Interview: Danskerne vil gøre en forskel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Interview: Danskerne vil gøre en forskel

Danmark er noget særligt. Danskerne er socialt ansvarlige og venlige - og forstår at skabe balance mellem arbejde og fritid. Endnu vigtigere har danskerne et højt niveau af professionalisme og en stolthed over deres job, som andre nationaliteter ikke har i samme grad. Og så tøver danskerne ikke med at sige deres mening til ledelsen.

De erfaringer har den 42-årige canadier Terry Mah gjort sig som adm. direktør i miljørådgivningsfirmaet Krüger. Med mange års ledelseserfaring betragter han sig selv om en god lytter over for sine medarbejdere - men selv om den berejste canadier godt kendte til den åbne danske ledelsesstil, blev han alligevel overrasket over, hvor ærlige danskerne er.

»Det er helt normalt, at medarbejderne kommer af med følelserne. Det betyder ikke, at de brokker sig eller klynker. De går bare så meget op i deres arbejde, at de konstruktivt fortæller dig, hvordan de mener, tingene skal være. I USA ville medarbejdere mere brokke sig og kritisere - bare for kritikkens skyld,« siger Terry Mah.

I snart to år har han arbejdet i Danmark, og siden 1. juli har han stået i spidsen for Krüger A/S.

Det tiltrækker ham, at ingeniører og andre ansatte ikke frygter at udfordre ledelsen. Medarbejderne forventer, at han sætter guidelines, men de vil have en så fleksibel ledelse, at de selv finder vejen.

»Jeg kan lide, at danskerne føler sig personligt ansvarlige. De vil gøre en forskel og går ikke på arbejde bare for at hæve løn. De er meget vedholdende, og tror de på en sag, så er de villige til at gå hele vejen,« siger Terry Mah.

En fordel at være udlænding

Ledertalentet opdagede han, fordi han kan lide at arbejde med folk og få dem til at samarbejde om et fælles mål. I dag bruger han meget tid på at lytte til folk. Ikke bare for at høre, hvad de har at sige, men rent faktisk i forsøget på at forstå, hvad de siger, og hvorfor de siger det.

»Jeg har øvet mig i at lytte til danskerne. Jeg er øvet i at lytte til medarbejdere, for jeg arbejder på at skabe et team, hvor jeg aldrig dikterer, hvad de skal. Jeg fortæller, hvor vi skal hen, men aldrig hvordan de skal nå dertil. Det ligger jo i ingeniørernes natur, at de selv vil opdage de forskellige veje,« siger Terry Mah, der synes, at det kan være en udfordring at få logiske og pragmatiske ingeniører til at tænke i nye baner.

Han har stået i spidsen for et stort strategiarbejde med "Krügers Strategi 2010", hvor ingeniørerne er blevet tvunget til at tænke nyt. Tidligere var der fokus på økonomisk resultater, men i dag er succesmålet innovation. Terry Mahs opgave er nu at udvikle virksomheden gennem medarbejderne.

»Fordelen ved at være udlænding er, at medarbejderne er indstillet på at være mere åbne og er forberedt på forandringer. Og derfor er det lettere for dem at tænke anderledes, fordi betingelserne er ændret for dem. Det er netop i interaktionen af vores forskellighed, at det spændende opstår,« siger han.

Skandinaviens franskmænd

Sideløbende med chefjobbet i Krüger har Terry Mah været på moderkoncernen Veolia Environnements Executive Programme, der er et intensivt ledelsesprogram, hvis primære formål er at uddanne topledere i alle dele af koncernens forretningsområder.

»Her har jeg bl.a. lært noget om kulturel bevidsthed ved at møde vigtige folk fra topledelsen og spise aftensmad hos en privat familie i Mongoliet for at blive udfordret på fremmede kulturer,« fortæller han.

Det har lært ham, at det, der udefra virker som små nuancer, kan have stor betydning. I de år, han har boet og arbejdet i Danmark, har et af hans store projekter været opkøb og integrering af det svenske selskab VA-Ingenjörerna, der består af 45 medarbejdere fordelt på otte kontorer i landet. Og her har han set, hvor forskellige svenskere og danskere er.

»Jeg er opmærksom på de små lokale spidsfindigheder. For eksempel mener svenskerne, at danskerne er Skandinaviens franskmænd. Danskerne bliver af svenskerne opfattet som stædige,« fortæller han grinende.

Hvis de danske medarbejdere havde regnet med at se en bossy, højtråbende, stereotyp amerikaner, der udelukkende har fokus på bundlinjen, så er de blevet overraskede. De har fået en åben chef, der er modtagelig og ser ingeniører som professionelle, ansvarlige og højt kvalificerede.

»Folk, der dagligt har med et specifikt område at gøre, ved jo langt bedre end os på hjørnekontoret med vores skinnende kaffekopper. De er ikke bange for at fortælle mig, når jeg skal gøre noget anderledes eller bedre. I USA ville medarbejderne fortælle lederne, hvad de tror, lederne gerne vil høre. Ikke det, som lederne har behov for høre,« siger canadieren.

Efterhånden forstår han dansk fuldt ud, men synes at udtalen af sproget er noget sværere. Han har dog holdt sin første tale på dansk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først