IPCC slår fast med syvtommersøm: Isen smelter, og havet stiger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IPCC slår fast med syvtommersøm: Isen smelter, og havet stiger

Illustration: British Antarctic Survey

Der bliver færre fisk i verdenshavene generelt. Men hvis udviklingen fortsætter, er det meget sandsynligt, at havene omkring polerne vil blive mere næringsrige og dermed forbedre fiskeriet omkring Grønland. Det er er en af konklusionerne på den netop offentliggjorte rapport “IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate”.
Rapporten er delt op i tre dele, hvor den første dokumenterer de ændringer, vi allerede har set i forhold til afsmeltning af gletsjere og konsekvenserne for havet omkring. Her har arbejdsgruppen beregnet, at der mellem 2006 og 2015 forsvandt 278 (+/- 11) gigaton grønlandske indlandsis om året. Det svarer til en årlig havstigning på 0,77 (+/- 0,03) mm.

Sydpolen mistede 155 (+/- 19) Gigaton, og fra verdens gletsjere forsvandt der årligt i samme periode, 220 (+/- 30) gigaton. Det giver en samlet havstigning på 18,1 mm over ti år.

Foruden tabet af ismasse er det også blevet beregnet, hvor meget snemængderne på land er blevet reduceret i perioden, og hvordan temperaturen i permafrosten er steget.

Det slås også fast med meget stor sandsynlighed, at temperaturen i verdenshavene er steget konstant siden 1970 og dermed har optaget mere end 90 procent af overskudsvarmen i Jordens klimasystem. Det har ført til en højere frekvens af “hedebølger” i havet og en forsuring af vandmassen på grund af et øget optag af CO2.

Illustrationen viser fiskebestandens udvikling. Havet omkring Grønland kommer til at vrimle med fisk, mens farvandene omkring Danmark vil se et svind på mellem 10 og 20 procent. Illustration: IPCC

Temperaturen stiger, mens Golfstrømmen består

Anden del af rapporten fokuserer på udviklingen over det 21. århundrede, og her forudsiges det, at verdens have overgår til en ny fase uden fortilfælde, hvor temperaturerne næsten med sikkerhed vil fortsætte med at stige, vi vil se en yderligere forsuring, og oxygen-niveauerne vil falde. Forsuring vil påvirke kalkdannende havdyr som koraller, muslinger og krebsdyr og derved balancen i økosystemet.

Grønland og Antarktis forventes med stor sandsynlighed fortsat at miste masse med stigende hastighed gennem det 21. århundrede og videre. Uden massive reduktioner af CO2-udledningen forudsiges hastigheden af afsmeltningen at være markant højere. Men rapporten viser samtidig at udviklingen med stor sandsynlighed kan bremses, hvis vi handler nu.

Det forudsiges også, at Golfstrømmen, der fragter varmt saltholdigt vand mod nord i Atlanterhavet, og køligere vand mod syd som en vigtig del at klodens klimasystem, vil blive svækket. Et decideret kollaps er dog højst usandsynlig, uanset scenariet, konkluderer rapporten.

Færre fisk totalt, men flere ved Grønland

I rapporten konkluderes det også, at biomasse for havdyr med nogen sandsynlighed vil falde, og at der vil ske en betydelig ændring i artssammensætningen. Ændringen vil gå mest ud over tropiske egne, hvor der blive færre fisk. Hvis vi fortsat udleder, som vi gør i dag, vil det omvendt betyde en øget fiskebestand ved polerne, herunder Grønland.

I tredje del af rapporten peger forfatterne på en lang række barrierer for at komme i gang med at løse problemerne. Det handler blandt andet om den tidsmæssige ubalance mellem forandringerne i klimaet og regeringers planlægningshorisont. Men der er også anbefalinger til løsninger, for eksempel reetablering af mangroveskove i de tropiske områder, som både kan beskytte kystlinjer og optage store mængder CO2.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det mest skræmmende i rapporten er, at afsmeltningen fra verdens gletschere vil være årsag til en trediedel af stigningen.

Indien risikerer at blive ramt langt hårdere end alle andre. Allerede fra 2020 risikerer flere af deres millionebyer at stå i gentagne vandkriser pga. grundvandet er pumpet væk.

Samtidig har monsunregnen ændret bane så den i mindre grad afleverer sit vand de steder den gjorde før.

En løsning kunne have været at transportere store mængder drikkevand via rør fra det vandholdige Nord til de vandhungrende byer sydligere, men den mulighed forsvinder jo så med de nye estimater for afsmeltning.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-02-04-h...

  • 10
  • 0

Den største trussel mod menneskeheden grundet klimaændringer bliver krig. Vær sikker på, at når en atommagt som Indien, ikke længere har adgang til mad eller drikke, så vil de søge steder hen, hvor der er. Det samme gælder andre nationer.

Hvor mange lande vil være villige til, at åbne grænserne for måske 1 milliard sultne mennesker?

  • 14
  • 1

Moder Natur er bare svær at slå mht:
Mængde: Det er bare rigtig meget vand.
Lagringskapacitet: Is og grundvand. New Delhi får samme mængde regn som Danmark, knap 800 mm, men det falder på ca 14 uger under monsunen. Så du skal have et lager til landbrug og drikkevand, der svarer til noget der ligner 10 måneders kapacitet.
Distribution: Fordampning fra havene, via luften til floder og brønde. Indien bliver ikke uden grund kaldt et subkontinent. Det er stort og vi snakker om meget lange og store rør.
Pris: Det er svært at lave det ligeså billigt som "gratis". Og der er mange rigtigt fattige i Indien.

  • 5
  • 0

Nu vi snakker Indien og vand. Hvem ved noget om afsaltningsanlæg? Hvorfor omdanner man ikke bare havvand til drikkevand

Det største problem ikke kun i Indien, men rundt om i verden, er at man dyrker meget vand krævende afgrøder i områder hvor der sjældent falder vand, og det bliver endda nogle steder subsidieret af landets regering. Så fødevare mangel bliver sandsynligvis et kæmpe problem i fremtiden, for alt grundvand er brugt og vi kan jo se hvad der sker rundt om i Europa efter vi havde den ekstrem tørre sommer sidste år. Jorden er så tør at den næsten ikke kan holde på det regnvand der kommer.

Så hvis vi begynder at tænke over hvilke afgrøder vi skal dyrke de forskellige steder, afhængig af normal nedbør, så ville vi fjerne en god del af problemet. Hvis vi så samtidig sagde til alle dem der vil have en swimmingpool at de skal betale for at få afsaltet havvand ville vi nå endnu et godt stykke. Egentlig åndssvagt at villaer med havudsigt har en stor swimmingpool.

Men måske skulle man sætte en kvote pr person som man må bruge privat, alt derover skal så være betragteligt dyrere.

  • 6
  • 2

Hvem ved noget om afsaltningsanlæg? Hvorfor omdanner man ikke bare havvand til drikkevand som man gør på atollerne

Det gør jeg! Afsaltning er dyrt i energi, og kræver desuden velfungerende filtre der vedligeholdes jævnligt. Rent teknologisk er det ret simpelt, men ikke option i fattige lande (og noget værre griseri hvis du anvender fossile brændstoffer som energikilde.)
Wavepistons www.wavepiston.dk forretningsmodel er delvist baseret på fremstilling af ferskvand ved direkte anvendelse af vand fra bølgekraftanlægget, hvilket vil give helt grønt ferskvand.

  • 6
  • 1

Up to date graf baseret på satllitmålinger fra NASA, som ike viser nogen akcelleration af vandstand:

Her er en graf som viser vandstandsstigninger per år helt tilbage fra 1900 - baseret på tidevandsbøjer. Som man ser var der store stigningshastigheder ved opvarmningen fra ca 1910 til 1945 . noget der kan minde om det man ser nu. Efter en periode med afkøling af jorden far ca 1945 til ca 1980. IPCC er en drama queen!

  • 9
  • 25

Således beroliget: Der er intet nyt under solen, bortset fra den besynderlige påstand om, at mere hav betyder færre fisk.

Havene er steget lige siden afslutningen på den sidste lille istid, og det fortsætter naturligvis i mange år endnu.

Foreløbigt kan vi konstatere, at alle tidligere forudsigelser om havstigningerne "de næste 10 år" alle har været grundløse skræmmescenarier i deres højdeangivelser.

Så hvad skulle egentligt kvalificere dette IPCC-panel til at være dygtigere ?

  • 10
  • 27

Send store sejl op i det ydre rum til at dække for solen så sejlene kaster skygge på jorden.
Man kan forhåbenligt lave dem som lameller som persienner der kan åbne og lukke for solen, så hvis det bliver for koldt, så kan vi opvarme igen.

Især ved orkan-områder så kan man nedkøle områderne så der ikke dannes orkaner.

  • 3
  • 12

Som man ser af følgende uddrag med illustration af de helt tåbelige klimamodeller IPCC bruger - uden verifikation.

Hvem er de 500 forskere og hvad arbejder de med, har arbejdet med?

Men det er selvfølgelig nemt nok at tro på en PDF på en side uden nogen reel oplysning. Det eneste man så kan gøre er at lave en søgning på den professor der åbenbart står bag dokumentet. En 79 år gammel herre der aldrig har beskæftiget sig med klimaforskning.

Guus Berkhout - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Guus_Berkhout

  • 30
  • 4

Men det er selvfølgelig nemt nok at tro på en PDF på en side uden nogen reel oplysning. Det eneste man så kan gøre er at lave en søgning på den professor der åbenbart står bag dokumentet. En 79 år gammel herre der aldrig har beskæftiget sig med klimaforskning.


Det er jo fuldstændigt symptomatisk for “kvaliteten” af det sludder, NVJ præsenterer os for.

Det er mig (stadig) en gåde, at ing.dk tillader den slags organiseret misinformation - hvor gennemskueligt det end må være.

  • 20
  • 11

Som man ser af følgende uddrag med illustration af de helt tåbelige klimamodeller IPCC bruger - uden verifikation.


Har du en reference til et peer reviewed studie. Det er desværre alt for nemt at finde blogs med underlødig påstande. Det gælder desværre begge fløje.
Generelt vil jeg sige at videnskabelig konsensus ikke er garanteret korrekt, men det repræsenterer menneskehedens bedste bud. Selvfølgelig både kan og skal konsensus kunne udfordres men hvis du gør bliver du nødt til at møde op med lidt mere end en enkelt side.

  • 24
  • 2

Den afsmeltning der nævnes er ikke spor usædvanlig Lidt fra Grønland, lidt mindre fra Antarktis og lidt fra andre gletsjere
Holgate-9 er en troværdig global havniveaukurve baseret på tidevandsmålinger. Den findes som den allernederste af mange kurver under ocean/sea-level from tide-gauges ( = lige over Ocean/sea-level from satellite altimetry) på Climate4you.
Climate4you-siden er fyldt med valide data. Det kræver dog lidt scroll at finde det, man gerne vi se på den. Hele 'Ocean',- den man her skal bruge - er fx én lang side, dog med et index - det hjælper på det.
Holgate-9 kurven viser hvor meget verdenshavet reelt er steget gennem rigtig mange år. Der er også en forklaring på hvad Holgate-9 er for noget samt et link til PSLM, en masse tidevandsmålestationer, så man kan se hvordan udviklingen har været overalt på Jorden. Ro på.
https://www.climate4you.com/

  • 11
  • 5

Der er også en forklaring på hvad Holgate-9 er for noget samt et link til PSLM


God forklaring af relativt havlevel, som er det vi bør interessere os for. Det hedder i øvrigt PSMSL. Man kan hente data fra alle målestationer her: http://www.psmsl.org/data/obtaining/
Den oprindelige Holgate 9 er vist ikke opdateret, men Ole Humlum har så taget nyeste målinger fra de samme stationer. Det er nok det mest præcise billed af global vandstand relativt til kysterne. Lokale forhold kan så findes i ovennævnte link.

  • 8
  • 8

Så må man undre sig over at Holland er gået igang med beregninger til at forhøje deres diger og lave andre tiltag for at hindre at havet oversvømmer en del af kysten og oversvømme nogle af storbyerne

- hvorfor dét? Det er jo ikke de oprindelige diger, der står nu, vel? Lur mig, om ikke Holland løbende har udbygget sit digesystem, i højden (hvor påkrævet) samt (især) i udstrækning ('dige-km')?
Det samme har Tyskland og Danmark gjort: Med moderne entrepenørmateriel er digebygning blevet langt overkommelig, såles at man nu også kan sikre større og mindre områder mod sjældnere forekommende oversvømmelse med en acceptabel ressourceindsats.

  • 9
  • 5

Men det er selvfølgelig nemt nok at tro på en PDF på en side uden nogen reel oplysning. Det eneste man så kan gøre er at lave en søgning på den professor der åbenbart står bag dokumentet. En 79 år gammel herre der aldrig har beskæftiget sig med klimaforskning.

Guus Berkhout - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Guus_Berkhout

...og hvis man læser dit wiki link, så bliver det endnu "sjovere"
"He has worked for Shell in the oil- and gas industry and served as professor of acoustics, geophysics and innovation management at Delft University of Technology between 1976 and 2007"

  • 18
  • 2

Kristian Grejbøl: Reflektorer i den størrelsesorden er så meget fremtidsmusik, at en løsning på at holde dem i deres kredsløb efter min mening ville være en tilsvarende udfordring, ikke større. Noget andet er at var vi på et stade hvor den slags projekter var indenfor det mulige, ville der formentlig også kunne foretages mere jordnære indgreb med tilsvarende effekt.

  • 1
  • 0

Men det er selvfølgelig nemt nok at tro på en PDF på en side uden nogen reel oplysning. Det eneste man så kan gøre er at lave en søgning på den professor der åbenbart står bag dokumentet. En 79 år gammel herre der aldrig har beskæftiget sig med klimaforskning.

Denne herre er da i fuldt vigør. Han er ved at etablere et klimainstitut og organisere en gruppe videnslkabsmænd.
Det er forkert når du påstår at ham ikke har nogen baggrund, som gør ham egnet til at beskæftge sig med klimaet. Han er geofysiker! Og du kan jo stifte nnærmere bekendtskab med ham her

  • 0
  • 7

Har du en reference til et peer reviewed studie. Det er desværre alt for nemt at finde blogs med underlødig påstande. Det gælder desværre begge fløje.
Generelt vil jeg sige at videnskabelig konsensus ikke er garanteret korrekt, men det repræsenterer menneskehedens bedste bud. Selvfølgelig både kan og skal konsensus kunne udfordres men hvis du gør bliver du nødt til at møde op med lidt mere end en enkelt side.

Her er noget af det der ligger bag plottene.

"Examination of space-based bulk atmospheric temperatures used in climate research"

Noget af det kan du også finde i IPCCs rapporter! Her blev resultaterne gemt væk i en supplementary report, noget hovedforfatteren af de videnskabelige afsnit kan beslutte sig for. Denne supplementary report offentliggøres lang tid efter hovedrapporten.

Jeg citerer fra denne beskrivelse
"The IPCC is well aware of
the problem, but in the Fifth Assessment Report (2013) they avoided drawing attention to it.
In my review comments on the report, I pointed out the mismatch and said that the claims
the IPCC was making would not stand up to serious cross-examination. Of course, the IPCC
review process is not cross-examination, and the lead authors, carefully selected so that the
correct message is delivered, have the final say.
In response to my objections, the IPCC inserted a new graph, but they buried it in the supplementary materials, which would be published long after the main report. This is shown
in Figure 9a. It shows predicted and observed temperature trends right through the atmosphere, from surface to stratosphere, and for different latitudinal bands. We are interested
in the tropical troposphere, which is the area highlighted.
Figure 9b is an enlargement of this part of the graph, and is somewhat simplified too to
make the discrepancy clear. The further right you go, the faster is the warming and, similarly, to the left is cooling. The red colour is for the models when incorporating both natural
and anthropogenic forcings. The grey is the range of the observations. There is no overlap
at all. The blue band is the model runs that left out any extra greenhouse forcing. Remarkably, these runs predicted the actual outcome quite well, but this was never ever mentioned
anywhere in the main text of the report.
So the rate of accumulation of joules of energy in the tropical troposphere is significantly
less than predicted by the CMIP5 climate models. Will the next IPCC report discuss this longrunning mismatch? There are three possible ways they could handle the problem:
• The observations are wrong, the models are right.
• The forcings used in the models were wrong.
• The models are failed hypotheses.
I predict that the ‘failed hypothesis’ option will not be chosen. "

Jeg viser nedenfor de grafer som findes i IPCCs Supplement han henviser til som klart viser problemet med IPCCs modeller vs. observationer:

Samt en forstørret udgave, der klart viser hvor IPCCs modeller går helt i skoven

  • 0
  • 13

Send store sejl op i det ydre rum til at dække for solen så sejlene kaster skygge på jorden.

Ideen er ikke så dum, omend jeg tror det bliver overordentligt dyrt. Et solsejl som skal kunne kaste en bare nogenlunde skygge på jorden skal mindst have samme størrelse som den skygge den skal kaste. Og det er jo ikke 'kun' 5 kvadratkilometer vi taler om.

En anden tanke kunne være, om det ikke kunne betale sig at beklæde alle vandrette flader med spejle? Alle hustage i alle byer på planeten?
Jeg er med på at det ville være bedre med solceller, men spejle er jo en hel del billigere at fremstille.
På den måde ville solens lys blive kastet tilbage ud i rummet direkte.
Måske kunne man fremstille store flåder af spejlende plastic som kunne flyde på havene. Det er måske endda muligt at samle plastic op fra havene, og lave spejlfilm på stedet?

Bare en idé...

  • 0
  • 0

Den absolut billigste


En anden stor udfordring, er at få overbevist et flertal af alm. mennesker med alm. viden, at de er nødt til at stemme for at det er nødvendigt at tage det alvorligt og også GØRE noget = det kommer til at gøre lidt ondt i deres hverdag.

  • 4
  • 0

En anden stor udfordring, er at få overbevist et flertal af alm. mennesker med alm. viden, at de er nødt til at stemme for at det er nødvendigt at tage det alvorligt og også GØRE noget = det kommer til at gøre lidt ondt i deres hverdag.

Her er problemet at vi måske er 1 milliard ud af snart 8 der reelt har mulighed for at stemme for det! Det er vel også repræsentanter for den ene milliard der har snakket om problemet i 40 år i FN uden at det har ændret noget?
Så det er uden betydning hvordan vi stemmer!

  • 0
  • 0

måske er 1 milliard ud af snart 8

Ægte og langvarige forandringer af vores verden skal accepteres nedefra - ikke stoppes ned over hovedet på alm. mennesker [1]
Og hvis det er under 1% der overhovedet har hørt om IPCC eller læst noget fra dem, så tror jeg det er højt sat. Og af dem der har, er det vel yderligere kun en brøkdel der har (eller vil) forstået det. Det er op ad bakke!

Jeg var sammen med en gruppe såkaldt alm. mennesker i går. Håndværkere der sagtens er i stand til at få familie- og arbejdsliv til. Stort set ingen havde forståelse for, at de vil være nødt til at ændre adfærd - det var ihvertfald ikke den smule dieselbiler de brugte der kunne være problemet. Og hvad CO2 m.v havde af betydning kunne de slet ikke se. Den eneste begrundelse for at skifte olie- og gasfyr ud med biobrændsel/varmepumpe var prisen. Ret nedslående at høre på. Hvordan er det så ikke i andre dele af verden med større udfordringer til livet end vi har?

[1] Alm. mennesker skal her forståes som folk der som minimum kan læse alm. litteratur, og med lidt møje og besvær få en hverdag til at hænge sammen.

  • 1
  • 0

En anden stor udfordring, er at få overbevist et flertal af alm. mennesker med alm. viden, at de er nødt til at stemme for at det er nødvendigt at tage det alvorligt og også GØRE noget = det kommer til at gøre lidt ondt i deres hverdag.

Tildel hver enkelt menneske på Jorden en CO2-kvote, af en størrelse der sammenlagt holder os under 1,5°C temperaturstigning.
Opret en FN-børs hvor kvoteandele kan handles, så industri samt os med opvarmnings- og afkølingsbehov, kan købe af dem der har rådighed tilovers.

Det vil, som en begyndelse, flytte penge fra rige til fattige områder, virke som effektiv bekæmpelse af fattigdom, og dermed hurtigt sænke fødselsraterne.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten