En række nye beregninger fra Aarhus Universitet, offentliggjort i Finans tirsdag, viser en dårlig projektøkonomi i energiøen i Nordsøen, og dét burde ifølge økonomi-eksperter afskrække investorerne fra at deltage i festen.
Men de nye tal rokker ikke ved interessen fra konsortiet Vindø for at deltage i etableringen af den kunstige energi-ø i Nordsøen, som politikerne har vedtaget.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Ja, det er også sådan jeg ser på det. Projektet vil være med til at markedsføre Danmark som en grøn nation og vil bidrage til udvikling af en teknologi og know-how, som kan bringe os i en førerposition sammen med Tyskland og de øvrige skandinaviske lande. Tvivler på, at de effekter er med i økonomernes beregning. Der står jo også direkte i artiklen, at der ikke er foretaget samfundsøkonomiske beregninger.
Bank en platform op der hvor energiøen ellers skulle stå hvis eneste opgave er at transformere strømmen sådan at den kan sendes ind på land. Byg resten på land. Sådan!
Nu har COWI jo regnet på den løsning (dog med et mindre malerisk sprog). De finder, at den løsning er dyrere end energiøen af sand. Helt præcist 9,5 milliarder kroner dyrere.
Men når nu de økonomiske beregninger viser at den løsning er nogle milliarder dyre og ikke giver yderligere fordele, hvorfor så holde fast i den?Bank en platform op der hvor energiøen ellers skulle stå hvis eneste opgave er at transformere strømmen sådan at den kan sendes ind på land. Byg resten på land. Sådan!</p>
<p>Det er voldsomt dyrt at bygge på 20 meters dybde. Der er voldsomt dyrt at flytte materiel derud. Det er voldsomt dyrt at flytte folk frem og tilbage. Bare opgaven med at få repareret kaffemaskinen på en ø ude i nordsøen vil koste meget mere end inde på land. I mine øjne er det eneste der bør foregå i nordsøen det som ikke kan foregå inde på land.</p>
<p>At vedligeholde et PtX anlæg et sted hvor reservedele skal flyves ind med helicopter vil blive meget dyrt. Og hvis der sker en hændelse - fx. brand så vil det tage timer at få brandmænd til øen med det nødvendige materiel. Med mindre man har tænkt sig at alle på øen også skal være uddannet brandfolk og at det skal være fuldt udstyr til bekæmpelse på øen. Og alle de andre services som sådan en fabrik har brug for fra det omgivende samfund. Det er ganske enkelt svært at se at det kan hænge sammen.
Det er endnu dyrere at flytte folk der ud meget oftere da de ikke kan opholde sig på platformen i samme lange periode som på øen. Det samme gælder materialer, hvor der kan opbygges et reservedelslager på øen, så hele operationen ikke skal gå i stå til der kommer en ny stump fra fastlandet, 100 km væk...
På nuværende tidspunkt er der ikke planer om PtX på øerne. Den ide tror jeg heller ikke på... Men ja, alle på øen skal (efter mit skøn) have den samme sikkerheds- og overlevelsesuddannelse som folk på platforme...
Syntes du at de to energiformer er specielt samlinlige? Havde olieindustrien omkring 600-700 små boreplatforme hvis energi skule samles og sendes ind til land, samt forbinde 3-4 landes gasnet?
Nej men det er heller ikke en sammenligning der giver mening.
Bank en platform op der hvor energiøen ellers skulle stå hvis eneste opgave er at transformere strømmen sådan at den kan sendes ind på land. Byg resten på land. Sådan!
Det er voldsomt dyrt at bygge på 20 meters dybde. Der er voldsomt dyrt at flytte materiel derud. Det er voldsomt dyrt at flytte folk frem og tilbage. Bare opgaven med at få repareret kaffemaskinen på en ø ude i nordsøen vil koste meget mere end inde på land. I mine øjne er det eneste der bør foregå i nordsøen det som ikke kan foregå inde på land.
At vedligeholde et PtX anlæg et sted hvor reservedele skal flyves ind med helicopter vil blive meget dyrt. Og hvis der sker en hændelse - fx. brand så vil det tage timer at få brandmænd til øen med det nødvendige materiel. Med mindre man har tænkt sig at alle på øen også skal være uddannet brandfolk og at det skal være fuldt udstyr til bekæmpelse på øen. Og alle de andre services som sådan en fabrik har brug for fra det omgivende samfund. Det er ganske enkelt svært at se at det kan hænge sammen.
Syntes du at de to energiformer er specielt samlinlige? Havde olieindustrien omkring 600-700 små boreplatforme hvis energi skule samles og sendes ind til land, samt forbinde 3-4 landes gasnet?Det kan undre at olieselskaberne ikke valgte at gå den vej i 70'eren ... men måske kunne de ikke se penge i det.
Thvahttps://ing.dk/artikel/glem-lagring-af-vindmoellestroem-brint-elektrolyse-er-fremtiden-136632
som du selv sagde er/var brint dyr at lave - lav effektivitet i elektrolyseprocessen . Dyr at komprimere og opbevare :-) Skal flyttes i land.
og det er der vist en del kloge folk der har regnet på på det sidste og når frem til lignende konklusioner.
tilbage til arbejdet
Mere end et PtX anlæg?
I samme størrelse som elektrolyse. Om man vil konvertere videre til andre brændsler ude på øen, mener jeg er svært at svare på endnu? Det kan også ende med, at man sender brint i land, fordi det er ret billigt at sende brint i land.
Der er også muligheden for, at man laver elektrolysen direkte i møllerne. Så øges virkningsgraden yderligere, hvilket giver endnu flere driftstimer. Men økonomien i den løsning afhænger meget af, hvor store vindmøllerne bliver. Det er her det er vigtigt at tænke på, at der er mange år til mølletypen skal vælges....
hvis det kun er eks 10% af tiden er det reelle potentielle udbytte kun 400MW og så minus effektivitet. Så
Vindmøller der producerer med 5000 fuldlasttimer med en cut-out speed på 30 m/s producerer mere end 80% af deres makseffekt i omkring 40% af tiden, så det er meget elproduktion der er tale om (kapacitetsfaktor på 57%)
Piller man 40% af spidsproduktionen ud til PtX, bliver kapacitetsfaktoren på strømmen gennem ilandføringskablerne 67%, mens kapacitetsfaktoren for elektrolysen bliver på godt 40%. Går man derimod efter maksimal elektrolyse, stiger kapacitetsfaktoren for elektrolysen til 73%, mens kapacitetsfaktoren for strømmen gennem HVDC-kablerne falder til ca 46%. Med andre ord får man med den løsning en ganske betydelig reguleringskapacitet, så man kan vælge mellem elektrolyse og strøm efter de prisindikationer markedet giver.
Og i den fleksibilitet dukker endnu en fordel ved PtX på energiøen op: Så bliver økonomien mindre sårbar overfor faldende elpriser, fordi man så delvist kan beskytte sig mod dem, ved at lave mere elektrolyse. Den slags "hedging" elsker investorerne, så det vil i høj grad gøre investeringen mere attraktiv.
(konverteringsanlægget til HVDC fylder ret meget).
Mere end et PtX anlæg?
Det virker stadigvæk fuldstændigt absurt at ville bygge en ø midt i Nordsøen. Det kan undre at olieselskaberne ikke valgte at gå den vej i 70'eren ... men måske kunne de ikke se penge i det.
Fint med tal. Jeg tror nu nok man kan finde plads til et HVDC i Jylland. Fylder ret meget er relativt ... Hvis der er plads til det på øen sammen med P2X fylder det ikke ret meget. Men enig I at kableri er dyrt. Men de overskydende 4GW er jo kun i peak situationer - hvis det kun er eks 10% af tiden er det reelle potentielle udbytte kun 400MW og så minus effektivitet. Så er det da billigere ikke at trække maks effekt ud af vindmøllerne når det blæser rigtig meget istedet for at have kabelkapacitet der kun udnyttes 5-10% af tiden.
og det med tallene ...
Og man siger lige nu faktisk "kun" 3GW på Nordsøen i 2030... Så 10GW(6+4)er først i næste generation måske 2035/2040/.. ??? . https://energinet.dk/Gron-omstilling/Energioer
Så vi snakker om max 3GW for første installation.
(Lige nu regner man 11 mia kr for 740km 1.4GW til England.)
Så i mine øjne vil det være smartere at have et trin 1 hvor man sender de max 3GW ind og har et storskala forsøg med P2X på stranden.Når man så er blevet klogere på det og har 2/3 generations P2X (vi er knap nok nået til gen 1) kan så overveje om man skal bygge en ø og så lave en Giga installation derude.
brug penge smart ... de kan kun brændes af een gang.
Årsagen til, at det er en god ide med PtX på energiøen er økonomi.
Lad os sige, at vi vil lave PtX med et spidsstrømforbrug på 4 GW ude på øen. Så skal vi "kun" have" 6 GW strøm i land, i stedet for 10 GW. Vi kan altså spare 40% af HVDC udgifterne, og 40% af HVDC arealet ude på øen (konverteringsanlægget til HVDC fylder ret meget).
HVDC-kabler, landstationer og netforstærkning skønnes tilsammen at koste 5,6 milliarder kroner pr GW, så ved at lave de 4 GW PtX ude på energiøen sparer man populært sagt 22,4 milliarder kroner i investeringer. Og fordelene stopper ikke der, for afhængigt af, hvor PtX-anlæggene placeres på land, et der et elektrisk tab i konverteringsdelen og kablerne fra energiøen til PtX-anlægget på omkring 5%, så vi sparer også 5% af strømforbruget til PtX ved at lave PtX på øen, i stedet for at føre strømmen i land til PtX anlæg der.
Der er ikke megen udvikling/science i at bygge en ø. Det der er interessant er vel mest P2X. HVorfor ikke bygge øen til lands. Vi kan nok godt finde 25 hektar nordenfjords og så istedet føre strømmen i land ? Det er kendt teknologi. Det er noet noget nemmere med P2X på lands og man får langt mest udvikling for pengene der. Der er altså noget nemmere og langt mere tilgængeligt og meget mindre fysisk hådt miljø. Også selvom der skal kabler iland - som - hov ?? - der jo alligevel skal være. Så det er vel ikke en stor ekstraudgift :-) omend der nok sla være lidt mere (peak)kapacitet
Så energiiøer er en fin ide, dog skal de ligge til lands.
Så lad os få vindmøller ud på vandet og strømmen i land - som den jo alligevel skulle.
25 hektar kan fås for 8 mio kr eller mindre. Det får man ikke megen ø for ...
Har du overvejet, hvor meget billigere vindmøllestrøm er blevet på et årti? PtX står foran en stor udrulning: Hvad kommer det mon til at betyde for økonomien?
Kan godt minde om et pyramidespil.
Jo højere man formår at opskrue forventningerne idag, jo mere bekomst har man på at få sin investering belønnet imorgen.
Dvs: hvis investorerne får deres forventning om et fedt overskud skuffet til den tid, skabes der et pres for en kompensation for at de "blev snydt".
Hjemmeopgave: hvor langt tilbage i tiden skal man, for at finde det første eksempel på en investeringsforretning hvor udkommet kunne påvirkes ad politisk vej?
Hvad er det forskerne ikke forstår? Man kan godt regne økonomi nu, men så regner man forkert, for der kommer til at ske en meget betydelig teknologisk udvikling, inden øerne er her.
Allerede nu er der en positiv værdi af investeringen, og den vil kun vokse, som tiden går. Så det er "drill, baby, drill" (hmmm, nå ja, ikke for bogstaveligt).
Som jeg ser det er den mest sandsynlige showstopper ikke økonomien, men at de andre lande siger nej tak til udlandsforbindelserne. Kan man ikke få dem på plads, vil det sandsynligvis lukke projektet ned. Viser beregningerne derimod god økonomi i udlandsforbindelserne, har jeg svært ved at se, hvad der skulle stoppe projektet?
"Det er endnu ikke besluttet, hvordan private parter kan indgå i etablering af energiøen."
Hvis det er så god en forretning, så er det vel bare at give disse parter tilladelse til at bygge den hvor de nu synes det giver mening. Så kan Energinet nok hjælpe med nogle kabler til ilandføring af alle herlighederne.
Så vidt jeg ved er Danmark ikke i en kritisk situation med mangel på el, selvom det selvfølgelig kan opstå ved diverse reguleringer.