IoT-sensorer løber hurtigt tør for strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

IoT-sensorer løber hurtigt tør for strøm

Aalborg Universitet har sat 50 IoT sensornoder op i Gigantium i Aalborg. Sensoren er til venstre, mens det er en Lora Gateway til højre, er sørger for at sende sensordata op i skyen. Illustration: Aalborg Universitet

»Vi ser rigtigt stort potentiale i det her. Med trådløse sensorer kan man nemt sætte et sådant netværk op i enhver bygning – og derved holde øje med og optimere driften, både med henblik på medarbejdernes arbejdsmiljø og brugernes besøgsoplevelse, energiregningen, bygningsvedligehold og andre driftsudgifter.«

Sådan sagde Morten Hvilsom Larsen, leder af Gigantium Vand & Wellness i Aalborg, da et hold forskere fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer satte omkring 50 sensorer op i den nordjyske multihal i samarbejde med Aalborg Kommune, RTX og Brains Business-klyngen.

Ambitionen var at teste et trådløst Internet of Things (IoT)-netværk med omkring 50 sensornoder, som hver især består af mellem otte-ti sensorer, der måler en lang række parametre om bygningens tilstand og anvendelse.

Små datamængder over lange afstande

Data fra de sensornoder opsamles og sendes via fire gateways til analyse i skyen. Den type netværk som Aalborg Universitet har etableret i Gigantium kaldes Low Power Wide Area Network, fordi det er et trådløst netværk, der bruges til at sende små datamængder over længere afstande med et lavt energiforbrug i sensornoden, sammenlignet med eksempelvis en konventionel smartphone med 4G.

Her otte måneder senere gør professor ved Aalborg Universitet Preben Mogensen status:

»Vi har nok været lidt naive, og troet at vi bare kunne sætte en masse sensorer op, få en masse data ind, som vi hurtigt kunne omsætte til gode beslutninger, der gør driften af bygningerne billigere og smartere. Jeg er mest overrasket over, at det langtfra er plug’n’play at installere og drive et stort IoT-netværk med mange IoT-sensorer, og det kan koste rigtigt dyrt at tage forkerte beslutninger undervejs,« siger Preben Mogensen.

De 50 sensor-noder måler temperatur, luftfugtighed, lufttryk, estimeret CO2, luftkvalitet, akustisk støj, lys, bevægelse og acceleration.

»Central tilstandsstyring(CTS), som vi også kender som klimakontrol, er ikke nyt. Men det er dyrt at lave kablede løsninger, og derfor har man typisk kun få sensorer installeret. Med trådløse IoT-sensorer er det blevet billigere og mindre energikrævende, ligesom der er udviklet nye transmissionsteknologier, der er specielt designet til Internet of Things, og derfor har vi ønsket at teste et stort trådløst IoT-netværk,« siger Preben Mogensen.

Læs også: Virvar af IoT-teknologier skal hjælpe ISS med at styre bygninger og kantiner

Forskningsassistent Mohammad Razzaghpour i færd med at gøre Gateways og IoT sensorer klar til nye forsøg samtidig med at han overvåger status fra Gigantium Illustration: Aalborg Universitet

Overrasket over lav batteritid

Den overordnede konklusion efter otte måneders test i multihallen er klar: Det er lykkedes, og de mange sensorer har gjort Gigantium i stand til at optimere driften af bygningerne.

»Første generation af den her type trådløse Low Power Wide Area-netværk (LPWA) brugte for meget strøm og var omkostningstung. Men over et par generationer kommer vi ned i strømforbrug og pris. Så teknologierne er her og fungerer, både når det handler om hardware og netværksteknologi. Hvis man skal have den her type IoT-netværk til at fungere, så er det vigtigste at være i stand til at tage de rigtige forretningsmæssige beslutninger undervejs,« siger Preben Mogensen.

Men vejen til den erkendelse har ikke været helt snorlige. For når man klipper kablet og går trådløs, bliver man også mere afhængig af batterier som strømkilde.

»En af de vigtigste erfaringer er IoT-sensorernes begrænsninger, når det handler om batterier. Vi kan konstatere, at batterilevetiden er meget lavere end forventet, når vi tænder for de mange målesensorer i IoT-enheden. Lige nu skifter vi faktisk batterier på de mange IoT-sensorer hver 14. dag. Mange af sensorerne sender data hvert femte minut, og den frekvens presser batterierne mere, end vi havde forventet. Hvis man vil have en batterilevetid på flere år, så kan du kun få data ud få gange i døgnet eller mindre, siger Preben Mogensen.

»Vi har oplevet at batterilevetiden er blevet lavere end forventet, alene fordi vi har tændt for flere sensorer ved en software-opdatering. Vi arbejder derfor med at udvikle nye metoder til at lave trådløse software-opdateringer, så vi kan kontrollere batteriets performance,« siger Mohammad Razzaghpour, forskningsassistent på Aalborg Universitet.

Det er elektronikvirksomheden RTX fra Aalborg, der har leveret sensorer og hardwareplatformen til projektet i Gigantium, og her er man bevidst om batteriernes høje forbrug.

»Jeg havde også håbet, at batterilevetiden var større på sensorerne, men projektets formål har heller ikke været at optimere på batteritiden. Nogle sensorer har været tændt 24/7, selvom de kun sender data hvert femte minut, ligesom man i et endeligt setup ville have målrettet, hvilke typer målerdata man gerne vil bruge, hvor vi i Gigantium i stedet har indsamlet alle de data, man kunne med mange sensorer, og det koster på energiforbruget,« siger Asger Hviid.

Læs også: Nye radioregler udfordrer IIoT-løsninger

Batteri spænding på IoT sensorerne målt fra den 13. oktober til den 23. november 2018 Illustration: Aalborg Universitet

Ikke helt nemt at sende data

Det er ikke kun sensorerne de har testet i Gigantium. De har også eksperimenteret og kæmpet med forskellige trådløse teknologier til at sende data fra IoT-sensorerne og op i skyen.

»Vi har eksperimentet med flere forskellige transmissionsteknologier. Forbindelsen imellem IoT-sensornoderne og vores IoT-gateways er baseret på et velfungerende LoRa-netværk. I første omgang koblede vi derefter disse LoRa Gateways på kommunens wifi, senere på deres kablede netværk, men den endelige løsning er en opkobling til LTE-netværket. Det sidste gjorde vi, fordi firewalls og netværksopdateringer forhindrede os i at kommunikere med vores gateways fra eksterne lokationer« siger Preben Mogensen.

Når man skal drive et stort IoT-netværk, er det ikke nok at indsamle viden om det IoT-sensorerne måler. Man skal også kunne se, hvordan IoT-sensorerne selv har det.

»Man skal løbende kunne kontrollere IoT-sensorernes tilstand og være i stand til at opdatere dem med ny firmware. Det stiller krav til IoT-transmissionsteknologierne. LoRa og Narrowband-IoT-teknologierne giver nogen mulighed for at sende software-opdateringer og konfigurationer ud, mens det straks er sværere i Sigfox. LTE-netværket med CAT-M giver den største fleksibilitet med softwareopdateringer og services, men har en smule kortere rækkevidde end Narrowband-IoT, siger Preben Mogensen og fortsætter:

»I vores forsøg i Gigantium oplevede vi blandt andet udfordringer med automatisk at skubbe software-opdateringer ud via vores LoRa IoT-Gateways. Derfor skulle vi manuelt pille sensorerne ned fra Gigantium, bringe dem tilbage til vores laboratorium på Aalborg Universitet og kable dem for at kunne opdatere software.«

Han understreger, at mens begrænsningen på båndbredde imellem sensornoder og gateways var en udfordring på IoT-netværket i Gigantium, så behøver det ikke at være det i andre sammenhænge, hvor sensorerne er mere lettilgængelige.

»Det behøver ikke være et problem, hvis du alligevel befinder dig i den fysiske nærhed af sensorerne med jævne mellemrum, f.eks. sensorer der måler, hvor fuld en skraldespand er. Her kommer renovationsmedarbejdere ofte forbi, og de kan opdatere sensorerne via Bluetooth med en smartphone i lommen. Men man skal overveje, hvilken transmissionsteknologi der bedst matcher ens behov og applikationer,« siger Preben Mogensen.

Læs også: Smart city: Kommuner snubler i datakaos

Lora-teknologien er udviklet af amerikanske Semtech, der producerer særlige LoRa-chips, som enten kan bruges til at programmere ens eget Lora-netværk, eller man kan følge netværksprotokollen LoRaWAN, som er en åben specifikation med faste protokoller og referencer,.

I Gigantium er der tale om et særligt udviklet Lora-netværk, som RTX har udviklet og konfigureret.

»Når man laver et proprietært Lora-netværk med egne protokoller, som vi har gjort i Gigantium, har man mulighed for at være mere fleksibel til datahastighed og rækkevidde, end hvis man følger specifikationerne i et Lorawan-netværk. Samtidig kan man med Lorawan risikere, at dine data sendes på semi-offentlige netværk, mens du med et lukket proprietært Lora-netværk kan være sikker på, at dine data ikke blandes med andre,« Asger Hviid, business development & area sales manager hos RT, der har leveret hardwareplatform og sensorer til Gigantium.

Termostaten skrues ned under håndbold

Men hvad kan man egentlig bruge de mange målerdata om temperatur, bevægelse, lys og CO2 til, når man først har fået koblet sensorerne til og skabt forbindelse til skyen?

Preben Mogensen giver to konkrete eksempler på anvendelsesmulighederne ved at bruge en kombination af forskellige målerdata fra sensorer.

Den ene kender du måske til, hvis du har set håndbold i en sportshal med mange andre tilskuere.

»Gigantium bruges til håndboldkampe, og når der er store kampe med mange tilskuere, så stiger temperaturen ofte til det ulidelige sidst i kampen. Vi har blandt andet undersøgt, hvor meget hallen varmes op pr. tilskuer under en håndboldkamp. Gigantium ved ofte, hvor mange der kommer til en sportsbegivenhed, og kan derfor indstille temperaturen efter det, så man måske starter på 18 grader ved kampens start og ender på 21, i stedet for at starte på 21 grader og så ende på 24 grader,« fortæller hann.

Det andet eksempel handler om brugen af lokaler, eksempelvis til møder. Typisk booker man et mødelokale i et fælles it-system. Men bare fordi man booker et mødelokale er det ikke ensbetydende med at det overhovedet er blevet brugt eller at alle stole har været taget i brug.

»Hvis man reelt ved hvordan lokalet er brugt, altså hvor mange mennesker der har brugt det og hvor længe, så kan man justere rengøringen efter det faktiske behov, ligesom man bedre kan udnytte kapaciteten på ens samlede bygningsmasse,« siger Preben Mogensen.

Derfor har Preben Mogensen og hans kolleger brugt tid på at undersøge forskellige metoder til at detektere, hvordan lokalet benyttes og af hvor mange.

»Det er ikke nødvendigvis helt let at estimere, præcist hvor mange der har brugt et lokale på et givet tidspunkt. En bevægelsessensor opdager eksempelvis ikke, hvis en person sidder helt stille i rummet, ligesom en CO2-sensor bliver forvirret, hvis du åbner vinduet, mens lyssensorer kan snydes ved at slukke lyset,« siger Preben Mogensen.

Hvis man derimod måler en lang række faktorer, som det er tilfældet i Gigantium, er det muligt at krydse dem for bedre at kunne se sammenhænge i de mange data.

»Ved at kombinere forskellige sensortyper har vi undersøgt, hvordan vi kan øge sandsynligheden for at gætte rigtigt på antallet af personer i et rum på et givet tidspunkt. Det kan bruges til at udnytte lokalerne bedre – for bare fordi et lokale er booket i et it-system, er det ikke sikkert, at det bliver brugt, ligesom lokaler bliver brugt uden at være booket,« siger Preben Mogensen.

Læs også: Smart city: Kommuner snubler i datakaos

Post Doc Ignacio Larrad tester LoRa dækning i Gigantium før opsætning af IoT sensorer Illustration: Aalborg Universitet

Næste skridt: Klimarenoveringer af skoler

Forskerne fra Institut for Elektroniske Systemer måler videre på de mange sensorer i Gigantium indtil årets udgang. Men her stopper IoT-netværksprojektet dog langtfra.

»Sammen med vores kollegaer ved Institut for Byggeri og Anlæg, der forsker i indeklima er det planen at etablere lignende IoT-netværk på to skoler og en børnehave i starten af næste år. Mange institutioner bliver klimarenoveret i disse år, men uden at man reelt måler på effekten. Derfor er det oplagt at teste videre på skoler, hvor vi også kan involvere lærere og elever i deres egne klima-data,« siger Preben Mogensen og fortsætter:

»Vi vil gerne udvikle en fleksibel IoT-platform til forskning og udvikling, hvor vi både kan teste og undersøge forskellige kommunikationsteknologier og use-cases. Derfor bliver vores næste IoT platform nok også lidt mere klodset og tung. Men vi oplever stor interesse fra virksomheder der gerne vil være med til at udvikle nye løsninger sammen med os.«

Læs også: Big data sender folk med den rigtige elevator

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sensorer lever på AA celler i flere år
Vi har deployet en række sensorer i et LoraWAN. Både gps trackere og indeklimamålere. De kører på AA celler. Vores erfaring er at batterilevetiden er lang - meget lang. Vi har haft GPS trackere i drift i nu 1,5 år og der er stadig mere end 80% batteri kapacitet tilbage.

Måske forskellen skyldes konfigurationen - fx hvor lang tid det enkelte sensorelement er tændt eller hvor hyppigt vi sender data over vores lorawan.
Vores gps tracker sender hvert 5 minut når der detekteres aktivitet (accelerometer aktivt). Ved manglende aktivitet vil vi bare gerne have position og batteri status en gang i døgnet. Da alle biler er ude og køre hver dag får vi en del data

  • 2
  • 0

Målingerne burde kunne lagres, komprimeres og sendes i pakker med længere tid mellem transmisionerne, men stadig med samme nøjagtighed.
Med tilstrækkelig data, burde det være muligt at forudse eller planlægge sig ud af store begivenheder, istedet for at kikke på aktuelle målinger og handle ud fra disse.
Radio komunikation virker sådan, at hvis et signal ikke høres på grund af trafik, sendes det igen med jævne mellemrum, til der kommer et svar signal der siger ok.
Hvis man nedsætter transmissions hypigheden med 50%, kan trafikken sagtens falde med 50-80% på grund af mindre fejl og gentransmissioner.
Det er også en mulighed, at spærre for transmissioner på samme tid, alle IOT urene synkroniseres og programeres til ikke at sende på samme tid.
Forbedringer på base antennen kan også resultere i at, IOT enhederne kan justeres ned i effekt.

  • 3
  • 0

»Central tilstandsstyring(CTS), som vi også kender som klimakontrol, er ikke nyt. Men det er dyrt at lave kablede løsninger, og derfor har man typisk kun få sensorer installeret.

Det er ikke rigtigt, hvis man benytter en feltbus, som tillader mange hundrede enheder på samme kabel, og specielt ikke, hvis man som i Max-i samtidig benytter kablingen til at overføre f.eks. 20 Vdc forsyningsspænding til f.eks. LED belysning, vinduesåbnere og brandventilation, alarmsystemer og adgangskontrol incl. låse, energistyring og solafskærmning etc. Så sparer man også alle 230 Vac konverterne ved effektniveauer under nogle få kW og kan f.eks. drive det hele fra solceller med batteribackup, og så ser økonomien og ikke mindst energiregnskabet betydelig mere gunstigt ud for de kablede systemer, hvor man samtidig kan benytte lavvoltsystemet til hurtigladning og drift af alverdens småelektronik!!!

Det er klart, at man er nødt til at bruge trådløs kommunikation til mobile enheder som f.eks. skraldespande; men til CTS systemer i nybygninger opnår man efter min mening langt bedre funktionalitet, sikkerhed, stabilitet og økonomi med en fastfortrådet løsning - ikke mindst fordi den ikke kun kan behandle sensorer (indgange), men også udgange som aktuatorer og belysning, og så slipper man for at kravle rundt på en stige og skifte batterier i tide og utide. I et typisk intelligent CTS anlæg, hvor man foretager handlinger på baggrund af sensordata, har man nogenlunde lige mange ind- og udgange, så hvad agter man at stille op med udgangssiden, hvor et par småbatterier jo ikke engang kan drive en lille lyskæde i hele julemåneden?

Én af drivkræfterne bag at investere i et CTS system er ofte ønsket om større sikkerhed i form af alarmsystemer og evt. intelligente låse; men hvis det ikke skal give falsk sikkerhed og skabe utryghed, skal hver alarmsensor polles mindst hvert sekund, så sabotage opdages øjeblikkeligt, og databehandlingen i sensoren skal være så intelligent, at man ikke får falske alarmer i tide og utide, hvilket skaber utryghed. Her falder batterisystemerne fuldstændig til jorden, da der af hensyn til batterilevetiden typisk benyttes uintelligente sensorer som f.eks. PID, der måske kun polles omkring hvert 10. minut og ofte giver false alarmer ved høje temperaturer, og hvor mange har tiltro til en lås, der er drevet af et lille batteri, eller hvor databehandlingen sker i en "sky" i USA?

  • 7
  • 1

Kan der dokumenteres lidt baggrunden for at batteriforbruget er så højt?
er der brugt elektronik der ikke nødvendigvis er optimeret til batteribrug? og som andre kommenterer så er selve protokollen jo også en stor faktor for forbug, mht OTA hvordan er strategien ligger sensoren og lytter for ofte og derved bruger energi. Hvilke type batterier er anvendt, der kunne jo være at nogle producenter er bedre til at have en højere kapacitet end den benyttede

  • 1
  • 0

De der producerer gas- vand og fjernvarmemålere er ofte bundet af at en installation skal holde mindst fem år. Det har de løst. De har kunnet det i mere end 10 år. Det handler om hele tiden at tænke i energi, d.v.s. effekt * tid. Det indebærer abla. at man er bevidst om hvor ofte eller mnærmere hvor sjældent man reelt har brug for at håndtere data.

  • 0
  • 0

De fleste radiosystemer sender og modtager på ikke licensbelagte frekvenser. Det gør at der er en masse andre, der bruger de samme frekvenser, med samme ret, og der kommer flere til. Selv hvis man går ind og "lejer" "sin egen" frekvens så er man kun garanteret adgang til den i en begrænset årrække.
Ja, kablede systemer kræver et ret stort arbejde når når nettet skal installeres og når sensorer/aktuatorer skal flyttes. Til gengæld så har man "frekvensen" for sig selv.
Hvad man vælger, det er "et spørgsmål om pest eller kolera".

  • 0
  • 0

mere end 80% batteri kapacitet tilbage


Her er det vigtigt at måle batteriets spænding under fuld belastning ellers får man ofte et misvisende svar. Herudover er der ikke altid en nem relation mellem spænding og tilbageværende kapacitet.
Temperatur er også en faktor der påvirker batterilevetiden kraftigt. Et almindeligt alkalisk batteri er nemt at få fat i, men er ikke den bedste batteritype hvis der er behov for lang levetid. Det er vigtigt at få fat i information om hvordan et batteri, der skal holde meget længe, skal behandles og dermed også hvordan det f.eks. påvirkes af store spidstrømme.
Noget af det udstyr jeg bruger i min fritid er "always on" og har, afhængigt af brugen, en batterilevetid på 3 til 5 år. Det drejer sig om SPORTident udstyr til orienteringsløb. Batterierne i det er ikke opladelige lithium batterier.

  • 0
  • 0

Ja, kablede systemer kræver et ret stort arbejde når når nettet skal installeres og når sensorer/aktuatorer skal flyttes.

Hvis man bare sørger for et tilstrækkelig antal "uncommitted" udtag, er det ikke noget problem at flytte eller tilføje en sensor eller aktuator på et feltbusbaseret CTS system, da man bare sætter den i et nyt udtag. Det er netop én af fordelene i forhold til en gammeldags elinstallation med punkt-til-punkt forbindelser fra bl.a. kontakter til lampesteder - specielt hvis man har et lavenergihus, hvor installationerne er ført i et forsænket loft under dampspærren.

  • 1
  • 1

Uanset om et system er trådløst, eller kablet, så skal opgaven med at holde styr på stamdata omkring sensorene, samt foretage system integration mellem adskillige halvåbne systemer ikke undervurderes.
Den benævnelse som et lokale har i bygnings dokumentationen, er f.eks. ikke den samme som bruges i møde booking systemet.
Nodenummere for sensoere i 'det nye system', skal kordineres med andre sensore i brand, tyveri, adgangs kontrol, temperatur control, ip adresse for projector, etc.
Og det er besværlig at tjekke om der er noget der er byttet rundt da alt ligner hinanden (Hvert rum har sensor værdier der ligner naborummet)

Den trådløse kalorie måler der sidder på mine radiatorer kan holde batterier i 10 år, så det er muligt.
Men det er ikke muligt hvis systemet skal sample og sende data adskillige gange i timen, fra placeringer der ikke er optimale for radiotransmition.

Hvis sensoerene skal placeres hvor der er nem adgang til føringsveje, f.eks. sænkede lofter med kabelbakker, så vil jeg foretrække et kablet system.
Apollo har et brand sensor program, hvor over 100 sensoere kan kommunikere og forsynes over et flere km langt parsnoet kabel.
https://www.apollo-fire.co.uk/products/ran...

Man kan forestille sig at en brand detektor kan udvides med CO2 mm. sensorer hvis der er et marked for dette.

  • 3
  • 0

Uanset om et system er trådløst, eller kablet, så skal opgaven med at holde styr på stamdata omkring sensorene, samt foretage system integration mellem adskillige halvåbne systemer ikke undervurderes.
Den benævnelse som et lokale har i bygnings dokumentationen, er f.eks. ikke den samme som bruges i møde booking systemet.
Nodenummere for sensoere i 'det nye system', skal kordineres med andre sensore i brand, tyveri, adgangs kontrol, temperatur control, ip adresse for projector, etc.
Og det er besværlig at tjekke om der er noget der er byttet rundt da alt ligner hinanden (Hvert rum har sensor værdier der ligner naborummet)

Det problem kan løses ved at standardisere nummereringssystemet, som det f.eks. er foreslået for Max-i til brug i industriautomation (se PNS: http://max-i.org/plantnumbering.pdf ), men naturligvis i en version tilpasset behovene i CTS. I PNS er det let at forstå, at f.eks. PP2B3-HX127AT4 betyder f.eks. Power Plant 2, Boiler 3, Heat Exchanger 127A, Temperature 4, hvor data efter bindestregen fremkommer direkte som en 31-bit "identifier" på en given busforbindelse, og data før bindestregen adderes af SRO/SCADA systemet, der samler data sammen fra flere busser. På den måde behøver man ikke den store dokumentation for at addere nye signaler, og alt et selvforklarende, så en serviceteknikker kan reagere korrekt på en fejlmeddelelse - også selv om den modtages på en mobiltelefon, og dokumentationen ikke er i nærheden. IP-addresser, som er meget populære idag, er aldeles håbløse i denne sammenhæng, for ingen kan huske, hvad de lange numre står for.

IoT er idag der, hvor professionel industriautomatik var for omkring 35 år siden, og man kunne virkelig lære meget af de mange industrielle nummereringssystemer, som i tidens løb er opbygget, og som stort set alle er baseret på skiftevis bogstaver og tal, som også PNS. PNS specifikationen lister nogle af disse systemer som f.eks. EIS, KKS og NORSOK, som dog ikke kan bruges direkte, da de ikke er tilpasset det begrænsede adresseringsområde i feltbussystemer, og ISO 3511, som bruges i mange systemer, må modificeres, da den bl.a. ikke kan skelne mellem hastighed, OPM og frekvens og mellem volumeflow og masseflow, så signalerne ikke entydigt kan konverteres til og fra f.eks. XML og præsenteres med korrekt enhed.

  • 3
  • 1

Det er herligt så meget mere anvanceret og lettere man kan lave CTS anlæg.
Da de rigtig blev moderne i starten af 70'erne skulle alle have det. Men teknologien til at gøre det smart og fleksibelt var slet ikke på plads.
Ole Steensen (dengang hos Rovsing) opfandt en seriebus, som kunne hjælpe på simple indsamling uden brug af ekstra batteri /forsyning. Men som Kanstrup præciserer det, skal data bruges til noget, og der er nogenlunde lige så mange aktuatorer i et sådan system. Aktuatorerne skal alle have megen energi tilført, og de er fortsat ganske dyre i startfasen. Den nye teknologi tillader så lidt flere sensorer, og der med mere logik i beslutningerne som antydet ja.
Men fra 74 til 2018 ja ting tager tid - der er ganske langt fra vision og ide til alle komponenter er modnet til opgaven.

  • 2
  • 0