Internetekspert om flaskehals-advarsler: Der er båndbredde nok til alle
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Internetekspert om flaskehals-advarsler: Der er båndbredde nok til alle

I de sidste 10 til 15 år har adgang til internettet været grundlaget for en innovationbølge, der har revolutioneret både vores professionelle og vores personlige liv. I dag er computere, tablets og smartphones nærmest livsnødvendige, når vi er på arbejde, hjemme eller på farten.

Den informationsrevolution, der er fulgt i kølvandet på hurtig internetadgang, har skabt forretningsmuligheder for mange virksomheder, der i dag er afhængige af nettet for at kunne levere deres tjenester. Og de virksomheder har nok følt en kold rislen ned ad ryggen, når internetudbydere i de seneste par år har advaret om, at den fortsatte vækst i brugen af internettet vil føre til situationer, hvor der er behov for at sænke hastighederne på de travleste tidspunkter af dagen for at sikre, at alle kan forblive online.

Men nej - der er båndbredde nok til alle, mener Brad Templeton fra den Google-støttede amerikanske tænketank Singularity University:

»Mens nogle telefonselskaber taler om flaskehalse og behovet for at sænke hastigheden i online-myldretiden, så er sandheden den, at der er masser af båndbredde til rådighed, som kan sikre høje hastigheder. Den venter bare på, at vi begynder at bruge den,« siger han.

Fri frekvens skabte WiFi

Brad Templeton er en af hovedtalerne på IDAs konference 'Driving Technology' i København 19. og 20. maj, og ud over sit arbejde hos Singularity University er han blandt andet udvikler af selvkørende biler, softwarearkitekt, medlem af bestyrelsen for Electronic Frontier Foundation, fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter. Han var grundlægger og softwarearkitekt hos Communications Corp, som i 1990'erne blev den første fuldt internetbaserede virksomhed – den første 'dot-com'. Han har været aktiv i computerverdenen siden 1979 og var med til at starte USENET. I 1987 var han med til at grundlægge og senere redigere internet/USENET-fænomenet rec.humor.funny, som var internettets mest læste publikation i perioden 1988-1995.

Så Brad Templeton er ingen hr. hvem som helst i internetsammenhæng, og han mener, at en åbning af flere båndbredder til internetbrug ikke blot giver muligheden for næsten ubegrænset adgang til bredbånd, men samtidig vil føre til innovationer, der vil sætte ekstra fart på internetforbindelser, og drive innovation – præcis som det var tilfældet med WiFi.

»Wifi kører på 2,4 gigahertz, hvilket er det samme som mikrobølgeovne. Hvis du har en mikrobølgeovn, som lækker lidt, vil det ofte afbryde dit Wifi-netværk. Det var en del af grunden til, at ingen telefonselskaber ønskede at bruge dette frekvensbånd. Det blev så at sige sat fri, og folk kunne mere eller mindre gøre med det, hvad de ville. Ud af det kom ikke blot Wifi, men også Bluetooth – og se, hvor meget vi bruger de teknologier i dag. Årsagen til den udvikling er, at folk havde frihed til at eksperimentere med båndbredden og skabe nye tekniske løsninger og produkter,« siger Brad Templeton.

Farvel til en gammel industri

Regeringer verden over tjener store summer på at sælge rettighederne til forskellige båndbredder til eksempelvis telefonselskaber og tv-stationer. Brad Templeton ser det system som en forhindring på vejen mod en ny, fleksibel kommunikationsindustri. En industri, hvor virksomheder og regeringer ikke længere vil være i stand til at kontrollere udviklingen.

»Den spektrum-allokering, der foregår i dag, er forældet, men vi ser stadig regeringer og virksomheder forsøge at eje båndbredde og/eller sælge den igennem auktioner. Processen resulterer i, at netværk bliver monopoler, der kontrolleres af monolitiske selskaber,« siger han og fortsætter:

Den spektrum-allokering, der foregår i dag, er forældet, men vi ser stadig regeringer og virksomheder forsøge at eje båndbredde og/eller sælge den igennem auktioner. Brad Templeton, Singularity University

»Konsekvensen er, at alle lige fra enkeltpersoner til internationale virksomheder og organisationer er afhængige af en industri, der er lukket og ikke er villig eller velegnet til at udforske de muligheder, eksponentielt accelererende teknologier giver. I bund og grund ligger telefonselskabers ekspertise og knowhow i at lægge forskellige former for ’kommunikationsledninger’. De har ingen ekspertise i at finde på nye og innovative ting, vi kan sende gennem disse rørledninger, hvilket er, hvad virksomheder som Google, Facebook og Skype har gjort og tjent penge på.«

»Tildeling af monopoler på specifikke frekvenser er ikke længere det bedste system. For eksempel er din radio i dag så smart, at den ikke behøver at have stationer, der er låst til en bestemt frekvens. Den kan let og elegant springe mellem frekvenser, uden at du vil mærke noget til det.«

Brad Templeton fortæller, at enheder med internetopkobling potentielt snart vil kunne bruge de frekvenser, der lyder som statisk støj, når du leder efter stationer på din radio. Et andet område, der kunne frigøres til internetopkobling og andre former for kommunikation er dele af det spektrum, der i dag er i hænderne på tv-stationer.

»Mange tv-selskaber har båndbredde reserveret til kanaler, hvor der – ikke bare billedligt, men bogstaveligt talt – ikke er noget på. De har købt de båndbredder, og selv om de ikke bruger dem til noget, vil de hade, at andre bruger dem uden at betale. Det er teknisk muligt og minder dermed om mange andre dele af radiospektret, der bare venter på, at vi begynder at bruge dem til at skabe nye tekniske løsninger og innovationer.«

Tilbage til internettets hemmelige fortid

Brad Templetons erfaring fra computerverdenen er, at visse ting skal være på plads, hvis en såkaldt ’disruptive technology’ – som eksempelvis Wifi – der skaber grundlæggende ændringer i livet for individer, virksomheder og samfund, skal kunne vokse frem.

»Du har brug for ’early adopters’, der er villige til at investere penge i nye idéer og produkter. Så har du brug for en åben platform, der kan modificeres og ’hackes’ – det har vi eksempelvis set med Linux, der i dag driver de fleste af verdens internetservere og derigennem internettet. Du skal også leve op til Moores lov, som er en økonomisk læresætning, der slår fast, at folk vil have noget, der er enten dobbelt så godt eller halvt så dyrt, hvis de skal købe det,« siger han og tilføjer:

»En anden vigtig faktor er en priskontrakt, hvilket i denne forbindelse betyder, at du betaler et fast beløb for teknologien. I forhold til internettet betyder det, at du betaler et fast beløb, uanset hvor meget data du down- eller uploader. Det er det princip, der har tilladt virksomheder at skabe ting som Youtube, Skype eller Spotify – og gjort webcams til en god idé. Det er sådan, internettet fungerer i USA, men i visse dele af Europa er det ikke tilfældet, og det kommer i vejen for innovationen i disse områder,« siger han.

»Den historiske trend for computere viser klart, at disse faktorer skal være på plads, hvis du virkelig ønsker at drive innovation og udvikling. Det er som regel umuligt at forudsige, hvad udviklingen vil bestå af. Ingen ved, hvad den kloge og kreative person, der sidder ved siden af dig, kan komme på af idéer – og hun har det på samme måde med dig. De fleste af de ting, du kommer op med, vil fejle, men de ting, som rent faktisk slår igennem, vil kunne skabe ’disruptive change’ for hele industrier, som vi eksempelvis har set med Spotify og lignende teknologier.«