Invasiv musling gør vandet klart i danske søer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Invasiv musling gør vandet klart i danske søer

En lille stribet vandremusling har invaderet Skanderborg sø og skabt en synlig forandring. Vandet er nu blevet mere klart, fordi muslingen filtrerer en meget stor mængde vand for planteplankton og på den måde opsamler overgødningen.

Det skriver konsulentfirmaet WaterFrame, der laver forskning, rådgivning og biologisk overvågning.

»Muslingen forvandler en uklar sø til en klar sø. Det er samme effekt, som hvis man standser tilførslen af næringsstoffer til søer,« siger manden bag WaterFrame, Christian Dieperink, akvatisk økolog og ph.d. fra Århus Universitet.

Vandremuslingerne kan danne et lag af levende muslinger på op til 30 cm. (Kilde Danmarks Naturråd) (Foto: Christian Dieperink) Illustration: Christian Dieperink
Vandremuslingen er rykket ind i Skanderborg sø og har gjort vandet klarere. Men med tiden vil den måskeændre økosystemet og mindske antallet af karper i søen. (foto: Ole Seeberg) Illustration: Ole Seeberg

Sigtdybden (sigtbarheden i vandet i sommerhalvåret) i Brassø ved Silkeborg er øget fra cirka 1 meter til 2-3 meter på grund af muslingernes effektive filtrering af vandet, mens sigtdybden i Knud Sø er øget fra 3,5 meter til 4,5 meter.

Når vandremuslingen renser vandet for planteplankton giver det lys til de større vandplanter, som gror på bunden af søen.

Især i søer med iltsvind kan muslingen have positive effekter, og ifølge Christian Dieperink er det muligt, at vandremuslingerne en gang i fremtiden vil kunne bruges som biologiske rensningsanlæg. Hver voksen musling kan nemlig filtrere op til 8,5 liter vand om dagen.

»Muslingerne kan få den betydning at Skanderborg sø slipper gennem EU's godkendelsesnåleøje på grund af det klarere vand,« siger Christian Dieperink.

Færre rovfisk

Vandremuslingen skal dog ikke kun opfattes som en lille filtrerende helt. Hvis muslingerne bliver for talrige, vil de udkonkurrere mange af de oprindelige dyreplankton, og så kommer fiskene til at sulte.

»Muslingerne optræder i meget store mængder, og de overgror alt. Ved VM i medefiskeri engang i 1970'erne blev der i Skanderborg sø sat en ny verdenrekord. Muslingerne betyder nu, at dette ikke vil kunne gentage sig,« påpeger Christian Dieperink.

Vandremuslingen kan blive op til 40 millimeter lang, og når muslingerne er unge, kan de leve i grupper på 700.000 per kvadratmeter.

Når muslingerne er små, kan fiskene, ifølge Christian Dieperink, muligvis godt spise dem. Men når muslingerne bliver voksne, sidder de simpelthen for godt fast.

Et andet problem er, at de tiltrækker blishøns og dykænder, som begge har smag for muslingerne. Men blishønens anden livret er de større bundplanter, som kan blomstre i det klare vand. Og så er søen nået lige vidt på det punkt.

Når vandremuslingen først er rykket ind, er der ikke meget at gøre for at standse dens tilstedeværelse. Så ifølge Christian Dieperink handler det om at begrænse dens spredning.

»Vandremuslingen har fået sit navn, fordi den er utrolig god til at sprede sig. Den vandrer ikke som sådan, men den er meget sejlivet. I larvestadiet vil den kunne flyttes i en dråbe vand, og den kan holde vejret i luft et par uger,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nyheden ligger i muslingens fortsatte spredning. Den er ikke før set i Skanderborg Sø, hvortil den må være ført af mennesker, da søen ligger opstrøms for muslingens udbredelsesområde (=nedre Gudenå fra Ry mod Randers). Fundet i Skanderborg Sø betyder, at muslingen af sig selv vil spredes til Mossø, Gudensø og Ry Møllesø i de nærmeste år.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået spredes fisk (skaldyr?) naturligt ved at æg mv hænger fast på f.eks. fugle og så transporteres til andre søer.

Men kunne man i dette tilfælde tænke sig at nogen har forsøgt sig med lidt "do-it-yourself" vandmiljø eksperimentering?

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Det er mest sandsynligt at de er spredt med gråænder. Jeg har tit fundet lidt “snask” i specielt ænders fjerdragt og på deres ben. Oftest har jeg kunne identificere det som frø fra dunhammer, men også uidentificerede fiskeæg har jeg fundet, så mit bud er at gråænder står for transporten.

Ænder har også forkærlighed for at flyve mellem forskellige vandhuller og åer. Desuden ses de også på fjorden, så de har alle muligheder for at få frø og æg klæbet til sig. Sammenlignet med andre svømmefugl er gråænder opportunister - de tilpasser sig næsten alt og findes i selv de mindste vandhuller året rundt.

Spredning af hundestejler er et godt eksempel. Hvor der i nyetablerede vandhuller regelmæssigt kommer mange gråænder, ses hundesejler ofte ret hurtigt hvis forholdene ellers er ideelle, selv om der ikke er direkte adgang til andre vandhuller.

  • 0
  • 0

Teorien om, at akvatiske organismer spredes ved, at deres klæbrige æg flyttes mellem vandområder af ænder er lige så vanskelig at bevise som teorien om at det er mennesker der er spredningsvektoren.

Eksemplet med hundestejler, der dukker op af (tilsyneladende) intet i nyetablerede søer, er imidlertid et stærkt indicium for en ekstern spredningsvektor. Og hundestejler er tillige så almindelige i hvilken som helst lille sø eller mose, at deres geografiske udbredelse er i overensstemmelse med ande-spredningsteorien. Ande-spredning kan derfor ikke udelukkes for de fiskearter, der som hundestejler har klæbrige æg.

Men når det kommer til vandremuslingen, kan ande-spredningsteorien ikke forklare den geografiske udbredelse. Vandremuslingen blev registreret i Jelssøerne i 1980-erne og i Fårup Sø i 1990-erne. Hvis ande-spredning var almindelig for vandremuslinger ville man forvente at de nærliggende søer og vandhuller ville blive invaderet med vandremuslinger først. Det er ikke sket. Derfor må man nok i tilfældet med vandremusling forkaste ande-spredningsteorien. For vandremusling er menneskelig aktivitet stadig den mest sandsynlige spredningsvektor, selvom det endelige bevis mangler.

  • 0
  • 0

Der er i artiklen nogle unøjagtigheder jeg ikke forstår. Der nævnes en verdensrekord sat ved medefiskeri engang i 70’erne. Jeg formoder det var fredfisk det drejede sig om hvis der var tale om tradionelt medefiskeri. Fredfisk æder store mængder dafnier som igen renser vandet for alger, så det er vel dafnier vandremuslingen konkurrere mod.

De uklare søer og mosehuller rummer ofte få eller ingen dafnier til at æde algerne, og under disse forhold kan fredfisk være i skjul for rovfisk der som oftest jager ved hjælp af synet. Bliver søerne klarere vil rovfisk have bedre muligheder, hvilket kan ses i de klare svenske søer, hvor den kan fanges aborre af anselig størrelse der ligger milevidt fra de danske tusindbrødre.

Altså har vandremuslingen ingen umiddelbart negativ indflydelse på rovfisk - snarere tværdigmod da rovfisk er afhængig af klart vand.

Blishøns er stærkt territoriehævdende, og går ikke af vejen for også at smide andre arter på porten i yngletiden og har i virkelighedens verden ikke mulighed for at holde grøden i vandhuller nede af betydning.

De nævnte vandhuller i nærheden af Jelssøerne og Fårup sø kender jeg ikke, men findes der en bestand af ørred eller ål, kan det forklare hvorfor der ikke findes vandremuslinger disse steder. Ørred og ål kan udrydde krebsebestande da de æder ynglen, hvilket er set selv om to næsten identiske vandhuller ligger side om side. Har vandremuslingens yngel på et tidspunkt en cyklus der minder om krebs, kan ørred og ål være årsagen til vandremuslingens manglende tilstedeværelse.

Det er heller ikke sikket vandhullet er attraktivt set fra en ands synspunkt. Det kan være dårlig oversigt eller flugtveje. Rovdyrs bolig i nærheden er heller ikke uden betydning. Det er langtfra sikkert et vandhul har en bestand af ænder. Det afhænger som nævnt af mange faktorer.

Jeg mener det er påvist at ænder spiller en rolle ved spredning af æg og frø, men kan bare ikke huske hvornår og af hvem. Jeg tror også de fleste jægere har oplevet at frø og æg er klæbet til ænderne, men da jagtsæsonen i Danmark starter senere end flere andre steder, er det muligvis årsagen til det kan være vanskeligt at påvise i Danmark.

Gråænder der i skumringen trækker ind over land til deres rastepladser, vil så snart de er landet med stor energi starte fjerplejen inden de går til ro. Ænder der er skudt under indflyvningen har ofte snask klæbet til fødderne. Det er sjældent tilfældet ved ænder der er skudt efter de har foretaget fjerplejen og derefter jaget op fra deres rasteplads, så teorien om spredning af vandremuslinger via ænder kan ikke helt afvises.

  • 0
  • 0

Til Johan: Det var en fornem klar redegørelse for natursammenhænge, mange tak.

Kan du tilfældigvis forklare, hvad der er galt med Haderslev Dam og indre sø, hvad der kan gøres? Området er (kunne være) perfekt til at ro og sejle på, men vandet, som omtrent altid er grønt, er meget giftigt pga. af alger, så giftigt at myndigheder forbyder børn at sejle.

Kunne man ordne problemet, ved at dumpe en masse muslinger i søen på én gang, så de øjeblikkelig når at rense algerne bort og dernæst holder vandets klarhed i balance? Måske en dumpning af tonsvis af muslinger og umiddelbart dernæst nogle tusinder af rovfisk? En anden tanke: Måske burde vi indføre bævere, kan de hjælpe, eller indgår de i helt andre sammenhænge?

  • 0
  • 0

Carsten: Det er meget vanskeligt for mig at sige noget fornuftigt om Haderslev Dam da jeg ikke kender forholdene. Jeg er jæger og ikke biolog og rejste fra Nordsjælland til Frankrig for snart tre år siden og taler kun ud fra mine iagttagelser. Jeg vil råde dig til at kontakte de lokale jagt- og lystfiskerforeninger, da de har et godt kendskab til de lokale forhold så der kan lægges en fornuftig handlingsplan.

Algefyldte søer og vandhuller viser bare ubalancen. Det kan i byer skyldes uhensigtsmæssige afløbsforhold der groft sagt gøder vandhullerne, men også en overbefolkning af svømmefugle som ænder spiller en rolle. Ænder er ikke dumme, og de har i de fleste byer fundet ud af at der særligt om vinteren er nem adgang til foder, og det trækker naturligvis flere individer til. Problemet er bare, at selv en lille håndfuld ænder kan overskide et stort vandhul, så det på rekordtid er et stinkende sump hvor kun alger stortrives.

Det gælder i første omgang om at stoppe eller reducere tilgangen af næringsstoffer og om nødvendigt antallet af svømmefugle. Når der er styr på disse forhold, er det tid til at reducere antallet af fredfisk som æder dafnier. Her er den mest effektive metode at tømme vandhullet med net.

Ferskvandsmuslingen som er naturlig hjemmehørende i Danmark, bør også indgå i arsenalet, men først i et sent stadie, da de kræver iltrigt vand. Rovfisk som gedder kan det først betale sig at udsætte når sigtbarheden er gunstig, ellers går de bare til grunde. Udsætning af ikke hjemmehørende arter kan ikke anbefales uanset ekspertråd. For det første er det forbudt i Danmark, og for det andet fører det sjældent til noget godt på den lange bane.

Alt i alt vil jeg anbefale projektet analyseres og koordineres af jagt- og lystfiskerforeningerne i samarbejde med kommunalbestyrelsen, da lokalkendskab er altafgørende for succes. Det kan også anbefales at få lokalbefolkningens støtte via pressen, da der ikke skal mange børnehaveklasser der fordre byens ænder til at sabotere projektet.

Vedligeholdelsen består i praksis mest i at holde bestanden af svømmefugle på et bæredygtigt niveau. Det er løst visse steder i Francé-Comte ved at der afholdes store fællesjagter i august hvor ænderne for længst har fået deres yngel på vingerne. En sidegevinst er, at der i ugerne herefter overalt serveres de lækreste retter af vildand.

  • 0
  • 0

anbefales at få lokalbefolkningens støtte via pressen, da der ikke skal mange børnehaveklasser der fordre byens ænder til at sabotere projektet.

Denne faktor, at svømmefugles antal kan medføre alger, har jeg ikke vidst, og er næppe almen viden, mit gæt. Jeg har hørt et argument, at man skal undlade at fodre ænder, fordi fodrede ænder begår alt for mange voldtægter imod hinanden, dvs. et spørgsmål om nænsomhed.

I Haderslev er der et stort antal svømmefugle, adskillige arter. Nu og da vralter de omkring i store flokke, og ganske rigtigt skider de voldsomt. Der er usædvanlig megen naturområde til netop svømmefugle umiddelbart i centrum af Haderslev og adskillige kilometer i retning mod vest. Men vandet er komplet fyldt med alger. Området ville være ideelt til sportsroning, havde det ikke været for algerne.

For mig at se, hvis svømmefugle er medårsag til algeproblemet, kunne man overveje at forkæle et stort antal ørne, gøre det lettere for dem at bosætte sig. De vil dog sandsynligvis også hærge andre byttearter, næppe hensigtsmæssigt at overdrive.

En festlig fællesjagt på ænder, kunne være herligt, men desværre vil dyrevenner blive ophidsede derover, fordi de færreste almindelig mennesker kan gennemskue at en begrænsning af antal af ænder kan forbedre en sø - som fx jeg ikke før har vidst. Hjemmegjort intution kan endda pege på, at det burde være omvendt, fordi man kan finde på at betragte et stort antal ænder som et bevis på en forbedret sundhedstilstand i en sø. Men altså slet ikke nødvendigvis sandt. Det er dermed korrekt, at en oplysning til borgerne er nødvendigt.

Uanset: Jeg havde håbet på en mirakelkur, at man kyler noget billigt i vandet og løser alle problemer derved, så både ænder og kajakker og kanoer og robåde og små sejlbåde kan være der på én gang.

  • 0
  • 0

Jeg havde håbet på en mirakelkur, at man kyler noget billigt i vandet og løser alle problemer derved, så både ænder og kajakker og kanoer og robåde og små sejlbåde kan være der på én gang.

  • jeg fatter altså ikke, hvad problemet skulle være!? Haderslev Roklub skriver således:

Det primære rofarvand er Haderslev Dam(kote 2,10), som i sæsonen praktisk taget altid er til at ro på. Derudover hører også fjorden med til dagligt rofarvand, indtil klubbens primitive weekendhytte ved Årøsund. Der er overbæringsfaciliteter og bådevogn til rådighed mellem Dammen/Møllestrømmen og Havnen. Låst med klubnøglen

  • som barn roede min søn i klubben, og blev herunder udsat for vandgang ifm. s.k. 'kanindåb', som stadig ser ud til at blive gennemført, jf.:

http://www.haderslevroklub.dk/

Jeg synes da også, jeg om sommeren ser masser af børn i 'pedalbådene' på Inderdammen!(?) Hvor stammer dine oplysninger i grunden fra??

  • 0
  • 0

Hvor stammer dine oplysninger i grunden fra??

Hej Hans Henrik. Der er cirka to roklubber i Haderslev, en tysk og en dansk, og de ligner at være afgået ved døden. Klubberne vil sikkert blive rasende over min beskrivelse, men i forhold til i gamle dage er det mit indtryk, at der dengang var langt større aktivitet og at vandet ikke havde nær samme farve. Ja, der bliver stadig sejlet på vandet, hver eneste dag, men det er for mig at se især gamle voksne, snarere end ungdom og børn. Man burde forvente at se flokkevis af børn i fx optimistjoller, men det gør man ikke. Vandet ligner nu og da ægte mørkegrøn maling. Naturligvis et synsbedrag. Mine kilder: Mine egne øjne, og, det er sandt at jeg slet ikke ser på vandet hver dag. Ej heller har jeg forsøgt at lave en prøve. Jeg lever i Haderslev, en by som jeg er opvokset i, og som jeg er vendt tilbage til, ikke på grund af søerne, men på grund af fredelighed i byen, i hvert fald hvor jeg bor. Naturligvis, hvis sejlere kender deres årstider, kan de sikkert finde tider hvor vandet måske ligefrem er omtrent lysegrønt, men den generelle tilstand ligner at være bedrøvelig, igen, det er mit eget indtryk. Min mistanke er, jeg ved det ikke, men jeg tænker at landmænd i området har strammet sig op, fordi de er blevet pålagt krav i årevis, at der derfor også måske er andre årsager bag algerne. Derfor mit indlæg ovenfor, spørgsmål til metoder. Måske bør byen lave et eksperiment, afskaffe alle ænder i en årrække, og se hvad der sker.

  • 0
  • 0

Invasive arter der har fundet indpas i den danske natur har slet ikke haft den af biologer så frygtede effekt med undtagelse af vandrerotten, der koster os 1,2 mia.kr. årligt.
Siden etablering af kraftvarmeværkerne fik vi nye marine arter i bl.a. Øresund og vandremuslingen kendes i de københavnske søer i mindt 100 år.
Københavns Kommune, nu Center for Miljø, har i en årrække pumpet 10 mio.kr. eller mere i disse søer for at få dem til at få en mindre grøn farve uden større held.
Søerne er stort set ligeså kontaminerede og plantebegroede som for 10 år siden.
Og de store fugleflokke skider (undskyld) lystigt ligesom folk stadigvæk fodrer dem med gammelt franskbrød, også til glæde for de mange rotter langs søerne.
De kinesiske uldhåndskrabber har heller ikke undermineret de mange dæmninger langs vore kyster således som sagkundskabet udtalte frygt for i 1920-erne.
Men lad os få mere fokus på muslingeopdræt i såvel ferskvand som saltvand. De fjerner jo netto en del phytoplankton som jo er resultatet af overgødskning fra by og fra land, men der skal arbejdes meget mere ihærdigt med vandsektorplaner og vandrammedirektiver som miljømyndighederne har haft svært ved at få finansieret af stat og kommune.
Så som tiderne er må man til Folketinget med nyheden om de forventede store resultater af vandremuslingerne i Skanderborg sø.
Kommunerne og KL gør ikke noget, der koster ekstrapenge uanset hvor god idéen end måtte være.
Og derfor lider vore søer under dårlig ledelse fra kommunernes miljøafdelinger med det resultat at søerne gror mere og mere til med grøn maling og slimede blågrønalger.

  • 0
  • 0

Carsten: Massevoldtægten blandt ænder ses næsten systematisk hos gråænder. Hos gråænder er det hunnen der ligger på reden mens hannerne så at sige er arbejdsløse efter parringen. De samles efter parringen i større eller mindre flokke på udkig efter nye hunner. Dem er der i sagens natur ikke mange af på det tidspunkt, da de fleste ligger på reden. Seancen kan også iagttages på den frie vildtbane, og er altså ikke kun et storbyfænonem.

Gråænder slås ikke så meget indbyrdes for at holde andre hanner væk på dette tidspunkt. De går lige til sagen ved at forsøge at parre sig med hunnerne. Derfor kan det gå så voldsomt til når flere hanner samtidig forsøger sig, at hunnerne risikere at drukne. De spørger heller ikke om hun allerede ligger på rede, derfor går der også yngel tabt på den konto.

Gråanden lægger 10-12 æg hvor de fleste bliver udruget. Selv om nogle unger går til undervejs, er der stadig et betragteligt antal unger der kommer på vingerne, så en fornuftig jagt er nødvendig hvis bestanden ikke skal eksplodere for derefter at kollapse. Her kunne Danmark lære meget af Frankrig hvor der i mange regioner er differencerede jagttider. Der fastlægges også bestemte jagtformer der er afpasset de lokale forhold. Desuden bestemmes at kun andrikker må jages efter parringstiden, hvilket reducere antallet af reder der går tabt når hunnen drukner under massevoldtægten. Krav til de apporterende hundes evner er også præsiceret.

Der er min erfaring at når man forklarer dyrevennerne sagens rette sammenhæng, får man en større forståelse for de nødvendige tiltag. Jægere bliver dyrevennerne nok ikke, men hovedparten accepterer dog jagten når den udøves forsvarligt.

Selvfølgelig skal byens borgere stadig have fornøjelsen af at fodre fuglene, men en oplysningskampagne hvor det blev oplyst, at gammelt brød er noget skodfoder hvis man ønsker fuglene skal overleve vinteren, kunne være vejen frem. Korn er bedre, og det skal gives på land så forureningen af søen ikke fortsætter i det uendelige.

Vandsektorplaner er også en del af løsningen hvor eksempelvis pil er grådige og kan optage store mængder næring. Problemet er bare, at om vinteren er planterne i hvile og optager ingen næring, men det er det tidspunkt hvor de største koncentrationer af svømmefugle er samlet.

Jeg mener Projekt Ren Haderslev Dam kan gennemføres da projektet ikke nødvendigvis koster kassen, men det kræver lokal opbakning og kan kun opfordre dig til samle de nødvendige ildsjæle. Dem finder du nok i de lokale jagt- og lystfiskerforeninger, men glem ikke fuglekiggerne og de almindelige borger, for deres synspunkter skal også høres.

  • 0
  • 0

Carsten: Massevoldtægten blandt ænder ses næsten systematisk hos gråænder. Hos gråænder er det hunnen der ligger på reden mens hannerne så at sige er arbejdsløse efter parringen. De samles efter parringen i større eller mindre flokke på udkig efter nye hunner. Dem er der i sagens natur ikke mange af på det tidspunkt, da de fleste ligger på reden. Seancen kan også iagttages på den frie vildtbane, og er altså ikke kun et storbyfænonem.

Gråænder slås ikke så meget indbyrdes for at holde andre hanner væk på dette tidspunkt. De går lige til sagen ved at forsøge at parre sig med hunnerne. Derfor kan det gå så voldsomt til når flere hanner samtidig forsøger sig, at hunnerne risikere at drukne. De spørger heller ikke om hun allerede ligger på rede, derfor går der også yngel tabt på den konto.

Nu har jeg fulgt tråden her lidt på sidelinjen. Nu er voldtægt i dyreverdenen jo helt naturlig og forekommer hos mange arter, også fugle, selvom jeg nok kan forstå hvis nogle har et mere romantisk billede af forplantnings akten i dyreriget.

Længere oppe tråden blev der skrevet at den ovenfor beskrevne adfærd kun findes hos fugle som fodres. Er det korrekt?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Kan du tilfældigvis forklare, hvad der er galt med Haderslev Dam og indre sø, hvad der kan gøres? Området er (kunne være) perfekt til at ro og sejle på, men vandet, som omtrent altid er grønt, er meget giftigt pga. af alger, så giftigt at myndigheder forbyder børn at sejle.

Hvis du smider nogen gamle bigballer i den så suger svampene næringstofferne ud af vandet iløbet af et årstid, det er så bedst at tage dem op igen, og sprede dem på marken.

  • 0
  • 0

Jeg mener Projekt Ren Haderslev Dam kan gennemføres da projektet ikke nødvendigvis koster kassen, men det kræver lokal opbakning og kan kun opfordre dig til samle de nødvendige ildsjæle. Dem finder du nok i de lokale jagt- og lystfiskerforeninger, men glem ikke...

  • det ser nu ikke ud til, at lystfiskerne oplever de store problemer, jf. dette:

Et af de mere underkendte fiskevande i Sønderjylland er Haderslev Dam, der med en længde på fire kilometer ikke læres at kende blot efter et par besøg. Ved forsøgsfiskeri blev der for nogle år siden fanget flere store aborrer over kiloet nær omfartsvejen. Rygterne om de store aborrer, der måske stammer ude fra fjorden, lokkedes denne uge en god bekendt til stedet. Da dagen var omme, havde han fanget tyve flotte aborrer, hvoraf et par sneg sig op mod de fyrre centimeter.

  • læs evt. resten her:

http://sportsfiskerforbundet.dk/nyheder/Ny...

  • 0
  • 0

Hvis du smider nogen gamle bigballer i den så suger svampene næringstofferne ud af vandet iløbet af et årstid, det er så bedst at tage dem op igen, og sprede dem på marken.

Er dette en and, eller et trick?

Hvis dette virkeligt giver en effekt (gør det?), da bør landmænd kunne spare nemme penge således, endda uden at gøre spor investeringer, og samtidig forbedre vandmiljøet, en vindersituation for alle. (?)

Måske burde Miljøstyrelsen forære en særlig svampeart til landmænd, så landmænd kan inficere bigballer med en svamp der ikke er giftig og som spiser de rigtige stoffer? Et par bigballer, trukket ud i en sø med et reb, med traktor, og sidenhen trukket på land igen, hvor svært kan det være? Måske kan landmænd samtidig hive tusindevis af ål i land?

  • 0
  • 0

I Gudenåsystemet kan menneskespredning meget vel være årsagen, idet 1000 vis af kanoer hvert år fragtes fra den nedre til den øvre del af systemet. Så findes muslinge i den nedre del af systemet, så her kunne kanospredning være en del af forklaringen.

I andre vandsystemer kunne spredningen tænkes foretaget af kajakroere der i sommertiden flytter deres fartøjer frem og tilbage mellem de forskellige vandsystemer.

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig benægtet at menneskers aktiviteter kan være årsagen til vandremuslingens spredning. Jeg har bare påpeget at ænder er en mere sandsynlig årsag da de er i aktivet året rundt.

Nu mangler jeg bare sikre oplysninger om vandremuslingens larver spredes når de menneskelige aktiviteter foregår. Mig bekendt gyder vandremuslingen sine æg i det tidlige forår hvor de klækkes frit i vandet. Larverne svømmer derefter 8-10 dage inden de sætter sig på et fast underlag hvor de bliver hele livet.

Foregår hele denne proces i det tidlige forår inden kanosæsonen er kommet i gang?

For fuldstændighedens skyld, skal det lige nævnes, at også vandremuslinger kræver et fast underlag for at trives - altså en fast bund med sten og groft grus. Mange vandhuller har kun blød bund, og der trives muslinger ikke. Det kan også forklare hvorfor vandremuslingen ikke findes i nogle vandhuller.

Troels: Massevoldtægt har ikke noget med fodring at gøre. Som jeg skrev, kan fænonemet også iagttages på den frie vildtbane da det indgår i gråænders parringsadfærd, men fodringen bevirker at fænonemet bedre kan iagttages, da fodringen lokker ænderne tættere på mennesker. Massevoldtægten forklarer til dels også disse ænders ynglesucces - der er med garanti ingen kønsmodne hunner der springer en ynglesæson over.

  • 0
  • 0

Foregår hele denne proces i det tidlige forår inden kanosæsonen er kommet i gang?

Her kan jeg så bidrage med lidt menneskelig adfærd. Kajak, kano og robåde er næsten en helårfornøjelse for de frelste, så det tidlige forår er ikke noget problem. Da jeg lærte at ro, lå der sne, og jeg syntes at huske at det var sidst i marts, starten af april. Kan ikke lige huske hvornår der var standerhejsning, men nogle roede som sagt hele året.

Troels: Massevoldtægt har ikke noget med fodring at gøre. Som jeg skrev, kan fænonemet også iagttages på den frie vildtbane da det indgår i gråænders parringsadfærd, men fodringen bevirker at fænonemet bedre kan iagttages, da fodringen lokker ænderne tættere på mennesker. Massevoldtægten forklarer til dels også disse ænders ynglesucces - der er med garanti ingen kønsmodne hunner der springer en ynglesæson over.

Det var lidt det jeg tænkte. Tak for uddybelsen.

Vh Troels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten