

Den norske officer var netop IKKE i tvivl om at det var fjentlige krigsskibe der angreb Norge

De piloter, der bombede den franske skole, var heller ikke i tvivl om, at de bombede målet. Jeg tror heller ikke, den iranske missilkommandør var i tvivl om, at Iran blev udsat for et missilangreb.

Birger Eriksen antog , at det var et angreb. Men han vidste det ikke. Det var en formodning, og den var rigtig, men stadig kun en formodning.

Historien er fyldt med mennesker, der ikke var i tvivl, men som alligevel tog fejl.

Der er godt nok stor forskel på at at have dokumentation og på at formode noget. Men åbenbart ikke for dig.

  • 10
  • 3

Alle Dine sammenligninger halter noget, al den stund at de forudgående hændelser før affyringerne/bombningerne o.s.v. er noget forskellige.

Iranerne havde selv først iværksat et angreb på et naboland (uden ridderlig krigserklæring !) og dettes allierede i samme land, og var nu nervøse for reprisalier, hvilket Du mener skulle undskylde deres nedskydning af et civilt fly der fløj anordningsmæssigt over venligtsindet land.

Iran har selv bevidst fremprovokeret hele situationen med deres væbnede aggression, og må derfor naturligvis også påtage sig hele ansvaret for de deraf efterfølgende fejl uden nogle formildende omstændigheder. Uanset hvilken 3.klasses søforklaring de så ender med.

  • 4
  • 11

hvilket Du mener skulle undskylde deres nedskydning

Hvis du havde forstået noget som helst af det, Jan Nielsen har skrevet, ville du ikke bruge ordet "undskylde".

Han skriver ikke om, hvad der kan undskylde den slags hændelser. Han skriver om, hvilke beslutningsmekanismer, der fører til, at hændelserne finder sted, uanset om de er undskyldelige eller ej. Det er noget helt andet.

  • 13
  • 1

Ingen i Norge undskyldte at det norske forsvar 9.april 1940 skød det tyske krigsskib Blücher i sænk i Oslofjorden, og ingen i Norge prøvede at kalde andet end legitimt norsk forsvar, udført af det norske forsvar, i en situation hvor Norge var under angreb af netop Tyskland.

Så stop nu det der pjat med at bruge den norske hændelse som undskyldning for den Iranske nedskydning af et civilt passagerfly. Dette passagerfly var jo IKKE i færd med at angribe Iran !

  • 2
  • 9

Du kan vitterligt ikke forstå hvad det er Jan Nielsen o.a skriver længere oppe?!

+3 0

Nej, det tror jeg faktisk ikke, han kan. At dømme efter både dette og mange andre dybt tåbelige indlæg, må konklusionen simpelthen være, at Bertel Johansen er ganske småt begavet. Det er nok også derfor, at diverse politiske partier på både venstre- og højrefløjen ekskluderer ham hurtigere, end han kan melde sig ind et andet sted. Beklager, kære Bertel, men det er en kendsgerning, at du ikke kan forstå et ganske enkelt budskab, og at du er islamofob.

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten