Iran afsløret i foto-svindel efter mislykket missil-affyring

Det vakte bekymring i Tel Aviv og Washington, da det tirsdag tilsyneladende viste sig, at iranerne er i stand til at sende et missil 2.000 kilometer væk bærende på et ton sprængstof.

Men denne påstand bliver der nu sået tvivl om, fordi forskellige billeder af den iranske missilaffyring rejser mistanke om manipulation.

Torsdag bragte den iranske avis Jamejam et foto på sin hjemmeside, der viser tre missiler stige til vejs, mens et fjerde bliver stående på affyringsrampen.

Fire rakketer stiger nydeligt til vejrs. Billede udsendt af Revolutionsgardens medie. Sapha News. Foto: Sapha News Illustration: Sapha News
Billede AFP opsporede fra den iranske avis Jamejam. Var det i virkeligheden kun tre raketter iranerne fik sendt afsted? Foto: Jamejam/AFP Illustration: Jamejam/AFP

Samme dag viste Irans Republikanske Gardes nyhedsbureau, Sepah News, på sin hjemmeside et lignende foto. Her er den mobile affyringsrampe dog erstattet af et fjerde missil på vej op i en sky af røg, der bærer en slående lighed med en røgsky fra en af de andre raketter.

»Det ser i sandhed ud til, at iranerne har pillet ved billedet for at dække over, hvad der åbenbart var en mislykket affyring af et af missilerne,« siger forsvarsekspert Mark Fitzpatrick fra det britiske International Institute for Strategic Studies.

Hans udtalelse falder til det franske nyhedsbureau AFP, som har bragt foto-svindlen frem og fundet adskillige kilder, der påpeger manipulationen.

»Der er pillet ved det billede. Alle missilerne har samme størrelse på billedet, selvom afstanden til kameraet er forskellig,« siger Gerard Issert, der er fototekniker ved Granon - et af Frankrigs største fotolaboratorier.

Mark Fitzpatrick kalder iranerne dumme.

»Det er ironisk, at iranerne skyder missilerne af sted for at demonstrere magt, men ender med at demonstrere dumhed,« siger han til AFP.

Missil kan ikke flyve så langt

Den statslige iranske tv-station Al-Alam hævdede onsdag, at der blandt de ni affyrede missiler var et såkaldt Shahab-3-missil, der ifølge iranerne er i stand til at bære et konventionelt sprænghoved på et ton 2.000 kilometer væk. Men Mark Fitzpatrick tvivler stærkt på, at det overhovedet er muligt.

»Det er højst usandsynligt. Sahab-3 har normalt en rækkevidde på 1.300 kilometer, som godt kan forbedres til 2.000 kilometer, men ikke med et sprænghoved på et ton. Det kræver et meget lettere sprænghoved,« siger englænderen.

Sahab-3 missilet er også rygraden i Irans ambitioner om at blive rumfartsnation.

Selv om den amerikanske udenrigsminister Condoleza Rice efter missilaffyringerne onsdag sagde, at USA altid vil forsvare amerikanske interesser og landets allierede i regionen, fortsatte iranerne med flere missil-test torsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Manipulation med medier er en fuldt legal militær profession. Fortilfælde er mangfoldige og berømte:

  • Kuwait fik et reklamebureau til at lyve for hele verden, så USA vendte på en tallerken. USA havde lovet Saddam Hussein, at han gerne måtte besætte Kuwait, en erstatning fra USA fordi USA havde svigtet ham groft, men USA ombestemte sig, fordi medier var fyldte med hårrejsende historier om forbrydelser begået af irakiske styrker i Kuwait, og dette førte til Golfkrig nr. 1, som reddede Kuwait, og altså virkede reklamebureauets kampagne.

  • Da USA angreb Irak i krig nr. 1, var de vestlige medier pumpet fyldt med løgne, som forvrængede billedet for Iraks militære ledelse, som førte til, at det amerikanske angreb kom fra en uventet retning.

  • Nazityskland påstod i 1930'erne, at Tyskland havde opnået »jævnbyrdighed i luften«, og denne løgn førte til, at Storbritannien og Frankrig ikke turde standse Hitler, hvad de ellers let kunne have gjort på dette tidlige tidspunkt. I Tyskland havde man kun ganske få jagerfly, til gengæld tog man billeder, og ommalede flyene, og tog billeder, og flyttede dem omkring til forskellige flyveplader, udklædte mekanikere som piloter, og tog billeder, og det virkede.

Løgne i medier kan være dobbelte. Måske laver man et bedrag i et billede, for at blive afsløret med vilje, for siden at ramme en fjende med voldsom overraskelse. Eller, hvis man bliver afsløret, er man blot inkompetent til at lyve. Døm selv.

  • 0
  • 0

Det skrive mindske CO2 udslip fra Biler. Hvorledes skulle det overhovedet være muligt STYRE hvilke Kul atomer der forbinder sig med hvilke Ilt atomer i en Forbrændingsmotor. Det tror jeg (heller) ikke på.

  • 0
  • 0

Interessant stof, Carsten. Har du nogle links til hvor man kan læse mere om dette?

  • dét var en beundringsværdigt konstruktiv (og positiv!) kommentar/forespørgsel! :))
  • 0
  • 0

Nu har det nok ikke den store sikkerhedspolitiske betydning, om et enkelt missil har startproblemer eller ej. Alligevel er sagen interessant og kommer kun frem, fordi der heldigvis stadig er vågne mediefolk derude. I dette tilfælde har både Iran og dets modstandere en interesse i at overdrive de iranske raketters slagstyrke. Iran i håbet om at kunne virke mest muligt afskrækkende, USA og allierede for at kunne styrke vores opfattelse af, at Iran er en trussel mod verdensfreden. Iran er jo nu den sidste fjende i verden, som skal retfærdiggøre et militærbudget på 623 milliarder dollar - alene i USA i år - herunder et missilskjold. Det er skæbnens ironi, at perserne, som ikke har nogen interesse i at angribe andres territorium, endsige begå kollektivt selvmord ved at anvende atomvåben, er nødt til at bidrage til deres eget dårlige rygte.

  • 0
  • 0

Har du nogle links til hvor man kan læse mere om dette?

En bog værd at læse: »Military intelligence blunders«, af colonel John Hughes-wilson. Om Falkland krigen, om Yom Kippur krigen, om Tet i Vietnam, om Perl Harbor, om Kuwait, om Dieppe, om Singapore. Dvs. om fejltagelser.

Og et mesterværk: »The most dangerous enemy, a history of the battle of Britain«, af Stephen Bungay. Dette er en fuldstændig gennemgang af begge siders krigsførsel, om alle detaljer, om hvad der var kendt og ukendt under slaget, og hvad man siden hen har efterforsket sig til. Så minutiøs, at det er vanskelig og omstændelig læsning, men det giver et indblik i, at vildledning før og under krig er alfa og omega.

Endnu et mesterværk: »The ultimate sniper. An advanced training manual for military & police snipers«, af major John L. Plaster. Mildt sagt, handler det om at vildlede og være fordækt.

Også uundværdig for forståelse: »Stalingrad«, af Anthony Beevor.

Samt, ikke mindst, som basisforudsætning for forståelse af politisk-militære overvejelser og alskens forvirring og fejltagelser: »The Second World War«, af Winston Chruchill. Denne bog er et sammendrag, så man slipper for at læse hans samlede værker. Jeg kan dog for en gangs skyld anbefale den danske oversættelse af hans samlede værker om Anden Verdenskrig, fordi han var en så berømt person, at man sikrede sig i Danmark, at oversætte hans værk korrekt. Vær opmærksom på, at alt hvad Churchill skriver, er et skønmaleri af hans egen rolle, meget af hvad han skriver er ikke retvisende, men, hvis man skeler til andre kilder også, giver hans fortælling et godt billede af, hvordan det er at være projektleder for en global krig på allieret side. Intet af hvad han skriver om, er forældet.

  • 0
  • 0

Hej Finn,

Den slags magtdemonstrationer fra styret i Tehran er først og fremmest rettet mod det iranske folk. De siger i virkeligheden: ”Se, vi er villige til at ofre jer alle sammen som gidsler i vores magtlege. Enten får vi legitimation fra vesten til fortsat at nedkæmpe jer og styre landet som vi vil eller går vi alle sammen til grunde”.

Behzad Fra Tehran

  • 0
  • 0

Manipulation med medier er en fuldt legal militær profession. Fortilfælde er mangfoldige og berømte:

  • Kuwait fik et reklamebureau til at lyve for hele verden, så USA vendte på en tallerken. USA havde lovet Saddam Hussein, at han gerne måtte besætte Kuwait, en erstatning fra USA fordi USA havde svigtet ham groft, ===KLIPPET===

Hej Jeg savner jo en vedtagelse i Kongressen: REPRÆSENTANTERNES HUS eller fra Senatet, der giver denne bemyndigelse - til nød en udtalelse fra Præsidenten.

  • 0
  • 0

fra Senatet, der giver denne bemyndigelse - til nød en udtalelse fra Præsidenten.

Tilladelsen til Saddam Hussein, blev givet af en kvindelig amerikansk ambassadør. Hun rådførte sig med sit bagland, og sagde til Saddam Hussein, at hvis han invaderede Kuwait, da ville USA ikke sige nej. Der var været dybdeborende journalistiske tv-udsendelser om dette, i USA, jeg husker ikke hvilke.

Siden skiftede USA mening, af indenrigspolitiske årsager i USA. For Saddam Hussein var det endnu en kniv i ryggen på ham. Han var en forbryder, men det var i stor grad USA der gjorde ham til en forbryder, lokkede ham til at gøre ting, som bragte ham i enorme vanskeligheder, som gjorde det nødvendigt for ham at slå hårdt ned på sine egne fjender, der søgte at udnytte hans svaghed, skabt af hans problemer. Hans regime kunne have været meget lykkeligere, dvs. for den irakiske befolkning, og min mening om hans død, da han blev hængt af USA, er at det var en forfærdelig farce, hans liv, og Iraks skæbne.

  • 0
  • 0

Tilladelsen til Saddam Hussein, blev givet af en kvindelig amerikansk ambassadør. Hun rådførte sig med sit bagland, og sagde til Saddam Hussein, at hvis han invaderede Kuwait, da ville USA ikke sige nej.

  • vist en noget vidtløftig udlægning! Wikipedia skriver bla.:

Some have interpreted portions of these statements, particularly the language "We have no opinion on the Arab-Arab conflicts, like your border disagreement with Kuwait", as signaling an American "green light" for the invasion. Although the US State Department did not confirm (or deny) the authenticity of these transcripts, US sources say that it handled everything “by the book” (in accordance with the US' official neutrality on the Iraq-Kuwait issue) and had not signaled to Saddam Hussein any approval for defying the Arab League’s Jeddah crisis squad, which had conducted the negotiations. Many believe that Saddam Hussein may have been influenced by the perception that the US was not interested in the issue, (as they had not minded when he ordered the invasion of Iran) for which the Glaspie transcript is merely an example, and that he may have felt so in part because of U.S. support for the reunification of Germany, another act that he considered to be nothing more than the nullification of an artificial, internal border. Others, such as Kenneth Pollack, believe he had no such illusion, or that he simply underestimated the extent of a US response.

  • 0
  • 0
  • vist en noget vidtløftig udlægning!

Hvad jeg skrev, er sådan cirka hvad hun fortalte i fjernsyn til en journalist, om sit møde med Saddam Hussein. Hendes møde medførte siden så megen ballade, i USA, og internationalt, at der er sket mange efterrationaliseringer, gjort af hende og af andre, på skrift og i taler. Med sikkerhed fik hun lodrette ordrer om hvad at sige, sidenhen.

Hvad der er sandt og falsk, helt præcist, om hendes samtale med Saddam Hussein, ville være godt at vide. Var hun inkompetent, for eksempel, i sit arbejde? Spurgte Saddam Hussein måske på en måde, som hun misforstod, på grund af kulturforskelle? Saddam Huessin havde en god sag, fra sin synsvinkel, at han havde ruineret Irak, fordi USA havde lokket ham til at gå i krig imod Iran, en krig som han ikke kunne vinde, fordi USA samtidig i hemmelighed forærede våben til Iran, fordi USA var så uheldig at Iran tog sig nogle amerikanske gidsler. Hans land, Irak, blev ødelagt og bankerot af denne grund, han behøvede penge til at redde Irak, og Kuwait havde disse, i form af oliekilder, i hans øjne nogle forkælede ganske få mennesker som havde alt for mange penge. Ret til disse, havde han ikke, men han var defakto den lokale magt i dette område, akkurat som når skattevæsen opkræver penge i Haderslev, for eksempel.

Det er et generelt indtryk af ham, at han spurgte USA, om ikke nok at det var i orden af han tog fra Kuwait, fordi han trods alt var Kuwaits garant for sikkerhed imod Iran. Så vidt som man ved, havde han kun intensioner om at lade sine tropper opføre sig godt i Kuwait, fordi han vidste at dette var vigtigt af hensyn til verdens mening. Men, kuwaiterne var kloge, sørgede for at opdigte en masse falske videoer, og så rullede verdens vrede. Kuwait blev hurtigt afsløret, men da havde mediebølgen rullet og krigen var allerede på vej.

  • 0
  • 0

Saddam Huessin havde en god sag, fra sin synsvinkel, at han havde ruineret Irak, fordi USA havde lokket ham til at gå i krig imod Iran, en krig som han ikke kunne vinde, fordi USA samtidig i hemmelighed forærede våben til Iran, fordi USA var så uheldig at Iran tog sig nogle amerikanske gidsler

  • NU bli'r din kronologi en anelse kompliceret!: Gidseltagningen fandt sted 4. november 1979, krigen begyndte i september 1980 - USA var altså 'uheldig' 11 måneder FØR, de 'lokkede' Saddam! Syn's du i grunden selv, dén forklaring forekommer helt rimelig? :)
  • 0
  • 0

[quote]- vist en noget vidtløftig udlægning!

Men, kuwaiterne var kloge, sørgede for at opdigte en masse falske videoer, og så rullede verdens vrede. Kuwait blev hurtigt afsløret, men da havde mediebølgen rullet og krigen var allerede på vej. [/quote]

Du har naturligvis bevis for dette, men kan du ikke lige poste nogle pålidelige links til dem ?

M

  • 0
  • 0

Gidseltagningen fandt sted 4. november 1979, krigen begyndte i september 1980 - USA var altså 'uheldig' 11 måneder FØR, de 'lokkede' Saddam!

Netop derfor, lokkede USA Saddam Hussein til at starte en krig imod Iran, fordi USA behøvede hjælp. På grund af denne kostbare tjeneste, ønskede Carter, den amerikanske præsident, bestemt ikke at svigte Saddam Hussein, og gjorde det heller ikke.

Det var Reagan, forinden at han blev præsident, der udførte bedraget. I al hemmelighed lavede han nogle ulovlige transaktioner, så han kunne give fjenden Iran våben, imod til gengæld, umiddelbart efter at han aflagde eden som præsident for USA, kunne fortælle til den amerikanske befolkning, at han havde skaffet gidslerne fri. En enorm indenrigs politisk triumf, fik han, at han havde kunnet gøre, hvad Carter ikke havde evnet.

At prisen var, at forråde USA's ven, Saddam Hussein og Irak, det land som udførte en krig for USA, vidste ingen dengang. Det blev siden til en enorm skandale, med skarpe undersøgelser, der truede med at rydde Reagan af banen, men, han havde en håndlanger, Oliver North, der løj foran dommere, og ødelagde dokumenter, før han blev fængslet.

http://en.wikipedia.org/wiki/Iran-Contra_A...

Hvad der reddede Reagan, var reelt kun at han var en særdeles god præsident for USA, respekteret for dette, og, i den kolde krig, generelt, var han tiltrængt, fordi han var en skruppelløs fast mand. Samtidig, desværre, lagde han kimen til USA's dårlige udenrigspolitik, kort sagt, et land som ingen andre lande kan stole på, efterhånden noget af et problem for os andre i den vestlige verden.

Det er i dette lys, forræderiet, at Iraks ulykker skal ses. Et offer, for amerikansk indenrigspolitik når den er værst.

  • 0
  • 0

Du har naturligvis bevis for dette, men kan du ikke lige poste nogle pålidelige links til dem ?

Jeg orker ikke at blive ved. Er I så unge, at I intet ved om disse konflikter baglæns i tiden? :-)

Så vidt som jeg husker, blev Kuwait afsløret, fordi det blandt andet var ambassadørens datter i USA (Kuwaits) der spillede en stakkels lille overfaldet pige. Så vidt jeg husker, var samtlige videoklip, som blev vist i dansk fjernsyn som ægte varer, rent fup, produceret af et reklamebureau. Så vidt jeg husker, cirka dengang, fik en smuk sydamerikansk skønhed, som var tv-journalist i DR, stor angst, fordi hun midt i tv-avis indså, at det var én stor løgn som hun var med til at fortælle om: at ingen, som hun interviewede, reelt vidste noget som helst. Hun afbrød øjeblikkelig. Det afholdt dog ikke alle andre fra at fortsætte med at våse, om golfkrigen, på trods af at alt hvad de fortalte om, kom fra reklamebureauer, betalt af Kuwait, og fra amerikanske militære myndigheder, som konsekvent fyldt alle medier med løgne. Begge kilder, havde retten på deres side, for det er tilladt at lyve når man vil beskytte sig selv. Men det har unægteligt gjort mange i Danmark forvirrede på et højere niveau.

  • 0
  • 0

Hejsa.

Jeg giver dig lidt ret - Ambassaøren har så vidt jeg husker sagt noget om at Irak "skal have deres plads i solen ".

Det betyder da ikke at man legitimerer vold - jeg har også ønsket mine medmennesker en egod dag uden at det giver dem "ret" til at plyndre banker for at få en ordentlig bil ;-)

men ja - vi skal være opmærksomme på hvad der sker i verden.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker, cirka dengang, fik en smuk sydamerikansk skønhed, som var tv-journalist i DR, stor angst, fordi hun midt i tv-avis indså, at det var én stor løgn som hun var med til at fortælle om: at ingen, som hun interviewede, reelt vidste noget som helst. Hun afbrød øjeblikkelig

  • ja, det var da en gribende beretning om en journalist (endda en 'smuk skønhed'!), der 'fik stor angst'! Jeg er bange for, du har lyttet for meget til 'Esmanns verden' o. lign.! :))
  • 0
  • 0

I al hemmelighed lavede han nogle ulovlige transaktioner, så han kunne give fjenden Iran våben, imod til gengæld, umiddelbart efter at han aflagde eden som præsident for USA, kunne fortælle til den amerikanske befolkning, at han havde skaffet gidslerne fri

  • tror du ikke selv, det er bare li...idt problematisk at gennemføre slige transaktioner, INDEN man har overtaget præsidentembedet, specielt mens dette stadig indehaves af ens slagne modstander?? Bortset fra det skete de første våbensalg til Iran i 1984, jf.: http://en.wikipedia.org/wiki/Iran-Contra_A...
  • 0
  • 0

problematisk at gennemføre slige transaktioner, INDEN man har overtaget præsidentembedet

Jo, det kræver forbrydermetoder. Derfor, netop, var det skandaløst, afsløring af en sammensværgelse i USA.

Sammenhængene, hvis du vil afkode dem og kun har Wikipedia, er vanskeligt. Men, glem fx ikke at læse om Reagan selv. Han ventede med at affyre sin overraskelse, indtil præcis det sekund hvor han blev præsident:

The Reagan Presidency began in a dramatic manner: as Reagan was giving his inaugural address, 52 U.S. hostages, held by Iran for 444 days were set free. http://en.wikipedia.org/wiki/Ronald_Reagan

Reagans påstand var netop da, at alene fordi han blev præsident, turde Iran ikke længere fastholde gidslerne, dvs. de respekterede ham så meget, dvs. de havde overhovedet ikke respekteret hans forgænger, Carter, der blev udstillet som en idiot.

Først længe efter, opdagede man virkeligheden, at Reagan havde ført udenrigspolitik og sikkerhedspolitik uden at være præsident, helt uden mandat, som normalt giver livsvarig fængsel som straf. Han var dog så stærk, at hans medskyldige valgte fængsel for hans skyld, fordi de var overbeviste om at han havde ret, at alt var gjort til fordel for USA, dvs. patriotisme. Som, snævert set, var sandheden, og som hos mange amerikanere blev forstået og godkendt, for, pyt være med et fjernt land ved navn Irak, når amerikanske gidsler, som var militære personer, kunne skaffes fri. Det var således slet ikke uforståeligt, at Reagan fik hjælp fra militære kredse.

Til gengæld har USA lige siden lidt under sin tabte troværdighed, at alle i verden ved, at hvad USA lover, meget hurtigt kan vise sig at blive til løgn, som giver uro i verden.

Om Reagans muligheder for at gøre fordækte ting, uden at være præsident: Jeg ved intet om dette, men han var trods alt guvernør i California, og dér ligger et af de vigtigste private militære selskaber med fingeren på knowhow: Hughes Aircraft Company. Da jeg besøgte selskabet for mange år siden derovre, et besøg arrangeret af Danmarks udenrigsministerium, for mig og mine medstuderende og vore lærere, havde vi en klokkeklar fornemmelse, at hvis nogen i USA, der ikke er præsident, ønsker at starte en krig hvor som helst i verden, af begrænset størrelse, da kan man gøre det, hvis dette selskab er enig. Dengang besøgte vi mange andre selskaber derovre, men kun hos dette ene selskab, havde vi en sådan fornemmelse. Dengang, da jeg besøgte selskabet, var der cirka 80.000 ansatte.

  • 0
  • 0

...den 1.1.1981 og Reagan underskriver Iran kontra direktivet 23. november 1981 - terrordirektivet

Det er snart 27 år siden, at den amerikanske præsident Ronald Reagan underskriver det top hemmelige 'National Security Decision Directive 17' med henblik på at skaffe penge til kampen mod Sandinisterne.

Direktivet giver efterretningstjenesten CIA fuldmagt til at rekruttere og på alle mulige måder understøtte Kontraerne i Nicaragua. Den økonomiske ramme var knap 150 millioner kroner, men det var ikke nok til at ændre udviklingen i Nicaragua?

Det der med før presindentiel virke tro jeg ikke på for dette her er rent Carter det der kommer her

The Algiers Accords of January 19, 1981, were brokered by the Algerian government between the USA and Iran to resolve the Iran hostage crisis that arose by the capture of American citizens in the American embassy in Tehran. By this accord the American citizens were set free.

Among its provisions it was stated:

The US would not intervene in Iranian internal affairs The US would remove a freeze on Iranian assets and trade sanctions on Iran Both countries would end litigation between their respective governments and citizens referring them to international arbitration, namely the Iran-United States Claims Tribunal. The US would ensure that US court decisions regarding the transfer of any property of the former Shah would be independent from "sovereign immunity principles" and would be enforced Iranian debts to US institutions would be paid The US chief negotiator was then-Deputy Secretary of State Warren Christopher.

Warren Minor Christopher (born October 27, 1925) is an American diplomat, lawyer, and public servant. During Bill Clinton's first term as President, Christopher served as the 63rd Secretary of State. He also served as Deputy Attorney General in the Lyndon Johnson administration, and as Deputy Secretary of State in the Jimmy Carter administration.

  • 0
  • 0

Først længe efter, opdagede man virkeligheden, at Reagan havde ført udenrigspolitik og sikkerhedspolitik uden at være præsident, helt uden mandat, som normalt giver livsvarig fængsel som straf.

  • hvad opdagede man helt konkret, og hvem er i denne sammenhæng 'man'? Dokumentation (incl. kronologi) for bizarre påstande forventes uopfordret vedlagt! :)

...havde vi en klokkeklar fornemmelse, at hvis nogen i USA, der ikke er præsident, ønsker at starte en krig hvor som helst i verden, af begrænset størrelse, da kan man gøre det, hvis dette selskab er enig

  • nå, havde 'vi' det?? Ja, SÅ må det vel stå til troende!? :))
  • 0
  • 0

In 1986, a scandal shook the administration stemming from the use of proceeds from covert arms sales to Iran to fund Contra insurgents in Nicaragua, which had been specifically outlawed by an act of Congress. http://en.wikipedia.org/wiki/Ronald_Reagan

Hvad der skete, og hvornår, og hvem gav ordrerne, er analyseret skarpt af mangfoldige hjerner i kongressen, og meget af hvad man mistænkte, blev aldrig bevist, for Reagan nægtede meget, og siden udtalte han sig anderledes, adskillige gange, og hans vigtigste støtter løj direkte og tog skraldet derfor.

Den A-B-C kabale, som man seriøst mistænker Reagan for at han begik, var cirka sådan:

A) »Jeg vil give Iran våben i hemmelighed, hvis vore amerikanske gidsler bliver frigivet. Dette på trods af at Iran er vor fjende, og at Irak er vor ven, og at Irak er i færd med at føre en krig som vi opfordrede Irak om at igangsætte.«

B) »Iran skal betale for disse våben. Pengene vil jeg i hemmelighed forære til visse styrker i Nicaragua. Dette på trods af at kongressen udtrykkeligt har forbudt at USA hjælper disse styrker.«

C) »Carter bliver til grin, fordi han ikke ved, at nogle af hans præsidentielle udenrigspolitiske tiltag bliver undergravet af mig og mine medsammensvorne: nogle af vore tiltag er i direkte modstrid med hans ønsker, og nogle af vore tiltag er i overensstemmelse med hans ønsker, men med midler som han ikke er enig i, eller som er forbudt af kongressen.«

Denne kabale er fra kortlægninger i diverse internationale politiske analyser, som jeg nu og da har set i fjernsyn, og som jeg har læst om, på kryds og tværs, og som indgår i moradset som sagen er, fordi intet er klart. Carters måde at føre udenrigspolitik, var der mange der var uenige i, der var en intern kamp i hans tid som præsident, imellem magtfulde fraktioner i USA. Gidselaffæren i Iran var et mareridt for ham. Reagan løste det, som med et slag med et sværd på en gordisk knude. I USA var fokus dengang især på Nicaragua, fordi almindelige amerikanere ikke vidste hvad Irak og Iran var for noget, mens Nicaragua ligger nær USA.

Om krigen: I Saddam Husseins krig imod Iran, fik han våben fra USA, og han fik militære efterretninger fra USA, satellitfotos af slagmarker, alle disse slags, og USA deltog direkte i krigen, i luften, i hemmelighed ganske vist, men USA fløj masser af missioner.

Det er i dette billede, at man skal forstå, at USA lige pludselig også hjalp fjenden Iran, i hemmelighed, som gjorde krigen til en krig, som Saddam Hussein ikke kunne vinde, en krig som han ikke selv havde opfundet, en krig som kostede den irakiske befolkning katastrofale tab, og en krig som han omtrent ikke evnede at vikle sig ud af. Det kørte Irak i sænk, og som den diktator som han var, hvis han skulle overleve, da behøvede han mange penge til at genopbygge landet med, og derfor gik han tiggergang i Mellemøsten, med hat i hånd, om at få støtte, og fik nej alle vegne, også i Kuwait. Derfor ønskede han at forlange hvad han ikke fik, fra Kuwait, fordi Kuwait ligger allernærmest Irak, og fordi Kuwait dengang ikke var et ægte land, snarere en lille ørken med oliekilder og nogle få meget rige indbyggere der aldrig var hjemme. Hvad han muligvis ikke indså, var at disse få mennesker til gengæld havde masser af muligheder for at manipulere med verdens medier, fordi de havde råd, dvs. skabe en opinion i verden så kraftigt at USA ville føre krig på deres vegne, et mesterstykke.

Men inden da, lige netop da, da han spurgte USA, om det var i orden at han tog Kuwait, er et af de interessante gåder. Havde USA så ondt i samvittigheden netop da, over for Irak, at man sagde til ham: »Hvis du gør, vi anbefaler det ikke, men vi siger ikke nej.« Eller var det en misforståelse?

Man skal i øvrigt lægge mærke til, hvilke mennesker der er involveret i hele forløbet, helt indtil i dag. Præsidenterne er blevet udskiftet undervejs, men nogle af rådgiverne i USA, er de selv sammen mennesker, som dengang, og har begået ulykkerne hele vejen igennem forløbet.

Og Saddam Hussein, som blev hængt: Man skal huske på, at før den tid, da USA bad ham om at udføre en krig, da var Irak et moderne og rigt land, hvor religion ikke var tvang, og hvor kvinder havde lige ret og ret til uddannelse, et diktatur, ganske vist, men en plan fremad. Dengang, også, havde han ikke begået sine forbrydelser endnu, fordi der var fred i hans land. Hans karriere som forbryder, begyndte da hans land kom i vanskeligheder, fordi hans modstandere ønskede sig ud af mareridtet, krigen, og som han valgte at slå ned, sine modstandere, for at bevare kontrollen over landet, og med et belæg, at han følte sig som garant for frie vestlige og moderne værdier i landet. Siden, hårdt presset, blev han tvunget til at involvere sig med religiøse kræfter, og blive mere og mere en ond despot, fordi magten forsvandt for ham, et fald ned i afgrunden, på grund af internationalt pres.

Den vestlige verden, som siden har forsøgt at gøre et bedre job end ham, i Irak, har forværret alt. Der er, uanset hvor vi ser, eller hvor langt tilbage i tiden som vi ser, intet at være stolte af.

  • 0
  • 0

Jeg vil give Iran våben i hemmelighed, hvis vore amerikanske gidsler bliver frigivet.

  • så var han meget langsom i aftrækket: Iflg. din egen tidligere henvisning fandt de første våbenoverførsler sted ~ TRE år EFTER, at Teheran-gidslerne var frigivet! :)

Den vestlige verden, som siden har forsøgt at gøre et bedre job end ham, i Irak, har forværret alt. Der er, uanset hvor vi ser, eller hvor langt tilbage i tiden som vi ser, intet at være stolte af.

  • og jeg må registrere: Flere og flere, mere og mere fantasifulde, røverhistorier - mindre og mindre DOKUMENTATION! :)
  • 0
  • 0

henvisning fandt de første våbenoverførsler sted ~ TRE år EFTER, at Teheran-gidslerne var frigivet!

Det er faktum, at jeg ikke har styr på detaljerne, i mit indtryk om hvad der foregik, men, hvem har? Ifølge Wikipedia, indgik penge til grupper i Nicaragua først nogle år senere i forbindelse med endnu flere våben til Iran, dvs. Nicaragua var muligvis ikke med i kabalen i første omgang, dette har jeg intet overblik over. Årsagen til at kongressen bliv splittertosset, var Nicaragua, fordi der var en udtrykkelig ordre om at man ikke ville støtte disse grupper. Forholdet til Irak og Iran, var man dengang omtrent ligeglad med i USA, fordi det var en fjern verden. Det er først meget senere, da man fandt på at ville vide om Saddam Husseins psykologi, at man indså, i USA, at man selv havde skabt mandens adfærd, og at man også selv havde skabt Irans billede af USA: farlig for såvel venner og fjender. Alt dette er meget vigtig viden, fordi det forklarer hvad der netop nu foregår, at Iran føler sig så hårdt presset at landet for tiden lover at udslette Israel, som før er hørt, som trusler, men hvor der nu risikerer at være realiteter bag, dvs. en katastrofe risikerer at ville ske. Hvornår begyndte alt dette? Det gjorde det, da USA forærede våben til Iran for blot nogle få gidslers skyld, en ren indenrigspolitisk propagandafidus i USA, og, i direkte modstrid med hvad USA påstod officielt, at USA aldrig forhandler med gidseltagere, og, i direkte modstrid med hvad en ven af USA da havde behov for, dvs. en advarsel, om hvad der kan ske, hvis man er en ven af USA. Er de nuværende ledere i Irak måske trygge ved at have USA som deres ven? Næppe.

Undersøgelsen af skandalen i USA, evnede ikke at bevise at Reagan personligt havde givet en ordre vedr. Nicaragua, men, da havde hans mænd makuleret alle dokumenter. Ingen af hans mænd blev i øvrigt straffet, i de senere retssager, alt flød ud i sandet, en fornemmelse i USA, at mange i vide kredse havde været enig i hvad der var gjort. Reagan fortalte selv, at han oprindeligt havde ønsket, at forhandlinger med Iran skulle være en samlet pakke med henblik på et mere positivt forhold i fremtiden, men, at forhandlingerne ifølge ham desværre forfaldt til kun at blive til våben for gidsler. Talte han sandhed? Kan være, men er det sandsynligt? Nej, for han havde sans for dramatisk optræden, det lå i hans psykologi at det passede ham særdeles godt, at kunne starte med i første sekund som præsident at affyre en god nyhed. Måske følte han ligefrem et behov, fordi fjender af ham kunne beskylde ham for at være kun en skuespiller, dvs. ingen god præsident, som retfærdigvis slet ikke var en dækkende betegnelse om ham.

Hvis man tager alt for pålydende, i de officielle kilder, så var det desuden Carters mænd der fik den første store portion gidsler løsladt, i de allersidste dage under hans præsidentembede, i forbindelse med samtaler via mellemmænd i Nordafrika, og denne løsladelse gik Iran med til uden at få betaling derfor. Man kan også sige, at det bare var et tilfælde, at det blev Reagan der på sin allerførste dag, mens han aflagde sin ed, kunne berette om at gidslerne netop var blevet frigivet. Tilfælde hænder jo.

Problemet er kun, med denne officielle udlægning, at Carter forgæves havde forsøgt at få gidslerne frigivet, uden håb om bedring, og, at en præsident, og dermed også ham, notorisk er meget svag i sine sidste uger og måneder som præsident, fordi alle skeler til hvad den fremtidige mand på posten ønsker gjort. Med alt hvad der fulgte, af Reagans bedrifter, giver det mening, mistankerne, om hvad der reelt sandsynligvis skete. Længere er min viden om alt dette ikke for tiden. At jeg nævner sagen, overhovedet, skyldes at jeg anser mistankerne for sandsynligvis at have noget på sig, fordi krydsforbindelser imellem alt hvad der er hændt, giver mening, når mistankerne indregnes.

  • 0
  • 0

Længere er min viden om alt dette ikke for tiden. At jeg nævner sagen, overhovedet, skyldes at jeg anser mistankerne for sandsynligvis at have noget på sig, fordi krydsforbindelser imellem alt hvad der er hændt, giver mening, når mistankerne indregnes.

  • tjaeh, tjoeh, så tror jeg bare, vi la'r den ligge dér!

Ligesom vi i sin tid gjorde her:

http://ing.dk/artikel/88027

, hvor du 15.05.2008 kl 21:01 skrev:

Du har ret, at jeg føler mig på tyndt grundlag, i min hukommelse. Internet hjælper mig ikke, for alt er som støvsuget for den slags informationer, om militære fejl.

efterfulgt 16.05.2008 kl 21:26 af:

Altså har jeg rod i tingene. Enten vendte han tilbage senere, eller jeg har forvekslet ham med en anden. At jeg helt har taget fejl, om F16, er en mulighed, som jeg ikke bryder mig om!

Om du 'helt tager fejl' eller ikke, kan jeg vanskeligt vide - men du synes ofte at ha' ganske svært ved at forelægge dokumentation for dine påstande! :)

  • 0
  • 0

...før end det bliver for indviklet. Carter bliver fremstillet som svagere end han var og Reagan tillægger du æren for noget, som bare er en følge af at den næste president gør den forriges arbejde færdigt.

Carter oplevedes som svag, men hvis man har fulgt med og hørt hans konklusioner på problematikken, så tegner billedet sig anderledes.

At Reagans administration så fandt en mulighed for, at opfylde nogle af Reagans ønsker, via Oliver Norths aktiviteter, med hensyn til Nicaragua, er det det Iran Kontra sagen drejede sig om.

At der, som i al politik, er bagt en masse rævekager, er en normal procedure, men at vi, der kun har fjerde eller femte rangs adgang til, at vurdere hvad der er sket, er nødt til at basere vor opfattelse af hvad der siges i retten, gennem jounalister kolporteringer af de efterfølgende retsager..... der havde watergate i erindring. Nixon måtte gå af . Reagan blev siddende!

  • 0
  • 0

Reagan blev siddende!

  • og genvalgt! Desuden er det ham, vi især kan huske for Reykavik-mødet i 1986, der reelt indvarslede afslutningen af den kolde krig - på en for Vesten overordentligt favorabel vis! :)
  • 0
  • 0

men du synes ofte at ha' ganske svært ved at forelægge dokumentation for dine påstande!

Sandt. Jeg lever heldigvis ikke af dette emne, derfor. :-) Jeg søger at beskæftige min hjerne, ved at analysere på hvad der muligvis foregår og har hændt, og især hvorfor, og det er altid baseret på gæt om menneskers motiver og muligheder, givet omstændigheder, og en skepsis til hvad der officielt bliver påstået. Altså en slags øvelser, indtil bedre fakta bliver frigivet fra arkiver.

Et eksempel: Hvis man vil vide, om man er i risiko for at blive angrebet af et fjendtligt land, da kan man ikke læse om det i fjendens aviser, eller via Internet i Wikipedia, eller vide noget med sikkerhed. Man har kun én mulighed, at søge at regne på lederes psykologi og ønsker, og visse hårde facts, de få som man måske evner at fremskaffe, for eksempel:

  • Hvor er fjendens jagerfly netop nu?
  • Er der tegn på at ammunition bliver fremfundet?
  • Har fjendens jagerpiloter sædvanligt fri i denne weekend?
  • Hvad foretager fjendens ambassade i vor hovedstad sig netop nu?

I Israel, for tiden, sidder der mange analytikere, der uafbrudt vurderer sådanne faktorer, for at vide, gætte sig til, hvad der kan risikere at blive Irans reaktioner i nærmeste fremtid. Analyser, som rækker langt tilbage i historien, for at forstå, hvordan iranerne tænker.

  • 0
  • 0

Jeg søger at beskæftige min hjerne, ved at analysere på hvad der muligvis foregår og har hændt, og især hvorfor, og det er altid baseret på gæt om menneskers motiver og muligheder, givet omstændigheder, og en skepsis til hvad der officielt bliver påstået

  • ja, sådan går vi sikkert alle rundt og bearbejder individuelt de oplysninger og forlydender, vi har modtaget. Men når vi så udveksler dem med omverdenen, synes jeg det kan være en ganske nyttigt at sondre mellem (dokumentérbare) 'kendsgerninger' og (løse(re)) 'spekulationer'. En sådan afgrænsning kan i hvert tilfælde spare os for en masse 'pindehuggeri frem og tilbage', som vi just i aften har brugt/spildt en del tid på! :)
  • 0
  • 0

Man skal ikke tro, man skal danne sig sin mening, ved at vurdere på alle kilder, og ved at vurdere aktørers behov og adfærd. Giver en teori mening, ud fra alle vinkler? Hvad mener andre? Er disse andre tilbøjelige i deres mening, dvs. fjender eller venner, for eller imod hvad der mistænkes og som der ikke er beviser for?

I dette tilfælde er der klare indicier for noget, men kun for en lille delmængde.

Der er klarhed om, at Reagans team, da han deltog i konkurrencen om at blive USA's næste præsident, interesserede sig for gidlerne i Iran, fordi hans team med rette kunne frygte, at Carter pludselig ville annoncere at han havde reddet gidslerne, en positiv historie i et opportunt øjeblik der ville kunne sikre Carter et genvalg. Mere, end en sådan interesse, i Reagans team, er ikke bevist.

Hvad er der mere kendt? Man ved, at hans team senere solgte våben til Iran, og man ved, at hans team var villig til at bryde love, at give ulovlige penge til grupper i Nicaragua. Man ved også, at hans team ødelagde dokumenter der absolut ikke måtte ødelægges, og at hans team løj over for dommere. Kort sagt: De var forbrydere. Ikke dermed sagt at Reagan var, for dette blev ikke bevist.

Tanken er dermed, mistanken: Når vi ved dette, om disse hjælperes mangel på moral, hvad betyder dette for vor opfattelse af dem, hvad de måske har kunnet finde på at gøre, i fortiden, som team?

Se, dette er et rigtigt godt spørgsmål. For ved at forfølge denne tråd, baglæns i tiden, da dukker der nogle seriøse mistanker op, som giver mening.

I noten, som jeg fandt i Wikipedia, er der argumenter for og imod, om der foregik noget, dvs. om Reagans team i hemmelighed modarbejdede præsident Carters forsøg på at frigive gidslerne. Det er sådan viden, om kildekritik, for og imod, som jeg sammenligner med alt andet som jeg ved om historiens gang, dengang, og som gør, at jeg er tilbøjelig til at mene, at konspirationsteorien er sand i et eller andet omfang. Længere er min historie ikke, jeg gør kun opmærksom på, at denne teori er relevant, i den sump som situationen i Mellemøsten er, for tiden. Den er nødvendig at tage med i betragtninger, hvis man ønsker at vurdere Irans adfærd. Hvis teorien er sand, da ved Iran det, og hvis, da vil Iran ikke stole spor på hvad USA påstår at love, nogensinde, dvs. en konflikt der i så fald kun kan løses med krig.

  • 0
  • 0

En interessant afslutning på en søndag i Tivoli med et pragtfuldt vejr - i den sammenhæng lyser

Sandt. Jeg lever heldigvis ikke af dette emne, derfor.

op.

Hans Henrik Hansen frembringer desuden den tidligere tråd http://ing.dk/artikel/88027. Her kommer jeg jo i tanke om, at vi da vist aldrig fik afklaret navnet på filmhelten der spillede hovedrollen i den refererede film - den der film med de romantisk fladmaste rør...

Må jeg foreslå kandidater som John Wayne, Foster Brooks, Mel Gibson og Rock Hudson?

Det er faktum, at jeg ikke har styr på detaljerne, i mit indtryk om hvad der foregik, men, hvem har?

Jeg vil samtidig (igen) foreslå, at man begrænser sig til viden der faktuelt besiddes, frem for spekulationer baseret på viden man tror man har - lakmustesten for faktuel viden er iøvrigt, at man har styr på detaljerne.

Bjørn

  • 0
  • 0

Jeg vil samtidig (igen) foreslå, at man begrænser sig til viden der faktuelt besiddes,

Et dårligt råd, for, hvis man ønsker sig dette, hører man hjemme i undervisningssektoren eller i produktionsafdelinger, ikke i forskning eller i produktudvikling, og heller ikke i ledelsesmæssige analyseafdelinger, eller i ledelse, eller i historisk forskning. Man løber ingen risiko, når man begrænser til kun at anvende faktuel viden. Det er til gengæld en meget stor styrke, i visse funktioner i livet, at holde sig til faste fakta, fx hvis man analyser om en bro er sikker eller ej. Til gengæld er det slet ikke alle opgaver i livet der lader sig løse kun med fakta. På engelsk taler man om "krigståge", og dette fænomen gælder også i alle aspekter af analyse af politik, og i analyse af konkurrence imellem virksomheder, og i analyse af fremmede militære magter. Hvorfor? Fordi alle kilder inden for disse områder har behov for at lyve.

Faktuel viden, dermed, findes ikke i fx historisk forskning, fordi man ikke kan stole på individuelle kilder, kun på et spind af mange kilder, om disse giver mening, når man krydser dem. Selv da er der usikkerhed, som betyder at man også behøver at vurdere psykologien i mennesker, for måske at kunne få øje på, hvad der foregår. Jeg har ovenfor i tråden søgt at forklare, om hvordan jeg anser en historie for at være skruet sammen, hvorfor, og indtil nu har jeg kun fået et svar fra skolelærerne: »Står dette at læse i et leksikon? Nej, jamen så vil vi ikke lytte.«

Angående kilder: Fordi man baserer sig på et meget stort antal kilder, i historisk forskning, fordi dette er nødvendigt, fordi kun et spind af mange kilder kan fjerne megen løgn, da bør det ikke undre, om nogle af disse mange indtryk er vanskelige at fremfinde igen, når et behov opdukker, dvs. hvorfra et specifikt indtryk stammer, og om indtrykket var rigtigt. Jeg har fx ikke noget arkiv over fagudsendelser fra »Sixty Minutes« eller lignende kvalitetsanalyser, hvoraf jeg har set mange i gennem tiden, og som indgår i min viden og i mine indtryk om verden, blot ét eksempel på en kilde som er vanskelig at referere til, i en almindelig debat som denne her, via Internet. Man kan spørge: »Hvis en specifik kilde ikke er let at finde, var kilden så en gammel fiktionsfilm, eller en skønlitterær bog?« Det er da muligt. Det kan også være, at man uden at vide det, refererer til et fotografi i et værk af Winston Churchill, fordi den slags værker er fyldte med små detaljer, og fylder i tusindevis af sider, og som indgår imellem tusinder af andre indtryk, som man har af verden.

Hvornår er der grund til bekymring, hvis man baserer sig på ubevist viden? Det er der, når man anvender teorier der ikke giver mening og som samtidig ikke er sandsynlige. Selv da kan en teori være sand, men vil være farlig at basere sig på.

  • 0
  • 0

Et fjernt og støvet sted havde England garanteret Kuwait komme til hjælp i tilfælde af "Overfald fra fremmed sted eller fremmed magt". Lidt i stil med England erklærede Tyskland Krig ____ i forbindelse med en pagt mellem POLEN og England Før 1939.

  • 0
  • 0

...ikke i forskning eller i produktudvikling, og heller ikke i ledelsesmæssige analyseafdelinger, eller i ledelse, eller i historisk forskning.

Lad mig lige få det på det rene: Altså, forskning forholder sig ikke til faktuel viden, produktudvikling lukker øjnene for ubehagelige detaljer, ledelse er ligeglad med virkeligheden og historisk forskning opfinder sin egen virkelighed.

Right!

Tillad mig at citere et udsagn fra en helt anden tråd:

Konspirationsteorier kan være fascinerende og ihvertfald underholdende, men mere interessant ville det være at studere den type mennesker, der ikke kan leve uden. Næppe en opgave for Ingeniøren, der iøvrigt var et meget seriøst og ofte citeret medie, da det hed Ingeniørens Ugeblad og kun henvendte sig til ingeniører.

Lad mig hertil føje, at der sikkert findes mere relevante fora (end ing.dk) at lufte disse underholdende spekulationer i.

Bjørn

  • 0
  • 0

Lad mig lige få det på det rene: Altså, forskning forholder sig ikke til faktuel viden, produktudvikling lukker øjnene for ubehagelige detaljer, ledelse er ligeglad med virkeligheden og historisk forskning opfinder sin egen virkelighed.

Er dette skrevet af en ingeniør??

Forskning og udvikling forudsætter kreativitet, som er forestillingsevne. Man skal kunne forestille sig noget, og så, når man har skabt noget, kald det fx en model, da, først, er det tid at anvende fakta, om en kreation er bæredygtig. I den indledende fase tager man nul hensyn til fakta, i den efterfølgende fase handler det kun om fakta. Nu og da, for at nå frem til sit resultat, er man nødt til at antage at nogle fakta, som man mener at kende til som sande, er falske, for at kunne foretage en beregning. Hvis det beregnede resultat dernæst giver stor mening, da kan det føre til, at man bør mistænke de kendte fakta for at være falske. Sådan arbejder fx en detektiv.

Ledelse forudsætter også kreativitet, og af en særlig art deraf. I ledelse skal man, ud over at kunne forestille sig noget, kunne gøre det i en fart, fordi der aldrig er tid nok til at beslutte sig på et tilstrækkeligt grundlag. Hvis man tøver for længe, får man bank af en konkurrent, ganske enkelt. Dette gælder i særdeleshed i krig. Endda, nu og da, er det i ledelse klogere at gøre noget fuldstændigt tilfældigt, end intet at gøre. Er dette uvidenskabeligt? Nej, for der undervises i sådant i akademier og i universiteter i hele verden.

Arbejdsmetoder, der slavisk nøjes med kun at anvende kendte fakta, er begrænsende metoder, med én særlig fordel, at de ofte er meget sikre. Til gengæld er de statisk af natur, i modsætning til dynamiske, og det betyder at risikoen kan blive enorm, fordi statiske metoder kan hænde ikke at nå i mål, før verden imens har forandret sig. Lige netop dette fænomen er ofte årsagen til, at projekter bliver kasseret eller giver katastrofer i form af tab.

Det er med sådanne pointer, at »hypoteser«, og »teorier«, og »mishandling af sandheder« bør respekteres, fordi sådanne er metoder der kan medføre brugbare resultater. Kan. Som altid, med værktøjer, gælder det om at anvende rigtige værktøjer til rigtige opgaver.

  • 0
  • 0

...mellem forsøg og virkelighed i teknikkens verden.

Hvis man ikke har impiriske fortilfælde eller standarder omhandlende samme i den tekniske verden, så laver man et forsøg for at verificere hvad man siger ja til og hvad man siger nej til.

Teknikeren, ingeniøren og håndværkere er modvægte til designere, arkitekter og politikere (og andre drømmere). Sammen er deres opgave er at frembringe ting der fysisk er mulige at frembringe indenfor og med de for tiden kendte tekniske muligheder.

Det giver fra teknikerside en meget konservativ indgangvinkel til alle problemer.....som er nødvendig for at fly ikke styrter ned .Tog kører af sporet. Broer og huse styrter sammen o.s.v.

I den verden er to plus to, fire og ikke fire en halv eller tre komma ni.

Jeg og Henrik har derfor svært ved at forstå, at et hændelsesforløb der ikke kan måles og vejes, skal være så interessant her på dette sted, i stedet for at blive foldet ud på et historisk elller hvor det er nemmere et anti amerikansk forum.

  • 0
  • 0

Jeg og Henrik har derfor svært ved at forstå, at et hændelsesforløb der ikke kan måles og vejes, skal være så interessant...

  • påstande, der fremlægges som objektive kendsgerninger, bør som minimum kunne dokumenteres, helst via flere uhildede og indbyrdes uafhængige kilder. Ellers må de fremlægges som personlige, subjektive holdninger/vurderinger.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten