Inuit formand: "Grønland kan ikke overskue olieefterforskning"

Da Grønlands råstofdirektorat i mandags tillod et skotsk olieselskab at gå på jagt efter olie i Baffin-bugten, satte direktoratet en samfundsudvikling i gang, som ville svare til, at Danmark byggede omkring 200 storebæltsbroer. Den udvikling kan Grønland ikke overskue, hverken økonomisk, miljømæssigt, teknologisk eller sikkerhedsmæssigt.

Det vurderer Aqqaluk Lynge, grønlandsk formand for ICC, Inuit Circumpolar Council. Men ud for den erfaring, som andre inuitområder har gjort med megaprojekter, er han sikker på, at befolkningen snart kommer i mindretal i sit eget land.

Derfor bad de arktiske lande på et møde for nylig om et pusterum. Om ikke andet indtil det skotske olieselskab, Cairn Energy, kan præsentere dem for teknologiske løsninger på et blow out i Arktis.

Men med det grønlandske råstofdirektorats tilladelse til at prøvebore i Baffin-bugten, kan landene godt skyde en hvid pind efter kravet om et midlertidigt borestop.

Olieselskabet, der aldrig før har prøvet at bore offshore, fik direktoratets grønne lys til at gå på oliejagt 300 kilometer fra øen Disko i Baffin-bugten.

Observatør-krav

Den beslutning vakte opsigt i store dele af verden og nervøsitet i de øvrige arktiske lande. F.eks. har Canada insisteret på at få observatører med under prøveboringerne. Men ikke i Grønland, siger Aqqaluk Lynge.

For der er befolkningen ikke blevet ordentlig informeret og miljøundersøgelser som eksempelvis de danske lovbefalede VVM'er, ikke gennemført.

»I Grønland har vi hverken adgang til socioøkonomiske eller miljømæssige undersøgelser. Vi har ikke den demokratiske infrastruktur til den slags megaprojekter, efter at vi overtog i januar. Husk på, at vi er en meget lille befolkning, 56.000 tilsammen,« siger Aqqaluk Lynge.

»Så Råstofdirektoratet, der længe har arbejdet målrettet med olieefterforskningen, har ingen demokratiske forpligtelser. Det gør det umuligt for den almindelige grønlænder at sætte sig ind i det,« vurderer han.

»Katastrofen i Den mexicanske Golf er sket for verdens største magt, og uden at et af verdens største olieselskaber er i stand til at stoppe udslippet. Vi har haft lignende katastrofer i Rusland. De har fortsat i over seks år, uden at nogen har kunnet gøre noget ved det.«

Kan Danmark gøre noget?

»På mødet med de arktiske miljøministre for nylig, gjorde miljøminister Karen Ellemann det helt klart, at det overhovedet ikke var hendes område. Råstofudvinding på havets bund hører ind under Råstofdirektoratet, der næsten er blevet en stat i staten,« mener Aqqaluk Lynge.

»Men selv om selvstyret har overtaget råstofudvinding, er der jo mange andre områder, f.eks. sikkerhed til søs, kortlægning og hele den internationale del af havmiljøet, der stadig er dansk ansvar.«

Katastrofe for Arktis

ICC kræver først og fremmest ordentlig information af befolkningen:

»Enhver ulykke i havmiljøet vil have katastrofale følger, ikke bare for vores farvand, men for det canadiske og hele det arktiske område. I dag lever vi af fiskeri, og det er vores største eksportartikel.«

»Cairns boringer foregår på fiskeynglepladser. Hvis der sker et blow out, når de lukker boringen, kan udslippet først afhjælpes, når isen er væk til næste sommer. Altså, isen er ikke smeltet endnu. Den globale opvarmning har ikke virket endnu.«

Der er jo en del isbjerge i området, netop i sommerperioden. Men dem har Cairn tænkt sig at slæbe væk med skib, hvis de truer en boring...

»Det er som at bede en mus slæbe elefanten væk. Der eksisterer ingen teknologi til det.«

Pengene tæller

Aqqaluk Lynge understreger, at han og ICC ikke er maskinstormere. Det gælder for Grønland om at gøre sig uafhængig af Danmark.

»Grønland er gået ind i en ny historisk periode. Vi troede, at man ville basere sine beslutninger på good governance. I stedet går man i gang med megaprojekter, som langt overgår, hvad et samfund som det grønlandske kan overskue. Så det er pengene, der tæller.«

»Ingen protesterer, hverken blandt partier eller i befolkningen, for folk mangler arbejde og håber at tjene hurtige penge på boringerne. Men olieindustrien har ikke sinde at beskæftige grønlandsk arbejdskraft.«