Intet overblik over forurening fra pesticider

Pesticider er danske vandindvindingers største hovedpine, men vi har intet overblik over, hvor mange forureninger der er, eller hvor de er.

Pesticider er hovedårsagen til, at danske vandværker må lukke boringer.Mere end hver tredje lukning skyldes en menneskeskabt forurening - her hovedsageligt pesticider, og de seneste tal fra Geus viser desuden, at der er fundet pesticider i hver fjerde drikkevandsboring.

Det er imidlertid ikke nemt at gøre noget ved problemet, for regionerne har intet overblik over, hvor pesticidforureningerne er, eller hvor mange der er.

Foto: GEUS: www.geus.dk

»Vi har ikke et overblik over, hvor mange pesticidpunktkilder der er. Det er ikke registreret nogen steder – det er lidt som at finde nålen i en høstak,« siger Nanette Schouw, der er chefkonsulent ved Miljø og Ressourcer i Region Sjælland.

Skønner der er mellem 50.000 og 100.000 forureninger

Ud over pesticidforureninger fra større arealer kaldet fladeforureninger, som for eksempel stammer fra sprøjtning af marker, er der forureninger fra mindre afgrænsede områder, punktforureninger. De står for minimum 35 pct. af pesticidforureninger af drikkevandsboringer.

I dag kender regionerne til 32.995 grunde, hvor regionerne har fundet eller forventer at finde forskellige typer forurening, men Danmarks Naturfredningsforening skønner, at der er mellem 50.000 og 100.000 pesticidpunktkilder.

Læs også: KORT: Her er jorden mest belastet med sprøjtegifte

Kilderne stammer hovedsageligt fra vaskepladser og maskinstationer, hvor landmænd i tidens løb har fyldt pesticider på maskiner og skilt sig af med rester. Men også gartnerier og endda private haver kan være årsag til forureningerne. Derfor er det er svært at skabe et overblik.

Pesticidpunktkilder kan vælte budgettet

Regionerne har til opgave at rense punktforureninger, men ingen har ansvaret for at oprense fladeforureninger, som vil være en meget dyr og omfattende opgave. De op til 100.000 pesticidpunktforureninger er i sig selv ikke særlig overskuelige. Videncenter for Jordforurening vurderer, at det vil tage godt 50 år at oprydde de knap 33.000 kendte og potentielle forureninger i Danmark med et budget på 0,5 milliarder årligt.

»Potentielt er pesticidpunktkilder en meget, meget stor opgave, der forlænger indsatsen på hele jordforureningsområdet,« uddyber Nanette Schouw.

Læs også: Lossepladser truer danskernes rene drikkevand i 50 år

Så stor en opgave, at det ikke er realistisk at løse for de penge, der er sat af, hvis man spørger Bente Villumsen, miljøpolitisk medarbejder i Dansk Naturfredningsforening:

»Det store problem er, at der slet ikke er penge nok til at løfte den opgave,« siger hun.

Pesticider lukker vandboringer på landet

I sommer indgik Danva og regionerne en hensigtserklæring om at samarbejde om pesticidpunktkilder, og flere regioner er så småt i gang med at udarbejde en strategi for at kortlægge kilderne.

Foto: GEUS: www.geus.dk

»Man har ikke undersøgt pesticidpunktkilder systematisk før, men generelt er det pesticider, der lukker vandforsyninger uden for de store byer. Den erkendelse betyder, at Region Sjælland nu begynder tage fat i det,« forklarer Nanette Schouw.

Læs også: Milliardregning for gamle lossepladser ender hos staten

Ifølge hende går regionen først i gang med opgaven nu, fordi der har været en række vigtigere forureningsopgaver, og fordi det har været svært at kortlægge problemet. I de senere år har man arbejdet på at skelne punkt- og fladekilder fra hinanden, hvilket er muligt nu.

For at afgrænse arbejdet yderligere har Region Sjælland desuden haft god erfaring med at tale med de lokale landmænd og vandforsyninger for at høre, hvor og hvordan der har været brugt pesticider, da de i princippet kan have været brugt uoverskueligt mange steder.

Kortlægning forpligter til indsats

Bente Villumsen pointerer dog, at det også er en politisk varm kartoffel, man har skubbet foran sig:

»Politisk har man nok været tilbageholdende med at få det store overblik, da det så bliver så tydeligt, at der er nogle steder, man ikke får ryddet op.«

Og opgaven virker da også meget stor, medgiver siger Nanette Schouw:

»Vi bekymrer os om, hvorvidt vi kan nå at redde al grundvandet. Vi redder mest muligt for pengene, men vi kan måske ikke nå at redde alt.«

Kommentarer (45)

Her er hvordan jeg forventer at Folketingsflertallet og Bæredygtigt Landbrug vil løse problemet:

"Bæredygtigt Landbrug må se at få stoppet det her!!! Fjern bevillingerne til de institutter der har kortlagt pesticidforureningen (og lad os få noget mere forskning i effektiv pesticidanvendelse). Og stop den utidige måling af pesticidforbrug og -forurening! Det mistænkeliggør jo Bæredygtigt Landbrugs forsigtige omgang med natur og pesticider. "

Og så må vi da heller ikke glemme at det er godt for BNP at danskerne køber vand på flaske ... Det der med godt næsten gratis drikkevand er uting for nationaløkonomien. Tænk dog på beskæftigelsen og profitterne ;-)

Og glem heller ikke at dansk landbrug er så forgældet at det truer dansk økonomi. Vi må gøre ALT for landbruget.

  • 20
  • 10

Ikke for at forstyrre Flemming Bjerkes cirkler, men faktuelt er virkeligheden temmelig forskellig fra hans fantasi:
Realiteten er, at statistikken for pesticidrester i grundvand er groft manipuleret, idet GEUS i GRUMO-programmet har at smidt nul-observationerne væk. Forskere ved KU har påvist, at statistikken er fejlbehæftet med en faktor på mellem 10.000 og 100.000, hvilket burde være tilstrækkeligt til at kassere statistikken.
Hvis ikke verdens bedste grundvand under danske landbrugsarealer er godt nok, var det måske en idé at hente drikkevand under byerne...

  • 12
  • 10

Baseline er naturligt givet ved destilleret vand. Men du får da lige sagt nok om "manipulering" fra GEUS's side til at bekræfte , at Flemming Bjerkes pessimistiske betragtninger desværre netop har hold i virkeligheden!!!

  • 8
  • 9

Det er godt nok strengt at nogle bønder har været inde og hælde gift i alle de Københavnske boringer, som det fremgår af kortet. Noget siger mig at vestjyder står bag.

  • 12
  • 3

.......gentage fidusen med landvinding som det er gjort med "lorteøen" Amager. I stedet for at finde steder inden for en kommune til lossepladser , hvorfra allehånde udsivninger vil finde sted, kunne man begynde at lave landforbindelser mellem nærtliggende øer med skraldet så de efterhånden bliver landfaste.

Hvis man ser over gamle kort fra Chr. firtals tid i 1600 tallet var Amager en skygge af sit nuværende areal.

Så i stedet for at bevidst at skade grundvandet i fremtiden, kunne man starte med at landfæste Samsø med Jylland med skrald.....for siden at opfylde nogens hede drømme om en Kattegat forbindelse til Røsnæs :)

  • 4
  • 3

Poul Vejlby-Sørensen: "Ikke for at forstyrre Flemming Bjerkes cirkler, men faktuelt er virkeligheden temmelig forskellig fra hans fantasi:
Realiteten er, at statistikken for pesticidrester i grundvand er groft manipuleret, idet GEUS i GRUMO-programmet har at smidt nul-observationerne væk. Forskere ved KU har påvist, at statistikken er fejlbehæftet med en faktor på mellem 10.000 og 100.000, hvilket burde være tilstrækkeligt til at kassere statistikken."

Har du dokumentation for dine påstande om statistikken er fejlbehæftet? Jeg vil da gerne have forstyrret mine cirkler ... hvis der er videnskabeligt hold i forstyrrelsen, altså ;-)

  • 5
  • 2

De punktforureninger er jo generelt ret gamle, fordi instruksen for mange år siden vat at man blot gravede resterne ned. I dag er der skærpede regler og sprøjtebeviser kræves.

Og glem heller ikke at dansk landbrug er så forgældet at det truer dansk økonomi. Vi må gøre ALT for landbruget.


Det er forresten også fortidens synder, i form af EU planøkonomi, som har givet tilskud, som blot er blevet kapitaliseret. Specielt har det været galt, at man har stillet krav om ejerskab af jord for at kunne producere. Konsekvensen har været at ældre landmænd har kunnet forlade bedriften med mange penge på lommen, mens den nye generation har haft en stor gæld for overhovedet at kunne etablere sig.

Hvis støttesystemet fjernes, vil det koste et par banker, fordi støtten er kapitaliseret.

Og så i øvrigt. Det er ikke den nye generation af landmænd der står med gælden, som har lavet punktforureningerne.

  • 7
  • 2

I Danmark har man den fordom, at det er forkert at rense drikkevand. Det er ellers både effektivt og overmåde billigt at filtrere drikkevand med aktivt kul. Det koster 25-50 øre per kubikmeter, og praktiseres et par steder i København og på Tåsinge og så vidt jeg husker et sted mere. (Nå ja. Det er et par år siden jeg beskæftigede mig med sagen, så jeg ved ikke, hvad man gør i dag, men prisen tør jeg godt stå ved.)'

  • 7
  • 3

Det vil nok have praktiske vanskeligheder, at finde de skyldige i handlinger, der er foretaget for 30 eller 40 år siden. Handlinger som iøvrigt var lovlige da de blev begået.
Jeg ved ikke hvem Erik Bresler er.
Men lad mig i al almindelighed have lov til at udtrykke min afsky for verdensfjernt og hadefuldt københavnsk caffe latte pak.

  • 4
  • 3

Tak for de ganske ufortjente roser fra Søren Holst Kjærsgård som jeg ikke ved hvem er.
Alligevel, eller måske netop derfor, tillader jeg at lade takken være betinget af Søren Holst Kjærsgård er enig i fortidens synder ikke undskylder eller fritager nutidens syndere for ansvar.

  • 1
  • 2

Tak, for links! Desværre er Jeres analyse videnskabeligt set ikke god nok. Den har snarere karakter af et partindlæg udsmykket med til formålet udvalgt småstatistik.
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Pla...

Generelt om pesticider i drikkevandet

Først og fremmest ræsonnerer I som om Jeres analyser af glyphosat gælder for alle pesticider. Glyphosat er det eneste som I fremlægger analyse af. Dermed bliver ræsonnementet i jeres artikel utroværdigt.

I din præsentation anfører du:

Grundvandsovervågningen har ... få værdier over detektionsgrænsen, mellem 0,4 til 4 %."

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Pla...

Men det gælder kun for glyphosat og ikke for pesticider som helhed. Geus skriver således:

I 2014 blev der i Grundvandsovervågningen (GRUMO) påvist pesticider i 38 % af indtagene,
mens kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 μg/l var overskredet i 12 % af indtagene.

Glyphosat blev i 2014 påvist i 0,4 % af indtagene og glyphosats nedbrydningsprodukt AMPA
blev påvist i 0,9 % af indtagene (Tabel 19).

http://www.geus.dk/DK/water-soil/monitorin...
På den baggrund virker det tendentiøst at skrive:

Vi har beregnet median koncentrationer i grundvandet ved at bruge alle tilgængelige data (Helsel, 1990, 2006) for at give et afbalanceret billede af koncentrationsniveauet i grundvandet og dets ændringer over tid.

I forholder Jer overhovedet ikke til GEUS hovedkonklusion: "kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 μg/l var overskredet i 12 % af indtagene."

Man får den fornemmelse at det for alt i verden skal bevises at GEUS tager 100% fejl, og der ikke findes nogen steder i landet hvor pesticidrester er noget problem. Dette har I overhovedet ikke argumenteret troværdigt for.

Analysen af glyphosat

Men selv jeres analyse af glyphosat er utroværdig.

At lave en (meningsfuld) regressionsanalyse der indeholder data der er under detektionsgrænsen for et pesticid (glyphosat), er problematisk. Analysen fyldes jo med ikke-data! Dermed trækker man selvfølgelig gennemsnittet ned og skjuler problemerne. Især når der er mange målinger under detektionsgrænsen hvilket uværgerlig vil placere problemer i en lille fraktil af en fordeling, jf. fig. 1 i jeres artikel!

For at sætte det lidt på spidsen: Hvis man havde brugt frekvensen af Ebola-ramte i hele Afrika som problemindikator, havde Ebola-epidemien ikke indebåret nævneværdige problemer. Man er nødt til fokusere på de steder hvor problemerne er - ellers snakker man uden om.

Det man bør gøre, er at indskrænke sig til hvad der kan detekteres og relatere dette til udviklingen i antallet af målinger under og over detektionsgrænsen og deres placering samt relatere dette til den eksisterende viden på området. Du påpeger selv i din præsentation:

Det er ikke de samme lokaliteter, der er fulgt over årene."

Men du fremlægger ingen test af om forekomsten af værdier over detektionsgrænsen er tilfældigt fordelt eller ej. Eller om der er bestemte lokaliteter hvor forekomsten er særlig fremtrædende?

Skulle det vise sig at over-detektionsgrænsen-målinger i et væsentligt omfang er tilfældigt fordelt, var det da bestemt også værd at diskutere: Er det et udtryk for at målingerne under- eller overvurderer pga. måleproblemer? Er er der tale om andre forhold der betinger disse variationer?

En bemærkning som heller ikke fremmer troværdigheden, er denne:

"Hvis 2009-data imidlertid udelades pga. ekstremt høje koncentrationer, forsvandt den positive tendens. "

Hvis man ønsker at ræsonnere ud fra et datasæt hvor man har fjernet udvalgte data, må man nødvendigvis begrunde dette meget nøje. Det er ikke nok at påstå at der er tale om ekstremt høje koncentrationer!

I fortsætter med følgende misvisende konklusion:

Generelt lå koncentrationer ca. 10.000 – 100.000 under grundvandsrapporterne.

Som sagt siger gennemsnitsværdien for glyphosatforurening hvori der er inddraget store mængder ikke-data, ikke meget om hvor store problemer der er. Den generelle konklusion er derfor snarere at glyphosatforurening af grundvandet formentlig kun er et problem i en mindre eller lille del af landet - under forudsætning af at forureningen kan lokaliseres nogenlunde stabilt!

Det generelle billede

Det helt generelle er altså stadig at "kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 μg/l var overskredet i 12 % af indtagene." Og det har I på ingen måde tilbagevist.

Faktisk bekræfter jeres artikel endnu en gang mistanken om at dansk landbrug er gennemsyret af utroværdig omgang med data. Jf. landbrugspakken. Man sidder tilbage med den fornemmelse at Dansk Landbrug i den grad kyser alle som er en del af det landbrugsindustrielle komplex, at næsten ingen tør fremlægge redelige og velafbalancerede videnskabelige analyser hvis de kunne jo gå landbrugets interesser imod. Jeg håber at jeg tager fejl.

  • 1
  • 4

Når "Fanden" tager på fisketur efter et hurtigt måltid, bruger han gerne "synd, skam og skyld" som madding. Især de "gode og selvretfærdige" har stor bidelyst efter netop de tre begreber. Det er dog ikke så underligt, da vi andre kender dem bedre.

  • 2
  • 0

Det mest udbredte såkaldte forurening af grundvand med "pesticider" stammer fra anvendelse af stoffet dichlobenil. Det er imidlertid ikke stoffet diclobenil der er årsag til at mange drikkevandboringer lukkes. Dichlobenil er i sig selv et harmløst stof. Det stof der forurener grundvandet er stoffet BAM som er et stof dichlobenil nedbrydes til i jorden. Dette stof er ikke noget pesticid !
Man er for længst holdt op med at bruge dichlobenil i Danmark, så man reducerer altså ikke forureningen med BAM ved at forbyde nogen af som helst af de stoffer som anvendes i landbruget i dag.

Dichlobenil har aldrig været anvendt i landbrugsafgrøder af den simple årsag at stoffet dræber al plantevækst og det er nu en gang plantevækst landbruget ønsker at have på markerne.

Dichlobenil har således hovedsaligt været anvendt på udyrkede arealer og derfor ser man også udbredt fourening med BAM i byområder.
Det er beskrevet at dichlobenil indtil det blev forbudt i stor udstrækning har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på arealer omkring vandværker og omkring boringer. Det er således oplagt at det vandværkerne der har fourenet de drikkevandsboringer der nu forekommer BAM i og som derfor må lukkes.

Vandværkerne har således en stor interesse i at få fokus væk fra fortidens synder og deres egen forurening af deres boringer. Vandværkerne ønsker sikkert heller ikke fokus på at mange vandværkere leverer vand vand der indeholder meget farlige kræftfremkaldende stoffer.

Det er ikke pesticider og pesticidrester som udgør nogen som helst sundhedsrisiko i vores drikkevand, men derimod stoffer som arsen og lignende, som er årsag til at flere hundrede danskere får kræft og mange dør. Skandalen omkring det arsenholdige drikkevand bør jo føre til at folk der får de arsen-relaterede kræftsygdomme kræver erstatning fra vandværkerne. Det kan blive enorme beløb. Dette har vandværkerne selvfølgelig en stor interesse i ikke sker, så måske er det derfor vi har den skingre oghadefulde debat (se blot her på ing.dk), som det er lykkedes bl.a. vandværkerne at rette mod landbruget.
Mon debattørerne bag de herværende hadefulde indlæg mod landbruget er klar over at de muligvis er blevet misinformeret og de retter deres hadefulde og skingre indlæg mod de forkerte?

Iøvrigt er vandværkernes forurening af deres vand med BAM helt uden sundhedsmæssige betydning. I Danmark skal man drikker ca 1 millioner liter vand om dagen for at indtage en mængde BAM der har nogen som helst sundhedsmæssig betydning (se f.eks. http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2004... )

Uvidenhed og misinformation er såeldes årsag til at samfundet taber mange milliarder af kroner og at mange mennesker får kræft og dør. Man laver enorme projekter og foranstaltninger for at undgå et stof som ingen sundhedsmæssig påvirkning har (og som ikke bruges længere), mens man ikke løser de enorme sundhedsmæssige problemer der skyldes forekomst af f.eks. det kræftfremkaldende arsen i drikkevandet.

  • 7
  • 2

Erik Bresler.
Min konklusion er at den ”gode” eller politisk korrekte person, falder for fristelsen til at bruge de tre begreber som arbejdshandsker, når der skal kastes med snavs. Selv om den ramte kan retfærdiggøre sine handlinger, vil lugten og mistænkeliggørelsen stadig hænge ved i lang tid bagefter, i modsætning til hos afsenderen, der end ikke behøver at stå i kø ved håndvasken.
Om man mener at høre til ”vi andre” eller ”de andre”, er nok en personlig vurdering fra sag til sag, mere end en fast definition på et menneske, men med mit kendskab til DN, så er der nærmest ren ”Put and take” for Fanden i den sø.

  • 1
  • 1

Erik Bresler
Hvis den ene part latterliggør den anden, må det jo komme til spørgsmålet om det er en uvederhæftig latterliggørelse, eller det er den latterliggjorte, der ved sine synspunkter eller handlinger selv er årsag.
Man kan selvfølgelig gøre det ved direkte tale, men også gennem retoriske spørgsmål og mistænkeliggørende sammenligninger, der ikke levner den anden part mulighed for at fremføre sine argumenter på en værdig måde.
Jeg kan godt se hvor du vil hen, men mine kommentarer var nu mere møntet på den kobling du laver mellem ”fortidens syndere og de nuværende”, hvor du både benytter mistænkeliggørelse og en god slant arvesynd, uden at få det mindste snavs på hænderne.

  • 1
  • 2

Kan det ikke gå an når det påtænkes udgydelserne angives at oprinde fra en der tilhøre det hadefulde københavnske caffe latte pak. Samtidig lover jeg ikke flere referencer til landets erklærede religion?

  • 1
  • 0

Skal forureneren betale merpris på vand der er forurenet?


Det var jo den nemme løsning, men regningen ender nok hos de som gerne vil drikke vandet.

Hvis vandet renses er det vel ikke forurenet.
Men alternativet er jo at forbrugeren betaler en endnu højere pris for vand der ikke skal renses for at overholde grænseværdierne.

Er vand forresten forurenet eller ej hvis det overholder grænseværdierne?
Er vand forurenet hvis det har været over grænseværdierne og fortyndet så det kommer under?
Er vand forurenet eller ej, hvis det er blevet luftet på vandværket for at få gasser ud af det?

  • 2
  • 2

..To engelske soldater blev dræbt på en patrulje i Nord-Irland i går udtaler chefen for de britiske styrker..
under stormen i går blev vores patrulje ramt af et træ , som væltede ned over deres køretøj og dræbte
de to soldater.. chefen udtaler .. man mistænker IRA for at have plantet træet..

  • 1
  • 3

Sætningen: >Skal forureneren betale merpris på vand der er forurenet?< giver ikke mening.
Det er retteligt: Skal forureneren betale for rensning af vandet?

Regninger 30 år senere kan medføre grove beskyldninger om at nyde kaffe med noget der kaldes latte, det er sikkert bare mælk, men godt lyder det ikke.

Rettidig omhu burde stå over døren til miljøministeriet.
Mundtlige ansvarsfri forsikringer om det aldrig sker igen og alle nye tiltag er aldeles ufarlige er utroværdigt set i lyset af de sidste 100 års fejltagelser.

  • 1
  • 1

Er et nul ikke en del af udfaldsrum?

Det er ikke det væsentlige. Det væsentlige er at man må fokusere på problemboringerne. Det ville stadig være et problem såfremt 99,9% af måligerne var nul, og 0,1% var over forgiftningsniveau. Det er ikke interessant at konkludere at der ikke nogen problemer fordi boringerne "generelt" set er 1/1000 af forgiftningsniveauet. Jf. mit ebola-eksempel.

Den interessante diskussion er den Finn Okkel rejser: Er der overhovedet noget problem i de pesticidkoncentrationer som der er tale om?

  • 0
  • 0

Tak, til Finn Okkels for at stille velbegrundet spørgsmålstegn ved om pesticidforureningen overhovedet er et sundhedsproblem (modsat Vejlby-Sørensens underlige pseudostatistiske partsindlæg)! Det er vigtig at holde fast i propertionerne i pesticidforureningen i drikkevandet ... og arsenforureningen som jo er naturlig i sin oprindelse og tilsyneladende alvorligere.

Som du er inde på er BAM-forureningen nede under 1/100.000 af NOAEL. (s. 37)
http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2004...

Alligevel er det vel klogt nok hvad Miljøstyrelsen til sidst konkluderer. I udgangspunktet vil vi ikke have pesticider i grundvandet:

When assessing the safety of different levels of the substances, the possibility of fluctuations in
contamination levels as well as the possible occurrence of other contaminants that may follow together with the residues should be considered. Further, attention should be given to the policy concerning protection of the ground water as a drinking water resource and to the overall policy for a drinking water supply aiming at clean and unpolluted drinking water. Therefore, a possible maximum level of residues of BAM in drinking water should not be established as toxicologically acceptable levels but as levels that can be accepted based on overall considerations taking into account the overall policy, the necessity of sufficient drinking water supply and the protection of human health.

Bagsiden af denne tænkning er selvfølgelig at man let får mistænkeliggjort drikkevand med det mindste pesticidspor. Og det giver forvrængende opmærksomhed når man lukker drikkevandsboringer fordi de indeholder meget små mængder pesticider. Det mistænkeliggør vel i en urimelig grad vores drikkevand til fordel for plastikflaske vand - hvilket jo er helt tåbeligt.

PS: Det med at vandværkerne selv har lavet BAM-forureningen er vel bare en uverificeret (og uvæsentlig) påstand, ik? Burde du ikke droppe det argument?

  • 1
  • 1

Flemming Bjerke:

Det med at vandværkerne selv har lavet BAM-forureningen er vel bare en uverificeret (og uvæsentlig) påstand, ik? Burde du ikke droppe det argument?

Kilden til disse informationer er Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har udgivet en pjece vedr. BAM-forurening og i denne pjece anfører Miljøstyrelsen øverst på listen over kilder til forurening af drikkevandsboringer med BAM (og den dermed forbundne lukning af drikkevandsboringer) :

  • Vandværksgrunde (ubefæstede arealer, omkring boringer)
  • Nærfelt omkring boringer i indvindingsoplandet

Kilde : http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvi...

Det virker jo helt surrealistisk at en organisation der nu beskylder landbruget for at være den store syndebuk med hensyn til forurening af drikkevandet formodentlig selv står bag en del af den alvorligste forurening af vores drikkevand.
Jeg forstår udmærket hvis man har svært ved at tro det, men jeg forstår ikke hvorfor Ingeniørens journalister ikke tager den sag op, men tværtimod igen og igen optræder som vandværkernes og uvidende miljøkonsulenters talerør - og får det til at se ud som om hovedproblemet er landbrugets nuværende brug af pesticider.

Ingeniøren begår også den fejl at de omtaler forureningen (hvoraf BAM-forureningen er langt den største) som forurening med pesticider. BAM bruges ikke som pesticid og har slet ikke pesticid-lignende egenskaber.

Det er således ikke korrekt at der er fundet pesticider i hver fjerde drikkevandsboring i Danmark. Ingeniøren bør bringe en klar og tydelig berigtigelse af de forkerte ting journalisten skriver og de ting som andre citeres for i denne sammenhæng.

På denne baggrund er du jo også undskyldt når du betegner BAM-forureningen som pesticidforurening.

Problemet med denne fejlagtige brug af "pesticidforurening" er at almindelige mennesker ofte forbinder noget sundhedsskadeligt og meget ubehageligt med forurening med pesticider. Pesticider er jo uomtvisteligt giftige for nogle levende organismer (og folk tror så det også gælder for mennesker, hvilket dog ikke er tilfældet når det gælder moderne pesticider).

Når BAM-foureningen konsekvent omtales som pesticidforening tror folk jo der er tale om et giftigt og sundhedsskadeligt stof i drikkevandet - og at det stammer fra landbruget. Vandværkerne får på den måde afledt befolkningens opmærksomhed fra de reelle problemer med drikkevandet, som de selv er ansvarlige for når det gælder f.eks. det kræftfremkaldende arsen (som er årsag til mange dødsfald) og i høj grad er medansvarlige når det gælder BAM (som fejlagtigt betegnes "pesticidforurening). Det er en særdeles pinlig sag for vandværkerne for det er jo helt hen i skoven når man udstrør (!) enorme mængder af ukrudtsmidler ved vandværkerne og ved borerørene. Man har dermed også bekæmpet den vegetation som hindrer nedsivning af nitrat og andre uønskede stoffer (herunder pesticider).

Midlerne som vandværkerne har brugt og som har ført til BAM-forurening blev strøet (!) ud. De midler som vandværkerne har anvendt er blevet brugt i flere tusinde gange højere koncentration end de koncentrationer moderne pesticider typisk bruges i i landbruget i dag. I landbruget bruges f.eks. ukrudtsmidler på marker med afgrøder som typisk nedbryder pesticiderne - det sker jo ikke når man, som vandværkerne har gjort, bekæmper al vegetation og tilbage blot har bar jord. For midler der udstrøs er betegnelsen "sprøjtegift" således også forkert. Hvorfor mon journalister og/eller chefkonsulenten indenfor miljø i Region Sjælland konsekvent bruger misvisende og vildledende betegnelser i disse sammenhænge? Er det uvidenhed/dumhed eller bevidst manipulation?

BAM-forurening er således forurening af drikkevandsboringer med uønskede stoffer på linje med forurening med f.eks. stoffer der optræder i vaskemidler, opvaskemidler, maling, træbeskyttelsesmidler, benzin (MTBE), sod-partikler, asfalt, osv. Den slags forurening appellerer ikke til folks frygt på samme måde som "pesticidforurening" - selvom nogle af disse forureningskilder er meget mere alvorlige end forurening med pesticider (pesticider er i dag syntetiske og naturlige stoffer som er gennemtestede og påvist IKKE at være sundhedsskadelige) - og mange af disse stoffer der ikke er pesticider lukkes via kloaksystemerne ud i det vandmiljø hvori vi fanger vore spisefisk mv.

Alt ialt fører denne misinformation og de øvrige problemstillinger til at vi i Danmark ikke bruger ressourcerne der hvor man virkelig kan forbedre sundheden. Og vandværkerne får ikke gjort noget ved forekomsten af de meget alvorligere stoffer som findes i det drikkevand som de leverer og mange danskere drikker hver dag.

  • 5
  • 1

Ja du har fuldstændig ret, forurening med BAM, som du nu er belært om, ikke er et pesticid, men et nedbrydningsprodukt uden livstruende giftighed for folk, fæ og planter. Det findes ved vandværker fordi Prefix (dichlorbenil) effektivt bekæmper ukrudt så vandværker kunne vise rettidig omhu med hensyn til at fjerne det forfærdelige ukrudt fra det fine perlegrus.
Hvis du har en email skal jeg sende billeder til dig, billeder som siger mere end 1000 ord.

  • 3
  • 0

På mit spørgsmål om hvilke forening lyder Jens Carl Streibigs svar: Ja du har fuldstændig ret, forurening med BAM,
Er det forveksling af ordne forening og forurening?
I øvrigt:
Undertegnede byder Jens Carl Streibig velkommen på ing.dk kommentartråd!

  • 1
  • 0

Jeg mente forurening ikke forening.
Jeg er ikke klar over om en forening har været på spil her, men mange vandværker benyttede netop Prefix for at signalere, at her leveres rent vand uden generende ukrudt i perlegruset

  • 3
  • 0

Undertegnede kommenterede en sætning der begyndte: >Det virker jo helt surrealistisk at en organisation der nu be<
Spørgsmålet var hvilke organisation?
Det er endnu ikke oplyst.

Hvad er pointen i at måske mange vandværker også har brugt Prefix?
Det var vel på samme tid som det anbefaledes at grave kasseret gift ned.
Nu drejer det sig om at få styr på fortidens giftdepoter ikke hvis skyld det er.
Uforholdsmæssig stor modvilje kan let mistolkes som samvittighedskvaler.

  • 0
  • 3

@ Erik Bresler

Spørgsmålet var hvilke organisation?

Det er selvfølgelig vandværkernes interesseorganisation (Danva) der er tale om i denne sammenhæng. Danva er ofte i medierne (bl.a. her på ing.dk), hvor de anklager landbrugets brug af pesticider for at være årsag til at mange drikkevandboringer lukkes - på det fejlagtige grundlag som før er beskrevet har Danva udtalt at begrænsning i landbrugets brug af pesticider skulle løse hovedproblemerne med forurening af drikkevandsboringer med uønskede kemikalier (der ikke er pesticider) ...

Hovedparten af problemerne med at boringer lukkes på grund af kemikalieforurening vedrører kemikalier der stammer fra stoffer hvis anvendelse i landbrugsafgrøder næppe har ført til forureningen eller som slet ikke anvendes i landbrugsafgrøder.
Vandværkenes udtalelser er helt ude i hampen når det så i mange tilfælde formodentlig er vandværkerne selv der har forurenet deres egne boringer (med BAM og sikkert også andre kemikalier der er brugt til total bekæmpelse af al vegetation).

En anden hovedsynder i den forbindelse er formodentlig også DSB som brugte de stoffer, der nu giver problemer i drikkevandet, til total ukrudts bekæmpelse (så der er bar jord på baneterræner og langs jernbanesporene).

Bekæmpelse af ukrudt så der kun er bar jord betyder at risikoen for nedsivning af kemikalier forøges dramatisk. Når landbruget bruger pesticider optages mange af stofferne i afgrøden (hvilket minimerer risikoen for nedsivning) og afgrøderne nedbryder også pesticiderne. Disse forhold betyder jo også at i byområder hvor man f.eks. holder ukrudt væk ved brug af fliser og asfalt (og ukrudtmidler) er risikoen for forurening af omgivelserne, specielt vandmiljøet hvor vandet ender, stor.

De midler som vandværkerne har anvendt blev brugt længe efter at de ansvarlige miljømyndigheder ikke længere påbød (!) landmænd og vandværker mv., der anvendte pesticider, bl.a. at nedgrave pesticidrester og emballage.

Jeg synes det er en meget uheldig overdrivelse at du betegner den slags som fortidens "giftdepoter".

Den sammenhæng "giftdepoter" normalt omtales i er i forbindelse med at de daværende miljømyndigheder godkendte særlige områder hvor det var tilladt at deponere meget store mængder giftige kemikalier - f.eks. på Harboøre Tange (hvor Århus Universitet som hovedaktionær i Cheminova stod bag) og Kærgård Klitplantage, hvor Grindstedværket havde tilladelse til at deponere kemikalier (som ikke var pesticider).
Den slags giftdepoter er særdeles problematiske lokalt, men udgør ikke nogen generel trussel mod drikkevandsboringerne i Danmark og de fleste er jo nok af den opfattelse at problemet i disse sammenhænge ikke er den landbrugsmæssige anvendelse af pesticider, men derimod vedrører den måde hvorpå de daværende miljømyndigheder håndterede disse ting og har givet de pågældende tilladelser.

Pointen i mine indlæg er at der nu tegner sig det samme billede hvor myndighedernes ageren er særdeles uheldig: miljøfolk og myndigheder godt hjulpet af journalister, der tydeligvis er så forhippede på at tegne skræmmebilleder, at det ender med at meget af det de skriver er meningsløst og decideret misinformation (som bør berigtiges) er nu ved at skabe nye alvorlige problemer.

Konsekvensen af denne misinformation er at man bruger hundreder af millioner af kroner på at lukke boringer som ikke undgør nogen som helst sundhedsrisiko og man vil reducere landbrugets anvendelse af pesticider, mens vandværkerne f.eks. i store områder i Danmark leverer vand med det sundhedsskadelige og kræftfremkaldende arsen til forbrugerne (og det får ikke nær den samme opmærksomhed). Indtagelse af arsen i de mængder der her er tale om er altså noget som mange mennesker får kræft af - og som danskere dør af.

Det er helt usandsynligt at dansk landbrugs brug af pesticider har nogen målbar sundhedsskadelig virkning på befolkningens sundhedstilstand. Ingen danskere bliver syge eller dør af landbrugsmæssig brug af pesticider. Dette understøttes af at de befolkningsgrupper der udsættes for den største mængde og de højeste koncentrationer af pesticider (landmænd og gartnere) tilhører de befolkningsgrupper der har lavest risiko for at få kræft og også er blandt de befolkningsgrupper der lever længst (http://astra.cancer.fi/NOCCA/ ). Sådanne befolkningsundersøgelser (der indgår 15 millioner mennesker i denne nordiske undersøgelse) viser at heller ikke "cocktaileffekter" eller ukendte sundhedsskadelige effekter af pesticider optræder i disse sammenhænge.
Det sørgelige er at disse undersøgelser tilmed viser at der er ret store befolkningsgrupper der dør meget tidligere og som meget mere hyppigt får kræft end gennemsnitsbefolkningen, men dem gør man ikke nogen målrettet indsats for at hjælpe.
Ville det ikke være bedre at flytte de enorme ressoucer (milliarder af kroner) man nu spilder på et miljø- og sundhedsområde hvor der ingen effekt er, til et område hvor man virkelig kunne hindre folk bliver syge og dør?

  • 2
  • 2