Intet advarede DSB-tog mod fritsvævende skinner

Natten til tirsdag drønede et 133 tons tungt IR4-tog over ti meter skinner, der svævede frit i luften cirka 13 kilometer fra Sønderborg.

Vandet fra et skybrud havde slået et hul på 20 meter i længden og fire meter i højden i den murede dæmning under togskinnerne.

Den slags huller sætter ikke gang i sikkerhedssystemerne på landets jernbanestrækninger.

»Der findes ikke noget teknisk system, der umiddelbart kan bruges. Problemet er, hvordan man skal registrere det,« siger Erik Haldbæk, tidligere direktør i Banestyrelsen og nuværende afdelingschef i konsulentvirksomheden Grontmij Carl Bro.

Der har været tilsvarende hændelser i udlandet, uden at der er blevet fundet en god løsning, fortæller Erik Haldbæk.

»Det samme skete i Frankrig for et par år siden. Men det var med et højhastigheds TGV-tog, der afsporedes på grund af togets høje hastighed. Vandet havde fundet en gammel skyttegrav fra Første Verdenskrig under skinnelegemet, og fra da af gik det stærkt.« beretter han.

Når der ikke findes en teknisk løsning på problemet, er der ikke andet at gøre, end at holde øje med dæmningerne, mener Erik Haldbæk.

»Naturens kræfter er svære at styre, men jeg vurderer, at Banedanmark holder godt øje med dæmningerne,« siger han.

Geoteknikere vurderer situationen i Sønderjylland

Banedanmark har sendt et hold af geoteknikere til Sønderjylland for at vurdere, hvad der skal til for at genopbygge en sikker og solid dæmning. De har dog problemer med vandmasserne.

»Situationen er sådan set uændret fra tirsdag. Vores eksperter er i området, men de kan ikke rigtigt arbejde, før vandet forsvinder. Det håber vi sker i løbet af et par dage,« siger fungerende driftsdirektør i Banedanmark Erling Weber.

Hvorfor toget ikke blev advaret om det store hul i dæmningen, forklarer Erik Weber også med en manglende teknisk løsning.

»Et stort stykke af vejbanen ved siden af sporet forsvandt også, men det betød jo ikke, at kommunen fik advarselssignaler. Vores sikkerhed ligger i linjeblokanlæggene, der kan fortælle os, hvis en skinne er blevet revet over. Så længe skinnen hænger sammen, kan vi ikke vide noget. Selvom den svæver frit i luften.«

Der var kun tre personer i toget, der kørte med 80 kilometer i timen hen over de fritsvævende skinner. Rystelserne var så store, at der faldt nogle plader af ydersiden af toget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man ikke bare lave nogle sensorer hele vejen inde i dæmningen. Hvis de pludselig ændrede position vidste man at der var noget galt..?

  • 0
  • 0

For det første bliver det til omkring 1000 sensorer per kilometer, dvs i alt omkring en million for hele landet.

For det andet vil det betyde en masse fejlalarmer.

For det tredje vil det være et enormt arbejde at få dem gravet ned, forbundet, testet osv.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ikke rar hændelse! - Man kan gøre et af to: Enten sige, at vi ikke kan (og vil) gardere os imod alle hændelser....... eller nedlægge en simpel isoleret ledning i hver side af ballasten langs udsatte dæmninger og strækninger. Når strømmen brydes giver det lyd- og lysalarm på nærmeste bemandede jernbanestation. Det er billigt, og det giver vel 99% sikkerhed!

  • 0
  • 0

Tror Niels mener, at der kun skal laves en sådan sensor anordning på steder, hvor man mener et eventuelt jordskred kan finde sted, og ikke over hele skinnenettet.

Dvs. der er sensorer fra f.eks. 5 meter før et udsat sted, i dette tilfælde dæmningen, og til 5 meter efter stedet. Det vil give samlet, måske 30 sensorer, i dette tilfælde.

Følsomheden skal så selvfølgelig indstilles ved diverse testforløb, for at minimere fejlalarmer..

  • 0
  • 0

Et tilsvarende alarmsystem som skulle detektere brud i skinnelegemet var også installeret på en svingbro over Mississipi, som i 1993 blev ramt af en bugseret pram. Dette rykkede skinnerne så meget at det næste tog som skulle krydse broen blev afsporet, men lige præcis ikke nok til at bryde "kredsløbet", hvilket dengang resulterede i 47 omkomne. Noget tyder på at denne form for alarmering måske kunne trænge til lidt optimering

http://en.wikipedia.org/wiki/Big_Bayou_Can...

  • 0
  • 0

Jeg troede at der fandtes en løsning med lysleder - hvis kablet bliver flyttet, sker der vel en ændring af lysets "karaktestik" som kan detekteres? Man vil nok også (hvis det fungere som jeg tænker) kunne "se" hvornår toget kører på strækningen, hvilket kan forvirre og skabe "falske alarmer", men dem kan man jo bare se bort fra.

  • 0
  • 0

§ 41. Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, ... Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. ...

Stk. 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed: 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene, 8) i vådt, glat eller fedtet føre,

Hvorfor kræver man ikke at jernbaner overholder de samme fornuftige regler som gælder for vejtrafikken?

"Der var kun tre personer i toget,"

Det er forbandet Miljøsvineri at køre med et 133 tons tog for 3 personer! Få dog de mennesker ind i nogle miljørigtige personbiler.

  • 0
  • 0

Hej PH,

Det er da en overdrivelse der vil noget - 1000 sensorer per kilometer - wow, hvor har du det tal fra? Vi har i PL Brake udviklet et sensorsystem sidste år til nogle franske dæmninger. Der skal bruges en sensor per 5 - 10 lb meter, sensor er trådløst forbundet til kunden, sensor kan registrere snart sagt enhver forandring ned til 6 -10 meters dybde. Montering er ikke forbundet med gravearbejde og driften klares via solceller - men der er selvfølgelig nogen der skal betale og systemet er så tilpas nyt, at der ikke er nogle referencer af betydning - og dermed er chancen for at BaneDanmark vil købe eller endsige afprøve, ganske minimal. Prisen incl montering er ca DKK 500K/km, men der er mange steder der ikke kræver kontinuerlig overvågning - faktisk er det mere reglen end undtagelsen at der er tale om 20-50 meter per kilometer i snit på landsplan.

Mvh Lars C www.plbrake.dk

  • 0
  • 0

Denne historie er lige fra Jules Vernes roman "Jorden rundt i 80 dage", hvor den amerikanske lokomotivfører sætter hastigheden op til det dobbelte for at komme over en undermineret bro, inden den kan nå at falde sammen. Men han gjorde det altså med vilje, ikke af uvidenhed om broens tilstand.

I øvrigt er sensorer i dæmningerne ikke en så umulig løsning som det lyder. Det vigtigste er vel at have en sensor i dæmningen lidt før og lidt efter åens bredder, for det er vel der, dæmningen først bliver angrebet. Man kan også udpege de farligste underløbende åer ved at vurdere størrelsen af det opland, åen får sit vand fra. Nogle få velplacerede sensorer vil sikkert kunne advare om langt de fleste farlige situationer.

  • 0
  • 0

På en vej må man ikke køre hurtigere end, at man kan nå at standse hvis der en hindring, dvs. man skal kunne se vejen mindst én bremselængde fremad plus et tillæg for ens egen reaktionshastighed. Men på jernbaneskinner er friktionskoefficienten 5-10 gange mindre end på en vej og bremselængden tilsvarende større, og der er ikke offentlig adgang til jernbanesporene, så denne regel findes ikke ved jernbanedrift.

Det lyder ikke miljørigtigt, at der kørte et helt tog med kun tre passagerer om bord. Men det første tog fra Sønderborg til København klokken fem om morgenen får jo flere passagerer undervejs. Og allerede på det første stop efter Sønderborg, Gråsten (lige efter den farlige dæmning), kunne der jo vente flere passagerer. Ideelt set kunne man køre passagerne i en bus fra Sønderborg mod København og lade dem stige om til et tog, der stod klar på den station undervejs, hvor bussen lige akkurat var fuld. Men dels varierer passagerantallet tilfældigt fra dag til dag, dels er det sikkert ikke så meget mere miljørigtigt at køre en dieselbus end at køre et elektrisk tog tidligt om morgenen, hvor der ofte er overskud af vindkraft.

  • 0
  • 0

Nedsat vejgreb er ingen undskyldning, så må man sætte farten ned. Enhver ansvarlig bilist kører efter forholdene, men så snart noget er kollektivt så er der ingen ansvarlighed.

Miljøbelastning er Miljøbelastning - Resten er dårlige undskyldninger!

  • og jeg skrev miljøvenlige personbiler, IKKE en 10-17 tons bus der kører 3km/l med NOx og andre forureningstal som en 20år gammel tunet golf GTD.
  • 0
  • 0

Hvis man udstyrer enkelte togsæt på strækningen med en sensor der registrerer bogiens oplevelser af banelegemet, kunne man automatisk tjekke mod tidligere passager.

Systemet ville muligvis ikke klare brud som det i Gråsten, men lur mig om der har været mindre forandringer i banelegemet også der!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten