Irakiske ingeniører: Svært at acceptere ingeniørmangel, når man ikke kan få job

Deres baggrunde og motiver for at arbejde som ingeniører i Danmark er vidt forskellige, men bedrøvelsen og indignationen deler de. En bedrøvelse over at sidde fast i et klient-system og være afhængig af andre for at få penge. En indignation over at de ikke kan være med til at løse den voksende ingeniørmangel, når nu de har kvalifikationerne og lysten.

Lad os kalde dem A.K. og Yaser. Forkortelser, de foretrækker af sikkerhedshensyn. Sammen med 98 andre irakere kom de til Danmark under regeringens beskyttelse i sommeren 2007. Det skete efter en sikkerhedsvurdering, idet nogle militser og oprørsgrupper anser alle, som har samarbejdet med internationale styrker eller selskaber, som en del af besættelsesmagten.

I dag, et år senere, har 1 ud af de 13 irakere med ingeniørbaggrund fået en praktikplads hos Grundfoss. De resterende står stadig uden arbejde.

»Jeg er taknemmelig for, at den danske regering gav os beskyttelse. Men det er ikke en integreret beskyttelse. Jeg mener, vi blev stillet i udsigt af både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, at vi kunne få job i Danmark. Et job hos Forsvaret var derfor, det første jeg søgte i Danmark. Det kom som en overraskelse, at de sagde nej,« siger A.K.

»Det er svært at acceptere, at der er ingeniørmangel, men at man ikke kan bestille noget. Især når man har været vant til at arbejde 14 timer om dagen i Irak. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor alle mine ingeniørvenner som samarbejdede med amerikanerne, uden problemer har kunnet få arbejde i private firmaer i USA. Mange af dem fik også anbefalinger fra den amerikanske regering som en kvalificeret og loyal arbejdskraft. Det har vi ikke fået,« siger Yaser.

A.K. er 38 år og blev civilingeniør fra det tekniske universitet i Basra 1997. Herefter arbejdede han otte år i Jordan som leder af forskellige byggeprojekter, før han vendte hjem til Irak for at hjælpe med til genopbygningen efter de allieredes invasion i 2003. Arbejdet involverede samarbejde med internationale organisationer om asfaltering og byggeri af skoler og hospitaler. Herigennem kom han i kontakt med den danske bataljon, som han assisterede i tilfælde af, at de fik brug for tolkearbejde. Han lever i Danmark sammen med sin irakiske kone.

Yaser er 26 år og blev kemiingeniør fra det tekniske universitet i Bagdad i 2005. Sideløbende med studiet har han været kvalitetskonsulent af materialer til byggeprojekter og rådgiver i irakiske virksomheder, der fik opgaver af den amerikanske hær. Siden har han arbejdet som teknisk og kemisk ingeniør i internationale virksomheder og fra 2006 som teknisk rådgiver, administrativ medarbejder og tolk for den danske ambassade i Irak. Han kom alene til Danmark.

»Jeg har sendt over 40 ansøgninger til ingeniørstillinger og står i flere databaser. Nogle af afslagene var høflige, andre var ikke. De fleste siger nej med henvisning til, at jeg ikke kan tale dansk og derfor ikke vil kunne fungere på lige fod med danske kolleger med samme erfaring og kvalifikationer. Det er bare mærkværdigt, når nu jeg kender nogle i virksomhederne, som ikke taler dansk, og jeg kan se, at der er masser af udlændinge de steder, som kun kan tale engelsk,« siger A.K.

»Jeg har sendt omkring 14 ansøgninger. Stort set alle sagde nej, fordi jeg ikke taler dansk. Det er jeg ved at lære. Jeg kan da godt se, at det er lidt af en hindring for eksempel i det sociale liv på en arbejdsplads. Men jeg blev lidt nedtrykt og havde ikke energi til at lave flere ansøgninger, når de bare giver afslag på grund af mit sprog. Jeg har ellers interesse i alt ingeniørarbejde i hele landet og i udlandet. Jeg kan også arbejde med regnskab og administration. Hvis bare jeg får en chance for midlertidigt arbejde i et firma i en måned, skal jeg nok vise, hvad jeg er værd. Og så vil de beholde mig,« siger Yaser.

Hvad er den største udfordring?

»Mine kone er gravid og skal føde til september. Det er en kritisk situation lige nu med at sørge for, at hun og barnet får den rigtige mad. Vi bor til leje på Amager til 5.000 kroner om måneden. Med pengene vi får fra kommunen, har vi, efter at huslejen er betalt, 4.000 kroner til os begge. Det er meget svært at få til at række,« siger A.K.

»Jeg vil ikke falde hen. Jeg er kun 26 år. Det er nu, jeg har masser af energi og skal skabe min ingeniørkarriere. Men det kan tage flere år for mig at lære dansk,« siger Yaser.

Hvad har I gjort for at finde andet arbejde?

»Jeg vil helst arbejde som ingeniør, men er villig til at tage alle andre typer job, så jeg kan forsørge min familie. Vi kan ikke og skal ikke leve af kommunens penge og være afhængige. Jeg har søgt over 15 job på restauranter og hoteller. De har sagt ja til mig, men lønnen skal være sort, og jeg vil ikke gøre noget ulovligt. Lønnen er alligevel stort set det samme beløb som det fra kommunen. Men sådan et job vil betyde, at jeg ikke kan passe min undervisning i dansk 15 timer om ugen. Og chancen for at lære dansk, vil jeg ikke miste,« siger A.K.

»Kommunen fandt arbejde til mig som rengøringsmand. Men det vil jeg ikke. Jeg er ingeniør, og mine kvalifikationer skal ikke gå til spilde. Men det er svært, fordi jeg også vil betale skat og være en del af samfundet,« siger Yaser.

Hvad hvis situationen er uændret om et år?

»Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvad vi så skal gøre. Lige nu kan jeg ikke forsørge min familie ordentligt. Så kan vi blive nødt til at vende hjem til Irak. Mit liv er truet der, fordi jeg havde kontakt med de internationale styrker, men også fordi jeg brød en kontrakt med et irakisk firma i forbindelse med et genopbygningsprojekt. Jeg fandt ud af, at chefen for firmaet var forbundet med en militsstyrke. Sådanne mennesker bør man ikke samarbejde med. Aflysningen af kontrakten betød, at en fra militsen opsøgte og truede mig med en pistol. Men i det mindste har min kone og barn bedre chancer for at få et ordentligt liv i Irak,« siger A.K.

»Jeg ved det ikke. USA er måske en mulighed, men det kræver penge for rejsen. Jeg kom til at kende til danskerne fra ambassadearbejdet i Irak og kunne godt lide deres mentalitet. Derfor vil jeg gerne være en del af det danske samfund og bidrage med min viden og lyst til hårdt arbejde. Men jeg ved ikke, hvordan jeg har det, hvis det viser sig at tage syv år at få et arbejde, fordi jeg skal kunne tale et fuldstændigt dansk,« siger Yaser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mine kone er gravid og skal føde til september.

Det skal man aldrig fortælle en dansk arbejdsgiver. Så frygter han bare at Yaser går på barselsorlov. Det bedste er at sige at man er fraskilt, det har arbejdsgiverne stor sympati for !.

  • 0
  • 0

Men en upræget mangel på HR direktører, der taler sandt.

Deres dagsorden er at de vil have de bedste og de vil ikke erkende at der er noget der hedder normalfordelingskurven.

Derfor råber de ingeniørmangel. fordi de vil da ikke nøjes med den gennemsnitlige ingeniør, men heller end gerne undebetale toppen.

  • 0
  • 0

Har denne sag efterhånden ikke fået alt for megen omtale, en række firmaer har vurderet at de ikke kunne bruge disse mennesker, det er altså også sket for os andre!

Og mon ikke Danmark og danskerne har fået nok af Irak i lang tid fremover så det også spiller ind?

Så jeg synes at vi skulle lære af andre der er taget ud for at redde verden og er kommet galt afsted. Lad os stoppe debatten her og komme videre, lad os i stedet overlade det til nogle af vore mange stærkt engagerede kunstnere at lave en musical der kunne hedde "Mr. Basra" om vores tilstedeværelse der og lidet succesfulde exit og de kvaler som det skabte for de involverede. Tænk blot hvor fremmedartet det må være at havne i et land hvor en mand godt må have 2000 grise, men kun en kone!

Kunne det ikke være en måde at sætte et punktum for en pinlig affære på?

  • 0
  • 0

Jeg er selv nyuddanet ingeniør, med et gennemsnit omkring gennemsnittet. Men til trods herfor er det lykkedes for mig at finde arbejde allerede inden jeg blev færdig med studiet. Hvis virksomhederne kun ville ansætte de allerbeste ingeniøre, ville jeg derfor ikke kunne have fundet et arbejde så hurtigt. Derfor mener jeg ikke, at man bare kan skyde skylden over på HR afdelingernes uddalelser. Men man må acceptere, at det altid vil være de beste i ansøgere puljen, der bliver ansat.

For at sætte debatten lidt i perspektiv: Jeg har jeg fornyligt talt med to indvandrer, en grøntlandler på Nørrebro samt ejeren af et pizzaria på Østerbro. Begge er uddannet ingeniøre fra deres respektive hjemland. Ingen af dem har været i stand til at finde job som ingeniøre her i DK og har derfor søgt andre veje.

Er det ikke pinligt at folk der ønsker at bidrage til det danske samfund, endda med høje uddannelser i baggangen, ikke for lov fordi de hedder det forkerte eller har den forkerte hudfarve ?

Det er endvidere min opfattelse at det ikke kun er blandt ingniøre, at personer bliver frasorteret i forbindelse med jobsøgning pga. oprindelse.

Netop derfor er denne debat vigtig !

Til A.K og Yaser May the force be with you !

  • 0
  • 0

Det undrede ikke mig nu ikke at de Irakiske tolke ikke har kunnet få job i Danmark. Det er virkeligt op ad bakke for udlændinge at komme ind i det danske samfund og at få et job.

Det er lige fra den modtagelse og støtte man får hos Udlændinge ”Service” til den modtagelse man får som udlænding når man søger job i Danmark. Det danske samfund virke meget fremmed fjendsk. Vi er os selv nok, vi har ikke lyst til at lære de fremmede at kende. Det virker som om at vi er enormt bange for, at der skal komme nogle dygtige udlændinge og true os på vores job. Når en medarbejde i en af landets jobcentre udtaler at det da er meget forståeligt at en Irakisk læge og forhenværende tolk for det danske forsvar ikke kan få job i Danmark når han kun kan arabisk. Så tyder det måske på at hun ikke helt har sat sig ind i sagerne. For er det sandsynligt at en tolk kun kan et sprog? Jeg håber ikke at vi kommer der til at offentligt ansatte, som får løn for at hjælpe os undlader at gøre det pga. deres egne udlændingepolitiske holdninger.

Jeg har haft det inde på livet, fra da min kæreste fra Litauen kom hertil. Hun er kemiingeniør med top karakterer fra et godt universitet i Litauen. Først tog det flere måneder for os at finde frem til den rigtige person i udlændinge service som kunne fortælle os hvordan hun som jobsøgende og ikke familiesammenført kunne få et cpr. nummer så hun kunne komme til at tage dansk kurser. Da vi fandt ud af systemet gik det hurtigt. Kommunen havde dog ikke hørt om ordningen men med henvisning til paragrafferne lykkedes det og hun er nu ganske habil til dansk. Men det til trods får hun stadig afslag fra selv store internationale firmaer. Firmaer som har engelsk som koncern sprog siger at det er et krav at hun er flydende til dansk for at få job hos dem. Det til trods for at de i de samme firmaer ofte har udveksling af medarbejder med deres afdelinger i andre lande.

Men nu er kravet om at personer fra de nye EU-lande skal have et job på mindst 30 timer om ugen for at få arbejdstilladelse heldigvis fjernet. Så nu har hun en chance for at få job som rengøringshjælp eller stuepige på et hotel – om ikke andet så ind til vi bliver gift og hun får et dansk efternavn.

  • 0
  • 0

Som tidligere civilingeniør er det med skam man noterer sig, det danske erhvervsliv, såvel det offentlige som private, vel kan beklage sig over ingeniørmangel men ikke kan bevemme sig til at ansætte disse ingeniører i deres virksomhed. Er det deres danskkundskaber, der er en hindring, så giv dem dog et intensivt danskkkursus parallelt med arbejdet og giv dem en mentor i firmaet med opgave at introducere dem i det danske arbejdsmarked. Er årsagen mon en uvillig holdning i den øverste ledelse, eller er det den evt. nærmeste foresattes manglende lyst til besværet med at have en fra fremmed kultur og sprog i sin gruppe/afdeling ? Irakerne har muligvis en noget overdrevet mening om deres kundskaber, men har til gengæld en stor motivation. Og som tolke har de dog vist evne til at tilegne sig andre sprog Ikke mindst virksomheder som Dong, Arla, Forsvaret, D.S.B ,Vestas….. må vel kunne lette sig i sædet.

  • 0
  • 0

Det virkelig pinlige er da at vi for øjeblikket bliver fodret med en historie om dagen om disse få mennesker og deres problemer med at få et job.

Uden at forklejne deres problemer, så står det altså i skærende kontrast til den ringe opmærksomhed det har vakt at man nærmest smed to generationer af ingeniører på lossepladsen i starten af 70erne og slutningen af 80erne. Indtil for et par år siden var det også stadig almindeligt at man blev strittet ud når man havde rundet de 50 og så blev kostet på efterløn når man blev 60. Mon ikke det har været med til at skræmme en del væk fra faget så det hævner sig nu hvor konkurrencen om arbejdskraften skærpes?

Det bliver et langt sejt træk og vil kræve en del selvransagelse at rette op på fortidens synder og i forhold hertil er tolkenes problemer selvfølgelig langt mere overskuelige!

  • 0
  • 0

Jeg tilhører selv generationen af de tabte ingeniører. Da jeg blev færdig i 1993 var overskrifterne at der manglede ingeniører, men virkeligheden var en helt anden. Bladet "Ingeniøren" var aldeles ukritisk i sine overskrifter og gik på ingen måde bag om den hype der var dengang. Det er naturligvis synd for den enkelte, men der er også andre end omstændigheder end en gravid kone. I disse år er den vestlige verden under et voldsomt pres fra radikale kræfter, der ønsker vores form for civilisation udslettet, og desværre er det ikke et krav at man kan tale vores sprog i vores land, endsige at man skal dele de værdier der gælder i det land man er i. Jeg kan ikke se forskel på en radikal person fra Mellemøsten og en der ikke er. Det er jeg overbevist om også gælder personalechefer og medarbejdere i de danske virksomheder, så det er nærliggende at tro at man vælger forsigtighedsprincippet, når man søger medarbejdere. Lige børn leger nu engang bedst. Det er svært for jer. Det var det også for os. I min familie har vi to til tre uddannelser alle sammen, for at kunne gøre os attraktive, og vi har alle fundet arbejde i helt andre brancher end vi oprindeligt forestillede os, så det eneste råd jeg kan give er: Lær det danske sprog godt, tag al den uddannelse du kan og vær parat til at arbejde helt andre steder end du forestiller dig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten