Irakiske ingeniører er uden for livsfare - og jobmarkedet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Irakiske ingeniører er uden for livsfare - og jobmarkedet

13 irakiske ingeniører, som ydede tolkeassistance for de danske soldater i Irak og har måttet søge asyl i Danmark, skal ikke regne med særlig hjælp fra Forsvaret til komme ind på jobmarkedet og bidrage med deres tekniske kundskaber.

Det viser en brevudveksling mellem formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft og forsvarsminister Søren Gade (V), som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

»Jeg havde håbet, at Forsvarsministeriet havde reageret mere proaktivt,« siger Lars Bytoft i dag som reaktion på brevet.

Søren Gades brev er svar på først en skriftlig appel fra Lars Bytoft og dernæst et møde mellem forsvarsministeren og formanden for ingeniørforeningen. Mødet blev afholdt 12. september i år. 22. september sendte Søren Gade et ministersvar til Lars Bytoft.

Indholdet i den skriftlige appel samt Søren Gades svar har IDA dog ikke villet offentliggøre. Derfor har det ikke været muligt at berette om forløbet før nu.

Hjælp til Danmark blev fatal

Sagen tager udgangspunkt i 13 irakiske ingeniører, som sammen med 98 andre irakere hemmeligt blev fragtet til Danmark under regeringens beskyttelse i sommeren 2007.

Fællesnævneren og en udslagsgivende årsag til deres indrejse var, at flere soldater havde gjort offentligheden opmærksom på, at irakerne var i livsfare for hævnaktioner fra militser og oprørsstyrker, fordi de havde hjulpet det danske militær med blandt andet tolkeassistance.

Flere af irakerne, heriblandt de som Ingeniøren har talt med, var af den opfattelse, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet også stillede dem job i udsigt i Danmark. Men i dag har blot 3 ud af de 13 irakiske ingeniører fået foden inden for i jobmarkedet. En af ingeniørerne arbejder i et offshore-firma, en i Københavns Kommune og en har fået af praktikplads hos FL Schmidt.

De resterende er bedrøvede over ikke at kunne slå til på et marked med ingeniørmangel, være afhængige af dagpenge og ikke at udnytte deres baggrunde som bl.a. kemiingeniører, bygningsingeniører, maskiningeniører og elektroingeniører. Nogle af dem har søgt om arbejde hos Forsvaret, men her blev det vurderet, at de ikke var de bedst kvalificerede til stillingerne.

Derfor satte Lars Bytoft sig ned og skrev til Søren Gade.

»Jeg vil på baggrund af ovenstående appellere til dig, om ikke der enten kan dispenseres for ansættelsesreglerne om det danske statsborgerskab til de pågældende ingeniører og i forlængelse heraf f.eks. oprettes et antal integrations- og oplæringsstillinger for de pågældende irakere? Eller om ministeriet - eventuelt i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet - er parat til at støtte en ekstraordinær indsats for at få disse ingeniører ud på det danske ingeniørarbejdsmarked.« skrev Lars Bytoft.

Forsvaret afviser, at der er krav om dansk statsborgerskab. En ansøgers nationalitet spiller ingen rolle. Polakker og pakistanere er jo ansat i Forsvaret på lige fod med danskere.

Gade: Hverken dårligere eller bedre hjælp

I svaret til Lars Bytoft skriver Søren Gade, at Forsvaret "meget gerne" ser ansøgninger fra irakerne - lige så vel som fra alle andre kvalificerede. Situationen er nemlig, at de irakiske ingeniører skal have den samme hjælp som andre udlændinge med asyl i Danmark.

»Det vil selvsagt sige, at de danske myndigheder, skal behandle irakerne i overensstemmelse med gældende lov. Dette gælder både i relation til behandlingen af de pågældendes asylsager, men også i relation til de tilbud - herunder jobtilbud m.v. - som irakerne har fået fra bl.a. deres nye bopælskommuner, efter de har fået bevilliget asyl.« understreger Søren Gade.

Han pointerer dog, at Forsvaret har gjort opmærksom på irakernes potentiale hos Interforce, et samarbejde mellem civile private virksomheder og forsvaret omkring brugen af det frivillige personel og som bl.a. Novo Nordisk og MT Højgaard støtter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten