Investorerne står klar til at skyde milliarder af kroner i nye anlæg, der skal producere biobrændstof i Danmark, efter regeringen har besluttet, at der skal bioethanol i benzin og biodiesel i diesel senest i 2010.
Det er endnu ikke helt på plads, hvor meget biobrændstof der skal hældes i de danske tankanlæg, men flere medier har rapporteret, at regeringen lægger sig op af EU's målsætning på 5,75 procent.
Det er investorerne, som hidtil har ventet på et hjemmemarked at sælge biobenzinen til, godt tilfredse med.
»Hvis det bliver 5,75 pct. i 2010, og der kommer en certificering af produktionen, så er rammebetingelserne opfyldt for, at vi kan komme videre med vores investering. Vi har ikke kunnet komme længere med planlægningen, før vi kendte rammebetingelserne, men nu lægger vi en køreplan, så vi forhåbentlig kan komme i gang med en produktion i 2009,« siger projektkoordinator Peter B. Nissen fra Bioenergipark i Tønder til Børsen.
Parken til 1,2 milliarder kroner i Tønder er et af mange planlagte anlæg, som skal producere biobenzin.. I Ringsted er Daka fra årsskiftet klar til at producere biodiesel af døde dyr, og på Fyn gør Emmelev sig klar til at sælge en del af produktionen på 200 millioner tons biodiesel i Danmark.
Mens Statoil overvejer et bioetanolanlæg til 750 millioner kroner i Kalundborg.
»Vi har jo ikke set noget på tryk endnu, men det er meget positivt, at man har taget de første skridt. Det afgørende er at få sat markedet i gang, og sandsynligheden for, at investeringen bliver til virkelighed, er nu meget større,« siger underdirektør Søren Bjelka fra Statoil til Børsen.
Både Energiindustrien under Dansk Industri og Landbrugsraadet jubler over regeringens beslutning, Alligevel anbefaler Energiindustrien, at Danmark venter med at producere bioethanol, til EU er klar med en certificeringsordning, der skal mindske miljøorganisationernes skepsis mod at brygge benzin af fødevarer.
»Det vil være helt forkert med en dansk certificeringsordning, for vi lever i en verden med åbne markeder og konkurrence, og her passer dansk særordninger ganske enkelt ikke ind,« siger Anders Stouge fra Energiindustrien ifølge Børsen.
Energiindustrien holder til efteråret en høring om bæredygtighed og gevinster ved biobenzin.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard