IPCC: Havstigninger holder sig under en meter

Klimapanelet lægger ikke større vægt på semiempiriske projektioner, der indikerer, at havstigninger i det 21. århundrede vil kunne blive flere meter.

Under de forskellige scenarier, som IPCC har analyseret, er vurderingen, at stigningen i verdenshavene i perioden 2081-2100 i forhold til 1986-2005 vil være mellem 26 cm og 82 cm.

Termisk udvidelse af havet vil give anledning til mellem 30 og 55 pct. af stigningen. Afsmeltning fra gletsjere vil stå for mellem 15 og 35 pct.

Afsmeltning fra iskappen på Grønland vil bidrage med en positiv effekt til havstigningen, mens Antarktis vil give en negativ effekt pga. stigning i snefaldet over Antarktis. Samlet set vurderes det sandsynligt, at de to iskapper vil bidrage til havstigningen i 2081-2100 med mellem 3 cm og 20 cm.

Antarktis' iskappe er en joker

Siden den forrige vurdering i 2007 er konfidensen til disse værdier øget pga. en forbedret fysisk forståelse af komponenter, der bidrager til havniveauet, en forbedret overensstemmelse mellem procesbaserede modeller og observationer og en inkludering af dynamiske ændringer i de store iskapper.

Det bemærkes, at det eneste forhold, som kan føre til stigninger langt over det sandsynlige område, er en kollaps af dele af iskappen på Antarktis.

Der er medium konfidens om, at dette ikke vil føre til stigninger ud over flere dekameter i det 21. århundrede.

IPCC har vurderet andre former projektioner af havstigninger, der indikerer stigninger, som er mere end dobbelt så store som de procesbaserede modeller fører frem til.

Men rapporten anfører, at der ikke er konsensus i videnskabelige kredse om disse, og der derfor er lav konfidens i deres projektioner.

Det bemærkes afslutningsvis i afsnittet om havstigninger i Summary for Policymakers, at disse ikke vil være ens verden over, men det vurderes meget sandsynligt, at mere end 95 pct. af områderne i verdenshavene vil opleve stigninger.

Kommentarer (15)

Til orientering er en dekameter = 10 meter...
Måske er det paratviden for ingeniører ? :-)

  • 2
  • 0

Skæg sammenblanding af tal - læser du overhovedet, hvad du selv skriver Jens?
Prøv at regne lidt på procenterne og forventningerne!
Eller tager jeg fejl, fordi du mangler at inkludere, hvor meget havet synker?

Rart at vide, at der ikke kommer en havstigning på flere dekameter, nu da stigningen forventes at andrage mellem 0,026 og 0,082 dekameter :o))
Det må være teleselskabstaktikken - du kan modtage op til 100 Gbit, hvilket passer godt med de 1,5 Mbit, der modtages, når det går godt. :o))

  • 2
  • 6

Nu huskede jeg lige at notere det, da jeg hørte, hvordan moder jord nedkom med 83 millioner ekstra beboere sidste år, samtidigt noterede jeg at hun i den grad er i (u)lykkelige omstændigheder. Hun truer med at nedkomme med intet mindre end 50 gigaton metangas inden for de nærmeste år: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-224...

Uha, hvor har jeg grund til at være optimistisk med hensyn til min pessimisme på vegne af det hele. Men selvfølgelig, livet på jorden er bare en tilfældighed, en undselig lille ting i det store store multivers. Bjørnen Lomberg har ret, verden går ikke under.

  • 5
  • 3

Ja, på at forudsigelserne ligger inden for et større og større område.
De kunne formodentlig opnå 99% sikkerhed for at temperaturstigningerne er mellem 0 og 6K og at havet vil stige mellem 0 og 5m.
Er det virkelig det de forstår ved større og større tillid til modellerne?
Modellerne bliver åbenbart ikke bedre, men de rammer bedre og bedre indenfor et bredere vindue.

  • 5
  • 5

Det sjove ved denne slags rapport er at de 'glemmer' at 2/3 af de gasser, som bliver udledt og er et problem er fra dyr og mennesker.

Det vil sige, for at nedbringe udledning af "GreenHouse"'-gasser, skal man enten slå en stor del af mennesker, eller de dyr vi lever af, ihjel.

Og selv om mange krigsherrer har prøvet, så virker det ikke.

Dagens skøre... Måske vil kondomet være det som redder Jorden.
Fordi det begrænser hvor mange børn vi få, og derved mindsker antallet af mennesker (og de dyr de skal leve af) på Jorden.

  • 3
  • 4

Dagens skøre... Måske vil kondomet være det som redder Jorden.


Ikke så skørt endda - men kondomet kan ikke stå alene.
Der skal mere velstand til, der skal være mad nok, så kommer det andet af sig
selv.
I mellemtiden har Indien overhalet Kina, hvad så?
Der er faktisk energiressourcer nok, blot vi forstår at håndtere dem og de politisk korrekte
har fundet sig andre sysler såsom pileflet m.v.
Vi kan producere mad nok, blot vi må benytte videnskabelige fremskridt.
Vi kan begrænse sod, CO2, o.a. miljøfremmede stoffer, blot vi handler i stedet for at snakke.
Vedrørende kondomer er der en meget sjov stribe fra M. Ingemanns kalender fra d. 25. sept.
Her har manden et helt andet problem med et kondom, den er lidt fræk.

  • 3
  • 1

Hel sjov kommentar fra Per, nok utilsigtet, men prøv lige at læse den igen:
"men kondomet kan ikke stå alene."
- nej vel, det kan det ikke ;-)

Men, ellers er det forkert, det er ikke muligt at opbygge en bæredygtig økonomi med hensyn til klimaet, indenfor de begrænsede år det gælder. det er umuligt i Afrika, Indien og mellemøsten.
Og befolkningen vil jo stige efter år 2050, og hvad så?

Befolkningstilvæksten skal reguleres, men desværre er der en masse religion og kultur ind over, så det bliver "op af bakke".

Og så slipper vi ikke for kernekraft!

  • 5
  • 0

Tænk hvis vi kunne skabe vores mad på anden vis end vi gør idag. Det koster enorme ressourcer at frembringe kød som vi gør det i dag, som kunne gøre mere gavn andre steder. Vi kunne også fodre køer med tang istedet for majs f.eks. Havet er jo kæmpestort i forhold til det begrænsede frugtbare land vi som mennesker har til rådighed.

  • 0
  • 1

I Vikingetiden lå havniveauet i Limfjordsområdet ca. 8 m højere end i dag - Vikingetiden var vistnok en anelse varmere end nutiden, men ikke meget - og det meste af isen i Alperne var væk. Til gengæld har vi (i Middelalderen) haft den lille istid i et par århundreder - har givet sne i Alperne og isdække mange steder. I dag mangler vi stadig at smelte meget is og sne på bjergtoppe og i Grønland - samt at få isen over Antarktis til at smelte - så forventet stigning i vandstanden på over 8 m er da ikke usandsynlig.
Nu er jeg selv civ.ing. og har faktisk været undervist i geologi. Underviseren beskrev, at vi kunne forvente en vandstandsstigning på ca. 8 m - eller mere. Og hun kunne også beskrive en temperaturstigning på eller over 24 C over et tidsspand på et (eller få) århundrede(r). Hun kunne kun beskrive historien - ikke hvorfor. Hun kunne også beskrive, hvorledes Jordens temperatur fulgte en variation, som gav en istid på nogle få millioner år for hvert 200 - 250 millioner år. I den mellemliggende tid vil temperaturerne ligge 20 - 25 C over det nuværende niveau.
Jeg har selv haft fornøjelsen af at drøne rundt i det nordvestlige USA - hvor der findes eklatante spor efter en ekstrem hurtig smeltevandsstrøm - få dage. I det nordøstlige hjørne er de store ferskvandssøer dannet på nogenlunde samme måde - fra hurtigt strømmende smeltevand. Jeg forventer umiddelbart, at de smeltevandsstrømme, som dengang for (10 - 15.000 år siden) strømmede ud fra det centrale nordamerikanske plateau skete i løbet af få dage - og gav anledning til gevaldige vandstandsstigninger - bl.a. åbning af Gibraltar og indgangen til Sortehavet, hvor man oplevede Syndfloden.
Jeg synes, at det er fint nok, at man søger at reducere den menneskelige påvirkning på miljøet (hvilket vel bedst gøres ved at reducere antallet af mennesker), men mennesket kan vel ikke abstrahere fra, at der sker ændringer på geologisk tidsskala - og vi kan vel ikke vide, hvornår der sker drastiske geologiske ændringer? (Eller kan vi foruddiskontere?)
Faktisk kan vandstandsstigninger på over 8 m forventes på mindre end 1 måned. Bemærk, at vi allerede nu véd, at smeltevandet på Grønland samler sig og strømmer anderledes, end "man" lige havde forestillet sig.
Måske nok lige en kende oversimplificeret - men der mangler altså overblik i alle de citater, der fra tid til anden kommer fra allehånde rapporter. Måske fordi området er langt mere komplekst, end "man" forestiller sig.

  • 2
  • 0

@Jens Peter,

Men, ellers er det forkert, det er ikke muligt at opbygge en bæredygtig økonomi med hensyn til klimaet, indenfor de begrænsede år det gælder. det er umuligt i Afrika, Indien og mellemøsten.
Og befolkningen vil jo stige efter år 2050, og hvad så?


Der er mange muligheder i Afrika, som er det næste kontinent, der bliver udviklet. Sagen er den, at Kina bliver mere velhavende, og outsourcer deres industri til Afrika, hvor der er billige lønninger!
Det vil medføre en revolutionerende udvikling, hvor en ny klasse - middelklassen - bliver en realitet.
Det vi have en positiv effekt på befolkningsudviklingen.
Der kan sagtens produceres mere mad, hvis landbruget ellers får lov til det. I Sahara er der et helt ocean ferskvand under Sahara, der kan bruges til kunstvanding etc.

(Du har en sjov pointe. I "kondomstriben" havde manden ikke kondom på før, men derimod bagefter en vis aktivitet i ægtesengen! Det var den frække pointe)

  • 2
  • 3

Ja Per, der vil sikkert komme mange flere fabrikker og produktion både i Afrika og i Kina.
det er også derfor at der åbnes nye kulfyrede værker i Kina hele tiden.

Og hvor skulle energien komme fra i Afrika?, sol og vind, - tja. men nok mere kul som i Kina, det er hurtigere, og det fungere hele døgnet.

  • Og dermed masser af mere forurening.
  • 4
  • 0

Havstigning eller ej ?

Ingen kender svaret, og begge dele kan være en konsekvens af en global opvarmning.

Ca. 90% af al is ligger på sydpolen. Hvad sker der, hvis temperaturen stiger 5 grader ? Ingen ting. Sydpolen er en dybfryser med en temperatur på ca. -60 grader, og selv om temperaturen stiger 5 grader til -55 grader sker der ingen ting.

De resterende ca. 8% af verdens is ligger på Grønland. Hvis det bliver varmere vil noget af isen smelte langs kysten. Men den forøgede fordampning fra havet vil medføre mere snevejr, så i virkeligheden kan nettoresultatet blive betydeligt mere is på Grønland. Hvis isen på Nordpolen smelter, vil 1 kg is blive til 1 kg vand, dvs. uforandret.

Tilbage er der noget is og sen i Alperne og andre høje bjerge. Når det smelter kan det medføre en havstigning. Men tænk om havet stiger 1 meter, så stiger trykket på 1 kvadrat km havbund med 1 mill tons. Der er mere end dobbelt så meget havbund end landjord. Havbunden er fleksibel og vil blive trykket noget ned i jordskorpen. Når noget går ned vil noget andet gå op, og det må være landjorden, som jo ikke belastes ved en havstigning. Så resultatet af en opvarmning kan blive at landjorden stiger op fra havet. Sådan gik det også efter istiden.

Jeg er mere bange for konsekvensen af fordoblingen af atmosfærens CO2 indhold. Det kan hurtigt ende med, at det er svært at trække vejret.

Mvh / John Arentoft

  • 2
  • 4

Og hvor skulle energien komme fra i Afrika?, sol og vind, - tja. men nok mere kul som i Kina, det er hurtigere, og det fungere hele døgnet


Jens Peter,
det hele ender med snak, hvis man blot kører i samme rille.
I Kina startede man med kul i store mængder, i dag bygges der en masse a-værker,
vind- vand- og solenergi.
Sådan vil det også foregå i Afrika - energisystemer med langt større fokus på mindre
forurening er fremtidens model.
En fordobling af CO2-indholdet bliver konsekvensen af den forte energipolitik. Heldigvis
tager havet det meste, planter gror bedre og drivhuseffekten er beskeden, da de fleste bølgelængder for længst mættede.
Hvis det er for svært at trække vejret må det skyldes partikelforureningen - derfor udfaser vi den fossile energi og satser på atomenergi, som bl.a. Saudi Arabien og Emiraterne er langt fremme med.

  • 1
  • 3