Inuit formand: "Grønland kan ikke overskue olieefterforskning"

Da Grønlands råstofdirektorat i mandags tillod et skotsk olieselskab at gå på jagt efter olie i Baffin-bugten, satte direktoratet en samfundsudvikling i gang, som ville svare til, at Danmark byggede omkring 200 storebæltsbroer. Den udvikling kan Grønland ikke overskue, hverken økonomisk, miljømæssigt, teknologisk eller sikkerhedsmæssigt.

Det vurderer Aqqaluk Lynge, grønlandsk formand for ICC, Inuit Circumpolar Council. Men ud for den erfaring, som andre inuitområder har gjort med megaprojekter, er han sikker på, at befolkningen snart kommer i mindretal i sit eget land.

Derfor bad de arktiske lande på et møde for nylig om et pusterum. Om ikke andet indtil det skotske olieselskab, Cairn Energy, kan præsentere dem for teknologiske løsninger på et blow out i Arktis.

Men med det grønlandske råstofdirektorats tilladelse til at prøvebore i Baffin-bugten, kan landene godt skyde en hvid pind efter kravet om et midlertidigt borestop.

Olieselskabet, der aldrig før har prøvet at bore offshore, fik direktoratets grønne lys til at gå på oliejagt 300 kilometer fra øen Disko i Baffin-bugten.

Observatør-krav

Den beslutning vakte opsigt i store dele af verden og nervøsitet i de øvrige arktiske lande. F.eks. har Canada insisteret på at få observatører med under prøveboringerne. Men ikke i Grønland, siger Aqqaluk Lynge.

For der er befolkningen ikke blevet ordentlig informeret og miljøundersøgelser som eksempelvis de danske lovbefalede VVM'er, ikke gennemført.

»I Grønland har vi hverken adgang til socioøkonomiske eller miljømæssige undersøgelser. Vi har ikke den demokratiske infrastruktur til den slags megaprojekter, efter at vi overtog i januar. Husk på, at vi er en meget lille befolkning, 56.000 tilsammen,« siger Aqqaluk Lynge.

»Så Råstofdirektoratet, der længe har arbejdet målrettet med olieefterforskningen, har ingen demokratiske forpligtelser. Det gør det umuligt for den almindelige grønlænder at sætte sig ind i det,« vurderer han.

»Katastrofen i Den mexicanske Golf er sket for verdens største magt, og uden at et af verdens største olieselskaber er i stand til at stoppe udslippet. Vi har haft lignende katastrofer i Rusland. De har fortsat i over seks år, uden at nogen har kunnet gøre noget ved det.«

Kan Danmark gøre noget?

»På mødet med de arktiske miljøministre for nylig, gjorde miljøminister Karen Ellemann det helt klart, at det overhovedet ikke var hendes område. Råstofudvinding på havets bund hører ind under Råstofdirektoratet, der næsten er blevet en stat i staten,« mener Aqqaluk Lynge.

»Men selv om selvstyret har overtaget råstofudvinding, er der jo mange andre områder, f.eks. sikkerhed til søs, kortlægning og hele den internationale del af havmiljøet, der stadig er dansk ansvar.«

Katastrofe for Arktis

ICC kræver først og fremmest ordentlig information af befolkningen:

»Enhver ulykke i havmiljøet vil have katastrofale følger, ikke bare for vores farvand, men for det canadiske og hele det arktiske område. I dag lever vi af fiskeri, og det er vores største eksportartikel.«

»Cairns boringer foregår på fiskeynglepladser. Hvis der sker et blow out, når de lukker boringen, kan udslippet først afhjælpes, når isen er væk til næste sommer. Altså, isen er ikke smeltet endnu. Den globale opvarmning har ikke virket endnu.«

Der er jo en del isbjerge i området, netop i sommerperioden. Men dem har Cairn tænkt sig at slæbe væk med skib, hvis de truer en boring...

»Det er som at bede en mus slæbe elefanten væk. Der eksisterer ingen teknologi til det.«

Pengene tæller

Aqqaluk Lynge understreger, at han og ICC ikke er maskinstormere. Det gælder for Grønland om at gøre sig uafhængig af Danmark.

»Grønland er gået ind i en ny historisk periode. Vi troede, at man ville basere sine beslutninger på good governance. I stedet går man i gang med megaprojekter, som langt overgår, hvad et samfund som det grønlandske kan overskue. Så det er pengene, der tæller.«

»Ingen protesterer, hverken blandt partier eller i befolkningen, for folk mangler arbejde og håber at tjene hurtige penge på boringerne. Men olieindustrien har ikke sinde at beskæftige grønlandsk arbejdskraft.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så må vi sandlig håbe at det ikke ender galt. Nu hvor Grønland sætter sikkerhed og miljøet over styr på grund af de kan lugte penge.

Jeg ved godt at Grønland har en lille fattig befolkning. Og efter de er på vej mod selvstyre. At et hver tiltag hvor de kan lugte penge bliver god kendt. Det viser bare de desvære ikke er i stand til at tage hånd om deres dejlige natur.

Lige nu ser vi hvad der sker i den Mexicanske golf. Hvordan de så lige har tænkt sig at håndtere et isbjerg på flere tusende tons. Sådan er jo ikke lige til at flytte.

  • 0
  • 0

Er Grønlæderne blevet erstatning for 'baby' i den slogan, Republikanerne i USA yndede at fremføre - indtil det gik galt for BP i 'Golfen'? Nu diskuteres ny energilov i USA, hvor man vil droppe klimadelen. Det kan kun gå godt under een betingelse: at olieudvindingen bliver drosslet ned. For så kommer der ikke så megen CO2 ud i atmosfæren. Gå til kilden! Men dette er ikke just, hvad det grønlandske selvstyre opmuntrer til. Måske er det alligevel et økonomisk fremmedstyre?

  • 0
  • 0

Det er skamligt at så snart de ser et eventyr der vil give gode knaster, så kaster man sig hovedkulds ind i projktet. Jeg er ikke i tvivl om at det globale olieproducerende industrier har lært noget af BP, men olien løber altså ikke nogle vegne!! Den skal nok blive dernede i mange mange år endnu, altså lige indtil at der er nogen der kommer og stikker en snabel derned. IMO ville det bedste for Grøndland være at vente et årti eller 2 med at tillade udvindingen. Så er olieprisen sikkert også steget til den tid, og de kan få endnu flere penge til guldbajere. De mangler arbejdspladser deroppe, det er givet, men olien vil ikke skaffe nogle!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten