Internettet under pres: Flere lande lukker for forbindelserne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Internettet under pres: Flere lande lukker for forbindelserne

Illustration: casezy / Bigstock

Da borgere i den Demokratiske Republik Congo for første gang nogensinde skulle bevæge sig ned til stemmeurnerne til et demokratisk valg 30. december sidste år, var det nok de færreste, der havde regnet med, at dagen også betød et foreløbigt farvel til internettet og sms-tjenester for landets mere end 80 millioner indbyggere.

Landets leder igennem 17 år, Joseph Kabila, har nemlig lukket fuldstændig ned for brugen af internet og sms-services med den begrundelse, at man vil undgå såkaldte ‘fiktive rygtedannelser’ om valget.

Kabilas diplomatiske rådgiver, Barnabe Kikaya Bin Karubi, har fortalt nyhedsbureauet AFP, at det nationale sikkerhedsråd har vedtaget, at det er bydende nødvendigt at lukke for internettet, så valgkommissionen har ro til at afslutte optællingen af stemmer.

»Der er mennesker, som indoktrinerer offentligheden med falske tal om valget. Det er de tal, der har lagt bunden for optøjerne,« sagde Barnabe Kikaya Bin Karubi til APF.

I første omgang lød meldingen fra regeringen, at netværksforbindelserne ville være genetableret 6. januar, men det er altså ikke sket endnu, formentlig fordi valgresultaterne også er udskudt.

»En generel nedlukning af netværk er et klart brud på international lov og kan ikke på nogen måde retfærdiggøres. Adgang til information er afgørende troværdigheden til de nuværende valghandlinger. Nedlukninger er skadende, ikke bare for folks adgang til information, men også deres adgang til basale services,« siger David Kay, FN's Special Rapporteur for ytringsfrihed, i en meddelelse.

Selvom nedlukningen af internet og sms-services i Den Demokratiske Republik Congo er dramatiske, så er de langtfra enestående.

Sidste år blev adgangen til internettet lukket ned 188 gange i 2018 i forskellige lande verden over.

I 2016 var det tal kun på 75. Det viser en optælling fra den digitale ngo Acces Now, som driver det såkaldte Shutdown Tracker Optimization Project, der overvåger statslige nedlukninger af internettet rundt om i verden.

Illustration: Acces Now

Asiatiske lande fører an

Projektet har identificeret 371 afbrydelser siden 2016. 310 af dem er i Asien, mens 46 er i Afrika og 12 i Europa.

Indien og Pakistan er de lande, hvor der har været flest nedlukninger. 134 gange blev dele af Indien afskåret fra adgangen til internettet i 2018. Selvom der ikke er vendt mange dage i kalenderen i 2019, så har indere i det sydlige Kashmir-distrikt Pulwama allerede fået lukket adgangen til internettet ned 5. januar på grund af konflikter mellem regeringen og oprørsstyrker. Det viser en oversigt fra den indiske ngo Software Freedom Law Centre, India.

Det afrikanske land Gabon startede 2019 også med en nedlukning af internettet, da oprørere forsøgte at gennemføre et statskup. Forbindelsen blev dog genoptaget forholdsvist kort tid efter, at kuppet faldt til jorden.

Den længste afbrydelse inden for de seneste år er i det vestafrikanske land Cameroon, hvor befolkningen i visse dele af landet var uden internet i sammenlagt 230 dage i perioden fra januar 2017 til marts 2018.

Hvordan lukker man forbindelsen?

Det er faktisk forholdsvist simpelt at lukke et områdes internetforbindelse: Man beder internetudbydere om at slukke på stikkontakten og afbryde forbindelsen.

Begrundelserne for at lukke internettet varierer, men den mest anvendte forklaring er hensynet til den offentlige sikkerhed. Det var blandt andet begrundelsen, da Erdogan-regeringen i Tyrkiet lukkede for adgangen til de fleste sociale medier, f.eks. YouTube, Facebook, og Twitter, i forbindelse med et statskup tilbage i 2016. Ifølge en særlig tyrkisk lov må regeringen lukke ned for sider, der 'udgør en trussel mod landets nationale sikkerhed'.

I den mere kreative ende af skalaen valgte myndighederne i Algeriet at lukke for internettet i en time, mens der blev gennemført eksaminer i sommeren 2018. Nedlukningen skyldes ifølge regeringen at man frygtede snyd hos de studerende.

Læs også: I aftes blev reglerne for netneutralitet rullet tilbage

Kina er mest avanceret

Mens lande som Indien, Pakistan DR Congo og Etiopien fører an, når det handler om totale nedlukninger af internettet, så er det Kina, der anvender flest og mest avancerede restriktioner på adgangen til internettet. Kina har mere end 60 restriktioner på brugen af internettet og har fået tilnavnet ‘The Great Firewall of China’.

Restriktionerne indebærer, at internetudbyderne blokerer tusindvis af hjemmesider, blandt andet den kinesiske udgave af Wikipedia blokeret. Det sket efter Wikipedia overgik til at anvende den krypterede HTTPS-protokol, som gør bestemte censur-metoder mere besværlige for de kinesiske myndigheder.

Danmark er heller ikke fri for blokeringer af bestemte dele af internettet. I dag er der nedlagt forbud mod 315 hjemmesider, der er blokerede på baggrund af domstolskendelser. Langt størstedelen skyldes brud på ophavsretten, mens politiet og PET endnu ikke har taget de nye regler for blokeringer af hjemmesider med ekstremistisk indhold og opfordring til terror i brug.

Læs også: Antiterror-blokering af hjemmesider skulle forhindre propaganda: bliver slet ikke brugt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I dag er der nedlagt forbud mod 315 hjemmesider, der er blokerede på baggrund af domstolskendelser."

Nå ja og så de 3863+ sider fra børnepornofiltret, men dem må vi jo slet ikke vide noget om.

  • 3
  • 0
  • Kortbølgeradio og digital kommunikation over samme, lever i bedste velgående.

Der skal vel et par dages caching til for at streame en film, og så længe er der vel ingen sites, som holder forbindelsen levende?! ;-)

  • 0
  • 1