Interview: Mød Folketingets eneste ingeniør
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Interview: Mød Folketingets eneste ingeniør

50-årige Jens Henrik Thulesen Dahl er uddannet civilingeniør med speciale i indeklima og energiøkonomi. Han er netop valgt ind i Folketinget for første gang for Dansk Folkeparti, og det gør ham til den eneste ingeniør i Danmarks lovgivende forsamling.

Læs her, hvordan en løsningsorienteret ingeniør klarer de lange politiske forhandlinger, og se hans bud på, hvorfor der ikke er flere ingeniører i Folketinget.

Du er den eneste ingeniør i det nyvalgte folketing, hvad synes du om det?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) er landets eneste folketingsmedlem med ingeniørbaggrund. Illustration: Annette Trier

»Nu har jeg selvfølgelig ikke overblik over, hvad alle de andre er uddannet som, men umiddelbart synes jeg, at det er lidt overraskende. Jeg havde et billede af, at der var flere ingeniører, men den opgave må jeg jo prøve at løfte. Men det er da også spændende at have så bredt et sammensat folketing, som jeg håber, det er. Noget af det mest spændende er jo at arbejde sammen med alle mulige andre faggrupper.«

Hvorfor tror du, at der ikke er flere ingeniører i Folketinget?

»Umiddelbart tænker jeg, at det kan have noget at gøre med de brancher, som man arbejder i som typisk ingeniør, og at man dér ikke har den tid og det overskud, der skal til for at blande sig i politik. Det har jeg kunnet, fordi jeg er offentligt ansat, og der er ikke nogen tvivl om, at der inden for det offentlige er en bred accept af, at det politiske arbejde tager tid, og at der skal være rum til det. Det er jeg ikke sikker på, der på samme måde er ude i de private virksomheder.«

Tror du, det også kan have noget at gøre med, at ingeniørfaget og politik ikke spiller godt sammen?

»Nej, det tror jeg sådan set ikke. Men traditionelt som ingeniør er man måske også lidt mere løsningsorienteret, og politik er jo tit det lange seje træk, hvor man ikke altid går direkte efter løsningerne. Og det lange, seje træk er måske ikke nødvendigvis en speciel ingeniørkompetence. Mange ingeniører er meget fokuserede på, at vi er gode til at se den rigtige løsning og finde frem til den, og når man så har den, så er der jo ikke den store grund til at diskutere for meget om, hvad man så skal gøre.«

*Er du så ikke en typisk ingeniør, når du arbejder inden for politik? *

»Jeg har været offentligt ansat i snart 17 år, og der bliver man 'trænet' til, at resultater skal ske over tid. I min tid som ansat i det offentlige har jeg lært, at man godt kan gøre det sådan, og at der også er en tilfredsstillelse ved det. Jeg har tidligere arbejdet i rådgivende ingeniørfirmaer, og der var det ikke en vigtig kompetence.«

Er der nogen ingeniør-mærkesager, som du vil kæmpe for?

»Jeg ved ikke, om jeg specielt vil sige ingeniør-mærkesager, men som ingeniør kan jeg måske se nogle andre sammenhænge. Jeg tænker meget i forhold til erhvervslivet og samarbejde med forskellige skoler, uddannelsessteder, og universiteter. Der har man brug for et tættere samarbejde og noget mere forståelse for, at man er en del af en helhed, og på den måde få noget viden ud i virksomhederne.«

Hvilken indvirkning har det på din politik, at du er ingeniør?

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at det har en indvirkning på min politik. Jeg tror mere, det har noget at gøre med den måde, jeg løser tingene på, end mine holdninger som sådan. Der er en del af min baggrund, som giver mig nogle værktøjer i forhold til den måde, jeg går til de forskellige opgaver på. Det har måske den effekt, at jeg har det i mig at være løsningsorienteret, men jeg kan stadig se det på den lange bane også. Jeg kan se løsningerne, og det kan også godt gå hurtigt, men jeg skal også kunne stille mig til tåls med, at det måske tager fem år, før man når resultatet, og så må man tage det i små bidder.«

Når nu du siger, at det, at du er ingeniør, ikke spiller ind på dine holdninger, er det interessant, at vores meningsmåling blandt ingeniører op til valget viste, at kun 2 procent ville stemme på Dansk Folkeparti, der dermed kun lige ville klare sig over spærregrænsen. Hvad siger du til det?

»Det må jo være, fordi der er mange ingeniører, der ikke har forstået vores politik. Jeg kan overhovedet ikke se, hvorfor det skulle være sådan. Mig bekendt spreder ingeniører sig også politisk til alle sider, så at der skulle være en bestemt politisk holdning, der hænger sammen med at være ingeniør, det kan jeg ikke genkende.«

Hos Ingeniøren har vi beskæftiget os meget med drænrørssagen, hvor Dansk Folkeparti er dem, der har presset allermest på for at få lavet nye undersøgelser omkring rørenes effekt, på trods af at eksperter siger, at rørene ikke virker. Hvad mener du om den sag?

»Jeg kender ikke undersøgelserne i detaljer, men nogle har en opfattelse af, at de virker, og andre undersøgelser viser, at det gør de måske ikke alligevel. Hvis jeg så nogle undersøgelser, der pålideligt dokumenterede, at de ikke virkede, så ville jeg jo ikke gå ind for, at man skulle lave flere undersøgelser. Men når jeg ikke kender mere til det, skal jeg ikke kunne sige, hvad baggrunden er for, at Dansk Folkeparti lige præcis har støttet det.«

Stil selv spørgsmål til Jens Henrik Thulesen Dahl på onsdag den 28. september, hvor han vil svare på, hvordan det er at være ingeniør i Folketinget og om, hvilke mærkesager han vil kæmpe for. Stil dit spørgsmål i linket nedenfor.

**

Læs også: Folketingets ingeniør til læserne: Klimadebatten er blevet noget religiøs

**

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da man for nogle uger siden kunne stille spørgsmål til Christiansborgjournalisten Claus Djørup stillede jeg følgende spørgsmål:

Spørgsmål fra Jens Ramskov

Er det et problem, at antallet af MF'er med en teknisk uddannelse eller erfaring, kan tælles på en enkelt hånd?

Svar fra Claus Djørup

Hvad er problemet? -- Imidlertid er det en retorisk uskik at besvare et spørgsmål med et modspørgsmål. I Kina er hele ledelsen med en mulig nundtagelse ingeniører, og det giver en anden tilgang til løsning af samfundsproblemer end en ledelse med en repræsentativ uddannelsessammensætning. Folketingsmedlemmer er dog lærenemme og flittige til at sætte sig ind i sagerne. -- For fire år siden blev den nyvalgte Hanne Agersnap fra SF udpeget til it-ordfører, og hun vidste ikke meget om emnet. Det kom hun hurtigt til, og for et par måneder siden skrev hun en artikel om cloud computing, som absolut var en ekspert værdig. Dette illustrerer, at folketingsmedlemmer gennemgår en hurtig læring, som skyldes, at de deltager i store beslutninger og får serveret den bedste viden på området. -- Man behøver heller ikke at være ingeniør eller maskinmester for at se det skønne i en ny banelinie fra Ringsted via Køge til København, en Kattegatbro eller rengøringsrobotter. Kollegial hilsen, Claus Djørup

  • 0
  • 0