Investorer tripper med millioner til fyret DTU-professor

12. marts 2008 kl. 14:4812
Tidligere DTU-professor Birgitte Ahrings biobrændstofselskab, Biogasol, er meget tæt på at hente trecifrede internationale millioninvesteringer hjem.
Artiklen er ældre end 30 dage

Birgitte Ahrings selskab, Biogasol, tiltrækker internationale investorer, som sukker tiltrækker fluer.

Mens den verdenskendte forsker selv er hovedperson i en dramatisk afskedigelsessag, hvor DTU i mandags bad hende pakke sine ting i en vis fart, ligger hun i afsluttende forhandlinger med både internationale venturefonde og industrielle investorer om investeringer på 150-200 millioner kroner.

»Vi er ved at lukke for kapitalindsprøjtninger til Biogasol. Der er både tale om danske og europæiske investeringer,« siger Birgitte Ahring, der vurderer, at aftalerne er på plads i løbet af en uge.

Det er kun to år, siden Biogasol blev etableret på grundlag af forskning fra DTU. Virksomheden, der stadig har til huse på DTU, udvikler, designer og sælger procesteknologier til fremstilling af biobrændstoffer som ethanol og er ved at opføre et 2.generations demonstrationsanlæg på Bornholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Demonstratiosanlægget skal stå færdigt til det internationale klimatopmøde næste sommer. Der mangler 140 millioner kroner i samt forskningsmidler. De skal være på plads til april, hvor Biogasol skal underskrive kontrakt med Energistyrelsen om fase 2 af projektet.

Demoanlægget i Åkirkeby kommer til at koste mellem 250 og 285 millioner kroner. Halvdelen af pengene er allerede garanteret af den danske stat. Den anden halvdel sørger de risikovillige investorer for.

Birgitte Ahring er fortsat administrerende direktør i Biogasol, som hun ejer hovedparten af med venturefonden Bankinvest som medejer.

Tidligere i år bevilgede USA's energistyrelse 120 millioner kroner til Biogasol, som i samarbejde med amerikanske Pacific Ethanol skal demonstrere den danske teknologi på Pacifics fabrik i Oregon.

Fabrikken bliver den første i det nordvestlige USA, som kan producere biobrændstof af celluloseholdig biomasse.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
15. marts 2008 kl. 13:07

Iver Sørensen: dit ide om at "opbløde" bindingerne, så vand lettere bliver til brint og ilt, kan du glemme. Den energi, der skal bruges, er præcis den samme som du får ud igen, når brinten brændes. Og desværre går tabene yderligere fra! MEN .... selvfølgelig kan du bruge overskudsstrøm fra vindmøllerne til brintfremstilling, men elektrolyse, lagring, transport og tab ved anvendelsen, gør, at vi kommer ned i nærheden af en total virkningsgrad på 25% (som nok kan forbedres lidt ved forskning?) Men det betyder så, at prisen for denne vindmølleenergi (brinten) vokser fra 30-40 øre/kWh til næsten 1,5 kr/kWh. Så ...... ? Så det kan kun betale sig, hvis du glemmer, at vindmøllerne er dyre at opføre og vedligeholde. Og så mener jeg da, at man godt kan skrive "et trecifret millionbeløb", når man passerer 100 mio. kr! - Ikk'?

11
13. marts 2008 kl. 14:17

Ja, jeg undrer mig også over avisernes 'trecifrede millionbeløb'. Efter min regnebog er et millionbeløb mindst syvcifret.

10
13. marts 2008 kl. 14:16

Ja, jeg undrer mig også over avisernes 'trecifrede millionbeløb'. Efter min regnebog er et millionbeløb mindst syvcifret.

9
13. marts 2008 kl. 14:16

Ja, jeg undrer mig også over avisernes 'trecifrede millionbeløb'. Efter min regnebog er et millionbeløb mindst syvcifret.

8
13. marts 2008 kl. 01:59

Biomasse dannes mest udfra CO2 og vand, dertil lidt nitrogen, phosphor og kaliumsalte. Det mest almindelige kunstgødning kaldes derfor NPK. Så længe solen skinner vil marken blive tilført energi. Om energien bindes, og omfanget, er afhængig af mængden af planter som fikserer CO2 og vand til biomasse (sukker polymer kaldet cellulose). Atmosfæren er tilført ekstra CO2 i de sidste ca 200 år fordi har brændt brændt gammelt plantemateriale der har været lagret i form af gas, kul og olie. Jo færre planter der er på marken og i skoven samt plankton i havet, jo mindre af CO2 i atmosfæren vil på et givet tidspunkt blive fikseret i plantemateriale.

7
13. marts 2008 kl. 01:58

Biomasse dannes mest udfra CO2 og vand, dertil lidt nitrogen, phosphor og kaliumsalte. Det mest almindelige kunstgødning kaldes derfor NPK. Så længe solen skinner vil marken blive tilført energi. Om energien bindes, og omfanget, er afhængig af mængden af planter som fikserer CO2 og vand til biomasse (sukker polymer kaldet cellulose). Atmosfæren er tilført ekstra CO2 i de sidste ca 200 år fordi har brændt brændt gammelt plantemateriale der har været lagret i form af gas, kul og olie. Jo færre planter der er på marken og i skoven samt plankton i havet, jo mindre af CO2 i atmosfæren vil på et givet tidspunkt blive fikseret i plantemateriale.

6
12. marts 2008 kl. 23:12

Udnyttelse af afgrøderne på denne måde influerer med andre ord ikke på afgrødernes nytteværdi som fødeemner, idet der blot er tale om en mere effektiv udnyttelse end hidtil af disse afgrøder.

Alt den energi man fjerner fra markerne, skal erstattes. Oftest med energikrævende kunstgødning!

  • Hvori ligger så gevinsten???
5
12. marts 2008 kl. 22:31

Pointen i Biogasols forskning er jo netop at udnytte de ikke spiselige dele af afgrøderne til fremstilling af brændstof til forbrændingsmotorer.

Udnyttelse af afgrøderne på denne måde influerer med andre ord ikke på afgrødernes nytteværdi som fødeemner, idet der blot er tale om en mere effektiv udnyttelse end hidtil af disse afgrøder.

4
12. marts 2008 kl. 22:31

Pointen i Biogasols forskning er jo netop at udnytte de ikke spiselige dele af afgrøderne til fremstilling af brændstof til forbrændingsmotorer.

Udnyttelse af afgrøderne på denne måde influerer med andre ord ikke på afgrødernes nytteværdi som fødeemner, idet der blot er tale om en mere effektiv udnyttelse end hidtil af disse afgrøder.

3
12. marts 2008 kl. 22:31

Pointen i Biogasols forskning er jo netop at udnytte de ikke spiselige dele af afgrøderne til fremstilling af brændstof til forbrændingsmotorer.

Udnyttelse af afgrøderne på denne måde influerer med andre ord ikke på afgrødernes nytteværdi som fødeemner, idet der blot er tale om en mere effektiv udnyttelse end hidtil af disse afgrøder.

2
12. marts 2008 kl. 20:24

Hvis alle munde i verden skal mættes kan vi ikke tillade os at beplante afgrødebærende jord med produkter til bioethanol . Vi bør langt hellere satse på at finde energifordelagtige metoder til at spalte H2O til oplagrende energi ved at udnytte den overskydende elproduktion far vindmøller og VARME-kraftværkerne. H2O bindingerne må kunne "blødgøres" på en mere avanceret metode ved hjælp af påvirkninger med er coctail af spænding/magnetisme/bølger der kan anslå bare en af de atomare energifelter/bindinger .

1
12. marts 2008 kl. 17:05

Taler vi om hundrede kroner :-)