Interview: Ikke engang 31 procent genanvendelse kan Vestforbrænding dokumentere
Danmarks største affaldsselskab kan ikke fremlægge dokumentation for, at 31 procent af københavnernes plastaffald er blevet genanvendt de seneste år.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Alle sortereanlæg er private virksomheder, der meget naturligt holder alle oplysninger om økonomien meget tæt til kroppen. Jeg tænker ikke, at det vil være muligt at få valide oplysninger op afsætningspriser - som det også er svært at få oplysninger om genanvendelsesandele. Husk også at det i mange lande er helt normalt og lovligt at medregne energiudnyttelse som genanvendelse. Når vi ikke kan det i Danmark, skyldes det, at man i EU har besluttet, at affald, som behandles på affaldsforbrændingsanlæg IKKE kan regnes for energigenvundet. Og det uanset at netop denne anvendelse giver langt den højeste udnyttelse af brændværdien og er underlagt langt mere kontrol end nogen anden form for afbrænding. Når Danmark har affundet sig med den beregningsform, må det skyldes et meget stærkt ønske om at få mest muligt taget ud fra affaldsforbrændingen - uanset ulemperne.
Salgspris? Den sikreste dokumentation ville være at de sælger plasten for en pris der er højere end brændværdien. Er der nogen der ved hvad de får for plasten?
Se også tråden: "Dansk plast blev sendt halvdelen af kloden rundt".
I den tråd er der en principskitse, der viser plastens vej til genanvendelse. Her er det vist som om det danske plastaffald bliver sorteret særskilt på det tyske anlæg. Det er ikke tilfældet! Den danske plast køres gennem anlægget som en del af den samlede, modtagne mængde - og det er fra denne mængde, at der genanvendes 31 %. Da meget få andre lande har et pantsystem så effektivt som det danske (som fjerner en meget stor del af den mest værdifulde plasttype - PET - fra plastaffaldet), vil de øvrige mængder indeholde betydeligt mere PET - og altså have en meget større genanvendelsesandel end den danske. Derfor må genanvendelsen af den danske del af plastaffaldet med stor sandsynlighed være betydeligt mindre end de 31 %. Så dansk affaldsplast til genanvendelse vil formentlig kun opnå en genanvendelsesandel på maksimalt 20 % - måske endda betydeligt mindre end det. Da det koster ca. 100 € at sortere en ton plast, kan det endda tænkes, at værdien af de genanvendelsesegnede mængder i det danske plastaffald er så små, at det slet ikke kan betale sig at sortere på det, så det sendes usorteret videre. Salgsprisen for plast til genanvendelse ligger lavt - i gennemsnit omkring 300 €, så der skal meget til før det kan betale sig at sortere på det.
Trist at man har en direktør på Vestforbrændringen der blot taler politikerne efter munden.....både verbalt og indholdsmæssigt.