Internationalt ekspertpanel: Regeringen snyder på vægtskålen ved udregning af forskningsbudgettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Internationalt ekspertpanel: Regeringen snyder på vægtskålen ved udregning af forskningsbudgettet

Illustration: Lars Refn

Når Danmark lader de bidrag, som danske forskere henter hjem fra EU's forskningsbudgetter, indgå som en del af det offentlige forskningsbudget, er det et uheldigt incentiv over for forskere, som gør deres yderste for at få andel i EU's forskningsbevillinger.

Såden lyder det fra et internationalt ekspertpanel, der har evalueret Danmarks Innovationsfond.

Flere EU-bevillinger til danske forskere modsvares derved nemlig af tilsvarende mindre statslige bevillinger, idet politikerne de senere år har holdt det samlede offentlige forskningsbudget på lige over 1 pct. af bruttonationalproduktet.

Det er en kritik, som tidligere er fremført af forskerne selv, men som politikerne ikke har lyttet til. Sikkert fordi det vil koste flere penge, hvis målsætningen om at bruge 1 pct. af BNP på forskning skal opretholdes.

Den danske metode adskiller sig i øvrigt fra den metode, de fleste andre lande bruger, skriver evalueringspanelet, der har været ledet af Mark Ferguson, der er generaldirektør i den irske forskningsfond og videnskabelig rådgiver for den irske regering.

Uddannelses-og forskningsministeriet bør i stedet indregne Danmarks bidrag til EU's forskningsbudget i udregningen af, om Danmark samlet bruger 1 pct. af BNP på forskning. Hvis danske forskere så henter mere tilbage fra EU end vi giver, som er det normale, skal det ikke komme dem til last.

Innovationsfonden bør få flere penge at dele ud

Generelt får Danmarks Innovationsfond en meget pæn bedømmelse af evalueringspanelet.

Anbefalingen er, at den foreslåede ændring af det offentlige forskningsbudget vil føre til flere midler til sektoren, som passende kan gå til netop Danmarks Innovationsfond.

Evalueringspanelet har naturligvis også en række anbefalinger til, hvordan fonden kan komme til virke endnu bedre i fremtiden.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers noterer sig, at fonden gør det godt, men også at evalueringen peger på nogle udviklingsområder.

»Her er jeg særligt optaget af, at fonden får et mere strategisk fokus, så vi eksempelvis prioriterer den grønne forskning og teknologi endnu højere. Det vil gavne dansk innovation og samfundet generelt, og det glæder jeg mig til at drøfte med aftalepartierne bag fonden,« lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Her kommenterer han ikke på anbefalingen om en ændring af udregning af forskningsbudgettet i forhold til EU-midlerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den danske regering snyder med alt!

De har for længe siden tabt et hvert perspektiv og vision, og parkeret alle beslutning hos DF.
DF har kun et mål og det er at udrense landet for alle andre end dem selv.

  • 4
  • 1

Hvad snyder de ikke med, Jens Ramskov?

Skat, som er saboteret systematisk de sidste 18 år?
Skolesystemet, som er sparet i bund, reformeret og re-reformeret?
2% grønhøsterbesparelser i Sundhedssystemet.
Social ydelser, beskåret og beskåret og .....?
Energipolitik, der virker modsat alle anbefalinger?
Kriminalisering af flygtninge og indførslen af koncentrationslejre, for familier med børn, fx Sandholmlejren?
DSB, Banedanmark, DONG, Statens Seruminstitut.....?

  • 5
  • 1