'Interstellar': Turen gennem ormehullet knuser realismen med klicheer

Kærligheden overvinder alt. Det er nærmest hovedbudskabet i 'Interstellar', som ikke just kan anbefales til gamle kynikere med aversion mod rørstrømskhed.

Hardcore nørder, der har glædet sig til en nogenlunde realistisk science fiction-film med respekt for naturlovene og det teknisk mulige, kan også risikere at blive en smule skuffede, for instruktøren er ikke ude på at formidle teoretisk fysik eller fortælle om principper for rumrejser.

Christopher Nolan vil underholde med ramasjang og imponerende flotte billeder, og det klarer han til gengæld aldeles fremragende i alle de 169 minutter, som 'Interstellar' varer.

Exoplaneter findes i et væld af forskellige udgaver, så der er vel ingen grund til at bosætte sig på en trist isplanet. (Foto: Warner/SF Film) Illustration: Warner

Tager genvej i rumtiden

Når vi nu skal forlade Jorden i en ikke alt for fjern fremtid, er det jo meget passende, at et ormehul dukker op i omegnen af den fotogene planet Saturn, så vi nemt og smertefrit kan skifte koordinater og kigge os om efter et nyt hjem i en anden galakse.

Eksistensen af sådan nogle genveje i rumtiden er en mulighed inden for Einsteins almene relativitetsteori, så ideen er god nok - og i filmens univers behøver vi egentlig ikke at vide mere, end at ormehullet er der, og at det kan bruges til en rumrejse, der tager os langt væk.

Faktisk er der ikke engang behov for garniture i form af de ekstra dimensioner, der fables om i filmen. Og den slags mere eller mindre arbitrær videnskabelig word-dropping er der en del af, som for eksempel når vores landmand/testpilothelt - i øvrigt spillet af altid fremragende Matthew McConaughey - foreslår lige at tage en smuttur omkring en neutronstjerne. Det giver ikke rigtig mening i handlingen, men skulle vist bare med, fordi neutronstjerne er et fedt ord, som gør sig godt i en replik.

At man lader astronauter klare sammenkoblingen mellem rumskib og rumstation manuelt i en fremtid, hvor mennesker for længst har udviklet robotter med en avanceret form for kunstig intelligens (og humor!), er også på den lange liste over ufrivilligt komiske indslag, som man gerne tilgiver.

Masser af referencer

For 'Interstellar' er spændende og ikke spor for lang, og vi får masser af guf for øjet, ikke mindst fine visuelle effekter. Den anerkendte amerikanske fysiker Kip Thorne har hjulpet filmholdet med visualiseringen af et sort hul, der spiller en rolle i filmen, og vi får da også en smule flyven-omkring-i-vægtløs-tilstand, som bringer minder om 'Gravity'.

Fire ud af seks sorte huller - med tilvækstskive og det hele. Mere kan det ikke blive til. Illustration: nanna

I det hele taget kan science fiction-aficionados glæde sig til et væld af filmreferencer, for de nærmest falder over hinanden i en grad, så man ind imellem tænker, at det virker lidt anstrengt. Christopher Nolan ved godt, hvem han skal takke for inspirationen til 'Interstellar', men selv om ambitionerne er høje, er vi altså ganske langt fra et mesterværk som 'Rumrejsen år 2001'.

Mangel på originalitet, lovlig meget følelsesporno og for mange klicheer forhindrer 'Interstellar' i at nå stjernerne, så denne anmeldelse ender med at dykke ned i fire sorte huller ud af seks.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den anmeldelse bekræfter alle mine fordomme overfor den film. Jeg er dog overrasket over at den får hele 4 ud af 6 point, resten af anmeldelsen taget i betragtning?

  • 0
  • 0

Hej Joachim

Jeg giver den fire (små) sorte huller, fordi jeg følte mig godt underholdt. Det er absolut ikke den værste måde, man kan bruge tre timer af sit liv, og på den måde er filmen glimrende: Som uskadeligt tidsfordriv, der ikke skal tages alt for alvorligt.

Filmen giver da også godt med stof til eftertanke - man bør sætte tid af til at diskutere den over en øl eller to efter biografturen. Det kan jo også være en kvalitet - selv om en del af diskussionen nok vil gå på, hvilken af scenerne, der var mest fjollet, set med ingeniør/videnskabsbriller på :-)

Mvh Henrik Bendix Journalist

  • 0
  • 0

Og så er det jo netop underholdningsværdien, den må måles på. Det handler så vidt vides ikke om at præsentere et videnskabeligt værk. Det er ligesom, når folk kritiserer Badehotellet for at savne dybde og 1864 for ikke at være helt realistisk nok. Man bør nok måle værket på afsenderens intentioner og ikke ens egne forventninger!

  • 0
  • 0

Det handler så vidt vides ikke om at præsentere et videnskabeligt værk.

Interstellar skulle være lidt særlig pga. at man har lagt meget energi i at gøre koncepterne videnskabeligt korrekte, og det ville jeg personligt finde mere underholdende, end de sædvanlige tjubang historier, der slet ikke hænger sammen.

Hvem husker ikke Star Trek fra 2009, med sludrehistorien om en galaktisk supernova, der ødelægger planeter i andre solsystemer, rød materie der laver sorte huller og rum-dimensioner og brug af lysets hastigheder, der er faktor milliarder forkerte? Det er forvirrende og desorienterende. En gymnasieelev med lidt interesse for astronomi kunne have skrevet en bedre historie.

Nå, ja. Det er bare underholdning, men der skal også være lidt sammenhæng i sagerne. Det er også muligt at tage fat i en lang række astronomiske fænomener og behandle dem rigtigt på film, og få noget der langt mere spændende ud af det, end hvad man får fra typiske Hollywood film.

  • 0
  • 0

Smag er som bekendt forskellig, men her har vi endelig en film med originalitet og som tør vove sig ind på en ellers meget nørdet bane omkring paradokset med tidsspring til fjerne galakser med ormehuller som genvej.

Selvfølgelig har filmen da også fået en meget høj karakter på IMDB - International Movie Database - 9,3 ud af 10 mulige, hvilket er en meget høj karakter herinde og IMDB's brugere tager sjældent fejl :-)

Se review her: http://www.imdb.com/title/tt0816692/?ref_=...

Glem alt om at sammenligne med andet - alle nyere film lader sig inspirerer, men Christopher Nolan er netop gået egne veje med dette nye bud på rumrejser til fjerne galakser og bliver helt sin egen, i netop den meget detaljerede anvendelse af ormehullerne kombineret med tidsdimensionens paradokser, men man skal være vågen for at få det hele med selvom filmen med sine 169 minutter (næsten 3 timer) er en lang historie, men keder på intet tidspunkt.

Matthew McConaughey er netop perfekt til rollen som den desillusionerede rumpilot som er tvunget til at dyrke majsmarkerne i en ikke så fjern fremtid, hvor Jordens befolkning er skrumpet pga. mangel på mad og dominerende støvstorme.

10 stjerner ud af 10 herfra - se den - du bliver IKKE skuffet.

  • 0
  • 0

Jeg så filmen i går.

Var inde og se den med en ven, og da den endelig blev færdig sagde vi begge to 'det var dæleme også på tide'.

Den er alt for langtrukken, den klassiske musik var til tider generende skrigende i lyden.

Filmen kunne sagtens kortes ned til under 2 timer, uden man skulle fjerne relevant handling.

Til tider var den bestemt flot, men et par flotte scener kan ikke rede end alt for langtrukken film, de knap 3 timer der er spilt kommer aldrig igen.

Spar hellere pengene til andre og langt bedre film i biografen.

  • 0
  • 0

Science fiction er vel ren underholdning for fremtiden er svær at spå om. Da Vincis skitse af en flyvemaskine var vel nærmest en slags mekanisk fugl, ingen kunne vel forestille sig for 500 år siden at tusindvis af passagerfly hver fragter nogle 100 mennesker rutinemæssigt rundt i verden hver eneste dag.

Ligeså med rumfart, generationen før os startede så småt, lige nu er vi nærmest gået i stå selv om nutidens rumstationer dog minder lidt om det man udtænkte i 50erne.

Så hvordan ser rumfart ud om 500 år, hvordan ser mennesker ud hvis de stadig eksisterer og hvad optager dem? Ormehuller er en spændende ide men nok svært realisabel. Mon ikke man vil i stedet vil lave rumfartøjer så store at hele folkeslag kan eksistere der i generationer i søgen efter bedre livsbetingelser? En slags hule småplaneter, skabt af materiale fra asteroider og kometer, med komplet økosystem indvendig med plads til nogle millioner og med et drivsystem til rejsen og til at styre udenom sammenstød med andre objekter.

Men ligesom nutidens sikre flyvning er resultatet af en udvikling gennem blodige krige og ligesom Titanic var et skridt på vejen til nutidens krydstogtsfart så vil en fremtidig satsning på rumfart ud over kravlegårdsstadiet nok også kræve sine uundgåelige ofre når man begiver sig ud i det ukendte.

Men tanken om at kommende generationer engang i en fjern fremtid måske vil kunne skabe teknologi der gør det muligt at forlade vort solsystem og søge nye steder at slå sig ned er da spændende!

  • 0
  • 0

Det er en film som er ligeså meget en følelse og stemning som en historie med en handling. Visualiseringen af det sorte hul er overvældende og sjældent er musik og billeder gledet bedre sammen. Smag og behag er forskellig, men absolut noget af det bedste og mest tankevækkende jeg nogensinde har set. +10 stjerner og sorte huller herfra.

  • 0
  • 0

Jeg har nu også set den og kan blande mig her.

Set med filmbrillerne på, så er den en film, den skal være underholdende, og tjene penge. Det er dens primære formål. Lad mig sige med det samme, at jeg er enig ovenstående: "den klassiske musik var til tider generende skrigende i lyden."

Der et ting i filmen, der er lavet realistisk, og vi skal tænke på at den sker i en fremtid med technologi vi ikke har - lidt som en cowboy der skal indhente et tog - det ville ikke se rigtigt ud med en mobiltelefon. Dog springer man let hen over nogle ting - at lande på en planet lette fra den igen er ikke noget man tænker over - fx vigtigheden af at ramme et kredsløb rigtigt / blive grebet af tyngdekraften og ikke bare blive sendt videre i det nye univers (bounce off). Der er dog noget om det i starten hvor man bruger Mars til at komme videre. Modsat, så er den almindelige biografgænger ikke vidende eller interesseret i dette - og slet ikke midt i spændingen.

Jow, der er nogle ting, man har holdt sig til nogle ting og ladet resten være film. Ligesom jeg ikke skal skrive for meget her, så bliver det kedeligt.

Jeg er glad for at have set filmen, og tænker på fx Kontiki, som heller ikke er 100% korrekt. Og Lucy, som også kan få tankerne igang. Det er vel det vigtigste, underholnding, men hvis man også kan få folk til at tænke sig om så har man opnået meget, og som skrevet ovenfor - fin film at tage en øl og diskution på bagefter, og det er jo også hyggeligt.

Gå ind og se den.

  • 0
  • 0

Science fiction er vel ren underholdning for fremtiden er svær at spå om.

Mener du science fiction, eller mener du eventyrfortællinger med en fremtidskulisse?

Det meste af den ægte science fiction, som jeg er stødt på, har tydeligvis været skrevet for at udstille nogle problematikker - ofte af etisk art - som vi kan støde på i fremtiden, hvis teknologien udvikler sig i en bestemt retning. Det betragter jeg som lidt mere end bare underholdning.

  • 0
  • 0

Faktisk er der ikke engang behov for garniture i form af de ekstra dimensioner, der fables om i filmen. Og den slags mere eller mindre arbitrær videnskabelig word-dropping er der en del af, som for eksempel når vores landmand/testpilothelt - i øvrigt spillet af altid fremragende Matthew McConaughey - foreslår lige at tage en smuttur omkring en neutronstjerne. Det giver ikke rigtig mening i handlingen, men skulle vist bare med, fordi neutronstjerne er et fedt ord, som gør sig godt i en replik.

Den berømte fysiker Kip Thorne har en anden opfattelse end anmelderen. I sin bog om fysikken bag filmen skriver han om ”smutturen” omkring neutronstjernen:

… This gravity-assisted maneuver is called a “gravitational slingshot,” and has often been used by NASA in the solar system…

This slingshot maneuver is not seen or discussed in Interstellar, but the next one is mentioned, by Cooper: “Look, I can swing around that neutron star to decelerate,” he says.

Deceleration is necessary because, having fallen under Gargantua’s huge gravitational pull, from the Endurance’s orbit to Miller’s orbit, the Ranger has acquired too much speed; it is moving c/4 faster than Miller’s planet.

In Figure 7.3, the neutron star, traveling leftward relative to Miller’s planet, deflects and slows the Ranger’s motion so it can rendezvous gently with the planet.

Kip Thorne's bog, der udkom samtidig med filmen, er en let læst gennemgang af fysikken bag filmen: almen relativitetsteori, kosmologi og astrofysik.

Bogen er populærvidenskabelig, uden brug af matematik og viser at store fysikere, der i den grad behersker det svære stof, også evner at gøre det forståeligt for menigmand. Kan varmt anbefales.

Kip Thorne: The Science of Interstellar

  • 0
  • 0

Jeg så filmen som et stort, flot og spændende memento: Vi har ingen kattelem, enten løser vi problemerne hernede, eller også er vi fortabt. Men jeg kan sagtens forestille mig, at en mindre kreds blandt dem der kontrollerer verdens rigdom har våde drømme om en rumstation, hvor en udvalgt skare kan forsøge at overleve (Richard Branson måske?). Det er der også lavet film om.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten