Intet beredskab for tankskibes sejlads i Arktis

Det skotske selskab olieefterforskningsselskab Cairn har siden 1. juli prøveboret efter olie i Diskobugten ud for Grønlands kyst. Indtil slutningen af september, hvor isen begynder at lukke til, gennemfører de i alt fire prøveboringer.

Det sker, selv om sejlads i de internationale farvande i Arktis og Antarktis er lovløst, og selv om der intet beredskab er for ulykker med for eksempel olietankere.

Det siger Per Sønderstrup, der er kontorchef for Søfartsstyrelsens Center for maritim regulering:

Det skotske olieselskab Cairn prøveborer bl.a. ud for Qaqortoq i sydgrønland (Foto: Cairn Energy). Illustration: Cairn Energy.

»Det er ganske, ganske svært at få et beredskab op at stå på så øde et område. Det er svært at overvåge skibsfart i forhold til for eksempel isbjerge. Det kan ikke ses på radar, og fra satellit kan det kun ses i godt vejr, og vi kan ikke have skibe til at ligge og holde øje med det.«

»I stedet kræver vi, at skibene bliver så sikre og mandskaberne så dygtige, som det overhovedet kan lade sig,« siger Per Sønderstrup.

Grønlandsk bekymring

Selv om alle erkender, at det haster, og der arbejdes på fuld kraft, kan internationalt gældende krav dog tidligst, ifølge Per Sønderstrup, ventes gennemført om to, sandsynligvis tre, år.

Det faktum bekymrer både den grønlandske landsstyreformand og chefen for Grønlands Kommando.

På en høring for nylig påpegede landsstyreformand Kuupik Kleist, at den voldsomme vækst i trafikken med både krydstogt- og transportsejlads og foranlediget af olieboringerne stiller krav om øget overvågning og er en opgave, som Grønland ikke har nogen mulighed for selv at løfte.

Råstofjagt bekymrer

Kontreadmiral Henrik Kudsk, der er chef for Grønlands Kommando, har tidligere karakteriseret opgaven med at overvåge den øgede trafik i et så stort og mægtigt område som Grønland som kommandoens "store udfordring", der vil kræve permanent flydækning året rundt.

Det er der imidlertid ikke udsigt til. Og i lyset af oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf og jævnligt hyppigt tilbagevendende olieudslip og hændelser med katastrofepotentiale har råstofjagten i den sårbare arktiske natur skabt bred bekymring, især blandt arktiske folk og miljøbevægelser.

Senest har aktivister fra Greenpeace, der arbejder for et boreforbud i Arktis, i et forsøg på at udsætte Cairns oliejagt, til det bliver for sent på året, boardet boreplatformen. Men Cairn har netop oplyst, at selskabet har genoptaget sine operationer fra Stena Don.

Inden for den grønlandske territorialgrænse er sejladsen reguleret gennem nationale regler:

»Når trafikken er kystnær, har vi regler, der for eksempel forbyder skibe, der ikke er udrustet til sejlads blandt isbjerge, og som påbyder en sikker afstand til isbjerge. Men reglerne dækker jo ikke sejlads over Nordpolen,« siger Per Sønderstrup.

Forsikringsselskaberne sætter betingelserne

Så i internationalt farvand har sikkerhedsspørgsmål for olietankere, transportskibe og krydstogtbåde, hidtil, ifølge Per Sønderstrup, været henvist til, hvad eksempelvis offshoreproduktionen og dens forsikringsselskaber vil acceptere.

Et internationalt regelsæt eksisterer faktisk, men det er bare ikke obligatorisk, fordi det hidtil har været unødvendigt, forklarer Per Sønderstrup:

»Hidtil har det været ekspertoperatører, som har arbejdet i området. De har været der i mange år, og det har fungeret godt. Der har ikke været behov for internationale krav.«

Polarkode klar i 2012

Derfor har Søfartsstyrelsen i Danmark nu, sammen med en række andre lande, sat fuld kraft på at skabe et obligatorisk, internationalt regelsæt for sejlads i de arktiske farvande igennem IMO, der er FNs søfartsorganisation.

IMO's søsikkerhedskomité har nu besluttet, at der skal være en såkaldt "polarkode", og dens underkomité trak i arbejdstøjet i foråret. Frem til dens møde i oktober har underkomitéen drøftet kodens indhold, dvs. uddannelse, miljø, sikkerhed, og samtlige lande har mulighed for at kommentere.

På mødet i oktober beslutter man at videreudvikle koden, og man konkluderer sandsynligvis, at man ikke når at blive færdig i år.

»Men til foråret forventer jeg, at koden er meget tæt på at være færdig. Så skal der skaffes tilslutning fra samtlige 150 lande, så koden bliver obligatorisk. Det mål når vi, så koden er færdig i 2012 og kommer til at gælde efter en indkøringsperiode på et til halvandet år,« formoder Per Sønderstrup.

»Indtil da må de rederier, der sejler deroppe, sørge for at foretage en god risikovurdering,« siger han.

Danmark vil lægge vægt på at få krydstogtskibe til at sejle parvis.

»Det vil give et fornuftigt beredskab at få to krydstogtskibe til at sejle i en fornuftige afstand af hinanden, så de kan hjælpe hinanden, hvis det går galt,« siger Per Sønderstrup. Han forudser, at det bliver en udfordring at komme igennem med det krav, fordi det vil kræve samarbejde blandt konkurrenter.